LBK nr 916 af 23/06/2024
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede § 9
Fonden kan udveksle oplysninger med partsrepræsentanter, offentlige myndigheder og domstole i andre EU- og EØS-lande samt disse landes garantiinstitutioner om afgørelser om opkrævning, udbetaling og inddrivelse.
Stk. 2. Medmindre fonden har lønmodtagerens udtrykkelige samtykke til at videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet og andre oplysninger, ud fra hvilke lønmodtagerens identitet direkte eller indirekte kan udledes, skal fonden og ansatte i fonden samt personer, der gennem deres virke for fonden behandler sådanne oplysninger, iagttage ubetinget tavshedspligt over for uvedkommende under ansvar efter straffelovens § 152, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Forvaltningslovens kapitel 4-6 om partsaktindsigt, partshøring og begrundelse m.v. finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af arbejdsmarkedets parter fastsætte regler om, at fonden i nærmere angivne situationer uden lønmodtagerens samtykke kan videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet til arbejdsgiveren.