LBK nr 407 af 29/03/2022
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om betalingskonti § 1a
Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.) d. 30/12/2024
Kapitel 4 a, kapitel 5 bortset fra §§ 15 og 16 samt kapitel 6 og 7 finder anvendelse på:
-
Pengeinstitutter, som individuelt er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller indgår i en koncern, som er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), i medfør af § 308 i lov om finansiel virksomhed.
-
Filialer af udenlandske kreditinstitutter, som er del af en koncern, hvor en virksomhed i koncernen er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i medfør af § 308 i lov om finansiel virksomhed.
-
Danske pengeinstitutter med en arbejdende kapital, der ligger over grænsen fastsat efter stk. 3, som er anført på den i stk. 4 nævnte liste.
Stk. 2. Et institut nævnt i stk. 1 er alene omfattet, hvis instituttet tilbyder betalingskonti, hvorpå en erhvervsdrivende eller en forening kan indsætte midler, hæve kontanter samt udføre og modtage betalingstransaktioner, herunder kredittransaktioner, til og fra tredjemand.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter grænsen for arbejdende kapital, jf. stk. 1, nr. 3.
Stk. 4. Finanstilsynet offentliggør senest den 1. juli hvert år en liste med institutter med en arbejdende kapital, der ligger over grænsen fastsat efter stk. 3.