Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 1033 af 09/10/2019

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Bekendtgørelse om opgørelse for øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2019 § 1

Det forudsatte niveau for de kommunale udgifter til kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering, jf. § 14 a, stk. 2, i lov om regionernes finansiering, er for året 2019 opgjort på grundlag af aktiviteten i regionerne i 2017, og er samlet opgjort til 22.437.900 tusinde kr., jf. stk. 2-5. Niveauet opgjort på regionsniveau efter 1. pkt. udgør:

  1. Region Nordjylland: 2.178.431 tusinde kr.

  2. Region Midtjylland: 4.646.631 tusinde kr.

  3. Region Syddanmark: 5.119.010 tusinde kr.

  4. Region Hovedstaden: 6.996.699 tusinde kr.

  5. Region Sjælland: 3.497.129 tusinde kr.

Stk. 2. Værdien af regionernes aktivitet efter § 2, stk. 1, opgøres på baggrund af takster (DRG-takster for 2019 samt sengedagstakster m.v.) i henhold til reglerne i Sundhedsdatastyrelsens takstvejledning for ydelsesåret under hensyntagen til modellen for den kommunale medfinansiering, jf. bilag 1.

Stk. 3. Værdien af regionernes aktivitet efter § 2, stk. 2, opgøres på baggrund af honorarer på behandlingstidspunktet under hensyntagen til modellen for den kommunale medfinansiering, jf. bilag 1. Værdien efter 1. pkt. er pris og løn reguleret med hhv. 1,6 pct. og 1,6 pct. for årene 2017 og 2018.

Stk. 4. Værdien af regionernes forbrug efter § 1, stk. 2 og 3, er tillagt gennemslaget på den kommunale medfinansiering af de økonomiske forudsætninger for den regionale økonomi for hhv. 2018 og 2019 på i alt 207.000 tusinde kr.

Stk. 5. Værdien af regionernes forbrug efter § 1, stk. 3 og 4, er tillagt korrektion, der følger af DUT princippet mv. og er fastlagt til at udgøre 100.600 tusinde kr.

Detaljer

Relateret indhold