Bekendtgørelse af lov om drift af landbrugsjorder

Til stk. 1

Det overordnede mål med lovforslaget er at sikre en bæredygtig udvikling af drift af landbrugsjorderne af hensyn til de nuværende og fremtidige generationer ved at forene hensyn til bevaring af produktionsgrundlaget og hensyn til bevaring af natur, miljø og landskabelige værdier. I øvrigt er lovforslagets formål beskrevet i indledningen under punkt 1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 1

Produktionsgrundlaget forstås som fysiske og naturgivne ressourcer, som for eksempel jordressourcen og de plantegenetiske ressourcer. Landbrugserhvervets fortsatte udviklingsmuligheder skal sikres af hensyn til samfundsøkonomien, og for at den kunnen, viden og kultur, der knytter sig til landbruget, også kan viderebringes til de fremtidige generationer.

Til nr. 2

Bevaring af natur, miljø og landskabelige værdier varetages også gennem anden lovgivning, primært på Miljøministeriets område. Dette lovforslag begrænser sig på disse områder til de natur- og miljøhensyn og landskabelige værdier, der varetages gennem driften af landbrugsjorder.

Til stk. 2

Lovforslaget omfatter alle ubebyggede og ubefæstede arealer. Ved bebyggede arealer forstås de arealer, der står bygninger på, og ved befæstede arealer dem, der har belægning i form af asfalt eller grus på veje, fliser og lignende. Loven omfatter således alle arealer, hvor der kan vokse planter.

Lovforslaget angår primært landbrugsjorderne, men omfatter alle arealer, fordi anvendelsen af andre arealer i visse tilfælde har indflydelse på driften af landbrugsjorderne. Det betyder dog ikke, at alle regler udstedt i medfør af loven skal omfatte alle jorder, jf. stk. 4. I de enkelte bekendtgørelser vil det nærmere blive præciseret, hvilke arealer, der omfattes. I den gældende flyvehavrelov er alle arealer omfattet, og det vil fortsat være tilfældet, når reglerne om flyvehavre videreføres efter lovforslagets § 10. Amtsråds og kommunalbestyrelsers udvidede mulighed for at bekæmpe kæmpebjørneklo vil også kunne omfatte alle arealer.

Loven omfatter alle arealer uanset ejerskab, dvs. både offentligt og privatejede arealer.

Til stk. 3

Lovforslaget omfatter ejere og brugere. Herved forstås både fysiske og juridiske personer og sammenslutninger heraf. Når der i bemærkningerne til dette lovforslag anvendes betegnelsen jordbrugeren, kan der være tale om enten ejeren eller brugeren eller begge. Ved bekendtgørelser efter loven fastsættes, om de pågældende regler alene gælder ejere eller brugere, jf. stk. 4.

Med ejeren forstås den juridiske ejer, som kan være en virksomhed, et selskab eller lignende såvel som en enkeltperson eller en personkreds.

Med en bruger forstås den fysiske eller juridiske person, som enten i kraft af ejerskab eller i kraft af en aftale med ejeren har råderet over et areal.

Virksomheder, der er knyttet til driften af landbrugsjorderne, kan også omfattes af loven. Det gælder f.eks. maskinstationer, der som hidtil vil blive omfattet af reglerne for bekæmpelse af flyvehavre.

Til stk. 4

Loven omfatter alle ubebyggede og ubefæstede arealer, jf. stk. 2. Når det gælder regler om bekæmpelse af uønskede plantearter, er der behov for at omfatte alle disse arealer, mens regler om andre af lovens emner kun behøver omfatte en del af arealerne, for eksempel landbrugsjorder, jf. § 2, stk. 1, eller kun de landbrugsjorder, der skal anvendes til jordbrugsmæssige formål, jf. § 3. I forbindelse med fastsættelse af regler efter loven vil det blive angivet, hvilke arealer, reglerne gælder for.

I forbindelse med udstedelse af regler i medfør af loven vil det ligeledes blive fastsat, hvorvidt de specifikke regler gælder ejere eller brugere.

Den foreslåede bestemmelse indeholder definitioner. Definitionerne i stk. 4-6 og 8 angår også naturbeskyttelse og harmonerer med forståelsen af begreberne i lovgivningen under Miljøministeriet.

Til stk. 1

Landbrugsjorder defineres efter denne lov som den jord, der kan anvendes til jordbrugsmæssige formål. Det er ikke alene de jorder, der i kraft af notering i matrikelregistret er undergivet landbrugspligt efter landbrugsloven, men også alle de ikke-noterede arealer, de såkaldte frijorder.

Til stk. 2

Jordbrugsmæssige formål er anvendelse til dyrknings- og naturformål. Naturformål får i dette lovforslag en mere fremtrædende betydning end i den gældende landbrugslov. I § 4 fastsættes de jordbrugsmæssige formål som anvendelse til dyrkning af ét eller flerårige afgrøder, herunder plantage, og anvendelse til skov, drift som halvkultur eller henliggen som udyrket og lysåbent areal, kulturtekniske foranstaltninger samt småbiotoper og småplantninger op til og med 0,5 ha. Se i øvrigt bemærkningerne til § 4.

Til stk. 3

Dyrkning med træer og buske i plantage kan have et vist sammenfald med skovdrift, men omfatter også dyrkning med frugttræer og buske, drift som planteskole eller med pyntegrønt og juletræer m.m. Arealer med selvsåede træer og buske betragtes ikke som plantage.

Til stk. 4

Naturligt hjemmehørende plantearter er et begreb efter naturbeskyttelseslovgivningen, men ikke et fast og entydigt begreb. Det omfatter vegetation, som normalt vil opfattes som faldende ind i landskabet som et naturelement, men ikke eksotiske fremmedartede plantearter. I det konkrete tilfælde vil det bero på amtsrådets skøn. Det er ikke afgørende for definitionen af et naturareal, om der er høj eller lav vegetation, eller om der er ekstensiv drift eller ingen drift. Ej heller har mængden af vegetation betydning. Definitionen har betydning i forhold til lovforslagets § 7.

Til stk. 5

Lysåbne arealer betyder, at vegetationen overvejende består af lavtvoksende planter uanset vegetationens art i øvrigt. Lysåbne arealer kan have lavtvoksende naturligt hjemmehørende plantearter og bliver dermed lysåben natur.

Til stk. 6

Halvkultur er en naturtilstand, der for at bestå, kræver en ekstensiv landbrugsdrift. Betegnelsen bruges oftest om de lysåbne naturtyper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, og som omfatter heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev. Den nødvendige ekstensive drift til bevaring af disse naturtyper er fortrinsvis græsning og ellers slæt.

Til stk. 7

At et areal er udyrket betyder, at arealet ikke er i drift. Naturkvaliteten på arealet er uden betydning for definitionen. Braklagte arealer betragtes i dette lovforslags forstand som udyrkede arealer.

Rydning for opvækst af træer og buske betragtes i denne forbindelse ikke som drift, heller ikke når dette foregår ved slåning. Det anses som drift, hvis der foregår jordbehandling, såning, græsning, slæt og anvendelse som udspredningsareal for husdyrgødning, eller hvis arealet på lignende måde indgår i driften eller giver et udbytte.

Til stk. 8

Småbiotoper er små arealer med levesteder for vilde dyr og planter, og betegnelsen bruges typisk om små arealer med buske, træer, vandhuller, skrænter, diger, vejrabatter og lignende.

Jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at alle landbrugsjorder med visse undtagelser skal anvendes til jordbrugsmæssige formål. Som udgangspunkt gælder det alle landbrugsjorder i landzone samt arealer i byzone og sommerhusområder, der er noteret med landbrugspligt.

Afgrænsningen indebærer gennem definitionen af landbrugsjorder, at reglerne ikke alene gælder for arealer med landbrugspligt, men også gælder frijorder.

Til stk. 2

Undtagelserne i stk. 2 bygger på landzone- og planlægningsbestemmelserne i lov om planlægning, skovlovens regler om fredskovpligt, og den gældende landbrugslovs regler om landbrugsnoterede arealer i byzone og sommerhusområder, som foreslås videreført i forslaget til lov om landbrugsejendomme.

Til nr. 1

Der kan være arealer i landzone, der har været anvendt til ikke-jordbrugsmæssige formål, længe før planreguleringen blev indført, og uden at der siden er udført lokalplan eller givet landzonetilladelse. Det kan for eksempel dreje sig om kirkegårde, skydebaner eller golfbaner. Sådanne arealer betragtes som anden lovlig ikke-jordbrugsmæssig anvendelse efter nr. 1 og er som udgangspunkt ikke omfattet af pligten til anvendelse til jordbrugsmæssige formål.

Afgrænsningen betyder også, at forpligtelsen til anvendelse til jordbrugsmæssige formål ikke vil gælde alle landbrugsarealer. For eksempel vil arealer i tilknytning til en lufthavn eller arealer til øvelsesformål for forsvaret være omfattet af begrebet landbrugsjorder uden at være underlagt forpligtelsen til jordbrugsmæssig anvendelse.

Til nr. 2

Når fredskovspligtige arealer er undtaget fra forpligtelserne om jordbrugsmæssige formål, skyldes det, at fredskovspligtige arealer reguleres gennem skovloven og derfor ikke gennem dette lovforslag.

Til nr. 3

Undtaget fra forpligtelsen til anvendelse til jordbrugsmæssige formål er også haver, der inklusiv det bebyggede areal er under 2 ha. Større landbrugsejendomme kan have parker, der overskrider denne arealgrænse. I § 8 foreslås ministeren at få en bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om de nærmere regler om anvendelse af landbrugsjorder, herunder om fravigelse fra reglerne i særlige tilfælde. I disse regler vil der blive taget højde for problemet, således at bestående haver og parker ved større ejendomme fortsat kan anvendes som sådan, jf. § 8.

Baggrunden for bestemmelsen om jordbrugsmæssige formål er nærmere beskrevet under de generelle bemærkninger i afsnit 2 b om anvendelse af jordressourcen til dyrkning og natur.

Reglerne er hovedsagelig en videreførelse af indholdet i den gældende landbrugslovs krav til driften af landbrugsjorder, idet dog forskellige naturformål udtrykkes specifikt som ønskede jordbrugsmæssige formål.

Efter den foreslåede bestemmelse forpligtes ejere og brugere af de landbrugsjorder, der er omfattet af lovforslagets § 3 til at anvende landbrugsjorderne på forsvarlig jordbrugsmæssig måde ved anvendelse til en række nærmere angivne formål.

Jordbrugerens muligheder for at vælge anvendelse af jorderne blandt disse forskellige jordbrugsmæssige formål tilsidesætter naturligvis ikke bindinger om arealanvendelsen i kraft af anden lovgivning.

Til nr. 1

Dyrkning af ét- eller flerårige afgrøder, herunder plantage, og anvendelse til skov, er en direkte videreførelse fra landbrugsloven, idet skov dog som noget nyt ikke behøver at blive dyrket men også kan være naturskov uden drift.

Til nr. 2

Drift som halvkultur eller henliggen som udyrket og lysåbent areal er som noget nyt udtrykkeligt blevet et jordbrugsmæssigt formål. Jordbrugerens ret til at lade arealer til jordbrugsmæssige formål henligge som udyrkede eller som lysåben natur skal omfatte alle arealer uanset beliggenhed. Mulighederne for at etablere lysåben natur i skove med fredskovspligt reguleres ikke i dette lovforslag men i skovloven.

Til nr. 3

Kulturtekniske foranstaltninger som læhegn, grøfter, markveje og lignende betragtes også som jordbrugsmæssige formål.

Til nr. 4

Jordbrugsmæssige formål er også småplantninger op til og med 0,5 ha. Det kan f.eks. være et hjørne af en mark, som det er upraktisk at dyrke, og hvor en småplantning samtidig kan gavne vildtet. Småbiotoper med buske, træer, levende hegn, vandhuller, skrænter, diger, vejrabatter og lignende anses ligeledes for jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse med ønsket om at få mere naturindhold i anvendelsen af jordressourcen.

Til stk. 1 og 2

Som noget nyt foreslås indført en forpligtelse til at holde landbrugsjorder ryddet for opvækst af træer og buske for at hindre, at udyrkede arealer skifter varigt karakter ved tilgroning med selvsåede buske og træer.

Til nr. 1-4

Rydningspligten gælder naturligvis ikke for arealer, der lovligt har beplantning, det vil sige anvendes til plantage eller skov, læhegn, småbiotoper, solitære træer og buske, småplantninger samt anden lovlig beplantning.

Til nr. 5

Rydningspligten gælder ikke klitfredede arealer, da det kan være vanskeligt for lodsejere at skelne mellem rydningspligten og forbudet mod at fjerne planter, der tjener til sandflugtens dæmpning, jf. naturbeskyttelsesloven.

Til nr. 6

Rydningspligten skal dog tilpasses de fysiske forhold, så den ikke bliver uforholdsmæssig byrdefuld for ejeren eller brugeren af jorden. Arealer, der er meget våde, stejle eller på anden måde er vanskelige at rydde med maskiner, eller som er vanskeligt tilgængelige, vil ikke blive omfattet af rydningspligten.

Rydningspligten kan for eksempel overholdes ved slåning med få års mellemrum efter behov af de arealer, der ikke dyrkes i omdrift eller drives ekstensivt.

En jordbruger skal ikke kunne undgå sin pligt til at holde arealerne lysåbne og dyrkbare under henvisning til skovrejsning, medmindre der har fundet anmeldelse sted til amtsrådet efter stk. 3.

I en bekendtgørelse vil der blive fastsat nærmere bestemmelser om frister for påbudene, der tager hensyn til, om vejr- og jordbundsforhold gør det muligt at gennemføre rydningen med maskiner. Fravigelser fra rydningspligten vil samtidig blive præciseret, jf. § 8.

Til stk. 3

På den ene side indeholder dette lovforslag en forpligtelse til rydning for opvækst af træer og buske og på den anden side en ret til at bruge arealer til skov. Skovloven giver mulighed for at rejse skov ved selvsåede planter. For at klarlægge, om et areal er skov eller blot uryddet, foreslås det, at der skal ske en anmeldelse om skovrejsning, hvorved rydningspligten bortfalder. Skovrejsningen skal i givet fald være i overensstemmelse med regionplanens bestemmelser om skovrejsning eller eventuelt med en dispensation i områder, hvor skovplantning er uønsket.

Muligheden efter lovforslaget for at plante skov vil ikke tilsidesætte anden lovgivning, der kan forhindre skovrejsning, for eksempel § 3 i naturbeskyttelsesloven og fredninger.

Etablering af skov skal anmeldes til en myndighed bestemt af fødevareministeren af hensyn til muligheden for kontrol af rydningspligtens overholdelse. Det er hensigten at anmeldelse indtil videre skal ske til amtsrådet. Bestemmelsen åbner dog mulighed for overvejelser om ændring af dette for at opnå størst mulig enkelhed for jordbrugeren og administrationen.

Fritliggende småplantninger op til og med 0,5 ha regnes som småbiotoper, som ikke skal anmeldes.

Arealer, der ligger udyrket hen eller drives ekstensivt, kan opnå en naturkvalitet, så arealet beskyttes efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder i givet fald, at tilstanden ikke må ændres. Hvis et udyrket areal jævnligt pløjes op, bliver arealet ikke omfattet af § 3.

Det foreslås, at jordbrugeren får mulighed for at lade et areal overgå til halvkulturareal eller henligge som udyrket areal, uden at vedkommende dermed mister retten til genopdyrkning, uanset at arealerne gradvist opnår kvalitet svarende til § 3 i naturbeskyttelsesloven. Det foreslås, at hvis jordbrugeren anmelder dette til amtsrådet, kan retten til genopdyrkning bevares i 15 år.

Formålet med reglen er at gøre det attraktivt for jordbrugeren at undgå omdrift i 15-årsperioden til gavn for naturen i denne periode og til gavn for naturen på de arealer, som heller ikke efter de 15 år ønskes ind i omdrift igen.

Ret til genopdyrkning kan ikke opnås, hvis arealet i forvejen er et § 3-areal. Amtsrådet har derfor mulighed for inden 4 uger efter anmeldelsen at gøre opmærksom på det, hvis arealet i forvejen er beskyttet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. Amtsrådet har en forpligtelse efter naturbeskyttelsesloven til at oplyse om et areals § 3-status.

Efter anmeldelse af et areal som halvkultur eller udyrket areal vil der kunne veksles mellem disse anvendelser, uden at dette får indflydelse på retten til genopdyrkning.

Hvis en jordbruger ønsker at genoptage dyrkning i omdrift (pløjning) uden forudgående anmeldelse efter § 6, må vedkommende sikre sig, at der ikke derved sker overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3.

Reglen er en parallel til de regler, der gælder ved udtagning af landbrugsjorder efter EU’s støtteordninger. Bestemmelsen i dette lovforslag skal ikke ændre de gældende undtagelsesbestemmelser i naturtypebekendtgørelsen (bkg. nr. 637 af 25. juni 2001), hvorefter arealer, der på grundlag af en aftale med en offentlig myndighed udvikler sig til en § 3-naturtype, er undtaget fra § 3-beskyttelsen indtil et år efter aftalens udløb, medmindre andet er fastsat i aftalen.

Inden for de områder, der efter lovforslagets § 3 skal bruges til jordbrugsmæssige formål, kan der allerede ved lovens ikrafttræden findes natur, der består af beplantning, vandhuller og andre vådområder m.m., og som gør, at arealet ikke kan bruges til de angivne jordbrugsmæssige formål i § 4. Sådan natur kan fortsat bestå, og beplantning er undtaget fra rydningspligten i § 5.

Bestemmelsen fastsætter, at det også er muligt varigt at ændre anvendelsen fra jordbrugsmæssige formål til sådan natur, for eksempel ændre en kornmark til en blanding af vandhuller, krat og vedvarende græs. I givet fald vil rydningspligten bortfalde for de beplantede dele af arealet. Det er imidlertid en forudsætning, at sådan ny natur er i overensstemmelse med anden lovgivning og med amtsrådets vedtagne og offentliggjorte planer.

Der henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 4, for så vidt angår begrebet natur i denne lovs forstand.

Til stk. 2

Hvis etablering af sådanne former for natur nævnt under stk. 1 indebærer beplantning over 0,5 ha, skal der ske anmeldelse til en myndighed, hvorved rydningspligten bortfalder. Bestemmelsen er parallel til § 5, stk. 3, om anmeldelse af skov, men § 7, stk. 2, omfatter buske, krat, træer eller kombinationer heraf. Tilsammen betyder de to regler, at etablering af alle former for beplantning over 0,5 ha skal anmeldes til amtsrådet, hvorved rydningspligten bortfalder.

Indtil videre vil myndigheden være amtsrådet, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 3.

Til stk. 3

Arealer med natur, jf. stk. 1, kan tages i brug igen til jordbrugsmæssige formål, jf. § 4. Det gælder dog kun, hvis dette er i overensstemmelse med anden lovgivning. Arealerne kan være omfattet af beskyttelse efter anden lovgivning, for eksempel efter naturbeskyttelsesloven.

Bestemmelsen bemyndiger fødevareministeren til at fastsætte nærmere regler.

Uanset, at reglerne i §§ 3-7 umiddelbart vil få virkning for borgerne ved lovens ikrafttræden, kan der blive behov for uddybende regler. Bekendtgørelse efter § 8 vil blive udstedt i overensstemmelse med bemærkningerne til §§ 3-7.

De nærmere fastsatte regler kan også indeholde regler om fravigelse i særlige tilfælde. Det gælder både fravigelser fra §§ 3-7 og fravigelser fra regler fastsat ved bekendtgørelse.

Landskabelige værdier

De foreslåede bestemmelser giver mulighed for dels at bevare den gældende regulering om skovplantning, der udgår af landbrugsloven ved ophævelsen af denne i medfør af forslag til lov om landbrugsejendomme, og dels at give mulighed for ny regulering.

Til nr. 1

Efter den gældende landbrugslovs § 7a, stk. 3, er der udstedt en bekendtgørelse om skovplantning på landbrugsejendomme, jf. bekendtgørelse nr. 822 af 2. oktober 2002. Det er hensigten at udstede en bekendtgørelse med tilsvarende indhold i henhold til dette lovforslag, dog sådan at ved videreførelse af reglerne, vil disse også komme til at gælde frijorder.

Det er landskabelige hensyn i bred forstand, der er sigtet på ved udpegningen i regionplanen af de områder, hvor skovplantning er uønsket. Disse ”minusområder” er udpeget ud fra hensyn til beskyttelse af landskaber, natur, geologi, kirkeomgivelser og kulturmiljøer. Også hensynet til blandt andet råstofgravning, tekniske anlæg og byvækst indgår i denne planlægning.

Til nr. 2

Efter planloven kan kommunalbestyrelsen som landzonelovsmyndighed stille krav om skærmende beplantning ved etableringen af fritliggende anlæg som vilkår for landzonetilladelser. Der er imidlertid ikke hjemmel i planloven til at kræve skærmende beplantning i øvrigt, f.eks. ved gyllebeholdere og lignende, der opføres i forbindelse med bestående landbrugsbygninger. Der er heller ikke hjemmel til at kræve beplantning ved bestående anlæg.

Som noget nyt foreslås, at amtsrådet efter dette lovforslag kan få mulighed for at påbyde skærmende beplantning om skæmmende tekniske anlæg såsom gyllebeholdere i områder, hvor skærmende beplantning er ønskelig af landskabelige hensyn. Muligheden gælder for bestående tekniske anlæg og ikke egentlige bygninger.

De foreslåede bestemmelser skal således ses som et supplement til planlovens zonebestemmelser, således at der ikke kun sikres skærmende beplantning ved nye fritliggende anlæg, men også ved de øvrige, når de ligger i områderne med særlige landskabelige værdier.

Ved udmøntningen af bestemmelsen skal det fremgå, at det bliver frivilligt for amtsrådet at benytte muligheden. Visse forudsætninger skal i givet fald opfyldes for at kunne bruge den. Amtsrådet skal således udarbejde og offentliggøre en areal- og indsatsplan, jf. § 12, hvori indsatsområderne fastlægges, og hvori der gøres rede for, hvornår og hvordan påbudene agtes gennemført i samlede områder. Det skal desuden sikres, at den lokale landbrugsorganisation inddrages ved udarbejdelse af planen, at der gives et års frist ved påbud om skærmende beplantning, at påbudet sker ved individuel skriftlig henvendelse til hver ejer, og at amtsrådet gennemfører påbudene i overensstemmelse med planen.

Det vil fremgå af bekendtgørelsen, at der kun kan stilles krav om en basal beplantning.

Fødevareministeriet har en tilskudsordning til skærmende beplantning, der inden for bevillingsrammerne giver mulighed for tilskud til flerrækkede beplantninger. Jordbrugere, der ønsker en sådan beplantning i stedet for den mere basale, kan dog ikke med de nuværende regler opnå tilskud, når den skærmende beplantning er påbudt. Samarbejdet med den lokale landbrugsorganisation om planen og offentliggørelse af planen vil dog give eventuelt berørte jordbrugere mulighed for i tide at søge tilskud.

Uønskede plantearter

Med bestemmelsen bemyndiges fødevareministeren til dels at træffe bestemmelse om, hvilke plantearter, der skal anses for uønskede efter dette lovforslag, dels at fastsætte regler om bekæmpelse og forebyggelse af udbredelse af sådanne plantearter.

Hjemlen skal foreløbig bruges til at fastsætte regler om bekæmpelse og forebyggelse af udbredelse af flyvehavre og kæmpebjørneklo. Bestemmelsen er dog også beregnet på den situation, hvor andre arter kan blive eller er blevet truende enten for de dyrkede afgrøder eller for den hjemmehørende natur. Naturen er dynamisk, og det kan ikke forudsiges, hvilke arter, der måtte tilkæmpe sig en udbredelse, der er uacceptabel i forhold til beskyttelsen af de naturligt hjemmehørende arter eller beskyttelsen af de dyrkede afgrøder.

Til stk. 1

Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges ministeren til at føre en optegnelse over uønskede arter. Enhver ændring af optegnelsen kan således ske gennem udstedelse af en revideret optegnelse efter iagttagelse af en høringsprocedure. Fødevareministeren kan under anvendelse af den samme høringsprocedure helt lade optegnelsen bortfalde, hvis fremtidige forhold måtte tilsige, at der ikke skal foretages bekæmpelse eller forebyggelse af udbredelse af uønskede plantearter.

Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening forudsættes som udgangspunkt at være faste høringsparter ved ændring af listen. Listen vil endvidere blive fastlagt efter aftale med miljøministeren.

Flyvehavre og kæmpebjørneklo betragtes i dag som uønskede plantearter efter dette lovforslag, og disse vil derfor efter vedtagelse af lovforslaget blive opført på optegnelsen uden forudgående iagttagelse af høringsproceduren, idet lovforslaget har været forelagt de berørte parter til udtalelse.

Til stk. 2

Fødevareministeren bemyndiges til at udstede bekendtgørelser indeholdende detaljerede regler vedrørende bekæmpelse og forebyggelse af udbredelsen af uønskede planter. Flyvehavre har igennem en årrække været undergivet bekæmpelses- og forebyggelsesforanstaltninger, som agtes fortsat under denne lov, jf. nedenfor under afsnittet om flyvehavre.

Til stk. 3

Det foreslås, at fødevareministeren får mulighed for at lade bekæmpelse eller forebyggelse af udbredelse af uønskede plantearter foretage, hvis ejeren eller brugeren ikke har efterkommet et påbud herom indenfor en nærmere fastsat frist. Denne mulighed findes i de gældende regler for flyvehavre, og foreslås også at blive en mulighed ved amtsråds og kommunalbestyrelsers bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Muligheden for myndighederne til at foretage bekæmpelse for ejerens eller brugerens regning gælder for flyvehavre, men det vil ikke komme til at gælde for kæmpebjørneklo.

Flyvehavre

Flyvehavre er en ét-årig ukrudtsplante, der under gunstige forhold kan modne ca. 800 frø. Modningen sker, før de normale kornarter er høstmodne, og frøets spireevne bevares i 8-10 år. Frøene fremspirer dog kun med ca. 10-20 procent hvert år. Et enkelt års manglende indsats kan således spolere en påbegyndt intensiv bekæmpelse. Frøet kan i visse tilfælde passere husdyrs og fugles fordøjelseskanal uden at miste spiringsevnen. Disse forhold sammenholdt med en i praksis vanskelig bekæmpelse gør flyvehavre til en frygtet ukrudtsplante, og forekomster medfører udbyttetab for den jordbrugsmæssige udnyttelse af de inficerede arealer. Forekomsten af flyvehavre giver derfor hvert år anledning til betydelige ekstraudgifter for dansk landbrug og det danske samfund.

Hertil kommer, at flyvehavrekerner kan spredes på mange måder, f.eks. med vind, vand og fugle, ved korntransporter og husdyr samt via høstmaskiner, halmpressere, emballeringsredskaber og jordredskaber.

Bekæmpelse af flyvehavre har siden 1956 været lovreguleret, seneste ved lov nr. 298 af 24. april 1996 om flyvehavre.

I dette lovforslag foreslås det at ophæve den gældende lov om flyvehavre, jf. § 20, stk. 2, nr. 1. Principperne i den gældende lov vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af flyvehavre videreføres i en bekendtgørelse, som vil blive udstedt i medfør af dette lovforslag. Der er således alene med hensyn til flyvehavre tale om en lovteknisk modernisering ud fra princippet om, at generelle regler om dyrkning af landbrugsjorder samles i en hovedlov med detailbestemmelserne fastsat i bekendtgørelser.

Der vil således som hidtil blive stillet krav om, at ejere eller brugere af såvel dyrkede som udyrkede arealer har pligt til at holde arealerne fri for flyvehavreplanter. Pligten omfatter såvel privat ejede som offentligt ejede arealer. Rengøring af maskiner eller redskaber, der har været anvendt på en ejendom med forekomst af flyvehavre, vil også fremover være et krav. Der vil ligeledes blive fastsat regler om skriftlig orientering om forekomst af flyvehavre på jordbrugsarealer i forbindelse med salg, bortforpagtning, udlejning eller anden overdragelse af disse arealer.

Fødevareministeren vil som hidtil kunne meddele de forbud og påbud om gennemførelse af foranstaltninger, der er nødvendige for overholdelse af regler om bekæmpelse m.v. af flyvehavre, jf. den foreslåede § 14. Ligeledes vil ministeren om nødvendigt for ejerens eller brugerens regning uden retskendelse og mod behørig legitimation kunne gennemføre tvangsmæssig bekæmpelse eller forebyggelse af udbredelse af flyvehavre, såfremt ejeren eller brugeren af et areal ikke efterkommer et påbud herom, jf. det foreslåede stk. 3 og den foreslåede § 13.

Fødevareministeren har efter den eksisterende lov om flyvehavre adgang til arealer og fører tilsyn og kontrol, dels stikprøvemæssigt og dels efter anmeldelse. Opgavens omfang er afhængigt af årets klimatiske forhold m.v. Der modtages ca. 100 nye anmeldelser om året. Inklusiv opfølgning af kontrollen foretages årligt mellem 300 og 400 kontrolbesøg.

I medfør af den eksisterende lov sanktioneres overtrædelser med bøde. I bødeudmålingen indgår overtrædelsens omfang samt de sparede omkostninger ved den sparede bekæmpelse, herunder lugning og sprøjtning. Bødeudmålingen er baseret på retspraksis.

Kæmpebjørneklo

Med de foreslåede bestemmelser kan fødevareministeren også give amtsrådet og kommunalbestyrelsen mulighed for at bekæmpe kæmpebjørneklo mere effektivt.

Flere amtsråd og kommunalbestyrelser har i dag iværksat en bekæmpelse, fordi planten er til skade for naturen ved at brede sig og fortrænge de naturligt hjemmehørende plantearter. Bekæmpelsen sker i dag udelukkende på frivillig basis, hvilket betyder, at myndigheden i visse tilfælde ikke kan gennemføre en effektiv bekæmpelse, fordi ikke alle lodsejere ønsker at medvirke. Frø fra kæmpebjørneklo fra de pågældende ejendomme vil fortsat sprede sig til naboejendommene, således at bekæmpelsen må fortsætte for at holde planten i ave. Specielt langs vandløb foregår en omfattende og hurtig spredning af frø, der flyder med strømmen, hvilket giver store omkostninger til bekæmpelsen.

På denne baggrund foreslås, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen får beføjelse til at bekæmpe planten også de steder, hvor man ikke kan få en frivillig aftale i stand med lodsejeren. Det vil sige, at myndigheden skal have mulighed for at påbyde bekæmpelse af planten, jf. § 14, hvis myndigheden ikke kan opnå en frivillig aftale, og i tilfælde af, at påbudet ikke efterkommes, da mod behørig legitimation, jf. § 13, at bekæmpe planten. I modsætning til hvad der gælder for flyvehavre, vil bekæmpelse af kæmpebjørneklo ikke kunne foretages for ejerens eller brugerens regning.

Det vil være en forudsætning for brug af beføjelsen, at amtsrådet eller kommunalbestyelsen har vedtaget og offentliggjort en indsatsplan, jf. § 12, til bekæmpelse af planten og iværksætter en bekæmpelse i hele indsatsområdet. Planen kan omfatte hele amtet eller kommunen eller kan afgrænses til en del af arealet, for eksempel til et vandløbsopland, og kan omhandle alle arealer omfattet af loven. Indsatsplanen skal desuden beskrive tidspunkterne for bekæmpelsen, og hvordan amtsrådet eller kommunalbestyrelsen vil benytte beføjelsen efter denne lov. Påbud om bekæmpelse vil skulle gives individuelt og skriftligt. Hvis en myndighed skal foretage bekæmpelse på privat ejendom, skal lodsejeren have et passende varsel ved individuel skriftlig henvendelse. Det vil ligeledes være en forudsætning, at der tages størst muligt hensyn til driften af ejendommen. Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen, at private lodsejere ikke kan pålægges særlige bekæmpelsesmetoder ved bekæmpelse på egne arealer, idet bekæmpelsesmetoder ikke reguleres efter denne lov.

Offentlige myndigheder vil blive forpligtet til at sørge for bekæmpelse på egne arealer i overensstemmelse med indsatsplanen.

Regler efter denne lov vil ikke tilsidesætte de muligheder, amtsrådet og kommunalbestyrelsen har i forvejen for at bekæmpe kæmpebjørneklo, men skal betragtes som et supplement til disse muligheder.

Der er hverken tale om en generel forpligtelse til at bekæmpe kæmpebjørneklo, som der er med flyvehavre, eller en forpligtelse for amtsråd eller kommunalbestyrelser til at foretage bekæmpelse af kæmpebjørneklo i udvalgte områder. Der er alene tale om at give de amtsråd og kommunalbestyrelser, som vælger at foretage bekæmpelse, nogle supplerende instrumenter, så deres bekæmpelse kan blive mere effektiv.

I forbindelse med lovovervågningen 3 år efter udstedelsen af den bekendtgørelse, der giver mulighed for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, vil det blive undersøgt, i hvilket omfang amtsråd og kommunalbestyrelser har benyttet muligheden i loven. Det vil samtidig blive vurderet, om udbredelsen af kæmpebjørneklo har et omfang, der berettiger til en mere intensiv bekæmpelse end den, der har fundet sted i 3-årsperioden.

Skadedyr

Lov om bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise, jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 29. juni 1990, foreslås ophævet ved lovforslagets § 20, stk. 2, nr. 2. Efter den gældende lov kan kommuner foretage bekæmpelse af disse dyr, hvor lodsejeren ønsker det, og kommunen kan opkræve betaling for det, og disse muligheder for kommunerne vil blive videreført efter dette lovforslag.

Planlægning

I en række tilfælde vil det være hensigtsmæssigt med en planlægning, der skal ligge til grund for forvaltningen af lovens bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse giver fødevareministeren mulighed for at stille krav om, at amtsrådet eller kommunalbestyrelsen skal udarbejde en særlig indsatsplan efter denne lov som betingelse for, at amtsrådet eller kommunalbestyrelsen kan udnytte lovens nye muligheder. En sådan plan vil bestå af dels en arealudpegning og dels en beskrivelse af, hvordan beføjelser efter denne lov skal benyttes. Der henvises til bemærkningerne til § 9, nr. 2 om skærmende beplantning og til § 10 under kæmpebjørneklo.

Denne bestemmelse om indsatsplanlægning skal sikre, at borgerne behandles ensartet i overensstemmelse med planen på en gennemskuelig måde.

Amtsrådet eller kommunalbestyrelsen skal i givet fald sikre passende inddragelse af offentligheden og offentliggørelse af planen. Kravene til inddragelse og offentliggørelse vil f.eks. være langt større ved en plan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo for et helt vandløbsopland end ved bekæmpelse ved en lille vandløbsstrækning med for eksempel kun 5 lodsejere.

I visse tilfælde vil særlig planlægning i henhold til denne lov ikke være nødvendig, fordi planlægning i henhold til anden lovgivning, primært efter planloven eller naturbeskyttelseslovgivningen, kan anvendes som grundlag for lovens administration. Det gælder for eksempel regionplanen for så vidt angår områder, hvor skovrejsning er uønsket, jf. § 9, nr. 1, eller planer efter anden lovgivning, der udgør rammerne for jordbrugerens muligheder for at etablere natur, jf. § 7.

Kontrol, delegation, klageadgang m.m.

Til stk. 1 og 2

Det foreslås, at fødevareministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kontrol og tilsyn.

Amtsrådet får mulighed for kontrol og tilsyn med rydningspligten, jf. § 5, og skovplantning, jf. § 9, nr. 1, skærmende beplantning, jf. § 9, nr. 2, og bekæmpelse af kæmpebjørneklo, jf. § 10, kommunalbestyrelsen får mulighed for kontrol og tilsyn med bekæmpelse af kæmpebjørneklo, jf. § 10. Fødevareministeriet vil fortsat varetage kontrol og tilsyn vedrørende flyvehavre.

Fødevareministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil, gives desuden hjemmel til til enhver tid mod behørig legitimation at få adgang til arealer omfattet af loven med henblik på gennemførelse af kontrol og løsning af opgaver i henhold til loven. Det bemærkes, at der efter dette lovforslag kun vil være tale om adgang til arealer. Sådan adgang er ikke omfattet af Grundlovens krav om retskendelse.

Varetagelsen af administrationen og kontrollen af loven og regler fastsat i medfør af loven forudsætter i visse tilfælde adgang til de af loven omfattede arealer for at kunne udføre en effektiv kontrol med overholdelsen af lovens regler eller regler fastsat i medfør af loven. Tilsvarende kan det i visse tilfælde være nødvendigt med adgang til et areal for at kunne varetage en opgave i henhold til loven, eksempelvis bekæmpelse af kæmpebjørneklo og flyvehavre.

Det skal bemærkes, at den adgang myndighederne, mod behørig legitimation, får til at foretage kontrol med overholdelse af loven og de i medfør af loven fastsatte regler, forudsætter, at det ikke konkret vurderes, at der foreligger overtrædelse af lovgivningen. Foreligger sådan mistanke, fremsendes sagen til politiet, som kan foretage videre undersøgelse og efterforskning.

Den foreslåede bestemmelse giver fødevareministeren, eller den ministeren bemyndiger dertil, hjemmel til at udstede de forbud eller påbud, der er nødvendige for at sikre overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven.

Bestemmelsen vil eksempelvis kunne bruges til at udstede påbud overfor en ejer eller bruger af et areal, hvorpå der vokser kæmpebjørneklo, som ønskes udryddet, jf. § 10.

Lovforslaget giver i §§ 10 og 11 mulighed for opkrævning af beløb til dækning af omkostninger ved bekæmpelse af flyvehavre og muldvarpe og mosegrise. Det drejer sig om videreførelse af gældende regler om bekæmpelse af flyvehavre og af muldvarpe og mosegrise.

Til stk. 1

Det fastsættes som et almindeligt led i brugerbetalingsprincippet, at der kan opkræves morarenter og gebyr for erindringsskrivelser ved for sen betaling. Morarenterne udgør renten efter rentelovens § 5, og gebyret for erindringsskrivelser udgør 100 kr., som reguleres i henhold til § 3 i lov om en satsreguleringsprocent. Plantedirektoratet har i maj 2003 foretaget et skøn over det tidsforbrug, der i 2002 er medgået i forbindelse med fremsendelse af ca. 1300 rykkerskrivelser vedrørende de gebyrordninger, Plantedirektoratet administrerer. Tidsforbruget ved udsendelse af én rykkerskrivelse skønnes på det grundlag at udgøre ca. 20 minutter, svarende til en omkostning på ca. 100 kr. pr. sag.

Til stk. 2 og 3

Det fastslås, at der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte skyldige beløb, og desuden for de efter den foreslåede § 19 vedtagne bøder.

Der gives også hjemmel til at inddrive de skyldige beløb ved lønindeholdelse hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af skatter i kildeskatteloven.

Disse to bestemmelser har til formål at medvirke til at effektivisere de offentlige myndigheders inddrivelse af restancer hos borgerne. Ud over at effektivisere inddrivelsen, vil bestemmelserne samtidig lette domstolssystemet for civilretlige tvister om mindre beløb og give borgeren opfattelse af en mindre bureaukratisk administration.

Til stk. 1 og 2

Fødevareministeren kan uden lovhjemmel delegere sine beføjelser til en institution under ministeriet, jf. stk. 1.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gives fødevareministeren også hjemmel til at delegere opgavevaretagelse efter loven til amtsråd og kommunalbestyrelser.

Ministeren gives i den forbindelse hjemmel til at kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Amtsrådene har i forvejen opgaver i relation til landbrugspolitikken, specielt udpegning af Særlige Følsomme Landbrugsområder og indgåelse af aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Det er specielt amtsrådets rolle som regional naturmyndighed, der gør det aktuelt at uddelegere opgaver efter denne lov til amtsrådene.

I en bekendtgørelse efter § 8 vil det blive fastlagt, hvorledes amtsrådet medvirker ved administrationen af lovforslagets §§ 3-7.

Amtsrådets administration af regler om skovplantning videreføres, jf. § 9, nr. 1. Som noget nyt vil amtsrådet og kommunalbestyrelsen gennem bekendtgørelse få mulighed for bedre bekæmpelse af kæmpebjørneklo, jf. § 10.

Det fremgår af § 9, nr. 2, at amtsrådet kan få mulighed for at varetage opgaver vedrørende skærmende beplantning. Efter § 12 kan amtsråd og kommunalbestyrelser blive pålagt indsatsplanlægning som betingelse for at varetage opgaver efter loven.

Amtsråd og kommunalbestyrelser kan i forbindelse med opgavevaretagelse efter loven gives mulighed for at udføre kontrol og tilsyn samt meddele forbud og påbud, jf. §§ 13 og 14.

Udgangspunktet for klageadgangen er to-instansprincippet. Mulighed for helt eller delvist at afskære klageadgangen, vil således kun blive benyttet, såfremt særlige grunde taler herfor, og der ikke er væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder herved.

Hvis adgangen ikke afskæres, kan indsendelsen og behandlingen af klager reguleres. Der vil eksempelvis kunne fastsættes en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens form og indhold eller regler om klagens indsendelse.

Der gives med forslaget ligeledes hjemmel til remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen og eventuel træffe en ny afgørelse, selvom der er indgivet en klage. Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Denne nye afgørelse kan også påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for myndighederne og for borgerne, at en myndighed har hjemmel til remonstration.

Det har tidligere været vurderingen, at remonstration kunne ske i alle tilfælde uden formel hjemmel. Folketingets Ombudsmand har imidlertid givet udtryk for, at remonstration i tilfælde, hvor der er indgivet klage, efter hans opfattelse kræver udtrykkelig hjemmel, jf. FOB 1997, side 87 ff. Denne udtrykkelige hjemmel indføres med forslaget.

Der gives tillige hjemmel til, at klageadgangen kan begrænses til retlige spørgsmål. Denne mulighed vil alene blive benyttet på sagsområder, hvor der udøves et særligt fagligt skøn af den administrerende myndighed, og hvor der ikke er væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder herved. Hjemlen tænkes således umiddelbart at skulle benyttes ved afgørelser truffet af amtsråd eller en kommunalbestyrelse om indholdet af indsatsplanlægning, der efter § 12 skal ligge til grund for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, eller for at kunne påbyde skærmende beplantning.

Til stk. 3

Efter forvaltningsloven vil de, der direkte berøres af en afgørelse, være klageberettigede.

Med bestemmelsen gives der endvidere mulighed for, at Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet ved deres hovedorganisationer bliver klageberettigede over visse afgørelser.

Disse organisationer dækker erhvervs- og naturinteresser bredt. Organisationerne var i øvrigt medlemmer af udvalget vedrørende forenklinger i jordbruget, hvis anbefalinger ligger til grund for lovens bestemmelser om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, jf. §§ 3-7. Organisationerne foreslås at blive klageberettigede i forhold til afgørelser truffet vedrørende disse bestemmelser.

Organisationerne foreslås endvidere at blive klageberettigede i forhold til afgørelser truffet efter regler om landskabelige værdier, jf. § 9, og i forhold til afgørelser truffet efter regler vedrørende uønskede planter, jf. § 10, dog ikke afgørelser om flyvehavre. Endelig foreslås de at blive klageberettigede i forhold til afgørelser om indsatsplanlægning, jf. § 12, dog kun over retlige spørgsmål, det vil sige, hvorvidt indsatsplanlægningen overholder de regler, der er fastsat for sådan planlægning.

Til §17

Det præciseres, at de opgaver, der i loven eller i regler fastsat i medfør af loven er tillagt et amtsråd, for så vidt angår Københavns og Frederiksberg kommuner og Bornholms Regionskommune skal varetages af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og af Bornholms Regionsråd, idet disse ikke hører under et amt.

Straffebestemmelser

Til stk. 1

Efter den foreslåede bestemmelse straffes den, der undlader at overholde sine forpligtelser efter §§ 4 og 5, eller overtræder forbud eller undlader at efterkomme påbud meddelt i henhold til § 14. Strafferammen er bøde, medmindre højere straf vil kunne idømmes efter anden lovgivning, typisk straffeloven.

Til stk. 2

I bestemmelsen gives der hjemmel til at fastsætte straffebestemmelser i regler fastsat i medfør af loven for overtrædelse af disse. Strafferammen skal også her være bøde.

Til stk. 3

Det præciseres, at selskaber m.v. (juridiske personer) også kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Dette omfatter bl.a. amtskommuner, kommuner og kommunale fællesskaber.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg. Det administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor sagen er klar såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, ligesom bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinier på baggrund af retspraksis. Det er ligeledes som anført i bestemmelsen en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og er enig i, at sagen kan afgøres med et bødeforlæg.

Muligheden for at udstede administrativt bødeforlæg agtes alene anvendt i klart afgrænsede sagsgrupper. Bestemmelsen tænkes således kun anvendt i sager om bekæmpelse af flyvehavre. I sådanne og lignende tilfælde skønnes det forsvarligt, at ministeren bemyndiges til at forelægge bøder administrativt.

Udformningen af og proceduren ved anvendelse af administrative bødeforlæg vil blive nærmere fastlagt i en instruks. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse ved vedtagelsen af administrative bøder efter bestemmelsen, jf. retsplejelovens § 924, stk. 2 og § 831, nr. 2 og 3.

Bødeforlæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en afgørelse ved domstolene, som involverer såvel politi som retsvæsen, og det findes derfor hensigtsmæssigt, at borgeren i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to muligheder. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter den pågældendes positive medvirkning og indebærer en aflastning for domstolene og tillige en hurtigere afgørelse af sagen.

Ikrafttræden m.v.

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. september 2004. Det vil ske samtidig med lov om landbrugsejendomme, således at de ophævede bestemmelser i den gældende landbrugslov videreføres i denne lov.

Til stk. 2

Samtidig ophæves lov nr. 298 af 24. april 1996 om flyvehavre og lov om bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise, jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 29. juni 1990.

Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse om bekæmpelse af flyvehavre med henblik på ikrafttræden samtidig med dette lovforslags ikrafttræden til sikring af, at den gældende regulering kan fortsætte uden afbrydelse.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.