Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter

I medfør af § 43, stk. 3, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse 937 af 6. september 2019 fastsættes:

Anvendelsesområde

Bekendtgørelsen finder anvendelse på danske og udenlandske pengeinstitutter, som udøver virksomhed her i landet, herunder gennem filialer, når de udbyder produkter til forbrugere, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for opsparinger omfattet af bekendtgørelse om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter, jf. § 50, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Oplysningsform

De i §§ 3, 4, og 6 anførte oplysninger skal på klar og tydelig måde gives på pengeinstituttets hjemmeside.

Oplysninger om gebyrer og fremmed valuta

Et pengeinstitut skal oplyse om størrelsen på gebyrer, som det selv fastsætter og opkræver.

Stk. 2. For dets mest almindeligt forekommende typer fremmed valuta i sedler, som pengeinstituttet handler med, skal følgende oplyses:

1. Pengeinstituttets købskurs.

2. Pengeinstituttets salgskurs.

3. Ekspeditionsgebyret.

Oplysninger om pengeinstituttets indlånskonti

Et pengeinstitut skal oplyse følgende om dets mest almindeligt forekommende indlånskonti, når 5 pct. af målgruppen blandt pengeinstituttets kunder har denne kontotype:

1. Den nominelle årlige rente, dvs. den årlige rente inklusive renters rente.

2. Hvordan renten beregnes, hvis renten varierer med indeståendet på kontoen, herunder om saldospænd, og om renten er variabel.

3. Særlige fordele og begrænsninger, som pengeinstituttet knytter til den enkelte konto.

4. Etablerings- og løbende omkostninger forbundet med den enkelte konto.

Stk. 2. Oplyser et pengeinstitut om andre end de mest almindeligt forekommende indlånskonti, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Ved enhver markedsføring af indlån omfattet af § 4, hvor der i markedsføringen oplyses om en rentesats eller en talstørrelse vedrørende omkostningerne på indlånet, skal pengeinstituttet på klar, tydelig og fremtrædende måde give de oplysninger, der følger af § 4, stk. 1.

Oplysninger om pengeinstituttets kreditaftaler

Et pengeinstitut skal for dets mest almindeligt forekommende kreditaftaler, når 5 pct. af målgruppen blandt pengeinstituttets kunder har denne kredittype, give følgende standardoplysninger:

1. Debitorrenten, herunder om den er fast, variabel eller en kombination heraf, og oplysninger om omkostninger, der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten.

2. Det samlede kreditbeløb.

3. De årlige omkostninger i procent (ÅOP) som beregnet efter lov om kreditaftaler.

4. Kreditaftalens løbetid.

5. Kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse.

6. Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og ydelsernes størrelse.

Stk. 2. Anvender pengeinstituttet et rentespænd for dets mest almindeligt forekommende kreditaftaler, jf. stk. 1, skal pengeinstituttet give følgende oplysninger:

1. Højeste og laveste debitorrente, jf. stk. 1, nr. 1.

2. De årlige omkostninger i procent (ÅOP), jf. stk. 1, nr. 3, ved højeste og laveste debitorrente.

3. Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren og ydelsernes størrelse, jf. stk. 1, nr. 6, ved højeste og laveste debitorrente.

Stk. 3. Hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, herunder en forsikring, er obligatorisk for at opnå kreditten, og en sådan aftales omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også være oplyst klart, kort og på en fremtrædende måde sammen med de årlige omkostninger i procent (ÅOP).

Stk. 4. Oplyser et pengeinstitut om andre end de almindeligt forekommende kreditaftaler, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Forudsætningerne for beregningen af de årlige omkostninger i procent (ÅOP) skal være i overensstemmelse med udlånspraksis i det pågældende pengeinstitut.

Stk. 6. Udbyder et pengeinstitut kredittyperne kassekredit, billån, boliglån og forbrugslån, skal beregningen af oplysningerne i stk. 1, nr. 1-6, tage udgangspunkt i de i bilag 1 nævnte standardforudsætninger. De i bilag 1 anførte benævnelser for kreditaftaler skal anvendes ved oplysninger efter stk. 1.

Enhver markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, som ikke er omfattet af § 14 i bekendtgørelse om god skik for boligkredit, og som oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde de standardoplysninger, der fremgår af § 6, stk. 1.

Stk. 2. Standardoplysningerne, jf. stk. 1, skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel.

Stk. 3. Hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, herunder en forsikring, er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser, og en sådan aftales omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også være oplyst klart, kort og på en fremtrædende måde sammen med de årlige omkostninger i procent (ÅOP).

Oplysninger om rabat

Yder et pengeinstitut rabat eller anden særlig fordel til medlemmer af foreninger, organisationer eller andre bestemte persongrupper, herunder ansatte i bestemte virksomheder, skal det tydeligt oplyses på pengeinstituttets hjemmeside, at en sådan rabat eller fordel ydes.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for rabat eller anden særlig fordel, der gives som led i et ansættelsesforhold mellem rabatgiver og rabatmodtager.

Straf

Overtrædelse af §§ 2-7 og § 8, stk. 1, kan straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1210 af 24. oktober 2010 om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter ophæves.

Erhvervsministeriet, den 25. februar 2020

Simon Kollerup

/ Hans Høj

---

Bilag 1

Standardforudsætninger

Sikkerhedsstillelse