Search for a command to run...
BEK nr 1296 af 10/12/2014
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Iværksættelsen af foranstaltninger efter § 2, stk. 1, kan kun ske efter tilladelse fra Energistyrelsen.
Stk. 2. Energistyrelsen kan stille vilkår i en tilladelse efter stk. 1. Sådanne vilkår kan omfatte krav om:
at iværksættelsen af foranstaltninger skal ske efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure,
at de ansøgte foranstaltninger skal have en tidsbegrænset varighed,
at de ansøgte foranstaltninger i videst muligt omfang skal være teknologineutrale og ikke styrker en aktørs dominerende stilling på markedet således, at den negative påvirkning af konkurrencen begrænses mest muligt,
at foranstaltninger holdes inden for den anslåede udgiftsramme, jf. § 3, stk. 2, nr. 7,
at foranstaltninger, der skal notificeres eller statsstøttegodkendes af EU-Kommissionen, ikke iværksættes, før EU-Kommissionens accept eller godkendelse foreligger,
at Energinet.dk årligt skal orientere Energistyrelsen om iværksatte foranstaltninger, der er givet tilladelse til efter denne bekendtgørelse, og forhold angående disse, og
at Energinet.dk årligt skal orientere Energistyrelsen om de udgifter, som iværksættelsen af foranstaltninger efter denne bekendtgørelse har udgjort.