BEK nr 837 af 20/08/2019
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Bekendtgørelse om tilskud til investeringer på fiskerihavne og landingssteder § 12
Tilsagn om tilskud er betinget af, at:
-
alle dokumenter vedrørende projektet med tilhørende regnskabsbilag holdes tilgængelige for Fiskeristyrelsen i mindst 5,5 år fra slutudbetalingstidspunktet, jf. artikel 140, stk. 1, i forordning nr. 1303/2013/EU,
-
tilsagnshaver holder dokumentation for, at udbudsloven eller tilbudsloven er overholdt, tilgængelig i mindst 5,5 år fra datoen for slutudbetaling af tilskud, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af disse regler,
-
tilsagnshaveren og eventuelle samarbejdspartnere i projektet, under hele projektperioden og i en periode på fem år efter den sidste betaling til tilskudsmodtageren er foretaget, opfylder betingelserne i artikel 10, i forordning nr. 508/2014/EU,
-
ansøgeren på ansøgningstidspunktet har administrativ, operationel og finansiel kapacitet til at gennemføre projektet, jf. § 4, nr. 1, og artikel 125, stk. 3, litra d, i forordningen nr. 1303/2013/EU,
-
de samlede tilskudsberettigede udgifter til projektet udgør mindst 100.000 kr., dog mindst 167.000 kr., hvis ansøgeren falder uden for definitionen af SMV’er,
-
projektet afsluttes senest den dato, der er anført i tilsagnet, jf. dog § 19,
-
tilsagnshaver har et særskilt regnskabssystem eller en passende regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet, jf. artikel 125, stk. 4, litra b, i forordning nr. 1303/2013/EU,
-
de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder er opnået inden anmodning om udbetaling,
-
kontrolmyndigheden sikres adgang til projektområdet og det fysiske projektmateriale i forbindelse med kontrol, og
-
projektet gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet.
Stk. 2. Det er, udover hvad der fremgår af stk. 1, en betingelse for opretholdelse af tilsagn om tilskud, at tilsagnshaver afgiver de oplysninger, som Fiskeristyrelsen beder om, herunder om forventede effekter, og indsender en evalueringsrapport om projektets effekter, to år efter projektet eller investeringen er afsluttet. Oplysningerne er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet, navnlig med hensyn til at opfylde specifikke mål og prioriteter, jf. artikel 111 i forordning nr. 508/2014/EU.
Stk. 3. Fiskeristyrelsen fastsætter i tilsagnet nærmere betingelser om tilsagnshavers forpligtelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet.
Stk. 4. Fiskeristyrelsen kan offentliggøre resultaterne af de projekter, som modtager tilskud.