Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1372 af 22/09/2022

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Noter

Lov nr. 705 af 8. juni 2017 (Mere virksomhedsrettet danskuddannelse til voksne udlændinge, krav om mellemkommunal aftale ved midlertidig boligplacering af flygtninge i en anden kommune m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, 14, 19 og 24, § 2, nr. 5 og 6, § 3, nr. 1, og § 2 f i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2018.

§ 5

Stk. 1. (Udelades)

Stk. 2. Følgende S-kursister har ret til danskuddannelse i op til 3 år efter, at den pågældende første gang kunne påbegynde danskuddannelsen, jf. dog stk. 3 og 4:

  1. S-kursister, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden deltager i en danskuddannelse.

  2. S-kursister, som i perioden fra lovens ikrafttræden og frem til den 1. januar 2018 henvises til en danskuddannelse.

  3. S-kursister, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden modtager tilbud om 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i højst 1 år og 6 måneder, og som i forbindelse med lovens ikrafttræden indplaceres på en danskuddannelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder S-kursister, jf. stk. 2, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse, undervisning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at S-kursister, jf. stk. 2, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen inden for uddannelsesperioden, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.

Stk. 5. (Udelades)

Stk. 6. For flygtninge, som kommunen har anvist et midlertidigt opholdssted i en anden kommune inden den 1. juli 2017, har § 2, nr. 1, virkning fra og med den 1. januar 2018.

Lov nr. 1735 af 27. december 2018 (Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation og fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at anvise ceremonier i 2019 vil alene være anvisning af en ceremoni i anden halvdel af 2019.

Lov nr. 821 af 9. juni 2020 (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist, opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-13. (Udelades)

Lov nr. 971 af 26. juni 2020 (Afskaffelse af deltagerbetaling og ændring af reglerne om depositum for danskuddannelse til udenlandske arbejdstagere, studerende m.fl.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2020.

Lov nr. 2055 af 16. december 2021 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 28. Loven ophæves den 1. juni 2024.

Stk. 2. Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter denne lov, der er påklaget til Udlændingenævnet, inden loven ophæves, færdigbehandles i overensstemmelse med loven.

Lov nr. 2623 af 28. december 2021 (Ændring af reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge, bemyndigelse til at fastsætte regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, straf i sager om forkert afsætning af passagerer m.v., ændring af reglerne om betaling for erstatningsopholdskort, ændring af Rådet for Etniske Minoriteters virke, ophævelse af Online Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. januar 2022.

Lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 32. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Lov nr. 918 af 21. juni 2022 (Hurtig jobstart for kandidatdimittender, optimering af Startup Denmark og afskaffelse af klippekortet for selvforsørgerkursister) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 5 og 6, finder ikke anvendelse for udlændinge, der den 1. juli 2022 har en klagesag under behandling i Udlændingenævnet. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

/ Katrine Bang Nielsen