Search for a command to run...
BEK nr 113 af 21/01/2026
Beskæftigelsesministeriet
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger fra SKATs indkomstregister.
Stk. 2. Data på individ- og virksomhedsniveau fra og med 2008 omfatter følgende oplysninger:
Identifikationsoplysninger for personen, der modtager ydelse.
Typen af indkomst, herunder fx a-indkomst, ydelsestype og lønperiode.
Indkomstoplysninger for virksomheden, der udbetaler indkomsten, herunder fx SE-nummer, indkomstmodtager samt lønperiode for indkomstmodtager.
Stk. 3. Oplysningerne leveres ved filoverførsler fra MQ-server ved brug af krypteret forbindelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings ftp-server.
Stk. 4. Oplysningerne anvendes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til administration, kontrol samt analyse, statistik og forskningsformål, jf. §§ 21, 32, 38, 44 og 53 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.