Bekendtgørelse af lov om drift af landbrugsjorder § 16a

Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om drift af landbrugsjorder § 16a

Retsinformation

Til stk. 1 og 2

Fødevareministeren kan uden lovhjemmel delegere sine beføjelser til en institution under ministeriet, jf. stk. 1.

I den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gives fødevareministeren også hjemmel til at delegere opgavevaretagelse efter loven til amtsråd og kommunalbestyrelser.

Ministeren gives i den forbindelse hjemmel til at kunne fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Amtsrådene har i forvejen opgaver i relation til landbrugspolitikken, specielt udpegning af Særlige Følsomme Landbrugsområder og indgåelse af aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Det er specielt amtsrådets rolle som regional naturmyndighed, der gør det aktuelt at uddelegere opgaver efter denne lov til amtsrådene.

I en bekendtgørelse efter § 8 vil det blive fastlagt, hvorledes amtsrådet medvirker ved administrationen af lovforslagets §§ 3-7.

Amtsrådets administration af regler om skovplantning videreføres, jf. § 9, nr. 1. Som noget nyt vil amtsrådet og kommunalbestyrelsen gennem bekendtgørelse få mulighed for bedre bekæmpelse af kæmpebjørneklo, jf. § 10.

Det fremgår af § 9, nr. 2, at amtsrådet kan få mulighed for at varetage opgaver vedrørende skærmende beplantning. Efter § 12 kan amtsråd og kommunalbestyrelser blive pålagt indsatsplanlægning som betingelse for at varetage opgaver efter loven.

Amtsråd og kommunalbestyrelser kan i forbindelse med opgavevaretagelse efter loven gives mulighed for at udføre kontrol og tilsyn samt meddele forbud og påbud, jf. §§ 13 og 14.

Udgangspunktet for klageadgangen er to-instansprincippet. Mulighed for helt eller delvist at afskære klageadgangen, vil således kun blive benyttet, såfremt særlige grunde taler herfor, og der ikke er væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder herved.

Hvis adgangen ikke afskæres, kan indsendelsen og behandlingen af klager reguleres. Der vil eksempelvis kunne fastsættes en frist for udnyttelse af rekursmuligheden, krav til klagens form og indhold eller regler om klagens indsendelse.

Der gives med forslaget ligeledes hjemmel til remonstration, dvs. at den myndighed, som har truffet en afgørelse, der kan påklages, kan genoptage sagen og eventuel træffe en ny afgørelse, selvom der er indgivet en klage. Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, som giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Denne nye afgørelse kan også påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for myndighederne og for borgerne, at en myndighed har hjemmel til remonstration.

Det har tidligere været vurderingen, at remonstration kunne ske i alle tilfælde uden formel hjemmel. Folketingets Ombudsmand har imidlertid givet udtryk for, at remonstration i tilfælde, hvor der er indgivet klage, efter hans opfattelse kræver udtrykkelig hjemmel, jf. FOB 1997, side 87 ff. Denne udtrykkelige hjemmel indføres med forslaget.

Der gives tillige hjemmel til, at klageadgangen kan begrænses til retlige spørgsmål. Denne mulighed vil alene blive benyttet på sagsområder, hvor der udøves et særligt fagligt skøn af den administrerende myndighed, og hvor der ikke er væsentlige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder herved. Hjemlen tænkes således umiddelbart at skulle benyttes ved afgørelser truffet af amtsråd eller en kommunalbestyrelse om indholdet af indsatsplanlægning, der efter § 12 skal ligge til grund for bekæmpelse af kæmpebjørneklo, eller for at kunne påbyde skærmende beplantning.

Til stk. 3

Efter forvaltningsloven vil de, der direkte berøres af en afgørelse, være klageberettigede.

Med bestemmelsen gives der endvidere mulighed for, at Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet ved deres hovedorganisationer bliver klageberettigede over visse afgørelser.

Disse organisationer dækker erhvervs- og naturinteresser bredt. Organisationerne var i øvrigt medlemmer af udvalget vedrørende forenklinger i jordbruget, hvis anbefalinger ligger til grund for lovens bestemmelser om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur, jf. §§ 3-7. Organisationerne foreslås at blive klageberettigede i forhold til afgørelser truffet vedrørende disse bestemmelser.

Organisationerne foreslås endvidere at blive klageberettigede i forhold til afgørelser truffet efter regler om landskabelige værdier, jf. § 9, og i forhold til afgørelser truffet efter regler vedrørende uønskede planter, jf. § 10, dog ikke afgørelser om flyvehavre. Endelig foreslås de at blive klageberettigede i forhold til afgørelser om indsatsplanlægning, jf. § 12, dog kun over retlige spørgsmål, det vil sige, hvorvidt indsatsplanlægningen overholder de regler, der er fastsat for sådan planlægning.

Til §17

Det præciseres, at de opgaver, der i loven eller i regler fastsat i medfør af loven er tillagt et amtsråd, for så vidt angår Københavns og Frederiksberg kommuner og Bornholms Regionskommune skal varetages af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune og af Bornholms Regionsråd, idet disse ikke hører under et amt.

Straffebestemmelser