BEK nr 273 af 12/02/2026
Justitsministeriet
Iværksættelse af foranstaltning
Anklagemyndigheden anmoder retten om at afsige kendelse, der giver mulighed for varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke efter reglerne i denne bekendtgørelse, hvis formålet med varetægtsfængslingen kan opnås hermed, og således at foranstaltningen efterfølgende iværksættes.
Stk. 2
Varetægtsfængslingen i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke efter stk. 1 iværksættes, hvis det på baggrund af en nærmere undersøgelse (egnethedsvurdering), herunder af arrestantens personlige forhold, jf. § 5, vurderes, at betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 2-6, og stk. 2, er opfyldt, og når tidsskemaet for ophold uden for bopæl (tidsskemaet), jf. § 8, foreligger, jf. dog § 8, stk. 5, 2. pkt., og § 10, stk. 2.