Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 50
Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om banker og sparekasser.
Stk. 1 regulerer anbringelsen af de nævnte særlige opsparingsformer, og stk. 2 giver Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler blandt andet for placering af de opsparede midler i puljer og i værdipapirer i særskilt depot.
Efter bestemmelsen er der for den enkelte opsparingsordning mulighed for at kombinere og veksle mellem kontant indlån, puljer og særskilt depot.
Hvis en opsparingsordning anbringes kontant på en indlånskonto, forrentes midlerne med den til enhver tid gældende rente for sådanne kontantindskud. En kontantkonto kan føres i såvel danske kroner som anden valuta.
Når der er indgået aftale om særskilt depot, er der for pengeinstituttet tale om en forvaltningsopgave på linie med anden rådgivning og forvaltning, hvor kunden direkte bærer omkostningerne ved bl.a. køb og salg af værdipapirer.
Ved indgåelse af aftale om puljeindlån aftaler pengeinstituttet og kunden placeringen af opsparingsmidlerne i en eller flere puljer. Puljerne består typisk af aktier og obligationer og andele i investeringsforeninger og specialforeninger m.v. Afkastet af de indbetalte midler svarer til afkastet af de værdipapirer, som pengeinstituttet har investeret midlerne i. Værdipapirerne anvendes derved som et beregningsgrundlag, idet værdipapirerne rent juridisk tilhører pengeinstituttet og ikke indskyderne.
Således som ordningen er opbygget, indgår værdipapirerne i en pulje som en del af pengeinstituttets egenbeholdning, men internt i pengeinstituttet er det af hensyn til fastsættelsen af afkastet af puljemidlerne nødvendigt at sondre mellem aktiver indkøbt for these midler og pengeinstituttets andre aktiver. Finanstilsynet er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for midlernes anbringelse, administration, regnskab, revision samt kundeinformation jf. stk. 2.
Pengeinstitutternes ejendomsret til værdipapirerne medfører, at kunderne/indskyderne i tilfælde af pengeinstituttets betalingsstandsning eller konkurs ikke vil have krav på at få værdipapirerne udleveret.
Derimod er kunderne omfattet af garantiordningen i henhold til lov om en Garantifond for indskydere og investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 11. december 2002. Dette indebærer, at kunderne får dækning for tab på indskud i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs. I henhold til lovens § 9, stk. 2, dækker fonden uden beløbsbegrænsning indskud på de nævnte opsparingsformer. Endvidere dækker fonden tab, som kunden har lidt som følge af, at instituttet ikke kan tilbagelevere værdipapirer, der tilhører kunden, og som opbevares, administreres eller forvaltes af instituttet, med indtil modværdien af 20.000 euro pr. kunde. Dette omfatter også værdipapirer, der er indlagt i et depot tilknyttet en af de i bestemmelsen nævnte opsparingsformer.
Finanstilsynet har senest udnyttet bemyndigelsen i stk. 2 ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1100 af 12. december 2000 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. Reglerne udstedes efter forhandling med de berørte brancheorganisationer.
Reglerne om midlernes anbringelse er nærmere omtalt nedenfor.
Reglerne for administration af puljer skal give mulighed for at føre kontrol med, at der ikke sker en sammenblanding af pengeinstitutternes egne og puljedeltagernes interesser. Således skal porteføljeplejen af pensionspuljerne holdes adskilt fra egenbeholdningerne og kapitalmarkedsfunktionen i pengeinstitutterne. I den forbindelse er det et krav, at puljemidlerne udgør et selvstændigt depot i Værdipapircentralen.
Endvidere kræves det, at pengeinstitutterne har faste regler for, hvem der kan handle, og hvorledes der skal handles med puljemidlerne, således at der til enhver tid er klarhed over, hvorvidt en indgået handel er til puljerne eller til pengeinstituttets egenbeholdning. Herudover stilles der krav til forretningsgange for pengeinstitutternes forvaltning af puljemidlerne.
Porteføljeplejen skal foretages i henhold til skriftlige retningslinier, der godkendes af pengeinstituttets bestyrelse. Retningslinierne skal indgås for hver enkelt pulje og skal blandt andet indeholde bestemmelser om den generelle investeringsstrategi for puljen samt om handelsvilkårene, herunder afregningskurs, kurtage og andre handels- og depotomkostninger (PM-aftale).
Videre har Finanstilsynet fastsat regler om regnskab og revision samt om kundeinformation. Det er et krav, at pengeinstitutternes regnskaber indrettes således, at såvel puljerne som pengeinstitutternes regnskaber ekskl. puljer fremgår af resultatopgørelsen og balancen i de offentliggjorte regnskaber samt i de løbende indberetninger af oplysninger til Finanstilsynet.
Puljerne skal underlægges separat revision af pengeinstituttets revision, som ved aflæggelsen af regnskab skal give erklæring om, at forretningsgange og forvaltning af puljemidlerne foregår på betryggende vis og i overensstemmelse med PM-aftalen. Det påhviler endvidere revisionen at føre kontrol med, at de lovmæssige placeringsregler overholdes.
Samtidig skal revisionen udføre stikprøvevis kontrol med afregningskurserne i forbindelse med puljehandel, og bestyrelsen skal orienteres om revisionens resultat. Revision og bestyrelse skal føre kontrol med, at al afkast fra puljerne overføres til kunderne efter fradrag af administrationsgebyrer m.v.
Endelig stilles der krav til kundeinformation. Således skal kunderne ved oprettelse af en puljeordning informeres om de generelle regler for puljeordninger, herunder at midlerne tilhører pengeinstituttet, at afkastet baseres på en beregning af de bagvedliggende aktiver m.v. Endvidere skal kunden oplyses om PM-aftalen og øvrige kundevilkår, således at kunden er vidende om puljens investeringsstrategi og handelsvilkår, herunder blandt andet handels- og depotomkostninger.
Løbende gennem kundeforholdet skal pengeinstitutterne periodisk og mindst en gang hvert kvartal oplyse om det i perioden opnåede afkast for de enkelte puljer.
Desuden skal aktivsammensætningen primo og ultimo perioden oplyses fordelt på aktivtype inden for obligationer, indeksobligationer og aktier m.v.
Ved årets udgang skal specifikationen være særlig oplysende, uden at der dog skal stilles krav om oplysninger om de enkelte fondskoder.
Det er hensigten, at kunden får en tilfredsstillende kundeinformation, herunder et tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling til en evt. omdisponering.
Oplysninger om omkostninger, der ikke påhviler puljen, men den enkelte kunde, skal følge de almindelige regler for kundeinformation.
Pengeinstitutterne skal endelig oplyse om det opnåede afkast for de enkelte puljer for de forløbne perioder i indeværende år samt det gennemsnitlige afkast for de foregående 3 år.
Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1100 af 12. december 2000, jf. ovenfor indeholder endvidere regler om midlernes placering.
Indførelse af placeringsregler for puljeordningerne var en forudsætning for at godkende debitering af negativt afkast i forbindelse med kurstab.
Placeringsregler er en beskyttelse af opsparernes midler. Placeringsregler skal både sikre en vis mindste kvalitet af det enkelte værdipapir, samt, for så vidt angår særskilte depoter, sikre et vist minimum af risikospredning.
I bekendtgørelsen er der således både regler om, hvilke værdipapirer de opsparede midler kan placeres i, samt for visse værdipapirer en grænse for hvor stor en del af de opsparede midler i et særskilt depot, der kan placeres i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.
Endvidere er der krav om, at visse værdipapirer skal være optaget til handel på et reguleret marked, ligesom der er begrænsninger i, hvilke regulerede markeder der er godkendt i denne forbindelse.
Der er forbud mod at placere opsparingen i aktier m.v. i selskaber, der har som formål at give ejeren brugsrettigheder eller lignende (time share projekter og lign.).
Finanstilsynet kan godkende nye værdipapirer og nye regulerede markeder.
De i bekendtgørelsen nævnte værdipapirer er en udtømmende liste over placeringsmulighederne.
Bekendtgørelsen giver endvidere puljer mulighed for anvendelse af afledte finansielle instrumenter samt udførelse af værdipapirudlån til risikoafdækning og porteføljepleje. Bekendtgørelsens bestemmelser herom har til formål at sikre, at en pulje gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter eller ved udførelse af værdipapirudlån ikke derved vil kunne påtage sig en større risiko end den, puljen ville kunne påtage sig ved udelukkende at investere i værdipapirer, der kan indgå i puljen.
For så vidt angår afledte finansielle instrumenter, har særskilte depoter alene mulighed for at erhverve optioner og warrants og alene inden for visse begrænsninger, således at tabsrisikoen begrænses. Baggrunden for denne indskrænkning i forhold til bestemmelserne for puljer er, at enhver mulighed for brug af finansielle instrumenter giver store kontrolmæssige vanskeligheder, men at der på den anden side er et kundebehov for afdækning af allerede indgåede risici og formindskelse af investeringsomkostninger. En afvejning af disse hensyn har betydet, at der for hvert enkelt depot er adgang til at erhverve op til fem optioner eller warrants pr. kalenderår, hvilket i modsætning til anvendelse af andre afledte instrumenter ikke kræver en marginindbetaling og dermed en pantsætning, hvilket ikke er muligt efter de nuværende skatteregler.
