BEK nr 450 af 21/04/2023
By-, Land- og Kirkeministeriet
Bekendtgørelse om landsplandirektiv for tilladelse til opstilling af mobilmaster § 1
Bekendtgørelsen regulerer kommunalbestyrelsens mulighed for at meddele tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning til opstilling af mobilmaster med tilhørende anlæg for at sikre mobildækning i de dækningskravsområder, der er omfattet af 700 MHz- og 900 MHz-frekvenstilladelser udstedt i medfør af lov om radiofrekvenser den 26. april 2019 samt 2100 MHz-frekvenstilladelser udstedt i medfør af lov om radiofrekvenser den 26. maj 2021, under hensyn til såvel den overordnede samfundsmæssige interesse i at sikre mobildækning i hele landet som landskabs-, natur-, kultur-, miljø- og nabointeresser samt Forsvarsministeriets interesser og aktiviteter.
Stk. 2. Ved en mobilmast med tilhørende anlæg forstås en mobilmast med tilhørende teknikskabe eller teknikhuse og øvrige faciliteter.
Stk. 3. Dækningskravsområderne for 700 MHz-, 900 MHz- samt 2100 MHz-frekvenstilladelser kan ses på kort.plandata.dk.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 2 tillægges retsvirkning som kommuneplan.