På baggrund af regeringens ønsker om hurtigst mulig arbejdsmarkedstilknytning for nyankomne udlændinge lægger lovforslaget op til et dobbelt sigte med danskuddannelsen.

Bestemmelsen i stk. 2 angiver således det kortsigtede mål, at udlændinge hurtigst muligt skal tilegne sig basale dansksproglige og andre nødvendige kvalifikationer for så tidligt som muligt at kunne fungere på en dansk arbejdsplads og i dagliglivet.

Bestemmelsen i stk. 3 angiver det mere langsigtede mål, at udlændinge opnår de nødvendige dansksproglige og almene forudsætninger for at kunne fungere som aktive medborgere i alle dele af samfundslivet.

Den samlede bestemmelse afspejler, at integrationen forudsætter, at man som ny borger, der opholder sig i Danmark med henblik på integration har - eller opnår - kendskab til de grundlæggende institutioner og værdier i det danske samfund, herunder navnlig viden om folkestyret og dets principper om demokratisk deltagelse, personlig frihed, ligeværd for alle uanset køn, hudfarve og overbevisning, samt pligter og rettigheder i samfundsfællesskabet i øvrigt. Endvidere afspejler bestemmelsen, at kendskab til almene kultur- og samfundsforhold i Danmark vedrørende f.eks. boligforhold, arbejdsmarkedet, uddannelse, fritidstilbud, sociale og sundhedsmæssige tilbud m.v. tillige er nødvendige forudsætninger for en vellykket integration og aktivt medborgerskab.

Til § 2

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., der svarer til den gældende lovs § 1, stk. 1, fastlægger kommunalbestyrelsens ansvar for tilbud om danskuddannelse til udlændinge bosat i kommunen.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., begrænser som hovedregel uddannelsesretten for den enkelte til tre år fra første optagelse til uddannelse, hvor det forudsættes, at undervisningen er påbegyndt, dvs. at de pågældende er mødt op til undervisningen og har modtaget mindst én lektion. Udlændingens uddannelsesret modsvares af en pligt for bopælskommunen til at sikre den pågældende et relevant uddannelsestilbud med afsluttende prøveaflæggelse, der kan gennemføres inden for en tre-årig periode. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er et ønske om at give den enkelte udlænding og kommunerne et incitament til uddannelsens gennemførelse i løbet af de første tre år efter ankomsten til Danmark. Udlændinge, der har modtaget danskundervisning før lovens ikrafttræden, kan afslutte et påbegyndt uddannelsesforløb inden for en periode på højst tre år fra 1. januar 2004, jf. § 21, stk. 3.

Målgruppen for lovforslaget svarer til målgruppen efter den gældende lov. Bestemmelsen i stk. 2, som svarer til den gældende lovs § 1, stk. 2, omfatter alle udenlandske statsborgere, der bosætter sig i Danmark. Personkredsen omfatter således som hidtil alle voksne udlændinge, der har fået opholdstilladelse og er folkeregistreret og ikke alene udlændinge, der er omfattet af integrationsloven.

Loven omfatter ud over personer der er omfattet af integrationsloven udlændinge, der er statsborgere i et EU-medlemsland, eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske samarbejde eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Loven omfatter tillige statsborgere fra de andre nordiske lande, som ifølge den gældende lovgivning kan bosætte sig i Danmark, uden at der kræves opholdstilladelse.

Loven omfatter ikke personer, der opholder sig i Danmark, medens deres ansøgning om opholdstilladelse som flygtninge behandles (asylansøgere).

Uden for loven falder ligeledes turister og andre udlændinge, der kun opholder sig i Danmark i ganske kort tid. Udlændinge, der opholder sig her midlertidigt for at gennemgå en uddannelse eller for at arbejde, f.eks. udvekslingsstuderende, au pair-piger og lignende vil normalt skulle have opholdstilladelse og vil dermed være omfattet af loven. Der henvises i øvrigt til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 2, stk. 3. Personer under 18 år vil normalt skulle henvises til undervisning i dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole, hvor undervisningen foregår i et ungdomsmiljø, men der kan forekomme tilfælde, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at skulle oprette særlige hold i dansk i ungdomsskolen for nogle ganske få udlændinge.

Bestemmelsen i stk. 4, svarer til § 1 i den gældende undervisningsbekendtgørelse. Erfaringen har vist, at der er tale om et meget begrænset antal personer.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 får kommunalbestyrelsen en pligt til at forlænge tre-års perioden, hvis udlændingen f.eks. på grund af sygdom, barsel, traumer, handicap eller lignende eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse (37 timer om ugen) ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af den tre-årige periode. Disse personer har ret til en forlænget danskuddannelsesperiode svarende til den periode, hvor de har været afskåret fra danskuddannelse.

Med bestemmelsen i stk. 6 får kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at udlændinge, som af andre grunde end nævnt i stk. 5 ikke har fået lært dansk inden for den tre-årige periode, kan fortsætte undervisningen.

I de i stk. 5 og 6 nævnte situationer modtager kommunalbestyrelsen indtil 2007 et timetilskud på 33 kr. til dækning af udgifter forbundet med undervisningen. Fra 1. januar 2007 kompenseres kommunalbestyrelsen generelt for sine udgifter via bloktilskudet.

Til § 3

Danskuddannelserne omfatter som i dag undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark, jf. bestemmelsens stk. 1. Undervisningen skal tage udgangspunkt i dagligdagens og arbejdslivets behov og skabe sammenhæng med de krav, der stilles i forbindelse med opnåelse af dansk indfødsret. Undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark indgår som en integreret del af undervisningen på alle niveauer. Undervisningen styrkes som følge af, at kurset i samfundsforståelse med et omfang på mindst 20 timer, som i dag er en del af introduktionsprogrammet for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, vil blive indarbejdet i læseplanerne for danskuddannelserne. Se i øvrigt punkt 4 i de almindelige bemærkninger.

Med lovforslaget lægges der op til, at undervisningen i kultur- og samfundsforhold primært placeres i danskuddannelsernes startfase, typisk integreret i uddannelsernes to første moduler. Da udlændingenes dansksproglige færdigheder på dette tidlige stadium normalt befinder sig på et meget basalt niveau, vil tolkebistand i forbindelse med orienteringen om disse emner normalt være påkrævet. Udlændinge, der alene skal opholde sig i Danmark i en kortere periode, deltager normalt ikke i orienteringsdelen i startfasen.

Den nuværende undervisningsmodels opdeling i spor afløses af tre separate danskuddannelser, jf. stk. 2-5. Forslaget indebærer, at det nuværende spor 1 fremover tilrettelægges og gennemføres som et selvstændigt uddannelsesforløb for den gruppe af udlændinge, der har de uddannelsesmæssigt svageste forudsætninger for at tilegne sig det danske sprog. Der lægges op til en styrkelse af uddannelsens mundtlige færdighedsniveau. Uddannelsen har som mål, at udlændingen indhenter basale færdigheder i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark, der anses for en forudsætning for at kunne klare sig som borger i Danmark, herunder som beskæftiget på det ufaglærte arbejdsmarked eller som hjemmearbejdende medlem af familien. En nyudviklet Prøve i Dansk 1 foreslås at afslutte Danskuddannelse 1. Uddannelsen tilrettelægges i den indledende fase også for udlændinge, der er alfabetiseret på hjemlandets ikke-latinske alfabet, de såkaldte latinske analfabeter. Disse udlændinge vil ofte efter afsluttet alfabetisering på Danskuddannelse 1 kunne skifte uddannelse og afslutte deres danskuddannelse på en af de øvrige to uddannelser.

Danskuddannelse 2 styrkes i forhold til undervisningen på spor 2 i dag. Det gælder især den mundtlige kommunikation og læsefærdighed, der muliggør, at udlændingen efter afsluttet uddannelse har opnået et dansksprogligt kompetenceniveau, der gør det muligt for den pågældende at varetage og fastholde ufaglært eller faglært arbejde. Det betyder, at den pågældende får mulighed for at deltage i et ordinært kompetencegivende AMU-kursus eller anden faglig efteruddannelse sammen med danske kolleger, der anses for at være en nødvendig forudsætning for at kunne fastholde ufaglært eller faglært arbejde. Hertil kommer muligheden for at deltage i voksenuddannelse med henblik på at opnå en egentlig faglig uddannelse.

I Danskuddannelse 3 foreslås i forhold til det nuværende spor 3 alene enkelte indholdsmæssige justeringer som konsekvens af det styrkede fokus på kultur- og samfundsforhold i Danmark, herunder arbejdsmarkedsforhold.

Uddannelsestilbudet omfatter én af de tre danskuddannelser. Der kan dog være personer, der efter en pædagogisk vurdering foretaget af udbyderen, skifter fra én uddannelse til en anden inden for den tre-årige periode, f.eks. latinske analfabeter, som nævnt umiddelbart ovenfor.

Erfaringerne viser, at der er behov for at etablere mere overskuelige undervisningsforløb med klarere mål, der i højere grad kan synliggøre progressionen i undervisningen for den enkelte udlænding, den integrations- eller aktiveringsansvarlige myndighed og udbyderen af undervisningen. Det foreslås derfor i stk. 6, at danskundervisningens nuværende trin- og niveauinddeling afløses af en mere gennemskuelig modulopdeling. Det er hensigten, at hver uddannelse opdeles i seks moduler. I læseplanerne, der regulerer undervisningens indhold, fastlægges klare, evaluerbare mål for de enkelte moduler, der alle skal nås, før modulet kan anses for afsluttet, og oprykning til næste modul i rækken kan finde sted. Hvorvidt målene for de enkelte moduler er nået, afgøres af udbyderne via evaluering, evt. intern testning af den enkeltes dansksproglige kvalifikationer. Måden og tempoet for opnåelse af målene fastlægges af den enkelte udlænding selv i samråd med den ansvarlige lærer og den integrationsansvarlige kommunalbestyrelse eller arbejdsformidling og synliggøres i den individuelle kontakt/handlingsplan. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, at danskuddannelsen normalt forudsættes gennemført sideløbende med aktivering, beskæftigelse eller uddannelse.

Der forudsættes som hidtil fastlagt regler for undervisningens indhold, der kan sikre et ensartet kvalitetsniveau på landsplan. De indholdsmæssige rammer for uddannelserne skal være så brede, at den fornødne fleksibilitet med hensyn til undervisningens tilpasning til bl.a. udlændingens aktuelle arbejdsmarkedstilknytning kan tilgodeses.

Bestemmelsen i stk. 7 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 2.

Bemyndigelsen i stk. 8 vil blive anvendt til at fastsætte regler om undervisningens indhold, tilrettelæggelse, gennemførelse m.v., herunder fastsættelse af læseplaner for de tre uddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 4.

Til § 4

Kravet om fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen medfører, at den hidtidige timetalsbaserede opgørelse af studieaktiviteten foreslås ændret således, at aktivitetens omfang måles som en årsværksnorm som udtryk for uddannelsens forudsatte arbejdsbelastning for kursisten, jf. stk. 1, således at 1,2 års heltidsuddannelse svarer til 1,2 årsværk, og et årsværk svarer til 37 timer om ugen i 46 uger.Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Denne arbejdsbelastning kan bestå af forskellige elementer som f.eks. skemalagte undervisningslektioner, selvinstruktion, fjernundervisning, hjemmearbejde, herunder opgaveløsning og studieaktiviteter i åbne læringsmiljøer med eller uden lærerstøtte. Normeringen af uddannelsernes omfang til 1,2 årsværk er fastlagt på baggrund af den nuværende tidsanvendelse for undervisningens gennemførelse på de tre spor, de dansksproglige mål for de tre uddannelser, og på baggrund af hvad der tidsmæssigt anses for rimeligt og nødvendigt at afse til formålet. De to første introducerende moduler forudsættes normalt gennemført i løbet af det første halve år i intensive forløb svarende til 0,4 årsværk. De følgende fire moduler, svarende til 0,8 årsværk, forudsættes for udlændinge omfattet af integrationsloven normalt gennemført som deltidsuddannelser i kombination med aktivering, beskæftigelse eller uddannelse. Danskundervisningen må ikke stille sig i vejen for en udlændings beskæftigelse og vil derfor for udlændinge, der aktiveres eller kommer i beskæftigelse i løbet af det første halve år, blive tilrettelagt i overensstemmelse hermed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.

Til § 5

Ifølge de gældende regler skal en person, der er omfattet af integrationsloven, kunne påbegynde danskundervisning senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, medens andre udlændinge skal have et undervisningstilbud senest tre måneder efter, at der er ansøgt herom. Er der tale om udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, er et sprogcenter i dag forpligtet til at tilbyde danskundervisning senest tre måneder efter anmodning fra arbejdsformidlingen.

Med bestemmelserne i stk. 1 og 2 foreslås, at tilbudet om danskuddannelse for alle grupper af udlændinge skal gives inden for en måned. Da der ikke er et krav om, at undervisningen skal foregå på hold, er det ikke nødvendigt som hidtil at lade udlændinge vente på en ny holdstart. Nye kursister forudsættes løbende indsluset i uddannelsen, der tilpasses den enkeltes danskfaglige niveau. For udbyderne vil samme tidsfrist for alle typer kursister desuden gøre det mere enkelt at planlægge undervisningen.

Tidsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den enkelte udlænding, hvis der er tale om kursister, der er omfattet af integrationsloven. For kursister, der ikke er omfattet at integrationsloven, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor udlændingen har anmodet kommunalbestyrelsen om et undervisningstilbud. For kursister, der er henvist til danskuddannelse som led i aktivering, regnes tidsfristen fra det tidspunkt, hvor arbejdsformidlingen eller kommunen har anmodet sprogcentret herom.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 5, stk. 3. Overgangen fra måling af studieaktiviteten i undervisningstimer til måling i normeret arbejdsbelastning, jf. den forslåede § 4, betyder, at registrering og vurdering af fremmøde og aktiv deltagelse i danskundervisningen må baseres på en bredere vifte af objektive kriterier end i dag.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 7, stk. 6, bortset fra, at det foreslås, at der ikke udstedes bevis for aktiv deltagelse i danskuddannelsen til udlændinge, der har bestået en afsluttende danskprøve. Bevis for aktiv deltagelse anvendes i visse tilfælde af udlændingemyndighederne i forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

Til § 6

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 1. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og arbejdsformidlingen skal i videst muligt omfang imødekomme den uddannelsessøgendes ønske om en bestemt udbyder.

Med bestemmelsen i stk. 2 gives der mulighed for frit valg af udbyder, også på tværs af kommunegrænser, for selvforsørgende udlændinge, der ikke oppebærer ydelser til forsørgelse i forbindelse med integration eller aktivering. Adgangen til frit valg af udbyder er begrænset til de selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud, men alene modtager tilbud om danskuddannelse for dermed at sikre, at udlændingens valg af udbyder ikke udgør en barriere for bopælskommunens integrationsindsats, herunder danskuddannelsens samspil med aktiveringstilbud. Målgruppen for det frie valg af udbyder omfatter såvel udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, som udlændinge der ikke er omfattet af denne lov, f.eks. EU-borgere og udlændinge i beskæftigelse, der er indrejst til Danmark før 1999.

Med bestemmelsen sikres det, at bopælskommunen højst kommer til at betale den vejledende modultakst for den pågældende uddannelse som følge af udlændingens valg af udbyder.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 2. Det præciseres, at det er den enkelte udbyder, der har ansvaret for indplacering på uddannelsens moduler.

Stk. 4 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 5, bortset fra at det i lovforslaget er præciseret, at kursisterne primært skal vejledes om danskuddannelsernes gennemførelse. Orientering om arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladskultur vil efter forslaget indgå i uddannelsernes to første moduler. Bemyndigelsen i stk. 5 vil blive udnyttet til at fastsætte mere enkle regler om vejledning end de regler, som i dag er fastsat i undervisningsbekendtgørelsens kapitel 7.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal som i dag løbende kunne følge uddannelsesforløbet og resultaterne af undervisningen i forhold til den enkelte udlænding. Hvis udlændinge omfattet af integrationsloven ikke følger den progression i uddannelseforløbet, der fremgår af den individuelle kontrakt, forudsættes kontrakten justeret af kommunen og udlændingen i fællesskab som led i den løbende opfølgning på kontrakten.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 9.

Til § 9

Der findes i dag ikke nogen prøve som afslutning på Spor 1. Det foreslås i stk. 1, at der udvikles en prøve efter afslutningen på Danskuddannelse 1, Prøve i Dansk 1. Prøven måler kursistens færdigheder i at klare sig i hverdagens sociale sammenhænge (private og offentlige) med særlige krav til mundtlig kommunikation i hverdagssituationer, herunder lytteforståelse. Der testes desuden i færdigheder i at forstå konkrete informationer i hverdagens gængse tekster samt færdigheder i skriftligt at udforme korte beskeder og udfylde enkle blanketter med personlige oplysninger. En grundlæggende viden om samfundsforhold i Danmark relateret til hverdagen indgår som en integreret del af Prøve i Dansk 1.

Prøve i Dansk 2, der erstatter den nuværende Almenprøve 1, justeres i overensstemmelse med de nye mål for Danskuddannelse 2.

Den nuværende Almenprøve 2 og de dertil knyttede to modulprøver (den uddannelsesforberedende DUF- prøve og den arbejdsmarkedsforberedende DAF-prøve) erstattes af én samlet prøve, Prøve i Dansk 3, som afslutning på modul 5 i Danskuddannelse 3.

Studieprøven videreføres som afslutning på modul 6 i Danskuddannelse 3 og vil som hidtil være det danskfaglige adgangsgrundlag for optagelse på en række videregående uddannelser.

Bestemmelsens stk. 2 og 3 svarer til den gældende lovs § 7, stk. 2 og 4. Udbyderne skal løbende evaluere kursisternes sprogtilegnelse og modulplacering. Integrationsministeriet udarbejder evalueringsmateriale til brug for udbydernes evaluering og standpunktstestning af kursister.

Om evaluering af kursistens standpunkt ved overgang fra et modul til det næste, jf. stk. 3, henvises til bemærkningerne til § 3.

Med hjemmel i stk. 4 vil der blive fastsat regler om de enkelte prøver, herunder krav om billedlegitimation i forbindelse med deltagelse i prøver, regler om prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøverne, om honorering af medlemmer af opgavekomissionen og om beskikkede censorer, herunder regler om befordringsgodtgørelse. Desuden vil der blive fastsat regler om en standpunktstest efter uddannelsernes to første moduler. Testningen gennemføres lokalt efter centralt fastlagte retningslinier.

Med lovforslaget udvides udbyderkredsen. Der vil derfor blive fastsat regler om, at Integrationsministeriet træffer beslutning om, hvilke udbydere der kan afholde de afsluttende prøver. Det er nødvendigt at begrænse antallet af prøveafholdende udbydere af hensyn til sikring af prøverne og kvaliteten af prøveafholdelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 5.

Til § 10

Ifølge de gældende regler kan danskuddannelse varetages af sprogcentre, der kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner. Herudover kan danskuddannelse i visse tilfælde varetages af andre udbydere end sprogcentre.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 og 3, svarer til den gældende lovs § 3, stk. 2.

Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, der er en udvidelse i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 2, foreslås, at offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige kan være udbydere af danskuddannelse. Ved danskundervisningslovens seneste ændring, som trådte i kraft den 1. januar 2003 (lov nr. 1043 af 17. december 2002), blev det muligt for en kommunalbestyrelse at træffe beslutning om, at undervisning, der tilbydes kursister som led i et uddannelsesforløb, kan gennemføres af den uddannelsesinstitution, hvor uddannelsen foregår. Med det fremsatte lovforslag bliver det desuden muligt for en række uddannelsesinstitutioner at tilbyde danskuddannelse, uanset om den pågældende udlænding deltager i et andet uddannelsesforløb end danskuddannelsen på uddannelsesinstitutionen. Det er fortsat en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om, at danskuddannelsen skal gennemføres på den pågældende uddannelsesinstitution.

Med offentlige uddannelsesinstitutioner tænkes f.eks. på erhvervsskoler (tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler), SOSU-skoler, andre institutioner, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, voksenuddannelsescentre, ungdomsskoler og uddannelsesinstitutioner, som er godkendte til at få tilskud fra det offentlige, f.eks. højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler. Baggrunden for udvidelse af udbyderkredsen er, at disse uddannelsesinstitutioner kan have et fagligt tilbud ud over danskuddannelse, som kan medvirke til at fremme en hurtigere integration.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 3, stk. 3, som blev indsat ved den seneste lovændring, som trådte i kraft den 1. januar 2003. Med bestemmelsen fik virksomheder mulighed for efter aftale med en kommunalbestyrelse i de tilfælde, hvor danskundervisning skal kombineres med aktivering eller ordinær beskæftigelse på virksomheden at lade danskundervisningen gennemføre af andre udbydere end sprogcentre.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., er en begrænsning i forhold til sprogcentrenes nuværende kernetilbud, der bl.a. skal gøre det muligt for sprogcentrene i højere grad at specialisere sig.

Bemyndigelsen i stk. 3 vil blive udnyttet til bl.a. at fastsætte regler om hvilke uddannelsesinstitutioner, der kan udbyde undervisningen, samt regler om integrationsministerens adgang til i særlige tilfælde at kunne dispensere fra bestemmelsen om, at et sprogcenter skal udbyde mindst to danskuddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 6.

Til § 11

Med bestemmelsen præciseres det i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i udlændingens bopælskommune har ansvaret for, at danskuddannelsen lever op til lovens regler, herunder de fastsatte kvalitetskrav. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan en kommunalbestyrelse aftale med en anden kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser i fællesskab, at dette ansvar varetages af en anden kommunalbestyrelse, f.eks. af en centerkommunalbestyrelse eller af flere kommunalbestyrelser i fællesskab.

Til § 12

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16. Nærmere regler om kursistråd findes i dag i bekendtgørelse nr. 34 af 19. januar 2001 om kursistråd mv. ved sprogcentre.

Til § 13

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 20, stk. 1.

For at sikre mere ensartede økonomiske vilkår for udbyderkredsen foreslås det i stk. 2 og 3, at de eksisterende lokale finansieringsmodeller for afregningen til sprogcentrene erstattes af en fælles taksametermodel gældende for alle udbyderne af danskuddannelserne med landsdækkende vejledende takster fastsat på de årlige finanslove.

For udlændinge på Danskuddannelse 1 forventes det, at taksten vil komme til at udgøre omkring 22.-24.000 kr. pr. modul. For udlændinge på Danskuddannelse 2 og 3 forventes det, at taksten vil komme til at udgøre omkring 16.-18.000 kr. pr. modul. Forskellen på taksterne for henholdsvis Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 og 3 skyldes kursistkategoriernes forskellighed med hensyn til indlæringshastighed, behov for lærerkontakt, mulighed for selvstudier mv.

Taksten kan normalt kun betales til udbyderen én gang pr. modul pr. kursist. Optagelse på et nyt modul forudsætter, at målene for det forrige modul er nået, jf. § 3, stk. 6, og modultaksten betales alene ved oprykning til næste modul i rækken. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at give kommunen og udbyderen incitamenter til at fastholde udlændingen i undervisningen og sikre progressionen i forløbet.

Bestemmelserne om afregning efter moduler vil ikke gælde for kommunernes afregning med egne sprogcentre oprettet som kommunale institutioner, når der er tale om afregning for undervisning af kursister, der er bosiddende i kommunen. Kommunen vil dog frivilligt kunne vælge at tilrettelægge bevillingen hertil efter en tilsvarende model.

I bestemmelsens stk. 4 er der indsat en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om bl.a. udbetaling af takster. Denne hjemmel tænkes udmøntet til at fastsætte regler om de særlige forhold, der kan bevirke, at der undtagelsesvist betales to gange for et modul, f.eks. hvis en udlænding flytter fra en udbyder til en anden på et tidspunkt, hvor udlændingen ikke har nået målene for det modul, han eller hun befinder sig på.

Der henvises til afsnit 7 i de almindelige bemærkninger.

Til § 14

Efter gældende regler er undervisningen gratis for kursister på sprogcentre, bortset fra undervisning til personer, der har opnået dansk indfødsret. Efter de foreslåede regler er undervisningen alene gratis for personer, der er omfattet af integrationsloven.

I bestemmelsens stk. 2 foreslås, at der indføres deltagerbetaling for selvforsørgende udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven. Selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, udgjorde 27 % af kursisterne i 2001. Gruppen er sammensat af personer fra EU og EØS-lande, udlændinge fra tredielande, der er i beskæftigelse, udvekslingsstuderende, udlændinge med au pair-status, specialister m.v. Især hos denne gruppe kursister er fraværet fra danskundervisningen højt, og det vurderes, at deltagerbetaling vil medvirke til at sikre et større fremmøde hos gruppen. Deltagergebyret foreslås fastsat til 500 - 1000 kr. pr. modul på alle uddannelserne. Det foreslås, at der bliver fastsat regler, der differentierer gebyret således, at det bliver højere for personer, der alene opholder sig i Danmark i kortere tid uden et integrationsmæssigt sigte, f.eks. au pair-piger, udenlandske højskoleelever, specialister m.v. Det kan evt. blive nødvendigt at fastsætte et højere gebyr end 1000 kr. for at undgå utilsigtede virkninger af loven.

Efter stk. 3 foreslås det, at kommunalbestyrelsenbliver forpligtet til at tilbyde danske statsborgere, som ikke er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 4, danskuddannelse mod fuld brugerbetaling. Ifølge den gældende lovs § 2, stk. 5, har kommunalbestyrelsen mulighed for mod betaling at tilbyde danskundervisning til personer, der har opnået dansk indfødsret uden at have erhvervet tilstrækkelige danskkundskaber til at fungere i det danske samfund. Erfaringerne har vist, at denne mulighed kun benyttes i meget begrænset omfang.

Der er tale om personer med udenlandsk baggrund, som før de opnåede dansk indfødsret, har haft mulighed for at deltage i danskundervisning uden betaling. Ud over muligheden for at deltage i danskuddannelse efter denne lov mod betaling kan personer med dansk statsborgerskab benytte sig af uddannelsessystemets øvrige tilbud om danskundervisning, f.eks. undervisning efter folkeoplysningsloven, undervisning i dansk som andetsprog på voksenuddannelsescentrene (VUC) eller Forberedende voksenuddannelse (FVU), som bl.a. er grundlæggende undervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, der forudsætter et dansksprogligt niveau, der svarer til sprogcentrenes Almenprøve 1.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give fuldt eller delvist tilskud til betaling af undervisningen.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til den gældende lovs § 20, stk. 5 om selvstuderende og giver hjemmel til at fastsætte regler om gebyrets størrelse.

Til § 15

Lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne foreslås ophævet. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 svarer til bestemmelserne i den nævnte tilskudslov. Statstilskudet videreføres, indtil resultattilskudet efter integrationsloven er fuldt indfaset den 1. januar 2007, jf. § 21, stk. 4.

Til § 16

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til den gældende lovs § 22, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3. De gældende regler om lærerkvalifikationer, der er fastsat i undervisningsbekendtgørelsen, vil blive videreført. Der tænkes endvidere fastsat regler om, at integrationsministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra reglerne om lærerkvalifikationer, f.eks. i tilfælde, hvor den pågældende ikke fuldt ud lever op til de formelle kvalifikationskrav, men er i besiddelse af reelle kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Samtidig vil det blive præciseret, at undervisere med andre kvalifikationer vil kunne inddrages, især i den introducerende fase af danskuddannelserne.

Til § 17

Den meget brede forsøgsbestemmelse i den gældende lovs § 23 afløses af den foreslåede bestemmelse, hvor det er præciseret, på hvilke områder lovens bestemmelser kan fraviges. Der vil med den foreslåede bestemmelse være mulighed for at fravige lovens bestemmelser om undervisningens indhold, tilrettelæggelse, prøver og udbyderkreds.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 25, bortset fra, at det i stk. 1 er præciseret, at kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe de oplysninger, som ministeren for flygtninge, indvandrere og integration anmoder om.

Til § 19

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 25 a, som blev indsat ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af integrationsloven, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med flere love, som trådte i kraft den 1. januar 2003. Fra denne dato har en kommunalbestyrelse fået mulighed for mod betaling at overlade en række integrationsopgaver, for eksempel jobformidling til sprogcentre og andre udbydere. Ifølge integrationslovens § 5 kan en kommunalbestyrelse overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser. Allerede i dag formidler sprogcentrene kontakt mellem virksomhed og kursist, når der for eksempel indgås en aftale om en praktikplads til kursisten, og kontakten måske resulterer i, at kursisten senere kommer i ordinær beskæftigelse på virksomheden. Sprogcentre og andre udbydere har nu fået mulighed for efter aftale med en kommunalbestyrelse at etablere en mere systematisk kontakt mellem dem og lokale virksomheder om formidling af job, praktik m.v. Derved udnyttes udbydernes særlige kendskab til kursisterne og deres kvalifikationer i forbindelse med jobformidling m.v.

Bestemmelsen indeholder en hjemmel for integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at udbydere af danskundervisning kan tilbyde undervisning i andre fag end dansk som led i integrationsindsatsen som indtægtsdækket virksomhed. Med hjemmel i den gældende lovs § 4, stk. 3, er der i undervisningsbekendtgørelsens § 16, stk. 1 fastsat regler om, at sprogcentret kan tilbyde kursister med særligt behov herfor undervisning i matematik på grundlæggende niveau (de fire regningsarter o.l.).

Til § 20

Det foreslås i stk. 1, at klage over lærers og censors afgørelser i forbindelse med prøver, herunder bedømmelse af prøver, samt klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet af prøvedeltageren kan indbringes for den prøveafholdende udbyder, hvis afgørelse kan indbringes for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. stk. 2. Udlændinge omfattet af integrationsloven har mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsernes afgørelser for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. integrationslovens § 53, stk. 2.

Bemyndigelsen i stk. 3 vil blive brugt til at fastsætte regler for procedurer i klagesager, om klagefrister og klagevejledning m.v.

Til § 21

Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2004. Som led i lovens ikraftræden og overgang til modulopbygning af uddannelserne forudsættes det, at alle kursister tilmeldt danskundervisningen med virkning fra 1. januar 2004 af udbyderen er indplaceret på relevant uddannelse og modul. Integrationsministeriet vejleder udbyderne herom.

Med stk. 2 ophæves den gældende lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre og lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne.

Det foreslås i stk. 3, at de udlændinge, der har modtaget danskundervisning før lovens ikrafttræden, vil kunne tilendebringe et påbegyndt uddannelsesforløb inden for en periode på højst tre år fra den 1. januar 2004, således at de pågældende har mulighed for at tilpasse deres uddannelsesforløb efter de nye regler.

Med stk. 4 foreslås, at § 15 ophæves med virkning fra 1. januar 2007.

Til § 22

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland

Bilag 1

Lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000

Bekendtgørelse af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre

Hermed bekendtgøres lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. februar 2000, med de ændringer, der følger af § 20 i lov nr. 263 af 12. april 2000 og § 7 i lov nr. 423 af 31. maj 2000. Lovbekendtgørelsen gælder først i sin helhed fra 1. januar 2001, da ændringerne, som følger af lov nr. 263 af 12. april 2000, først træder i kraft den 1. januar 2001.

Kapitel 1

Formål, målgruppe og gennemførelse

§ 1. Formålet med undervisning i dansk som andetsprog er, at voksne udlændinge, jf. § 2, stk. 2, på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig viden om og færdigheder i at forstå og anvende dansk. Undervisningen skal fremme deltagernes aktive brug af dansk sprog, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur og demokrati og herigennem medvirke til, at de kan fungere i det danske samfund.

Stk. 2. Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejdslivet, og som styrker deltagernes aktive medvirken i det danske samfund.

§ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlændinge, jf. stk. 2, der er folkeregistreret i kommunen (bopælskommunen), undervisning i dansk som andetsprog.

Stk. 2. Tilbudet omfatter udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid og er tilmeldt folkeregisteret.

Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan deltage i undervisningen, når det ikke anses for muligt eller rimeligt at henvise dem til undervisning i dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole eller andet relevant undervisningstilbud.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan sidestille danske statsborgere med udlændinge, når de af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5. Personer, som ikke er omfattet af stk. 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 4, kan tilbydes undervisning i dansk som andetsprog for voksne mod betaling på de sprogcentre, jf. § 3, stk. 2, der udbyder undervisning i henhold til denne lov. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan give tilskud til denne undervisning.

§ 3. En kommunalbestyrelse kan indgå aftale med een eller flere kommunalbestyrelser om gennemførelsen af undervisningstilbud i henhold til § 2, stk. 1.

Stk. 2. Undervisningstilbud i medfør af § 2, stk. 1, gennemføres på sprogcentre, jf. kapitel 3, som kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner.

Kapitel 2

Undervisningstilbudet og prøver

§ 4. Undervisningen omfatter dansk som andetsprog, hvori indgår undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. I undervisningen kan indgå praktik i begrænset omfang i privat eller offentlig virksomhed og ekskursioner. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningen.

Stk. 2. Undervisningstilbudet skal afpasses efter den enkelte kursists behov og forudsætninger. Undervisningen opdeles i begynderniveau, mellemniveau og afsluttende niveau med klare mål og delmål. Herudover tilbydes alfabetiseringsundervisning og introducerende forløb af kortere varighed.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisningstilbudet kan omfatte flere fag end dansk som andetsprog.

Stk. 4. Der kan tilrettelægges særlige tilbud for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27.

§ 5. Undervisningstilbud skal kunne påbegyndes senest tre måneder efter, at der er ansøgt herom, medmindre der foreligger usædvanlige forhold.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, skal undervisningstilbud kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding, og gennemføres i overensstemmelse med den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram.

Stk. 3. Kursisterne skal følge det planlagte undervisningsforløb på sprogcentret. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fravær og udelukkelse fra undervisningen.

Stk. 4. Efter forhandling med arbejdsministeren fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om fravær og underretning af Arbejdsformidlingen herom for de personer, som deltager i undervisningen efter § 27, stk. 1 og 2.

§ 6. Optagelse på sprogcentret sker efter henvisning fra kursistens bopælskommune.

Stk. 2. Indplacering på sprogniveau og hold foretages af sprogcentret på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger.

Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som dagundervisning og som aftenundervisning efter behov.

Stk. 4. Undervisning i henhold til denne lov kan kombineres med andre voksenundervisningstilbud, aktiveringstilbud, praktikophold m.v. i henhold til anden lovgivning.

Stk. 5. I forbindelse med undervisningen skal der tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning.

Stk. 6. Der kan ydes tolkebistand i forbindelse med indplacering på sprogniveau, introduktion til sprogcentret og vejledning.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-6 nævnte forhold og om kvalitetsudvikling og kontrol med sprogcentrenes virksomhed.

§ 7. Undervisningen i dansk som andetsprog kan afsluttes med en prøve på det afsluttende niveau.

Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig som selvstuderende til den afsluttende prøve.

Stk. 3. Undervisningen i dansk som andetsprog for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27, stk. 1 og 2, afsluttes med en sprogtest.

Stk. 4. Sprogcentret evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i undervisningsforløbet, herunder ved overgang mellem de forskellige undervisningsniveauer, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver samt om honorering af medlemmer af opgavekommissionerne og beskikkede censorer.

Stk. 6. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der opfylder betingelserne herfor.

§ 8. Kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune følger løbende undervisningens forløb og resultater på baggrund af indberetninger fra sprogcentret om kursistens aktuelle niveauplacering, udbytte af undervisningen og deres fravær.

§ 9. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sørge for, at personer bosat i kommunen, der er omfattet af denne lov, orienteres om undervisningstilbudet i henhold til § 2, stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om andre offentlige myndigheders medvirken til informationsindsatsen.

Kapitel 3

Sprogcentrene

§ 10. Et sprogcenter skal have en størrelse, der muliggør holddannelser med ensartet dansksprogligt niveau og mål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom samt om sprogcentre.

Stk. 2. Et sprogcenter kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, henlægge dele af undervisningen til afdelinger, der geografisk er placeret uden for sprogcentret inden for eller uden for den kommune, hvor centret er beliggende.

Stk. 3. Et sprogcenter kan henlægge dele af undervisningen til andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner, hvis det fremgår af driftsoverenskomsten, jf. § 11.

§ 11. En kommunalbestyrelse kan, eventuelt efter forudgående aftale med en eller flere kommunalbestyrelser, oprette et kommunalt sprogcenter i kommunen eller indgå driftsoverenskomst om undervisningens gennemførelse med et sprogcenter, der er beliggende i kommunen. Et sprogcenter kan ikke oprettes og drives af flere kommuner i fællesskab.

Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der etablerer undervisningen i kommunen eller indgår overenskomst herom med et sprogcenter beliggende i kommunen, er den driftsansvarlige kommune (centerkommunen). Hvor særlige forhold taler herfor, kan undervisningsministeren godkende, at centerkommunen er en anden kommune end den, hvor sprogcentret er beliggende.

Stk. 3. Centerkommunalbestyrelsen skal sikre, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at benytte sig af et undervisningstilbud i centerkommunen, får mulighed herfor.

Stk. 4. Et sprogcenter indgår driftsoverenskomst med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor centret er beliggende, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Et sprogcenter kan kun indgå driftsoverenskomst med een kommunalbestyrelse.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af driftsoverenskomster.

§ 12. Kommunalbestyrelsen i centerkommunen fører tilsyn med sprogcentrets virksomhed efter denne lov. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet.

§ 13. Den daglige ledelse af et sprogcenter varetages af en forstander, der tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 2. Forstanderen træffer alle konkrete afgørelser vedrørende kursisterne.

Stk. 3. Forstanderen kan ikke samtidig være leder af en anden uddannelsesinstitution.

§ 14. Med henblik på at rådgive sprogcentrets ledelse og centerkommunen nedsætter centerkommunalbestyrelsen i tilknytning til hvert sprogcenter et sprogcenterråd. Sprogcenterrådet sammensættes af personer, som er udpeget af brugerkommuner og arbejdsformidling, og af repræsentanter for det lokale arbejdsmarked, voksenuddannelsesinstitutioner m.v. I sprogcenterrådet skal endvidere være repræsentanter valgt af og blandt sprogcentrets kursister og lærere.

Stk. 2. Sprogcenterrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 15. Ved hvert sprogcenter nedsættes et pædagogisk råd, som er rådgivende for centrets forstander og sprogcenterrådet. Rådet består af sprogcentrets forstander og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver.

Stk. 2. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 16. Ved hvert sprogcenter har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for kursisterne til udvalg m.v., som sprogcentret har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtelse over for kursistrådene.

§ 17. Undervisningen på sprogcentrene skal foregå i egnede lokaler i et voksenpædagogisk skolemiljø med fornødent udstyr. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 18. Sprogcentrene samarbejder med andre sprogcentre og andre voksenuddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab i sprogcentrets optagområde. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsestilbud. Som led i samarbejdet danner uddannelsesinstitutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst een gang hvert kvartal.

§ 19. Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for forstandere og lærere, der er ansat på et sprogcenter, skal godkendes af det i lov om kommunernes styrelse § 67 nævnte lønningsnævn.

Kapitel 4

Finansiering af undervisningen

§ 20. Kommunen afholder udgifterne til undervisning af kursister, der bor i kommunen, jf. dog § 27, stk. 3, og lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne.

Stk. 2. Tilskud til et sprogcenter, der ikke er oprettet af en kommune, udbetales af centerkommunen.

Stk. 3. Har en centerkommune afholdt udgifter, jf. stk. 1, for kursister bosiddende uden for kommunen, kan den kræve refusion hos bopælskommunen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen for undervisningen, herunder efter forhandling med indenrigsministeren takster for undervisningen.

Stk. 4. Undervisningen er vederlagsfri for kursisterne, jf. dog § 2, stk. 5.

Stk. 5. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan der afkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve uden at være tilmeldt undervisningen.

Stk. 6. Ud over refusion i henhold til stk. 3 kan centerkommunen hos bopælskommunen opkræve betaling for udgifter, som den afholder som driftsansvarlig kommune, herunder til administration og tilsyn.

Stk. 7. Sprogcentre kan udbyde rekvireret undervisning.

§ 21. Bopælskommunen kan yde befordringsgodtgørelse til kursisternes deltagelse i undervisningen.

Kapitel 5

Leder- og lærerkvalifikationer

§ 22. Sprogcentrets forstander skal have de nødvendige pædagogiske og administrative forudsætninger.

Stk. 2. Sprogcentrets lærere skal have de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge. Uddannelses- og erhvervsvejlederne på sprogcentret skal herudover have de nødvendige faglige forudsætninger for at vejlede.

Stk. 3. Undervisningsministeriet fastsætter regler om forstanderes, læreres og vejlederes kvalifikationer.

Kapitel 6

Andre bestemmelser

§ 23. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

§ 24. Undervisningsministeren kan yde tilskud til uddannelse af sprogcentrenes forstandere, lærere, vejledere og øvrige personale samt til konsulentvirksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, herunder til landsdækkende erfaringsopsamling og formidling inden for faget dansk som andetsprog.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige centerkommunalbestyrelser til at fordele og administrere tilskud efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af tilskuddene, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

§ 25. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sprogcentrenes indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan indhente de oplysninger fra kommunalbestyrelserne og sprogcentrene, som er nødvendige for at varetage ministeriets overordnede tilsyn med området. Ministeren kan fastsætte regler herom, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.

Stk. 3. Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysninger fra sprogcentrene, der er nødvendige for at varetage deres opgaver i henhold til denne lov.

§ 26. Klage over sprogcentrenes afgørelser kan indbringes for centerkommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Klager over de afsluttende prøver og bedømmelse af prøverne kan indbringes for centerkommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 og bedømmelse i henhold til stk. 2 kan indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klager og klagefrister.

Kapitel 7

Andre uddannelsestilbud

§ 27. Senest 3 måneder efter anmodning fra arbejdsformidlingen skal et sprogcenter tilbyde undervisning i dansk som andetsprog til udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Undervisningen afsluttes med en sprogtest. Efter forhandling med arbejdsministeren fastsætter undervisningsministeren regler om henvisning, sproglig vurdering og sprogtest. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningen.

Stk. 2. Efter anmodning fra arbejdsformidlingen gives tilbudet efter stk. 1 også til danske statsborgere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Stk. 3. Udgifterne til sproglig vurdering, undervisning og sprogtest afholdes af arbejdsformidlingen.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 28. Loven træder i kraft den 1. januar 1999. § 3, stk. 1, §§ 11, 13, 14 og 17 og § 28, stk. 4 og 5, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Lov om undervisning af voksne indvandrere m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 29. juni 1994, ophæves den 1. januar 1999.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sikre, at kursister, der er begyndt på undervisningen i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, uden tidsmæssig afbrydelse efter den 1. januar 1999 kan videreføre undervisning efter denne lov. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes sikre, at udlændinge, der før den 1. januar 1999 har ansøgt om undervisning i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, uden tidsmæssig afbrydelse efter den 1. januar 1999 kan påbegynde undervisning efter denne lov. Amtsrådet skal bistå kommunalbestyrelsen med de fornødne oplysninger.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om overgang fra amtskommunal til kommunal opgavevaretagelse i sprogcentre.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger hos kommunerne om, hvorledes undervisningen vil blive gennemført og koordineret efter den 1. januar 1999.

Stk. 6. Staten kan i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2001 yde tilskud til sprogcentrenes merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse af forstandere, lærere, vejledere og øvrige personale.

§ 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1125 af 29. december 1999 har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. (Udeladt.)

Stk. 3. (Udeladt.)

Stk. 4. (Udeladt.)

Stk. 5. (Udeladt.)

Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis § 20 ændrer § 1, stk. 1 og § 16, indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden:

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. (Udeladt.)

Stk. 3. (Udeladt.)

Stk. 4. (Udeladt.)

Stk. 5. (Udeladt.)

Lov nr. 423 af 31. maj 2000, hvis § 7 ændrer § 20, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for tilskud til undervisning, der tilbydes fra og med den 1. juli 2000.

§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Undervisningsministeriet, den 25. oktober 2000

Margrethe Vestager

/ Annelise Lund-Rasmussen

Bilag 2

Lov nr. 1043 af 17. december 2002

Lov om ændring af integrationsloven, lov om undervisning
i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og
sprogcentre med flere love

(Anvisning af boliger til flygtninge, kommunalt samarbejde på integrationsområdet, integrationsråd, ophævelse af revisionsbestemmelse m.v. og udvidelse af danskundervisningens udbyderkreds m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som ændret ved § 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.«

2. § 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse.«

3. I § 5 indsættes efter »uddannelsesinstitutioner«: », private virksomheder«.

4. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 5 og 6, og samordning af den almindelige integrationsindsats, jf. § 3, stk. 2, som varetages af kommunalbestyrelsen.«

5. § 10 affattes således:

»§ 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering).

Stk. 2. En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering.

Stk. 3. Registrering i medfør af stk. 2 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 4.

Stk. 4. Foretager den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke registrering af en flygtning efter stk. 2, registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregister (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende kommune.

Stk. 5. Registrering i medfør af stk. 2 eller 4 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 3 nævnte dato.

Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 2-5.«

6. § 12 affattes således:

»§ 12. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 2. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.

Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2, med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt forblive indkvarteret på et sted, der er beregnet til indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 a.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt dette ikke allerede er sket, snarest muligt efter en flygtnings ophør af et ophold på en højskole efter § 23, stk. 2, nr. 3, anvise bolig efter stk. 1 til den pågældende.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Tager flygtningen ophold på en højskole som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, umiddelbart i forbindelse med ansvarsovertagelsen, afholder kommunalbestyrelsen flygtningens udgifter i forbindelse med flytningen fra det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, til højskolen.

Stk. 5. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder.

Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse heraf, herunder for indkvartering efter stk. 2 på det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling.«

7. §§ 14, 46 og 67 ophæves.

8. § 15 affattes således:

»§ 15. Udnytter kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang sine muligheder for at anvise permanente boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen.«

9. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For flygtninge kan den individuelle kontrakt indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

10. I § 23, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »uddannelsesaktiviteter«: », herunder højskoleophold«.

11. I § 23, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) Særlige opkvalificerende forløb på op til 3 måneder for udlændinge, som medbringer uddannelseskvalifikationer, med henblik på anvendelsen af disse kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.«

12. Efter § 24 indsættes som ny pargraf:

»§ 24 a. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde udlændinge i ordinær beskæftigelse opkvalificerende forløb.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om indholdet af de opkvalificerende forløb, som kan tilbydes efter stk. 1.«

13. § 34, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til

1) deltagelse i særlige forløb,

2) transport,

3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning,

4) helt særligt undervisningsmateriale og

5) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, af en varighed på ikke over 26 uger.«

14. I § 42, stk. 4, 3. pkt., udgår »arbejdsmarkedets parter,«.

15. I § 44, stk. 1, udgår »efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse«.

16. I § 45, stk. 7, ændres »stk. 5, nr. 1, eller stk. 8 eller 9« til: »stk. 5, nr. 1, stk. 11 eller 12«.

17. I § 45 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Staten yder i stedet for tilskud efter stk. 5et tilskud på 9.201 kr., for hver måned en kommune tilbyder aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 7. Der kan højst ydes tilskud i 3 måneder.

Stk. 9. For hver måned staten yder tilskud efter stk. 8, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori der ydes tilskud efter stk. 5.

Stk. 10. Staten yder ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinges deltagelse i højskoleophold som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 11 og 12.

18. I § 45, stk. 9, der bliver til stk. 12, indsættes efter »i medfør af § 22«: »i mindst 5 timer om ugen«.

19. I § 45 indsættes efter stk. 9, der bliver til stk. 12, som nyt stykke:

»Stk. 13. Staten yder et tilskud på 1.929 kr. pr. måned for hver udlænding i ordinær beskæftigelse, der modtager danskundervisning efter § 22 i mindst 10 timer om ugen, eller som deltager i opkvalificerende forløb efter § 24 a i mindst 10 timer om ugen. Danskundervisningen eller det opkvalificerende forløb skal sammen med beskæftigelsen udgøre mindst 37 timer om ugen.«

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 14-16.

20. I § 45, stk. 12, der bliver til stk. 16, ændres »stk. 4-10« til: »stk. 4-14«.

21. I § 48 ændres »§ 45, stk. 4-10« til: »§ 45, stk. 4-14«.

22. Efter § 51 indsættes:

»§ 51 a. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige herfor.

Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens behandling af en sag afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger, som er tilgået denne som følge af bemyndigelsen.

Stk. 3. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver indhente de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne havde behandlet sagen.«

23. I § 52 ændres »§ 11, stk. 6« til: »§ 11, stk. 7«.

24. I § 53, stk. 1, indsættes efter »Udlændingestyrelsens bestemmelse om«: », hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. § 2, stk. 4, om«.

25. I § 53 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan ikke påklages til den delegerende kommunalbestyrelse.

Stk. 4. Klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan indbringes for det sociale nævn, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelser, jf. stk. 2.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

26. I § 53, stk. 4, der bliver til stk. 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2, 4 og 5«.

27. I § 56 indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke udlændinge, hvor den person, hvortil den pågældende har en familiemæssig tilknytning, har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål.«

§ 2

I lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om sprogcentre.«

2. I § 3 indsættes som stk. 3-7:

»Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2.

Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i et uddannelsesforløb, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2.

Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at udlændinge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, kan modtage undervisning i dansk som andetsprog, jf. § 2, stk. 1, på den kommunale ungdomsskole.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 11, §§ 13-16, § 20, stk. 2 og 6, § 22, stk. 1, § 24, stk. 3, § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse for de udbydere, der er nævnt i stk. 3-5.

Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udbuddet og udbyderne i henhold til stk. 3-5.«

3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Undervisningen gennemføres fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med den øvrige integrations- og aktiveringsindsats.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

4. I § 5, stk. 2, ændres »den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram« til: »den individuelle kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 19«.

5. I § 5, stk. 4, og § 7, stk. 3, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

6. I § 6, stk. 2, udgår »og hold«.

7. I § 7, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

8. I § 7 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. De kursister, der har modtaget danskundervisning udbudt i henhold til § 3, stk. 3-5, kan tilmelde sig til undervisningens afsluttende prøver på et sprogcenter som selvstuderende, jf. stk. 2.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

9. § 10 ophæves.

10. I § 12 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fører tilsyn med danskundervisning, der gennemføres i henhold til § 3, stk. 3-5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet.«

11. I § 17, 1. pkt., udgår »i et voksenpædagogisk skolemiljø«.

12. I § 20, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

13. I § 20, stk. 3, 2. pkt., udgår »efter forhandling med indenrigsministeren«.

14. Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a. Sprogcentre og andre udbydere af danskundervisning, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister.«

15. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Andre udbydere af danskundervisning end sprogcentre, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med arbejdsformidlingen tilbyde undervisning som nævnt i stk. 1 og 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 3

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 18. september 2002, ophæves § 13, stk. 1, 3. pkt.

§ 4

I lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne ophæves § 2.

§ 5

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 274 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.«

2. Efter § 30 indsættes i kapitel 5:

»§ 31. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.«

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Integrationslovens § 2, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 52, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 23, og § 53, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 24, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3. Integrationslovens § 56, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 27, har virkning for udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven efter den 1. januar 2003.

Givet på Christiansborg Slot, den 17. december 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/ Bertel Haarder

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., der svarer til den gældende lovs § 1, stk. 1, fastlægger kommunalbestyrelsens ansvar for tilbud om danskuddannelse til udlændinge bosat i kommunen.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., begrænser som hovedregel uddannelsesretten for den enkelte til tre år fra første optagelse til uddannelse, hvor det forudsættes, at undervisningen er påbegyndt, dvs. at de pågældende er mødt op til undervisningen og har modtaget mindst én lektion. Udlændingens uddannelsesret modsvares af en pligt for bopælskommunen til at sikre den pågældende et relevant uddannelsestilbud med afsluttende prøveaflæggelse, der kan gennemføres inden for en tre-årig periode. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er et ønske om at give den enkelte udlænding og kommunerne et incitament til uddannelsens gennemførelse i løbet af de første tre år efter ankomsten til Danmark. Udlændinge, der har modtaget danskundervisning før lovens ikrafttræden, kan afslutte et påbegyndt uddannelsesforløb inden for en periode på højst tre år fra 1. januar 2004, jf. § 21, stk. 3.

Målgruppen for lovforslaget svarer til målgruppen efter den gældende lov. Bestemmelsen i stk. 2, som svarer til den gældende lovs § 1, stk. 2, omfatter alle udenlandske statsborgere, der bosætter sig i Danmark. Personkredsen omfatter således som hidtil alle voksne udlændinge, der har fået opholdstilladelse og er folkeregistreret og ikke alene udlændinge, der er omfattet af integrationsloven.

Loven omfatter ud over personer der er omfattet af integrationsloven udlændinge, der er statsborgere i et EU-medlemsland, eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske samarbejde eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Loven omfatter tillige statsborgere fra de andre nordiske lande, som ifølge den gældende lovgivning kan bosætte sig i Danmark, uden at der kræves opholdstilladelse.

Loven omfatter ikke personer, der opholder sig i Danmark, medens deres ansøgning om opholdstilladelse som flygtninge behandles (asylansøgere).

Uden for loven falder ligeledes turister og andre udlændinge, der kun opholder sig i Danmark i ganske kort tid. Udlændinge, der opholder sig her midlertidigt for at gennemgå en uddannelse eller for at arbejde, f.eks. udvekslingsstuderende, au pair-piger og lignende vil normalt skulle have opholdstilladelse og vil dermed være omfattet af loven. Der henvises i øvrigt til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 2, stk. 3. Personer under 18 år vil normalt skulle henvises til undervisning i dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole, hvor undervisningen foregår i et ungdomsmiljø, men der kan forekomme tilfælde, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at skulle oprette særlige hold i dansk i ungdomsskolen for nogle ganske få udlændinge.

Bestemmelsen i stk. 4, svarer til § 1 i den gældende undervisningsbekendtgørelse. Erfaringen har vist, at der er tale om et meget begrænset antal personer.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 får kommunalbestyrelsen en pligt til at forlænge tre-års perioden, hvis udlændingen f.eks. på grund af sygdom, barsel, traumer, handicap eller lignende eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse (37 timer om ugen) ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af den tre-årige periode. Disse personer har ret til en forlænget danskuddannelsesperiode svarende til den periode, hvor de har været afskåret fra danskuddannelse.

Med bestemmelsen i stk. 6 får kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at udlændinge, som af andre grunde end nævnt i stk. 5 ikke har fået lært dansk inden for den tre-årige periode, kan fortsætte undervisningen.

I de i stk. 5 og 6 nævnte situationer modtager kommunalbestyrelsen indtil 2007 et timetilskud på 33 kr. til dækning af udgifter forbundet med undervisningen. Fra 1. januar 2007 kompenseres kommunalbestyrelsen generelt for sine udgifter via bloktilskudet.

Danskuddannelserne omfatter som i dag undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark, jf. bestemmelsens stk. 1. Undervisningen skal tage udgangspunkt i dagligdagens og arbejdslivets behov og skabe sammenhæng med de krav, der stilles i forbindelse med opnåelse af dansk indfødsret. Undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark indgår som en integreret del af undervisningen på alle niveauer. Undervisningen styrkes som følge af, at kurset i samfundsforståelse med et omfang på mindst 20 timer, som i dag er en del af introduktionsprogrammet for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, vil blive indarbejdet i læseplanerne for danskuddannelserne. Se i øvrigt punkt 4 i de almindelige bemærkninger.

Med lovforslaget lægges der op til, at undervisningen i kultur- og samfundsforhold primært placeres i danskuddannelsernes startfase, typisk integreret i uddannelsernes to første moduler. Da udlændingenes dansksproglige færdigheder på dette tidlige stadium normalt befinder sig på et meget basalt niveau, vil tolkebistand i forbindelse med orienteringen om disse emner normalt være påkrævet. Udlændinge, der alene skal opholde sig i Danmark i en kortere periode, deltager normalt ikke i orienteringsdelen i startfasen.

Den nuværende undervisningsmodels opdeling i spor afløses af tre separate danskuddannelser, jf. stk. 2-5. Forslaget indebærer, at det nuværende spor 1 fremover tilrettelægges og gennemføres som et selvstændigt uddannelsesforløb for den gruppe af udlændinge, der har de uddannelsesmæssigt svageste forudsætninger for at tilegne sig det danske sprog. Der lægges op til en styrkelse af uddannelsens mundtlige færdighedsniveau. Uddannelsen har som mål, at udlændingen indhenter basale færdigheder i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark, der anses for en forudsætning for at kunne klare sig som borger i Danmark, herunder som beskæftiget på det ufaglærte arbejdsmarked eller som hjemmearbejdende medlem af familien. En nyudviklet Prøve i Dansk 1 foreslås at afslutte Danskuddannelse 1. Uddannelsen tilrettelægges i den indledende fase også for udlændinge, der er alfabetiseret på hjemlandets ikke-latinske alfabet, de såkaldte latinske analfabeter. Disse udlændinge vil ofte efter afsluttet alfabetisering på Danskuddannelse 1 kunne skifte uddannelse og afslutte deres danskuddannelse på en af de øvrige to uddannelser.

Danskuddannelse 2 styrkes i forhold til undervisningen på spor 2 i dag. Det gælder især den mundtlige kommunikation og læsefærdighed, der muliggør, at udlændingen efter afsluttet uddannelse har opnået et dansksprogligt kompetenceniveau, der gør det muligt for den pågældende at varetage og fastholde ufaglært eller faglært arbejde. Det betyder, at den pågældende får mulighed for at deltage i et ordinært kompetencegivende AMU-kursus eller anden faglig efteruddannelse sammen med danske kolleger, der anses for at være en nødvendig forudsætning for at kunne fastholde ufaglært eller faglært arbejde. Hertil kommer muligheden for at deltage i voksenuddannelse med henblik på at opnå en egentlig faglig uddannelse.

I Danskuddannelse 3 foreslås i forhold til det nuværende spor 3 alene enkelte indholdsmæssige justeringer som konsekvens af det styrkede fokus på kultur- og samfundsforhold i Danmark, herunder arbejdsmarkedsforhold.

Uddannelsestilbudet omfatter én af de tre danskuddannelser. Der kan dog være personer, der efter en pædagogisk vurdering foretaget af udbyderen, skifter fra én uddannelse til en anden inden for den tre-årige periode, f.eks. latinske analfabeter, som nævnt umiddelbart ovenfor.

Erfaringerne viser, at der er behov for at etablere mere overskuelige undervisningsforløb med klarere mål, der i højere grad kan synliggøre progressionen i undervisningen for den enkelte udlænding, den integrations- eller aktiveringsansvarlige myndighed og udbyderen af undervisningen. Det foreslås derfor i stk. 6, at danskundervisningens nuværende trin- og niveauinddeling afløses af en mere gennemskuelig modulopdeling. Det er hensigten, at hver uddannelse opdeles i seks moduler. I læseplanerne, der regulerer undervisningens indhold, fastlægges klare, evaluerbare mål for de enkelte moduler, der alle skal nås, før modulet kan anses for afsluttet, og oprykning til næste modul i rækken kan finde sted. Hvorvidt målene for de enkelte moduler er nået, afgøres af udbyderne via evaluering, evt. intern testning af den enkeltes dansksproglige kvalifikationer. Måden og tempoet for opnåelse af målene fastlægges af den enkelte udlænding selv i samråd med den ansvarlige lærer og den integrationsansvarlige kommunalbestyrelse eller arbejdsformidling og synliggøres i den individuelle kontakt/handlingsplan. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, at danskuddannelsen normalt forudsættes gennemført sideløbende med aktivering, beskæftigelse eller uddannelse.

Der forudsættes som hidtil fastlagt regler for undervisningens indhold, der kan sikre et ensartet kvalitetsniveau på landsplan. De indholdsmæssige rammer for uddannelserne skal være så brede, at den fornødne fleksibilitet med hensyn til undervisningens tilpasning til bl.a. udlændingens aktuelle arbejdsmarkedstilknytning kan tilgodeses.

Bestemmelsen i stk. 7 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 2.

Bemyndigelsen i stk. 8 vil blive anvendt til at fastsætte regler om undervisningens indhold, tilrettelæggelse, gennemførelse m.v., herunder fastsættelse af læseplaner for de tre uddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 4.

Kravet om fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen medfører, at den hidtidige timetalsbaserede opgørelse af studieaktiviteten foreslås ændret således, at aktivitetens omfang måles som en årsværksnorm som udtryk for uddannelsens forudsatte arbejdsbelastning for kursisten, jf. stk. 1, således at 1,2 års heltidsuddannelse svarer til 1,2 årsværk, og et årsværk svarer til 37 timer om ugen i 46 uger. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Denne arbejdsbelastning kan bestå af forskellige elementer som f.eks. skemalagte undervisningslektioner, selvinstruktion, fjernundervisning, hjemmearbejde, herunder opgaveløsning og studieaktiviteter i åbne læringsmiljøer med eller uden lærerstøtte. Normeringen af uddannelsernes omfang til 1,2 årsværk er fastlagt på baggrund af den nuværende tidsanvendelse for undervisningens gennemførelse på de tre spor, de dansksproglige mål for de tre uddannelser, og på baggrund af hvad der tidsmæssigt anses for rimeligt og nødvendigt at afse til formålet. De to første introducerende moduler forudsættes normalt gennemført i løbet af det første halve år i intensive forløb svarende til 0,4 årsværk. De følgende fire moduler, svarende til 0,8 årsværk, forudsættes for udlændinge omfattet af integrationsloven normalt gennemført som deltidsuddannelser i kombination med aktivering, beskæftigelse eller uddannelse. Danskundervisningen må ikke stille sig i vejen for en udlændings beskæftigelse og vil derfor for udlændinge, der aktiveres eller kommer i beskæftigelse i løbet af det første halve år, blive tilrettelagt i overensstemmelse hermed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.

Ifølge de gældende regler skal en person, der er omfattet af integrationsloven, kunne påbegynde danskundervisning senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, medens andre udlændinge skal have et undervisningstilbud senest tre måneder efter, at der er ansøgt herom. Er der tale om udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, er et sprogcenter i dag forpligtet til at tilbyde danskundervisning senest tre måneder efter anmodning fra arbejdsformidlingen.

Med bestemmelserne i stk. 1 og 2 foreslås, at tilbudet om danskuddannelse for alle grupper af udlændinge skal gives inden for en måned. Da der ikke er et krav om, at undervisningen skal foregå på hold, er det ikke nødvendigt som hidtil at lade udlændinge vente på en ny holdstart. Nye kursister forudsættes løbende indsluset i uddannelsen, der tilpasses den enkeltes danskfaglige niveau. For udbyderne vil samme tidsfrist for alle typer kursister desuden gøre det mere enkelt at planlægge undervisningen.

Tidsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den enkelte udlænding, hvis der er tale om kursister, der er omfattet af integrationsloven. For kursister, der ikke er omfattet at integrationsloven, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor udlændingen har anmodet kommunalbestyrelsen om et undervisningstilbud. For kursister, der er henvist til danskuddannelse som led i aktivering, regnes tidsfristen fra det tidspunkt, hvor arbejdsformidlingen eller kommunen har anmodet sprogcentret herom.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 5, stk. 3. Overgangen fra måling af studieaktiviteten i undervisningstimer til måling i normeret arbejdsbelastning, jf. den forslåede § 4, betyder, at registrering og vurdering af fremmøde og aktiv deltagelse i danskundervisningen må baseres på en bredere vifte af objektive kriterier end i dag.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 7, stk. 6, bortset fra, at det foreslås, at der ikke udstedes bevis for aktiv deltagelse i danskuddannelsen til udlændinge, der har bestået en afsluttende danskprøve. Bevis for aktiv deltagelse anvendes i visse tilfælde af udlændingemyndighederne i forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 1. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og arbejdsformidlingen skal i videst muligt omfang imødekomme den uddannelsessøgendes ønske om en bestemt udbyder.

Med bestemmelsen i stk. 2 gives der mulighed for frit valg af udbyder, også på tværs af kommunegrænser, for selvforsørgende udlændinge, der ikke oppebærer ydelser til forsørgelse i forbindelse med integration eller aktivering. Adgangen til frit valg af udbyder er begrænset til de selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud, men alene modtager tilbud om danskuddannelse for dermed at sikre, at udlændingens valg af udbyder ikke udgør en barriere for bopælskommunens integrationsindsats, herunder danskuddannelsens samspil med aktiveringstilbud. Målgruppen for det frie valg af udbyder omfatter såvel udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, som udlændinge der ikke er omfattet af denne lov, f.eks. EU-borgere og udlændinge i beskæftigelse, der er indrejst til Danmark før 1999.

Med bestemmelsen sikres det, at bopælskommunen højst kommer til at betale den vejledende modultakst for den pågældende uddannelse som følge af udlændingens valg af udbyder.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 2. Det præciseres, at det er den enkelte udbyder, der har ansvaret for indplacering på uddannelsens moduler.

Stk. 4

svarer til den gældende lovs § 6, stk. 5, bortset fra at det i lovforslaget er præciseret, at kursisterne primært skal vejledes om danskuddannelsernes gennemførelse. Orientering om arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladskultur vil efter forslaget indgå i uddannelsernes to første moduler. Bemyndigelsen i stk. 5 vil blive udnyttet til at fastsætte mere enkle regler om vejledning end de regler, som i dag er fastsat i undervisningsbekendtgørelsens kapitel 7.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal som i dag løbende kunne følge uddannelsesforløbet og resultaterne af undervisningen i forhold til den enkelte udlænding. Hvis udlændinge omfattet af integrationsloven ikke følger den progression i uddannelseforløbet, der fremgår af den individuelle kontrakt, forudsættes kontrakten justeret af kommunen og udlændingen i fællesskab som led i den løbende opfølgning på kontrakten.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 9.

Der findes i dag ikke nogen prøve som afslutning på Spor 1. Det foreslås i stk. 1, at der udvikles en prøve efter afslutningen på Danskuddannelse 1, Prøve i Dansk 1. Prøven måler kursistens færdigheder i at klare sig i hverdagens sociale sammenhænge (private og offentlige) med særlige krav til mundtlig kommunikation i hverdagssituationer, herunder lytteforståelse. Der testes desuden i færdigheder i at forstå konkrete informationer i hverdagens gængse tekster samt færdigheder i skriftligt at udforme korte beskeder og udfylde enkle blanketter med personlige oplysninger. En grundlæggende viden om samfundsforhold i Danmark relateret til hverdagen indgår som en integreret del af Prøve i Dansk 1.

Prøve i Dansk 2, der erstatter den nuværende Almenprøve 1, justeres i overensstemmelse med de nye mål for Danskuddannelse 2.

Den nuværende Almenprøve 2 og de dertil knyttede to modulprøver (den uddannelsesforberedende DUF- prøve og den arbejdsmarkedsforberedende DAF-prøve) erstattes af én samlet prøve, Prøve i Dansk 3, som afslutning på modul 5 i Danskuddannelse 3.

Studieprøven videreføres som afslutning på modul 6 i Danskuddannelse 3 og vil som hidtil være det danskfaglige adgangsgrundlag for optagelse på en række videregående uddannelser.

Bestemmelsens stk. 2 og 3 svarer til den gældende lovs § 7, stk. 2 og 4. Udbyderne skal løbende evaluere kursisternes sprogtilegnelse og modulplacering. Integrationsministeriet udarbejder evalueringsmateriale til brug for udbydernes evaluering og standpunktstestning af kursister.

Om evaluering af kursistens standpunkt ved overgang fra et modul til det næste, jf. stk. 3, henvises til bemærkningerne til § 3.

Med hjemmel i stk. 4 vil der blive fastsat regler om de enkelte prøver, herunder krav om billedlegitimation i forbindelse med deltagelse i prøver, regler om prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøverne, om honorering af medlemmer af opgavekomissionen og om beskikkede censorer, herunder regler om befordringsgodtgørelse. Desuden vil der blive fastsat regler om en standpunktstest efter uddannelsernes to første moduler. Testningen gennemføres lokalt efter centralt fastlagte retningslinier.

Med lovforslaget udvides udbyderkredsen. Der vil derfor blive fastsat regler om, at Integrationsministeriet træffer beslutning om, hvilke udbydere der kan afholde de afsluttende prøver. Det er nødvendigt at begrænse antallet af prøveafholdende udbydere af hensyn til sikring af prøverne og kvaliteten af prøveafholdelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 5.

Ifølge de gældende regler kan danskuddannelse varetages af sprogcentre, der kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner. Herudover kan danskuddannelse i visse tilfælde varetages af andre udbydere end sprogcentre.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 og 3, svarer til den gældende lovs § 3, stk. 2.

Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, der er en udvidelse i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 2, foreslås, at offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige kan være udbydere af danskuddannelse. Ved danskundervisningslovens seneste ændring, som trådte i kraft den 1. januar 2003 (lov nr. 1043 af 17. december 2002), blev det muligt for en kommunalbestyrelse at træffe beslutning om, at undervisning, der tilbydes kursister som led i et uddannelsesforløb, kan gennemføres af den uddannelsesinstitution, hvor uddannelsen foregår. Med det fremsatte lovforslag bliver det desuden muligt for en række uddannelsesinstitutioner at tilbyde danskuddannelse, uanset om den pågældende udlænding deltager i et andet uddannelsesforløb end danskuddannelsen på uddannelsesinstitutionen. Det er fortsat en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om, at danskuddannelsen skal gennemføres på den pågældende uddannelsesinstitution.

Med offentlige uddannelsesinstitutioner tænkes f.eks. på erhvervsskoler (tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler), SOSU-skoler, andre institutioner, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, voksenuddannelsescentre, ungdomsskoler og uddannelsesinstitutioner, som er godkendte til at få tilskud fra det offentlige, f.eks. højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler. Baggrunden for udvidelse af udbyderkredsen er, at disse uddannelsesinstitutioner kan have et fagligt tilbud ud over danskuddannelse, som kan medvirke til at fremme en hurtigere integration.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 3, stk. 3, som blev indsat ved den seneste lovændring, som trådte i kraft den 1. januar 2003. Med bestemmelsen fik virksomheder mulighed for efter aftale med en kommunalbestyrelse i de tilfælde, hvor danskundervisning skal kombineres med aktivering eller ordinær beskæftigelse på virksomheden at lade danskundervisningen gennemføre af andre udbydere end sprogcentre.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., er en begrænsning i forhold til sprogcentrenes nuværende kernetilbud, der bl.a. skal gøre det muligt for sprogcentrene i højere grad at specialisere sig.

Bemyndigelsen i stk. 3 vil blive udnyttet til bl.a. at fastsætte regler om hvilke uddannelsesinstitutioner, der kan udbyde undervisningen, samt regler om integrationsministerens adgang til i særlige tilfælde at kunne dispensere fra bestemmelsen om, at et sprogcenter skal udbyde mindst to danskuddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 6.

Med bestemmelsen præciseres det i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i udlændingens bopælskommune har ansvaret for, at danskuddannelsen lever op til lovens regler, herunder de fastsatte kvalitetskrav. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan en kommunalbestyrelse aftale med en anden kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser i fællesskab, at dette ansvar varetages af en anden kommunalbestyrelse, f.eks. af en centerkommunalbestyrelse eller af flere kommunalbestyrelser i fællesskab.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16. Nærmere regler om kursistråd findes i dag i bekendtgørelse nr. 34 af 19. januar 2001 om kursistråd mv. ved sprogcentre.

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 20, stk. 1.

For at sikre mere ensartede økonomiske vilkår for udbyderkredsen foreslås det i stk. 2 og 3, at de eksisterende lokale finansieringsmodeller for afregningen til sprogcentrene erstattes af en fælles taksametermodel gældende for alle udbyderne af danskuddannelserne med landsdækkende vejledende takster fastsat på de årlige finanslove.

For udlændinge på Danskuddannelse 1 forventes det, at taksten vil komme til at udgøre omkring 22.-24.000 kr. pr. modul. For udlændinge på Danskuddannelse 2 og 3 forventes det, at taksten vil komme til at udgøre omkring 16.-18.000 kr. pr. modul. Forskellen på taksterne for henholdsvis Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 og 3 skyldes kursistkategoriernes forskellighed med hensyn til indlæringshastighed, behov for lærerkontakt, mulighed for selvstudier mv.

Taksten kan normalt kun betales til udbyderen én gang pr. modul pr. kursist. Optagelse på et nyt modul forudsætter, at målene for det forrige modul er nået, jf. § 3, stk. 6, og modultaksten betales alene ved oprykning til næste modul i rækken. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at give kommunen og udbyderen incitamenter til at fastholde udlændingen i undervisningen og sikre progressionen i forløbet.

Bestemmelserne om afregning efter moduler vil ikke gælde for kommunernes afregning med egne sprogcentre oprettet som kommunale institutioner, når der er tale om afregning for undervisning af kursister, der er bosiddende i kommunen. Kommunen vil dog frivilligt kunne vælge at tilrettelægge bevillingen hertil efter en tilsvarende model.

I bestemmelsens stk. 4 er der indsat en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om bl.a. udbetaling af takster. Denne hjemmel tænkes udmøntet til at fastsætte regler om de særlige forhold, der kan bevirke, at der undtagelsesvist betales to gange for et modul, f.eks. hvis en udlænding flytter fra en udbyder til en anden på et tidspunkt, hvor udlændingen ikke har nået målene for det modul, han eller hun befinder sig på.

Der henvises til afsnit 7 i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler er undervisningen gratis for kursister på sprogcentre, bortset fra undervisning til personer, der har opnået dansk indfødsret. Efter de foreslåede regler er undervisningen alene gratis for personer, der er omfattet af integrationsloven.

I bestemmelsens stk. 2 foreslås, at der indføres deltagerbetaling for selvforsørgende udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven. Selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, udgjorde 27 % af kursisterne i 2001. Gruppen er sammensat af personer fra EU og EØS-lande, udlændinge fra tredielande, der er i beskæftigelse, udvekslingsstuderende, udlændinge med au pair-status, specialister m.v. Især hos denne gruppe kursister er fraværet fra danskundervisningen højt, og det vurderes, at deltagerbetaling vil medvirke til at sikre et større fremmøde hos gruppen. Deltagergebyret foreslås fastsat til 500 - 1000 kr. pr. modul på alle uddannelserne. Det foreslås, at der bliver fastsat regler, der differentierer gebyret således, at det bliver højere for personer, der alene opholder sig i Danmark i kortere tid uden et integrationsmæssigt sigte, f.eks. au pair-piger, udenlandske højskoleelever, specialister m.v. Det kan evt. blive nødvendigt at fastsætte et højere gebyr end 1000 kr. for at undgå utilsigtede virkninger af loven.

Efter stk. 3 foreslås det, at kommunalbestyrelsen bliver forpligtet til at tilbyde danske statsborgere, som ikke er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 4, danskuddannelse mod fuld brugerbetaling. Ifølge den gældende lovs § 2, stk. 5, har kommunalbestyrelsen mulighed for mod betaling at tilbyde danskundervisning til personer, der har opnået dansk indfødsret uden at have erhvervet tilstrækkelige danskkundskaber til at fungere i det danske samfund. Erfaringerne har vist, at denne mulighed kun benyttes i meget begrænset omfang.

Der er tale om personer med udenlandsk baggrund, som før de opnåede dansk indfødsret, har haft mulighed for at deltage i danskundervisning uden betaling. Ud over muligheden for at deltage i danskuddannelse efter denne lov mod betaling kan personer med dansk statsborgerskab benytte sig af uddannelsessystemets øvrige tilbud om danskundervisning, f.eks. undervisning efter folkeoplysningsloven, undervisning i dansk som andetsprog på voksenuddannelsescentrene (VUC) eller Forberedende voksenuddannelse (FVU), som bl.a. er grundlæggende undervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, der forudsætter et dansksprogligt niveau, der svarer til sprogcentrenes Almenprøve 1.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give fuldt eller delvist tilskud til betaling af undervisningen.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til den gældende lovs § 20, stk. 5 om selvstuderende og giver hjemmel til at fastsætte regler om gebyrets størrelse.

Lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne foreslås ophævet. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 svarer til bestemmelserne i den nævnte tilskudslov. Statstilskudet videreføres, indtil resultattilskudet efter integrationsloven er fuldt indfaset den 1. januar 2007, jf. § 21, stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til den gældende lovs § 22, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3. De gældende regler om lærerkvalifikationer, der er fastsat i undervisningsbekendtgørelsen, vil blive videreført. Der tænkes endvidere fastsat regler om, at integrationsministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra reglerne om lærerkvalifikationer, f.eks. i tilfælde, hvor den pågældende ikke fuldt ud lever op til de formelle kvalifikationskrav, men er i besiddelse af reelle kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Samtidig vil det blive præciseret, at undervisere med andre kvalifikationer vil kunne inddrages, især i den introducerende fase af danskuddannelserne.

Den meget brede forsøgsbestemmelse i den gældende lovs § 23 afløses af den foreslåede bestemmelse, hvor det er præciseret, på hvilke områder lovens bestemmelser kan fraviges. Der vil med den foreslåede bestemmelse være mulighed for at fravige lovens bestemmelser om undervisningens indhold, tilrettelæggelse, prøver og udbyderkreds.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 25, bortset fra, at det i stk. 1 er præciseret, at kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe de oplysninger, som ministeren for flygtninge, indvandrere og integration anmoder om.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 25 a, som blev indsat ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af integrationsloven, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med flere love, som trådte i kraft den 1. januar 2003. Fra denne dato har en kommunalbestyrelse fået mulighed for mod betaling at overlade en række integrationsopgaver, for eksempel jobformidling til sprogcentre og andre udbydere. Ifølge integrationslovens § 5 kan en kommunalbestyrelse overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser. Allerede i dag formidler sprogcentrene kontakt mellem virksomhed og kursist, når der for eksempel indgås en aftale om en praktikplads til kursisten, og kontakten måske resulterer i, at kursisten senere kommer i ordinær beskæftigelse på virksomheden. Sprogcentre og andre udbydere har nu fået mulighed for efter aftale med en kommunalbestyrelse at etablere en mere systematisk kontakt mellem dem og lokale virksomheder om formidling af job, praktik m.v. Derved udnyttes udbydernes særlige kendskab til kursisterne og deres kvalifikationer i forbindelse med jobformidling m.v.

Bestemmelsen indeholder en hjemmel for integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at udbydere af danskundervisning kan tilbyde undervisning i andre fag end dansk som led i integrationsindsatsen som indtægtsdækket virksomhed. Med hjemmel i den gældende lovs § 4, stk. 3, er der i undervisningsbekendtgørelsens § 16, stk. 1 fastsat regler om, at sprogcentret kan tilbyde kursister med særligt behov herfor undervisning i matematik på grundlæggende niveau (de fire regningsarter o.l.).

Det foreslås i stk. 1, at klage over lærers og censors afgørelser i forbindelse med prøver, herunder bedømmelse af prøver, samt klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet af prøvedeltageren kan indbringes for den prøveafholdende udbyder, hvis afgørelse kan indbringes for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. stk. 2. Udlændinge omfattet af integrationsloven har mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsernes afgørelser for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. integrationslovens § 53, stk. 2.

Bemyndigelsen i stk. 3 vil blive brugt til at fastsætte regler for procedurer i klagesager, om klagefrister og klagevejledning m.v.

Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2004. Som led i lovens ikraftræden og overgang til modulopbygning af uddannelserne forudsættes det, at alle kursister tilmeldt danskundervisningen med virkning fra 1. januar 2004 af udbyderen er indplaceret på relevant uddannelse og modul. Integrationsministeriet vejleder udbyderne herom.

Med stk. 2 ophæves den gældende lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre og lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne.

Det foreslås i stk. 3, at de udlændinge, der har modtaget danskundervisning før lovens ikrafttræden, vil kunne tilendebringe et påbegyndt uddannelsesforløb inden for en periode på højst tre år fra den 1. januar 2004, således at de pågældende har mulighed for at tilpasse deres uddannelsesforløb efter de nye regler.

Med stk. 4 foreslås, at § 15 ophæves med virkning fra 1. januar 2007.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland

Bilag 1

Lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000

Bekendtgørelse af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre

Hermed bekendtgøres lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. februar 2000, med de ændringer, der følger af § 20 i lov nr. 263 af 12. april 2000 og § 7 i lov nr. 423 af 31. maj 2000. Lovbekendtgørelsen gælder først i sin helhed fra 1. januar 2001, da ændringerne, som følger af lov nr. 263 af 12. april 2000, først træder i kraft den 1. januar 2001.

Kapitel 1

Formål, målgruppe og gennemførelse

§ 1.

Formålet med undervisning i dansk som andetsprog er, at voksne udlændinge, jf. § 2, stk. 2, på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig viden om og færdigheder i at forstå og anvende dansk. Undervisningen skal fremme deltagernes aktive brug af dansk sprog, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur og demokrati og herigennem medvirke til, at de kan fungere i det danske samfund.

    Stk. 2.

Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejdslivet, og som styrker deltagernes aktive medvirken i det danske samfund.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlændinge, jf. stk. 2, der er folkeregistreret i kommunen (bopælskommunen), undervisning i dansk som andetsprog.

    Stk. 2.

Tilbudet omfatter udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid og er tilmeldt folkeregisteret.

    Stk. 3.

Udlændinge under 18 år, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan deltage i undervisningen, når det ikke anses for muligt eller rimeligt at henvise dem til undervisning i dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole eller andet relevant undervisningstilbud.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren kan sidestille danske statsborgere med udlændinge, når de af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

    Stk. 5.

Personer, som ikke er omfattet af stk. 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 4, kan tilbydes undervisning i dansk som andetsprog for voksne mod betaling på de sprogcentre, jf. § 3, stk. 2, der udbyder undervisning i henhold til denne lov. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan give tilskud til denne undervisning.

§ 3.

En kommunalbestyrelse kan indgå aftale med een eller flere kommunalbestyrelser om gennemførelsen af undervisningstilbud i henhold til § 2, stk. 1.

    Stk. 2.

Undervisningstilbud i medfør af § 2, stk. 1, gennemføres på sprogcentre, jf. kapitel 3, som kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner.

Kapitel 2

Undervisningstilbudet og prøver

§ 4.

Undervisningen omfatter dansk som andetsprog, hvori indgår undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. I undervisningen kan indgå praktik i begrænset omfang i privat eller offentlig virksomhed og ekskursioner. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningen.

    Stk. 2.

Undervisningstilbudet skal afpasses efter den enkelte kursists behov og forudsætninger. Undervisningen opdeles i begynderniveau, mellemniveau og afsluttende niveau med klare mål og delmål. Herudover tilbydes alfabetiseringsundervisning og introducerende forløb af kortere varighed.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisningstilbudet kan omfatte flere fag end dansk som andetsprog.

    Stk. 4.

Der kan tilrettelægges særlige tilbud for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27.

§ 5.

Undervisningstilbud skal kunne påbegyndes senest tre måneder efter, at der er ansøgt herom, medmindre der foreligger usædvanlige forhold.

    Stk. 2.

For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, skal undervisningstilbud kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding, og gennemføres i overensstemmelse med den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram.

    Stk. 3.

Kursisterne skal følge det planlagte undervisningsforløb på sprogcentret. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fravær og udelukkelse fra undervisningen.

    Stk. 4.

Efter forhandling med arbejdsministeren fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om fravær og underretning af Arbejdsformidlingen herom for de personer, som deltager i undervisningen efter § 27, stk. 1 og 2.

§ 6.

Optagelse på sprogcentret sker efter henvisning fra kursistens bopælskommune.

    Stk. 2.

Indplacering på sprogniveau og hold foretages af sprogcentret på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger.

    Stk. 3.

Undervisningen tilrettelægges som dagundervisning og som aftenundervisning efter behov.

    Stk. 4.

Undervisning i henhold til denne lov kan kombineres med andre voksenundervisningstilbud, aktiveringstilbud, praktikophold m.v. i henhold til anden lovgivning.

    Stk. 5.

I forbindelse med undervisningen skal der tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning.

    Stk. 6.

Der kan ydes tolkebistand i forbindelse med indplacering på sprogniveau, introduktion til sprogcentret og vejledning.

    Stk. 7.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-6 nævnte forhold og om kvalitetsudvikling og kontrol med sprogcentrenes virksomhed.

§ 7.

Undervisningen i dansk som andetsprog kan afsluttes med en prøve på det afsluttende niveau.

    Stk. 2.

Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig som selvstuderende til den afsluttende prøve.

    Stk. 3.

Undervisningen i dansk som andetsprog for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27, stk. 1 og 2, afsluttes med en sprogtest.

    Stk. 4.

Sprogcentret evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i undervisningsforløbet, herunder ved overgang mellem de forskellige undervisningsniveauer, jf. § 4, stk. 2.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver samt om honorering af medlemmer af opgavekommissionerne og beskikkede censorer.

    Stk. 6.

For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der opfylder betingelserne herfor.

§ 8.

Kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune følger løbende undervisningens forløb og resultater på baggrund af indberetninger fra sprogcentret om kursistens aktuelle niveauplacering, udbytte af undervisningen og deres fravær.

§ 9.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sørge for, at personer bosat i kommunen, der er omfattet af denne lov, orienteres om undervisningstilbudet i henhold til § 2, stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om andre offentlige myndigheders medvirken til informationsindsatsen.

Kapitel 3

Sprogcentrene

§ 10.

Et sprogcenter skal have en størrelse, der muliggør holddannelser med ensartet dansksprogligt niveau og mål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom samt om sprogcentre.

    Stk. 2.

Et sprogcenter kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, henlægge dele af undervisningen til afdelinger, der geografisk er placeret uden for sprogcentret inden for eller uden for den kommune, hvor centret er beliggende.

    Stk. 3.

Et sprogcenter kan henlægge dele af undervisningen til andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner, hvis det fremgår af driftsoverenskomsten, jf. § 11.

§ 11.

En kommunalbestyrelse kan, eventuelt efter forudgående aftale med en eller flere kommunalbestyrelser, oprette et kommunalt sprogcenter i kommunen eller indgå driftsoverenskomst om undervisningens gennemførelse med et sprogcenter, der er beliggende i kommunen. Et sprogcenter kan ikke oprettes og drives af flere kommuner i fællesskab.

    Stk. 2.

Den kommunalbestyrelse, der etablerer undervisningen i kommunen eller indgår overenskomst herom med et sprogcenter beliggende i kommunen, er den driftsansvarlige kommune (centerkommunen). Hvor særlige forhold taler herfor, kan undervisningsministeren godkende, at centerkommunen er en anden kommune end den, hvor sprogcentret er beliggende.

    Stk. 3.

Centerkommunalbestyrelsen skal sikre, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at benytte sig af et undervisningstilbud i centerkommunen, får mulighed herfor.

    Stk. 4.

Et sprogcenter indgår driftsoverenskomst med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor centret er beliggende, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Et sprogcenter kan kun indgå driftsoverenskomst med een kommunalbestyrelse.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af driftsoverenskomster.

§ 12.

Kommunalbestyrelsen i centerkommunen fører tilsyn med sprogcentrets virksomhed efter denne lov. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet.

§ 13.

Den daglige ledelse af et sprogcenter varetages af en forstander, der tillige har det pædagogiske ansvar.

    Stk. 2.

Forstanderen træffer alle konkrete afgørelser vedrørende kursisterne.

    Stk. 3.

Forstanderen kan ikke samtidig være leder af en anden uddannelsesinstitution.

§ 14.

Med henblik på at rådgive sprogcentrets ledelse og centerkommunen nedsætter centerkommunalbestyrelsen i tilknytning til hvert sprogcenter et sprogcenterråd. Sprogcenterrådet sammensættes af personer, som er udpeget af brugerkommuner og arbejdsformidling, og af repræsentanter for det lokale arbejdsmarked, voksenuddannelsesinstitutioner m.v. I sprogcenterrådet skal endvidere være repræsentanter valgt af og blandt sprogcentrets kursister og lærere.

    Stk. 2.

Sprogcenterrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 15.

Ved hvert sprogcenter nedsættes et pædagogisk råd, som er rådgivende for centrets forstander og sprogcenterrådet. Rådet består af sprogcentrets forstander og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver.

    Stk. 2.

Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 16.

Ved hvert sprogcenter har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for kursisterne til udvalg m.v., som sprogcentret har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtelse over for kursistrådene.

§ 17.

Undervisningen på sprogcentrene skal foregå i egnede lokaler i et voksenpædagogisk skolemiljø med fornødent udstyr. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 18.

Sprogcentrene samarbejder med andre sprogcentre og andre voksenuddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab i sprogcentrets optagområde. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsestilbud. Som led i samarbejdet danner uddannelsesinstitutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst een gang hvert kvartal.

§ 19.

Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for forstandere og lærere, der er ansat på et sprogcenter, skal godkendes af det i lov om kommunernes styrelse § 67 nævnte lønningsnævn.

Kapitel 4

Finansiering af undervisningen

§ 20.

Kommunen afholder udgifterne til undervisning af kursister, der bor i kommunen, jf. dog § 27, stk. 3, og lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne.

    Stk. 2.

Tilskud til et sprogcenter, der ikke er oprettet af en kommune, udbetales af centerkommunen.

    Stk. 3.

Har en centerkommune afholdt udgifter, jf. stk. 1, for kursister bosiddende uden for kommunen, kan den kræve refusion hos bopælskommunen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen for undervisningen, herunder efter forhandling med indenrigsministeren takster for undervisningen.

    Stk. 4.

Undervisningen er vederlagsfri for kursisterne, jf. dog § 2, stk. 5.

    Stk. 5.

Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan der afkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve uden at være tilmeldt undervisningen.

    Stk. 6.

Ud over refusion i henhold til stk. 3 kan centerkommunen hos bopælskommunen opkræve betaling for udgifter, som den afholder som driftsansvarlig kommune, herunder til administration og tilsyn.

    Stk. 7.

Sprogcentre kan udbyde rekvireret undervisning.

§ 21.

Bopælskommunen kan yde befordringsgodtgørelse til kursisternes deltagelse i undervisningen.

Kapitel 5

Leder- og lærerkvalifikationer

§ 22.

Sprogcentrets forstander skal have de nødvendige pædagogiske og administrative forudsætninger.

    Stk. 2.

Sprogcentrets lærere skal have de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge. Uddannelses- og erhvervsvejlederne på sprogcentret skal herudover have de nødvendige faglige forudsætninger for at vejlede.

    Stk. 3.

Undervisningsministeriet fastsætter regler om forstanderes, læreres og vejlederes kvalifikationer.

Kapitel 6

Andre bestemmelser

§ 23.

Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

§ 24.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til uddannelse af sprogcentrenes forstandere, lærere, vejledere og øvrige personale samt til konsulentvirksomhed.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, herunder til landsdækkende erfaringsopsamling og formidling inden for faget dansk som andetsprog.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan bemyndige centerkommunalbestyrelser til at fordele og administrere tilskud efter stk. 1 og 2.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af tilskuddene, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

§ 25.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sprogcentrenes indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan indhente de oplysninger fra kommunalbestyrelserne og sprogcentrene, som er nødvendige for at varetage ministeriets overordnede tilsyn med området. Ministeren kan fastsætte regler herom, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.

    Stk. 3.

Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysninger fra sprogcentrene, der er nødvendige for at varetage deres opgaver i henhold til denne lov.

§ 26.

Klage over sprogcentrenes afgørelser kan indbringes for centerkommunalbestyrelsen.

    Stk. 2.

Klager over de afsluttende prøver og bedømmelse af prøverne kan indbringes for centerkommunalbestyrelsen.

    Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 og bedømmelse i henhold til stk. 2 kan indbringes for undervisningsministeren.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klager og klagefrister.

Kapitel 7

Andre uddannelsestilbud

§ 27.

Senest 3 måneder efter anmodning fra arbejdsformidlingen skal et sprogcenter tilbyde undervisning i dansk som andetsprog til udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Undervisningen afsluttes med en sprogtest. Efter forhandling med arbejdsministeren fastsætter undervisningsministeren regler om henvisning, sproglig vurdering og sprogtest. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningen.

    Stk. 2.

Efter anmodning fra arbejdsformidlingen gives tilbudet efter stk. 1 også til danske statsborgere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

    Stk. 3.

Udgifterne til sproglig vurdering, undervisning og sprogtest afholdes af arbejdsformidlingen.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 28.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999. § 3, stk. 1, §§ 11, 13, 14 og 17 og § 28, stk. 4 og 5, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2.

Lov om undervisning af voksne indvandrere m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 29. juni 1994, ophæves den 1. januar 1999.

    Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sikre, at kursister, der er begyndt på undervisningen i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, uden tidsmæssig afbrydelse efter den 1. januar 1999 kan videreføre undervisning efter denne lov. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes sikre, at udlændinge, der før den 1. januar 1999 har ansøgt om undervisning i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, uden tidsmæssig afbrydelse efter den 1. januar 1999 kan påbegynde undervisning efter denne lov. Amtsrådet skal bistå kommunalbestyrelsen med de fornødne oplysninger.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om overgang fra amtskommunal til kommunal opgavevaretagelse i sprogcentre.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren kan indhente oplysninger hos kommunerne om, hvorledes undervisningen vil blive gennemført og koordineret efter den 1. januar 1999.

    Stk. 6.

Staten kan i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2001 yde tilskud til sprogcentrenes merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse af forstandere, lærere, vejledere og øvrige personale.

§ 29.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1125 af 29. december 1999 har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 8.

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

    Stk. 2.

(Udeladt.)

    Stk. 3.

(Udeladt.)

    Stk. 4.

(Udeladt.)

    Stk. 5.

(Udeladt.)

Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis § 20 ændrer § 1, stk. 1 og § 16, indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden:

§ 22

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3.

    Stk. 2.

(Udeladt.)

    Stk. 3.

(Udeladt.)

    Stk. 4.

(Udeladt.)

    Stk. 5.

(Udeladt.)

Lov nr. 423 af 31. maj 2000, hvis § 7 ændrer § 20, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 5.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for tilskud til undervisning, der tilbydes fra og med den 1. juli 2000.

§ 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Undervisningsministeriet, den 25. oktober 2000

Margrethe Vestager

/ Annelise Lund-Rasmussen

Bilag 2

Lov nr. 1043 af 17. december 2002

Lov om ændring af integrationsloven, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med flere love

(Anvisning af boliger til flygtninge, kommunalt samarbejde på integrationsområdet, integrationsråd, ophævelse af revisionsbestemmelse m.v. og udvidelse af danskundervisningens udbyderkreds m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som ændret ved § 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

I § 2 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.«

§ 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse.«

I § 5 indsættes efter »uddannelsesinstitutioner«: », private virksomheder«.

I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 5 og 6, og samordning af den almindelige integrationsindsats, jf. § 3, stk. 2, som varetages af kommunalbestyrelsen.«

§ 10 affattes således:

»§ 10.

I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering).

    Stk. 2.

En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering.

    Stk. 3.

Registrering i medfør af stk. 2 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 4.

    Stk. 4.

Foretager den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke registrering af en flygtning efter stk. 2, registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregister (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende kommune.

    Stk. 5.

Registrering i medfør af stk. 2 eller 4 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 3 nævnte dato.

    Stk. 6.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 2-5.«

§ 12 affattes således:

»§ 12.

Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 2. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte.

    Stk. 2.

I ganske særlige tilfælde kan en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2, med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt forblive indkvarteret på et sted, der er beregnet til indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 a.

    Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal, såfremt dette ikke allerede er sket, snarest muligt efter en flygtnings ophør af et ophold på en højskole efter § 23, stk. 2, nr. 3, anvise bolig efter stk. 1 til den pågældende.

    Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Tager flygtningen ophold på en højskole som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, umiddelbart i forbindelse med ansvarsovertagelsen, afholder kommunalbestyrelsen flygtningens udgifter i forbindelse med flytningen fra det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, til højskolen.

    Stk. 5.

Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder.

    Stk. 6.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse heraf, herunder for indkvartering efter stk. 2 på det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling.«

§§ 14, 46 og 67 ophæves.

§ 15 affattes således:

»§ 15.

Udnytter kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang sine muligheder for at anvise permanente boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen.«

I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

For flygtninge kan den individuelle kontrakt indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

I § 23, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »uddannelsesaktiviteter«: », herunder højskoleophold«.

I § 23, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) Særlige opkvalificerende forløb på op til 3 måneder for udlændinge, som medbringer uddannelseskvalifikationer, med henblik på anvendelsen af disse kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.«

Efter § 24 indsættes som ny pargraf:

»§ 24 a.

Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde udlændinge i ordinær beskæftigelse opkvalificerende forløb.

    Stk. 2.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om indholdet af de opkvalificerende forløb, som kan tilbydes efter stk. 1.«

§ 34, stk. 1, affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til

1. deltagelse i særlige forløb,

2. transport,

3. værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning,

4. helt særligt undervisningsmateriale og

5. egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, af en varighed på ikke over 26 uger.«

I § 42, stk. 4, 3. pkt., udgår »arbejdsmarkedets parter,«.

I § 44, stk. 1, udgår »efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse«.

I § 45, stk. 7, ændres »stk. 5, nr. 1, eller stk. 8 eller 9« til: »stk. 5, nr. 1, stk. 11 eller 12«.

I § 45 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8.

Staten yder i stedet for tilskud efter stk. 5 et tilskud på 9.201 kr., for hver måned en kommune tilbyder aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 7. Der kan højst ydes tilskud i 3 måneder.

    Stk. 9.

For hver måned staten yder tilskud efter stk. 8, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori der ydes tilskud efter stk. 5.

    Stk. 10.

Staten yder ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinges deltagelse i højskoleophold som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 11 og 12.

I § 45, stk. 9, der bliver til stk. 12, indsættes efter »i medfør af § 22«: »i mindst 5 timer om ugen«.

I § 45 indsættes efter stk. 9, der bliver til stk. 12, som nyt stykke:

»Stk. 13.

Staten yder et tilskud på 1.929 kr. pr. måned for hver udlænding i ordinær beskæftigelse, der modtager danskundervisning efter § 22 i mindst 10 timer om ugen, eller som deltager i opkvalificerende forløb efter § 24 a i mindst 10 timer om ugen. Danskundervisningen eller det opkvalificerende forløb skal sammen med beskæftigelsen udgøre mindst 37 timer om ugen.«

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 14-16.

I § 45, stk. 12, der bliver til stk. 16, ændres »stk. 4-10« til: »stk. 4-14«.

I § 48 ændres »§ 45, stk. 4-10« til: »§ 45, stk. 4-14«.

Efter § 51 indsættes:

»§ 51 a.

En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige herfor.

    Stk. 2.

En kommunalbestyrelse, der har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens behandling af en sag afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger, som er tilgået denne som følge af bemyndigelsen.

    Stk. 3.

En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver indhente de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne havde behandlet sagen.«

I § 52 ændres »§ 11, stk. 6« til: »§ 11, stk. 7«.

I § 53, stk. 1, indsættes efter »Udlændingestyrelsens bestemmelse om«: », hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. § 2, stk. 4, om«.

I § 53 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3.

Afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan ikke påklages til den delegerende kommunalbestyrelse.

    Stk. 4.

Klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan indbringes for det sociale nævn, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelser, jf. stk. 2.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.

I § 53, stk. 4, der bliver til stk. 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2, 4 og 5«.

I § 56 indsættes som 2. pkt.:

»Dette gælder dog ikke udlændinge, hvor den person, hvortil den pågældende har en familiemæssig tilknytning, har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål.«

§ 2

I lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, foretages følgende ændringer:

I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om sprogcentre.«

I § 3 indsættes som stk. 3-7:

»Stk. 3.

En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2.

    Stk. 4.

En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i et uddannelsesforløb, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2.

    Stk. 5.

En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at udlændinge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, kan modtage undervisning i dansk som andetsprog, jf. § 2, stk. 1, på den kommunale ungdomsskole.

    Stk. 6.

Bestemmelserne i § 11, §§ 13-16, § 20, stk. 2 og 6, § 22, stk. 1, § 24, stk. 3, § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse for de udbydere, der er nævnt i stk. 3-5.

    Stk. 7.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udbuddet og udbyderne i henhold til stk. 3-5.«

I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Undervisningen gennemføres fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med den øvrige integrations- og aktiveringsindsats.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

I § 5, stk. 2, ændres »den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram« til: »den individuelle kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 19«.

I § 5, stk. 4, og § 7, stk. 3, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

I § 6, stk. 2, udgår »og hold«.

I § 7, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

I § 7 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5.

De kursister, der har modtaget danskundervisning udbudt i henhold til § 3, stk. 3-5, kan tilmelde sig til undervisningens afsluttende prøver på et sprogcenter som selvstuderende, jf. stk. 2.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 10 ophæves.

I § 12 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fører tilsyn med danskundervisning, der gennemføres i henhold til § 3, stk. 3-5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet.«

I § 17, 1. pkt., udgår »i et voksenpædagogisk skolemiljø«.

I § 20, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

I § 20, stk. 3, 2. pkt., udgår »efter forhandling med indenrigsministeren«.

Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a.

Sprogcentre og andre udbydere af danskundervisning, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister.«

I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Andre udbydere af danskundervisning end sprogcentre, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med arbejdsformidlingen tilbyde undervisning som nævnt i stk. 1 og 2.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 3

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 18. september 2002, ophæves § 13, stk. 1, 3. pkt.

§ 4

I lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne ophæves § 2.

§ 5

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 274 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.«

Efter § 30 indsættes i kapitel 5:

»§ 31.

Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.«

§ 6

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2.

Integrationslovens § 2, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 52, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 23, og § 53, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 24, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 3.

Integrationslovens § 56, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 27, har virkning for udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven efter den 1. januar 2003.

Givet på Christiansborg Slot, den 17. december 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/ Bertel Haarder