Det foreslås i § 1, stk. 1, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede oprettes som en selvstændig, selvejende institution til sikring af udstationerede lønmodtageres løntilgodehavender i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i Danmark.

Ved fastlæggelsen af hvornår en lønmodtager er udstationeret, anvendes bestemmelserne i udstationeringsloven (lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 342 af 3. april 2014 med senere ændring). Det fremgår således af § 3 i udstationeringsloven, at der ved en udstationeret lønmodtager forstås en lønmodtager, som sædvanligvis udfører sit arbejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt udfører arbejde i Danmark.

Det fremgår endvidere af udstationeringslovens § 4, stk. 1, at en virksomhed anses for at udstationere lønmodtagere til Danmark, når virksomheden for egen regning og under egen ledelse udstationerer en lønmodtager i forbindelse med udførelse af en tjenesteydelse for en modtager af denne i Danmark, når virksomheden udstationerer en lønmodtager på et forretningssted, i en virksomhed inden for samme koncern eller i en virksomhed, der på lignende måde har tilknytning til den virksomhed, der foretager udstationeringen, eller når virksomheden i sin egenskab af vikarbureau eller anden virksomhed, der stiller lønmodtagere til rådighed, udstationerer en lønmodtager i en brugervirksomhed.

Ifølge udstationeringslovens § 4, stk. 2, er det desuden en betingelse for, at en udstationering er omfattet af § 4, stk. 1, at der består et ansættelsesforhold mellem lønmodtageren og den udstationerende virksomhed eller en anden virksomhed, der har stillet lønmodtageren til rådighed for den udstationerende virksomhed.

Med det forslag til ændring af udstationeringsloven, som fremsættes parallelt med dette lovforslag, foreslås en ny § 4, stk. 3, i udstationeringsloven, hvorefter det ligeledes er en betingelse for, at en udstationering er omfattet af stk. 1, at den pågældende udstationerende virksomhed reelt er etableret i etableringslandet og således har andre væsentlige aktiviteter i etableringslandet end udelukkende intern forvaltning eller administrative aktiviteter. De ovennævnte bestemmelser anvendes ved afgørelsen af, om et løntilgodehavende kan dækkes af fonden, jf. § 2.

Fonden er en del af den offentlige forvaltning og dermed omfattet af offentlighedsloven, forvaltningsloven m.v.

Fonden oprettes som implementering af håndhævelsesdirektivets artikel 12 og udnytter muligheden i artikel 12, stk. 6, for, som et alternativ til et obligatorisk underkontrahentansvar i forbindelse med aktiviteter i byggeriet, at indføre andre håndhævelsesforanstaltninger for at imødegå svig og misbrug i situationer, hvor lønmodtagere har vanskeligheder med at få respekteret deres rettigheder.

Det foreslås i § 2, stk. 1, at fonden dækker et løntilgodehavende, som er fastslået ved fagretlig behandling, når lønmodtageren er udstationeret til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land i forbindelse med levering af en tjenesteydelse, og arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodehavendet trods påkrav fra lønmodtageren eller den faglige organisation, og når løntilgodehavendet ikke er forældet.

Fonden dækker løntilgodehavender i bred forstand, og dermed alle krav på tilgodehavende løn, der er behandlet fagretligt, er opgjort i penge, er eksigible og kan identificeres til en konkret lønmodtager. Den løn, som kan dækkes af fonden, er således krav på løn i henhold til en dansk kollektiv overenskomst. Det forudsættes, at løntilgodehavendet i den fagretlige afgørelse fastsættes til ét samlet beløb, der også indeholder eventuelle feriepenge, godtgørelser (fx godtgørelse for usaglig afskedigelse), pensionstilgodehavender m.v.

Lønkravet skal være fastslået ved fagretlig behandling. Et løntilgodehavende er fastslået ved fagretlig behandling, når kravet er fastslået i forbindelse med en sag i Arbejdsretten, ved faglig voldgift, herunder afskedigelsesnævn, organisationsmøde, mæglingsmøde eller fællesmøde, jf. Arbejdsretslovens § 34. Med organisationsmøde menes møder afholdt mellem de overenskomstbærende organisationer i henhold til overenskomstbestemmelser herom.

Fonden dækker i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, alene løntilgodehavender for lønmodtagere, der er udstationeret til Danmark fra et andet EU- eller EØS-land, og som dermed er omfattet af udstationeringsdirektivet. Tjenesteyderens forretningsadresse vil som hovedregel fremgå af RUT-registret, og der kan tages udgangspunkt i denne ved fastsættelsen af, hvorfra lønmodtageren er udstationeret.

Fonden dækker således ikke lønkrav fra lønmodtagere, der ikke er omfattet af udstationeringsdirektivet, fx fordi de sædvanligvis arbejder i Danmark eller i et land udenfor EU- eller EØS-området. Det vil ofte fremgå af den fagretlige afgørelse, at der er tale om en udstationeringssituation. Fonden kan endvidere lægge registreringen i RUT-registret til grund for, at der er tale om en udstationeringssituation.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1 i forhold til, hvornår en lønmodtager anses for at være udstationeret.

Efter § 2, stk. 1, nr. 2, er det en betingelse for at få dækning fra fonden, at arbejdsgiveren ikke har betalt løntilgodehavendet, trods påkrav fra lønmodtageren eller den faglige organisation.

Der vil i forhold til arbejdsgiveren være tale om en udenlandsk tjenesteyder, der ikke har overholdt sine overenskomstmæssige forpligtelser i henhold til en indgået eller tiltrådt dansk kollektiv overenskomst.

Lønmodtageren eller den faglige organisation skal have sendt påkrav om betaling til arbejdsgiveren, inden løntilgodehavendet kan anmeldes til fonden. Har den faglige organisation eller lønmodtageren modtaget delvis betaling fra arbejdsgiveren til dækning af de ubetalte fastslåede lønkrav, vil det resterende krav kunne anmeldes til fonden under forudsætning af, at beløbet kan henføres til de enkelte lønmodtagere.

Endelig er det en betingelse efter § 2, stk. 1, nr. 3, at løntilgodehavendet ikke er forældet i henhold til forældelsesloven.

Det foreslås i § 2, stk. 2, at afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling, jf. stk. 1, skal være påtegnet af Arbejdsretten, hvis dette er en forudsætning for, at kravet er eksigibelt i EU- og EØS-lande. Det vil i forhold til afgørelser og forlig, der ikke er truffet i Arbejdsretten, betyde, at disse skal være påtegnet af Arbejdsretten som officielt bekræftet dokument i medfør af Arbejdsretslovens § 34 a. Det bemærkes, at domme fra Arbejdsretten er retsafgørelser i Bruxelles I-forordningens forstand, og dermed umiddelbart skal anerkendes i andre EU- og EØS-lande. Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om ændring af Arbejdsretsloven.

Det foreslås i § 2, stk. 3, at såfremt lønmodtageren overdrager et løntilgodehavende som nævnt i stk. 1, bortfalder adgangen til at opnå betaling fra fonden, medmindre overdragelsen sker til vedkommende faglige organisation. Bestemmelsen svarer til § 8 i Lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Det foreslås i § 2, stk. 4, at hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. stk. 1, udbetaler fonden et beløb til dækning af løntilgodehavendet, når fonden har sendt påkrav om betaling til arbejdsgiveren, jf. § 5, stk. 1, og betalingsfristen er udløbet.

Fonden vil således, når kravet er anmeldt og dokumenteret, og fonden har sendt påkrav til den udenlandske arbejdsgiver og betalingsfristen er udløbet, hurtigst muligt foretage udbetaling af det anmeldte og dokumenterede løntilgodehavende. Fonden udbetaler en engangssum til den enkelte lønmodtager til fuld dækning af dennes tilgodehavende, medmindre dette er overdraget til den faglige organisation, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Det foreslås i § 2, stk. 5, at såfremt der er afgivet urigtige oplysninger af lønmodtageren eller den faglige organisation, eller såfremt lønmodtageren har undladt at afgive oplysninger af betydning for udbetaling fra fonden, kan fonden beslutte, at udbetalingen bortfalder helt eller delvist, og at uberettiget udbetalte beløb skal tilbagebetales. Dette kan fx være tilfældet, hvis det ikke er oplyst, at der er søgt om dækning i en udenlandsk garantiinstitution ved arbejdsgiverens konkurs.

Det foreslås i § 2, stk. 6, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anmeldelse til fonden, herunder om dokumentation for løntilgodehavendet og eventuel bod, om identifikation af lønmodtageren, samt om udbetaling fra fonden.

Der vil dermed ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat regler om, hvem der kan anmelde krav til fonden. Det vil således være den faglige organisation, som har ført den fagretlige sag, der kan anmelde kravet overfor fonden. En lønmodtager, hvis lønkrav er omfattet af den fagretlige sag, kan ligeledes anmelde kravet.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at lønmodtageren eller den faglige organisation inden anmeldelsen til fonden skal have fremsendt skriftligt påkrav om betaling til virksomhedens hjemadresse i etableringslandet og med kopi til virksomhedens kontaktperson i Danmark i henhold til oplysningerne i RUT-registret. Der kan desuden fastsættes regler om frist for anmeldelse til fonden.

Der vil ligeledes blive fastsat krav om, at anmeldelsen skal ske ved udfyldelse af fondens anmeldelsesblanket, hvorved de nødvendige oplysninger for fondens udbetaling skal angives. Fonden kan kun foretage udbetaling, når blanketten er udfyldt, og kravet er dokumenteret i form af en fagretlig afgørelse, som er eksigibel i andre EU- og EØS-lande. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysninger om den udstationerede lønmodtager, herunder identifikation af lønmodtageren, dennes individuelle løntilgodehavende ifølge den fagretlige afgørelse, oplysninger om den faglige organisation, der har ført sagen, skatteoplysninger m.v. Ligeledes vil de fornødne oplysninger om arbejdsgiveren skulle fremgå. Er anmeldelsen ikke behørigt udfyldt eller kan fondens anmodning om supplerende oplysninger eller yderligere dokumentation ikke efterkommes, kan fonden afvise at behandle hele eller dele af anmeldelsen.

Det vil endvidere fremgå af bekendtgørelsen, at fonden foretager udbetaling efter indeholdelse af skat, hvis lønmodtageren er skattepligtig i Danmark. Indeholdelse af skat vil enten ske på baggrund af et aktuelt skattekort eller ved en trækprocent, der efter de gældende regler er på 55 pct., samt arbejdsmarkedsbidrag. Modtager fonden en gældende skattefritagelsesattest i forbindelse med anmeldelse af kravet, kan fonden lægge til grund, at lønmodtageren ikke er skattepligtig i Danmark, og udbetalingen vil ske uden fradrag af A-skat. Herefter underretter SKAT skattemyndighederne i lønmodtagerens hjemland om, at der er sket udbetaling fra fonden. Modtager fonden ikke en skattefritagelsesattest, indhenter fonden det skattekort, som er gældende på udbetalingstidspunktet og indeholder A-skat.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at arbejdsgivere betaler et ordinært bidrag til fonden til dækning af fondens udgifter. Dette omfatter bl.a. administrationsudgifter. Fonden er således en solidarisk finansieret sikringsordning baseret på ensartet og obligatorisk bidragspligt for alle ATP-pligtige arbejdsgivere og udenlandske arbejdsgivere, der beskæftiger ansatte i forbindelse med midlertidig levering af en tjenesteydelse i Danmark. Virksomheder uden ansatte skal ikke betale ordinært bidrag til fonden.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte til Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), sker ved fællesopkrævning sammen med de øvrige bidrag, som ATP i henhold til lov opkræver fra arbejdsgiverne. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.3.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at opkrævning af ordinært bidrag fra arbejdsgivere, som midlertidigt leverer en tjenesteydelse i Danmark, og som ikke betaler ATP-bidrag for deres ansatte, sker på baggrund af registreringen i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT-registret).

Udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark, skal anmelde sig i RUT-registret, jf. udstationeringslovens §§7 a-7 e. Anmeldelsespligten gælder både virksomheder med og uden ansatte, men bidragspligten til fonden efter § 3 omfatter alene virksomheder med ansatte.

Manglende betalt ordinært bidrag for arbejdsgivere registreret i RUT-registret vil indgå i tvangsinddrivelsen i de tilfælde, hvor en udenlandsk arbejdsgiver ikke betaler i henhold til en fagretlig afgørelse, jf. bemærkningerne til § 5, stk. 2.

Det foreslås i § 3, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om bidragets størrelse efter indstilling fra fondens bestyrelse. Bidraget vil således kunne reguleres i overensstemmelse med fondens udgifter. For så vidt angår fastsættelsen af bidragets størrelse for 2016 henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 14, stk. 3. Ministeren gives endvidere bemyndigelse til at fastsætte regler om beregning af bidraget og bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opkrævning af bidraget.

Det forventes, at der i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag vil blive fastsat regler om, at opkrævningen skal følge proceduren for de ordninger, der er omfattet af ATP’s fællesopkrævning, som for eksempel ensartede beregningsperioder, regler om forfaldstid og frist for arbejdsgivernes indbetaling. Det kan ligeledes ved disse regler bestemmes, at ATP kan give henstand med betalingen og eftergive betalinger og renter, når særlige omstændigheder taler herfor. Her følges ATP’s praksis. Det forventes, at den første opkrævning af det ordinære bidrag hos arbejdsgivere, som indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, vil indgå i opkrævningen for 3. kvartal 2016 til fællesopkrævning.

Det foreslås i § 3, stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fastsættes regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige lønmodtagergrupper.

Adgangen til at undtage arbejdsgivere for bidragspligt i relation til særlige lønmodtagergrupper forventes at blive udmøntet således, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for lønmodtagere, som der ikke er ATP-pligt for, fx fordi disse er ansat mindre end 9 timer om ugen.

Det bemærkes, at der ved den foreslåede bestemmelse gives adgang til derogation af lovens § 3, stk. 1, idet beskæftigelsesministeren gives bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fravige lovens bestemmelse om ordinært bidrag. Det vurderes hensigtsmæssigt at give denne derogationsadgang, idet der tages højde for ændringer i lovgivningen om bidragspligt til ATP, og at der også herefter kan ske opkrævning til fonden.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at fonden påligner arbejdsgiveren et ekstraordinært bidrag til dækning af fondens udgifter, når fonden har foretaget udbetaling efter § 2, stk. 4. Påligningen sker således, når fonden har sendt påkrav om betaling til arbejdsgiveren, jf. § 5, stk. 1, og betalingsfristen er udløbet, uden at arbejdsgiveren har betalt.

Det ekstraordinære bidrag pålignes, da det findes rimeligt, at arbejdsgivere, der giver anledning til udbetaling fra fonden, i større omfang skal være med til at finansiere fondens udgifter, herunder administrationsudgifter.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at fonden påligner en erhvervsdrivende hvervgiver et ekstraordinært bidrag til dækning af fondens udgifter, når hvervgiveren er første danske hvervgiver i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i Danmark, jf. dog stk. 5, og arbejdsgiveren, der har leveret den pågældende tjenesteydelse, har givet anledning til udbetaling fra fonden, jf. § 2, stk. 4, og arbejdsgiveren ikke betaler et pålignet ekstraordinært bidrag, jf. stk. 1.

Ekstraordinært bidrag vil således blive pålignet den danske hvervgiver, når fonden har fremsendt 2. påkravsskrivelse til den udenlandske arbejdsgiver, og den udenlandske arbejdsgiver ikke betaler inden for den fastsatte frist.

Som første danske hvervgiver regnes den første dansketablerede hvervgiver i forbindelse med den tjenesteydelse, som lønkravet er opstået på baggrund af. En virksomhed anses i relation til fonden for at være dansketableret, hvis den er formelt etableret, og dermed har fast forretningssted i Danmark. Ved en leverandørkæde med flere hvervgivere og tjenesteydere, kan en dansk virksomhed således blive pålignet et ekstraordinært bidrag i forhold til en underleverandør til den direkte kontrahent. Dette vil være tilfældet ved kontraktforhold mellem flere hvervgivere og tjenesteydere. Det bemærkes, at en udenlandsk tjenesteyder i forbindelse med anmeldelse i RUT-registret skal oplyse dansk hvervgiver i medfør af § 7 a, stk. 1, nr. 9 og § 7 a, stk. 3, nr. 9, som foreslået ved det forslag til ændring af udstationeringsloven, som er fremsat parallelt med dette lovforslag.

Det foreslås i § 4, stk. 3, at ekstraordinært bidrag udgør 25 pct. af det samlede løntilgodehavende, som er fastslået ved den fagretlige behandling. Giver en arbejdsgiver anledning til udbetaling fra fonden flere gange inden for en periode på 36 måneder, forhøjes det ekstraordinære bidrag til 40 pct. af det samlede løntilgodehavende anden gang og 50 pct. af det samlede løntilgodehavende de følgende gange. Ekstraordinært bidrag forhøjes kun for hvervgiveren, når denne på tidspunktet, hvor aftalen om tjenesteydelsen indgås, vidste eller burde vide, at arbejdsgiveren har givet anledning til udbetaling fra fonden inden for de seneste 36 måneder.

Det forhøjede ekstraordinære bidrag foreslås på baggrund af, at det vurderes rimeligt, at en arbejdsgiver, der giver anledning til flere udbetalinger fra fonden, skal betale en større andel af fondens udgifter. På samme måde vurderes det rimeligt, at en hvervgiver skal betale en større andel af fondens udgifter, hvis hvervgiveren har kontraheret med en tjenesteyder, der tidligere har givet anledning til udbetaling fra fonden, og hvervgiveren vidste eller burde vide dette.

For at danske hvervgivere kan sikre sig, at en udenlandsk tjenesteyder (arbejdsgiver) ikke tidligere har givet anledning til udbetalinger fra fonden foreslås det, at fonden offentliggør en liste med oplysninger om de arbejdsgivere, der har givet anledning til udbetaling fra fonden. Se nærmere herom i § 6 og bemærkningerne hertil. Fremgår en arbejdsgiver ikke af listen, der offentliggøres efter § 6, kan hvervgiveren lægge til grund, at arbejdsgiveren ikke har givet anledning til udbetaling fra fonden indenfor de seneste 36 måneder.

Det foreslås i § 4, stk. 4, at fonden træffer afgørelse om, hvilken virksomhed, der er første danske hvervgiver ved levering af tjenesteydelsen, jf. stk. 2, nr. 1. Med tjenesteydelsen henvises der til den tjenesteydelse, som løntilgodehavendet er opstået på baggrund af, jf. stk. 2, nr. 2. Afgørelsen træffes bl.a. på baggrund af oplysninger i RUT-registret og sendes med klagevejledning og klagefrist til den danske hvervgiver, når fonden har modtaget en anmeldelse, og kravet er anerkendt. Afgørelsen vil desuden indeholde oplysninger om størrelsen på et eventuelt kommende ekstraordinært bidrag. Formålet med dette er så tidligt som muligt at gøre den danske hvervgiver opmærksom på, at denne potentielt risikerer at blive pålignet et ekstraordinært bidrag, samt at sikre den pågældende mulighed for at påklage afgørelsen, hvis oplysningerne i RUT-registret er forkerte. Det bemærkes, at en udenlandsk tjenesteyder i forbindelse med anmeldelse i RUT-registret skal oplyse dansk hvervgiver i medfør af § 7 a, stk. 1, nr. 9 og § 7 a, stk. 3, nr. 9, som foreslået ved det forslag til ændring af udstationeringsloven, som er fremsat parallelt med dette lovforslag. Hvervgiveren vil i umiddelbar forlængelse heraf blive underrettet om, at denne er angivet som hvervgiver af en udenlandsk tjenesteyder.

Den danske virksomhed, som fonden afgør som første danske hvervgiver efter § 4, stk. 4, kan påklage afgørelsen indenfor 4 uger, hvis virksomheden ikke anerkender, at virksomheden er første danske hvervgiver. Fondens afgørelse kan påklages til Ankenævnet for ATP m.m., jf. forslaget til § 13.

Ekstraordinært bidrag kan også pålignes en virksomhed uden ansatte, hvis denne er dansk hvervgiver. Ekstraordinært bidrag opkræves ikke fra privatpersoner, der er hvervgivere.

Det foreslås i § 4, stk. 5, at såfremt den første danske hvervgiver er erklæret konkurs eller ophørt, påligner fonden et ekstraordinært bidrag til hvervgiverens moderselskab, jf. selskabslovens §§ 6 og 7.

Et moderselskab defineres i selskabslovens § 5, nr. 21, som ”Et kapitalselskab, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder”. Moderselskabet er således det selskab, som faktisk udøver den bestemmende indflydelse over selskabets økonomiske og driftsmæssige beslutninger, jf. selskabslovens § 7.

Det foreslås i § 4, stk. 6, at hvervgiveren, jf. stk. 4, kan gøre indsigelse mod et ekstraordinært bidrag, hvis hvervgiveren dokumenterer, at denne i henhold til et særligt protokollat har betalt bod for den udenlandske arbejdsgivers manglende efterlevelse af en kollektiv overenskomst. I sådanne tilfælde kan det ekstraordinære bidrag nedsættes med det beløb, som boden udgør.

Hensigten med bestemmelsen er at undgå, at virksomheder skal betale to gange, både i form af et ekstraordinært bidrag og en bod efter de særlige protokollater om omgåelse. Sådanne protokollater er bl.a. indgået ved OK14 som protokollat nr. 31 mellem DI og 3F (MT Højgaard), protokollat nr. 14 mellem TEKNIQ Installatørernes Organisation og Dansk El-Forbund samt protokollat nr. 10 mellem Dansk Byggeri og 3F.

Det foreslås i § 4, stk. 7, at et ekstraordinært bidrag, der er pålignet arbejdsgiveren bortfalder helt eller delvist, hvis hvervgiveren betaler et pålignet ekstraordinært bidrag. Det samme gælder for ekstraordinært bidrag, der er pålignet hvervgiveren, hvis arbejdsgiveren betaler et ekstraordinært bidrag. Hensigten med denne bestemmelse er at undgå, at et ekstraordinært bidrag skal betales to gange for samme sag.

Det foreslås i § 4, stk. 8, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om påligning og opkrævning af ekstraordinært bidrag. Der vil således ved bekendtgørelse bl.a. blive fastsat regler om, at ekstraordinære bidrag, der opkræves hos danske virksomheder, opkræves via almindelig opkrævningsprocedure og ved brug af e-Boks. Efter to rykkerskrivelser sendes kravet til tvangsinddrivelse.

Det bemærkes, at der for at sikre, at et ekstraordinært bidrag er eksigibelt i et andet EU-land, parallelt med dette lovforslag er fremsat forslag om at ændre ATP-loven (Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension), således at Ankenævnet for ATP m.m. kan påtegne fondens afgørelse om påligning af ekstraordinært bidrag som officielt bekræftet dokument i henhold til Bruxelles I-forordningen.

Det foreslås i § 5, stk. 1, at når et løntilgodehavende er anmeldt til fonden i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6, indtræder fonden i kravet mod arbejdsgiveren og sender påkrav om betaling. Når fonden er indtrådt i kravet, kan arbejdsgiveren således kun betale med frigørende virkning til fonden.

Fonden fremsender efter anmeldelsen en påkravsskrivelse til arbejdsgiveren med sædvanlig betalingsfrist. Betaler arbejdsgiveren ikke inden for fristen, pålignes et ekstraordinært bidrag, og fonden iværksætter herefter inddrivelse af det samlede skyldige beløb gennem fuldbyrdelse af det danske eksigible dokument, eventuelt ved den relevante nationale domstol i arbejdsgiverens etableringsland.

Fonden søger anmeldte krav inddrevet efter bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen, som gælder for Danmark i medfør af lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen, som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013.

Fonden vil i den forbindelse kunne afholde de fornødne udgifter til advokatbistand i udlandet, private inkassobureauer eller anden professionel inddrivelsesbistand, som efter en konkret vurdering anses for nødvendigt.

Fonden vil efter en konkret vurdering af ressourceforbruget, de afholdte udgifter i en konkret inddrivelsessag sammenholdt med udsigten til at kunne inddrive beløbet, undtagelsesvist kunne afgøre, at inddrivelsessagen henlægges. Der bør tilstræbes en effektiv inddrivelsespraksis med henblik på at fremme det præventive formål med fonden.

Det foreslås i § 5, stk. 2, at fonden inddriver en eventuel bod, der er tilkendt sammen med et løntilgodehavende ved den fagretlige sag, efter anmodning fra den faglige organisation, samt eventuelt øvrige ubetalte restancer til fonden. I situationer, hvor den faglige organisation har modtaget betaling fra arbejdsgiveren for løntilgodehavendet, men ikke for boden, kan den faglige organisation også anmode fonden om at overtage inddrivelsen af boden. Forfaldne ordinære eller ekstraordinære bidrag til fonden kan indgå i inddrivelsen.

Det foreslås i § 5, stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fondens inddrivelse efter stk. 1 og 2. Der vil ved bekendtgørelsen bl.a. blive fastsat krav om, at den faglige organisation eller lønmodtageren ved anmeldelse af et løntilgodehavende og/eller en bod indsender fyldestgørende dokumentation til brug for oversendelse til den relevante nationale ret i udlandet. Bekendtgørelsen vil ligeledes fastsætte de formkrav, som inddrivelsesdokumenterne skal leve op til, ved indgivelse til fonden.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at den faglige organisation ved en anmodning til fonden om at inddrive bod, fraskriver sig muligheden for at disponere over kravet, herunder beslutninger om processkridt i forbindelse med inddrivelsen. I det tilfælde, at fonden opgiver at inddrive en bod, kan den faglige organisation tilbagetage kravet og selv forsøge dette inddrevet. Giver fonden henstand med betaling af boden, skal dette ske efter aftale med den faglige organisation.

Tvangsinddrivelsen vil ske efter den i konkrete tilfælde mest hensigtsmæssige procedure, men som udgangspunkt ved brug af advokat i virksomhedens hjemland.

Hvis den udenlandske arbejdsgiver er gået konkurs, skal både løntilgodehavende, fagforeningens bod og ekstraordinært bidrag anmeldes i boet.

Der vil ved bekendtgørelse endvidere blive fastsat regler om, at midler, som fonden tilvejebringer gennem inddrivelse i udlandet, tilgår fonden. Dog tilgår bod tilvejebragt gennem inddrivelsen den faglige organisation, der har anmeldt kravet. Betaler arbejdsgiveren ikke det fulde beløb, dækkes fondens udbetalinger til dækning af løntilgodehavende og boden til den faglige organisation forholdsmæssigt.

Det foreslås i § 6, at fonden gør en liste offentligt tilgængelig med oplysninger om de udenlandske arbejdsgivere, der har givet anledning til udbetaling fra fonden, jf. § 2, stk. 4.

Listen forventes at blive gjort offentligt tilgængelig på virk.dk og vil indeholde oplysninger om virksomhedens navn, forretningsadresse, RUT-nummer og/eller SE-nummer og eventuelt momsnummer i hjemlandet. Det bemærkes, at det følger af persondatalovens § 5, stk. 5, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.

Det foreslås i § 7, stk. 1, at fonden administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. kapitel 7 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-loven). Det foreslås således, at fonden etableres som en selvstændig enhed, og at fondens bestyrelse udgøres af ATP’s bestyrelse, som består af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter på både det offentlige og det private område og som udpeges efter reglerne i ATP-loven.

Fondens opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra ATP, der således får til opgave at stå for den daglige drift af fonden. Ansvars- og opgavefordelingen mellem fonden og ATP følger de tilsvarende modeller for en række andre opgaver henlagt til ATP. ATP leverer bistanden på omkostningsdækket basis.

Det foreslås i § 7, stk. 2, at der indgås en administrationsaftale mellem fonden og ATP. Vilkårene i aftalen, herunder ansvars- og opgavefordelingen mellem fonden og ATP vil følge de tilsvarende modeller for en række andre lovbundne ordninger henlagt til ATP.

Det bemærkes, at ATP’s medlemmer ikke må påføres tab ved ATP’s samarbejde med andre lovbundne ordninger.

Det foreslås i § 8, stk. 1, at ATP på vegne af fonden kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om arbejdsgivere, lønmodtagere og hvervgivere, som er nødvendige for at foretage udbetaling fra fonden og for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige løntilgodehavender, bod, bidrag, renter og ekspeditionsgebyrer. Dette indebærer også oplysninger om indkomst- og formueforhold. Oplysninger kan således bl.a. indhentes til brug for beregningen, opkrævningen og administrationen af beløb i en fælles opkrævning og er i overensstemmelse med, hvad der gælder for de øvrige ordninger, der indgår i ATP’s fællesopkrævning. På samme måde kan oplysninger indhentes til brug for beregning, opkrævning og administration af bidrag på baggrund af en virksomheds registrering i RUT-registret. Det er med det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om udstationering af lønmodtagere foreslået, at oplysningerne i RUT-registeret kan anvendes til brug for fonden for sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede.

Det foreslås i § 8, stk. 2, at ATP til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag i nødvendigt omfang videregiver oplysninger fra sine registre til fonden.

I relation til en fælles opkrævning vedrører bestemmelsen primært oplysninger, der tilgår én af ordningerne om f.eks. arbejdsgiverens status (ophør, flytning, nyt telefonnummer, død, betalingsstandsning, konkurs osv.), oplysninger om beløb, der kan anvendes til modregning i udbetalinger, oplysninger om lønmodtagernes cpr-numre m.v. Persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med senere ændringer) indeholder regler, der muliggør videregivelse af oplysninger til ATP, når det er nødvendigt for ATP’s udførelse af sine opgaver. Samtidig sætter loven grænser, idet kun de nødvendige oplysninger må videregives. Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke tilsigtes at give ATP adgang til oplysninger i videre omfang, end hvad der følger af persondataloven. Videregivelsen kan ske i elektronisk form. I henhold til persondataloven skal de oplysninger, som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles. Offentlige myndigheder m.v. må således ikke behandle eller have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse. Den løsning, der vil blive benyttet til videregivelsen, vil derfor teknisk være indrettet således, at ATP kun får adgang til de personoplysninger, der er nødvendige for ATP’s sagsbehandling.

Lovforslaget indebærer således ikke en fravigelse af persondatalovens bestemmelser. Det bemærkes i øvrigt, at udmøntningen af loven vil ske i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning, sikkerhedsbekendtgørelsen, som regulerer sikkerheden i forbindelse med databehandling.

Det foreslås i § 8, stk. 3, at arbejdsgivere, lønmodtagere, hvervgivere og faglige organisationer efter anmodning skal give fonden alle oplysninger, der er nødvendige for betaling til og udbetaling fra fonden.

Det foreslås i § 9, at fonden kan udveksle oplysninger med partsrepræsentanter, offentlige myndigheder og domstole i andre EU- og EØS-lande samt disse staters garantiinstitutioner om afgørelser om opkrævning, udbetaling og inddrivelse.

Fonden kan således fx underrette en virksomheds etableringsland, når virksomheden giver anledning til udbetaling fra fonden. Dette er en mulighed i medfør af håndhævelsesdirektivets artikel 7, stk. 4, hvorefter en medlemsstat kan meddele en anden medlemsstat om konkrete forhold, der tyder på mulige uregelmæssigheder i relation til en virksomhed, der udstationerer lønmodtagere.

På samme måde kan fonden underrette en garantiinstitution i arbejdsgiverens etableringsland om, at der er sket udbetaling til dækning af en lønmodtagers løntilgodehavende.

Udvekslingen af oplysninger med offentlige myndigheder i andre lande sker i videst muligt omfang via Informationssystemet for det indre marked (IMI) og skal i øvrigt ske inden for de rammer, der følger af persondatareglerne og håndhævelsesdirektivets kapitel III om administrativt samarbejde. Der henvises til samtidigt fremsat lovforslag om ændring af udstationeringsloven m.fl. om administrativt samarbejde.

Det foreslås i § 10, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af fonden, herunder om kontrol med indbetalinger til og udbetalinger fra fonden.

Det bemærkes, at beskæftigelsesministeren som lovansvarlig for fonden fører et almindeligt tilsyn med administrationen af fonden og bestyrelsens arbejde, blandt andet på baggrund af årsregnskabet og ledelsesberetningen.

Det foreslås i § 11, stk. 1, 1. pkt., at ATP kan give henstand med indbetaling af skyldige beløb til fonden og eftergive bidrag og renter heraf. Dette vil være relevant i de situationer, hvor det skønnes formålsløst at fortsætte inddrivelse af bidrag, fx på grund af skyldnerens manglende betalingsevne.

Det foreslås i § 11, stk. 1, 2. pkt., at ATP dog kun kan give henstand med betaling af boden efter aftale med den relevante faglige organisation, jf. § 5, stk. 2.

Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at sker indbetaling af ordinært bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af bidraget med 1 ½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdatoen. Derved fraviges § 5 i renteloven (lovbekendtgørelse nr. 459 af 13. maj 2014 om renter og andre forhold ved forsinket betaling).

Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at sker indbetaling af øvrige restancer til fonden ikke rettidigt, betales renter af restancerne i medfør af renteloven. Dette vil være tilfældet i relation til løntilgodehavende og ekstraordinært bidrag.

Det foreslås i § 11, stk. 3, at ATP har udpantningsret for fondens krav efter §§ 3-5. Det samme gælder for renter, jf. stk. 2, og ekspeditionsgebyrer. En tilsvarende regel om udpantningsret gælder i de ordninger, der anvender ATP's fællesopkrævning. Forslaget betyder, at alle beføjelser i tilknytning til opkrævningen af betalingen, for eksempel udsendelse af rykkere, beslutning om anvendelse af udpantningsretten og indgivelse af fogedbegæringer, varetages af ATP, som også sikrer den fastsatte fordeling af de indkomne bidrag mellem de ordninger m.v., der deltager i fællesopkrævningen, herunder i de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke indbetaler det hele.

Det foreslås i § 12, at fonden kan optage lån i et pengeinstitut eller lignende til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud i løbet af året. Beløbet indregnes med tillæg af renter i bidraget for de følgende år, såfremt den samlede likviditet i fonden nødvendiggør dette. Baggrunden for forslaget er, at fonden kan komme i en situation, hvor årets opkrævninger og opsparede midler ikke dækker fondens faktiske omkostninger. Beløb til dækning af et midlertidigt likviditetsunderskud og omkostninger forbundet hermed fx renteudgifter og låneoptagelsesgebyr dækkes således ved forhøjelse af arbejdsgiverbidraget de følgende år, hvis den samlede likviditet nødvendiggør dette.

Det foreslås i § 13, at alle afgørelser efter denne lov inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt til modtageren af afgørelsen, kan indbringes for det nævn, der er nedsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Ankenævnet for ATP m.m.) Det betyder, at klager over beregningen, beregningsperioder, opkrævning m.v. kan indbringes for nævnet. Der gælder i dag samme klageadgang for de ordninger, der er omfattet af ATP’s fællesopkrævning.

Det foreslås i § 14, stk. 1, at loven træder i kraft den 18. juni 2016, jf. stk. 2, 4 og 5, som er implementeringsfristen for håndhævelsesdirektivet.

Det foreslås i § 14, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af denne lovs § 3, stk. 1-3. Forslaget om udskudt ikrafttræden er nødvendig af hensyn til færdigudviklingen af det justerede RUT-register. Det forventes, at den første opkrævning af det ordinære bidrag hos arbejdsgivere, som indbetaler ATP-bidrag for deres ansatte, vil indgå i opkrævningen for 3. kvartal 2016 til fællesopkrævning. Opkrævning af ordinært bidrag fra udenlandske arbejdsgivere i RUT-registret vil ske, så snart de fornødne registertilpasninger er foretaget.

Det foreslås i § 14, stk. 3, at størrelsen af ordinært bidrag for 2016, jf. § 3, stk. 1, fastsættes efter indstilling fra ATP. Baggrunden for forslaget er, at bekendtgørelse herom udstedes i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 14, stk. 4, at loven kun omfatter løntilgodehavender for arbejde udført efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i § 14, stk. 5, at der kan ske anmeldelse til fonden fra den 1. oktober 2016. Herved sikres det, at de relevante it-tilpasninger er på plads som en forudsætning for fondens arbejde. Udbetaling fra fonden sker hurtigst muligt efter kravets anmeldelse i overensstemmelse med de processuelle skridt, som loven forudsætter.

Det foreslås i § 15, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.