Bekendtgørelse af lov om betalingskonti § 13a

Denne ændring er tilføjet fra: Lov om ændring af lov om betalingskonti, lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om Danmarks Nationalbank og forskellige andre love (Adgang til en basal erhvervskonto for erhvervsdrivende og foreninger, tilsyn efter forordning om europæiske grønne obligationer og åremålsansættelse for direktionen i Danmarks Nationalbank m.v.) d. 30/12/2024

En basal erhvervskonto skal omfatte følgende tjenesteydelser, som en erhvervsdrivende eller en forening skal kunne gøre brug af i ubegrænset omfang, jf. dog stk. 2:

Muligheden for at åbne, anvende og lukke erhvervskontoen.
Muligheden for at indsætte midler bortset fra kontanter på erhvervskontoen.
Muligheden for at indsætte kontanter på erhvervskontoen svarende til i alt 20.000 kr. pr. måned.
Muligheden for at hæve kontanter fra erhvervskontoen i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ved henvendelse i instituttets forretningslokale eller i pengeautomater både inden for og uden for instituttets åbningstider.
Muligheden for i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, at foretage

a) direkte debiteringer,

b) betalingstransaktioner med et betalingskort, herunder onlinebetalinger, og

c) kredittransaktioner, herunder stående ordrer, ved, hvis de forefindes, terminaler, henvendelse i instituttets forretningslokale og via onlinefaciliteter.

Stk. 2. Et institut skal alene tilbyde tjenesteydelserne nævnt i stk. 1 til erhvervsdrivende eller foreninger, i det omfang tjenesteydelserne i forvejen udbydes til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti end en basal erhvervskonto.

Stk. 3. En erhvervsdrivende eller en forening skal kunne styre og initiere betalingstransaktioner fra sin basale erhvervskonto i instituttets eventuelle forretningslokale og via onlinefaciliteter, hvis disse tjenesteydelser i forvejen udbydes til erhvervsdrivende eller foreninger, som har andre betalingskonti end en basal erhvervskonto.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om betalingskonti § 13a

Retsinformation

Med forslaget til § 13 gennemføres artikel 19 i betalingskontodirektivet.

Forslaget angiver i § 13, stk. 1, nr. 1-6, en udtømmende opregning af de situationer, hvor et pengeinstitut kan opsige en rammeaftale, der giver adgang til en basal betalingskonto. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 11, der fastsætter betingelserne for, at et pengeinstitut er forpligtet til at tilbyde en forbruger en basal betalingskonto.

Hvis en forbruger anvender den basale betalingskonto til strafbare formål, som eksempelvis hvidvask, vil dette, jf. forslagets stk. 1, nr. 1, være en gyldig opsigelsesgrund.

I de tilfælde, hvor en forbruger eller tredjemand ikke har foretaget nogen transaktioner på den basale betalingskonto i over 24 måneder, vil kontoen kunne opsiges, jf. forslaget til stk. 1, nr. 2. Forbrugeren har i dette tilfælde typisk ikke behov for den pågældende konto. En forbruger vil dog være berettiget til efterfølgende at oprette en ny basal betalingskonto hos pengeinstituttet, hvis betingelserne efter forslaget til § 11, stk. 1, er opfyldt.

Hvis en forbruger har givet forkerte oplysninger for at få en basal betalingskonto i tilfælde, hvor de rigtige oplysninger ville have medført afslag, vil pengeinstituttet været berettiget til at opsige kontoen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor pengeinstituttet ville have været berettiget til at afslå at åbne en basal betalingskonto, fordi betingelserne i § 11 ikke var opfyldt. Som eksempel kan nævnes, at forbrugeren har givet urigtige oplysninger om sin interesse i at åbne en basal betalingskonto, jf. forslaget til § 11, stk. 3, nr. 1.

Et pengeinstitut vil, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 4, være berettiget til at opsige en rammeaftale om en basal betalingskonto, hvis forbrugeren ikke længere har lovligt ophold i et EU/EØS-land. Bestemmelsen svarer til forslaget til § 11, stk. 2, hvorefter retten til en basal betalingskonto finder anvendelse for forbrugere med lovligt ophold i et EU/EØS-land og forbrugere, som ikke har fået opholdstilladelse, men som ikke kan udsendes af retlige eller faktiske grunde.

Hvis et pengeinstitut bliver bekendt med, at forbrugeren har åbnet en anden betalingskonto i Danmark, der gør det muligt at anvende de i § 9 anførte tjenesteydelser, vil instituttet kunne opsige betalingskontoen, jf. forslaget til stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse, hvis forbrugeren i et andet pengeinstitut har oprettet en opsparingskonto eller en betalingskonto, hvor der kun er adgang til enkelte af de i § 9 anførte tjenesteydelser.

Forslaget til stk. 1, nr. 6, gør det endvidere muligt at opsige en betalingskonto, hvis en forbruger misbruger sin ret til adgang til en basal betalingskonto, fordi denne har udøvet strafbare handlinger mod pengeinstituttet, eksempelvis dokumentfalsk, røveri eller hacking.

Forslaget til stk. 1, nr. 7, gør det muligt for et pengeinstitut at opsige en rammeaftale om en basal betalingskonto, såfremt forbrugeren har optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte. Pengeinstitutter skal derfor ikke acceptere kunder, som eksempelvis optræder voldeligt eller forulemper de øvrige kunder i forbindelse ekspedition i en filial. Bestemmelsen skal dog fortolkes restriktivt, og pengeinstitutter bør derfor som udgangspunkt først søge at finde andre løsninger, f.eks. ved at afskære kunden fra personlig betjening og henvise denne til at hæve kontanter i en automat.

Efter forslaget til stk. 1, nr. 8, er det endvidere en lovlig grund til at opsige en rammeaftale, at kunden anvender sin basale betalingskonto til erhvervsmæssige formål. Det er kun forbrugere, der har ret til at åbne en basal betalingskonto. Erhvervsdrivende har derimod ikke krav på at åbne en basal betalingskonto. Såfremt en forbruger samtidig driver erhvervsmæssig virksomhed, vil brug af den private konto til transaktioner i forbindelse med denne virksomhed være en opsigelsesgrund. Det forudsættes dog, at der ikke er tale om en enkeltstående transaktion.

Det fremgår af forslaget til stk. 2, 1. pkt., at en opsigelse skal indeholde en begrundelse for opsigelsen i papirform eller på andet varigt medium, ligesom det ikke vil være berettiget at opkræve vederlag for opsigelsen. Opsigelsen skal endvidere ske med mindst 2 måneders varsel. Dog vil der i henhold til forslaget til stk. 2, 2. pkt., kunne ske undtagelse fra både varslingens længde og kravet om begrundelse, hvis dette kan begrundes i hensynet til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. nærmere bemærkningerne til forslagets § 11, stk. 4, 3. pkt. Ligeledes fremgår det af forslaget, at afslag kan gives uden begrundelse af hensyn til national sikkerhed eller offentlig orden. Vurderingen af, om sådanne hensyn konkret gør sig gældende, vil ikke kunne foretages af pengeinstituttet alene, men vil også involvere en offentlig myndighed. De nævnte undtagelsesadgange skal fortolkes meget restriktivt.

Derudover anføres det i forslaget til stk. 2, 3. pkt., at i de tilfælde hvor kontoen anvendes til ulovlige formål, jf. forslaget til § 13, stk. 1, nr. 1, eller hvis opsigelsen er begrundet i, at forbrugeren har afgivet forkerte oplysninger for at få en basal betalingskonto i tilfælde, hvor de rigtige oplysninger ville have medført afslag, jf. forslaget til § 13, stk. 1, nr. 3, har opsigelsen øjeblikkelig virkning. Det samme gælder i det tilfælde, hvor en opsigelse er begrundet i, at forbrugeren har begået strafbare handlinger mod betalingsinstituttet, og pengeinstituttet derfor vil forhindre forbrugeren i at misbruge sin basale betalingskonto, jf. forslaget til § 13, stk. 1, nr. 6.

Adgangen til at opsige en rammeaftale for en basal betalingskonto skal forstås i overensstemmelse med § 51 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, der i stk. 2 fastsætter, at det kan aftales, at en betalingstjenesteudbyder kan opsige en rammeaftale med mindst 2 måneders varsel. Når der er tale om opsigelse af en basal betalingskonto følger det, at opsigelsen skal være begrundet med de i forslagets § 13, stk. 1, nævnte betingelser.

Endelig fremgår det af forslaget til stk. 2, 4. pkt., at en opsigelse skal indeholde oplysning om proceduren for at klage over opsigelsen til Pengeinstitutankenævnet, og om forbrugerens ret til at forelægge afgørelsen for Finanstilsynet samt relevante kontaktoplysninger. Mener en forbruger, at en opsigelse er uberettiget, vil forbrugeren kunne klage til Pengeinstitutankenævnet. Det vil endvidere være muligt for forbrugeren at forelægge afgørelsen for Finanstilsynet, der vil have mulighed for generelt at vurdere om pengeinstituttet efterlever reglerne om opsigelse, herunder vurdere om pengeinstituttets forretningsgange lever op til den foreslåede bestemmelse.