Search for a command to run...
BEK nr 1296 af 10/12/2014
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Energinet.dk’s ansøgning efter § 2, stk. 1, skal være skriftlig og ledsaget af en række oplysninger, jf. stk. 2.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte oplysninger skal som minimum indeholde følgende:
En opgørelse over elforsyningssikkerheden på kort og på længere sigt.
Oplysninger der dokumenterer, at de ansøgte foranstaltninger er nødvendige til opretholdelsen af en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed. Alternative løsninger skal inddrages og belyses.
Oplysninger om hvorfor elforsyningssikkerheden ikke er tilstrækkeligt sikret med allerede eller planlagt indkøbt reservekapacitet.
Oplysninger om hvorfor de ansøgte foranstaltninger prioriteres frem for andre foranstaltninger.
Oplysninger om hvordan, hvor ofte og hvor længe de ansøgte foranstaltninger forventes at ville blive taget i anvendelse.
Oplysninger om hvordan og i hvilket omfang det sikres, at de ansøgte foranstaltninger vil fungere optimalt med elmarkedet, herunder påvirke markedet mindst muligt.
En opgørelse over de omkostninger der forventes at være forbundet med de ansøgte foranstaltninger. En sådan opgørelse vil være fortrolig af hensyn til en fremtidig udbudsproces.
Øvrige samfundsmæssige og konkurrencemæssige virkninger af de ansøgte foranstaltninger.
Stk. 3. Energistyrelsen kan anmode Energinet.dk om yderligere oplysninger end de i stk. 2 nævnte. Energistyrelsen kan endvidere stille krav til den måde, hvorved elforsyningssikkerheden efter stk. 2, nr. 1, opgøres på.
Stk. 4. Ansøgningen skal være Energistyrelsen i hænde senest 6 måneder før, at de ansøgte foranstaltninger skal kunne iværksættes af Energinet.dk.