Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1372 af 22/09/2022

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. § 2a

Ud over de i § 2 nævnte tilfælde tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til en udlænding, der er fyldt 18 år, har bopæl uden for Danmark og

  1. godtgør at have status her i landet af arbejdstager efter EF-Traktatens artikel 39 eller

  2. godtgør at have udnyttet retten efter EF-Traktatens artikel 43 til at etablere selvstændig virksomhed her i landet.

Stk. 2. En udlænding anses at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 1, hvis vedkommende fremlægger dokumentation for registrering hos skattemyndighederne og dokumentation for at være statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, anses for opfyldt, hvis udlændingen fremlægger dokumentation for registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, eller, hvor en sådan ikke kan tilvejebringes, anden egnet dokumentation for at drive selvstændig virksomhed her i landet samt dokumentation for at være statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz.

Stk. 3. Danskuddannelsen til udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 1, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger. Danskuddannelsen til udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 2, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende har etableret selvstændig virksomhed.

Stk. 4. Ved tilbud om danskuddannelse efter stk. 1 finder reglerne i § 2 f, stk. 2-4, § 6, stk. 1 og 2, § 8 og § 13, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om danskuddannelse til udlændinge omfattet af stk. 1.