Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 112
Efter den gældende § 68 a, stk. 1, skal personer under 40 år, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov eller sociale eller sundhedsmæssige indsatser, tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2. Det er endvidere en betingelse, at personen
-
har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
-
har deltaget i tilbud efter denne lov eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller
-
at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
Efter den gældende § 68 a, stk. 2, er ressourceforløb relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.
Efter den gældende § 68 a, stk. 9, 1. pkt., gælder stk. 1–7 tilsvarende for personer over 40 år.
For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til afsnittet om målgruppe i de almindelige bemærkninger afsnit 2.19.1.1.
Det foreslås i § 112, stk. 1, 1. pkt., at ressourceforløb med tilhørende ressourceforløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik kapitel 6 a skal være en ordning for personer, der har komplekse problemer ud over ledighed, der ikke har kunnet løses gennem en indsats efter denne lov eller efter lov om aktiv socialpolitik, og som kræver et helhedorienteret forløb med en kombination af indsats efter denne lov og sociale eller sundhedsmæssige indsatser, jf. dog stk. 2.
Forslaget indebærer, at målgruppen for ressourceforløb ligesom efter de gældende regler vil være personer, der har komplekse problemer ud over ledighed. Det vil især være personer, hvis arbejdsevne vil være så begrænset, at de vil være i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse. Det vil også være personer med aktuelle komplekse problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v., hvor udsigten til at komme i ordinær beskæftigelse eller uddannelse er lang.
Forslaget indebærer endvidere, at indsatsen i ressourceforløbet og ressourceforløbsydelsen kommer til at hænge sammen som en samlet indsats. Det betyder, at kommunen vil kunne træffe afgørelse om, at både ressourceforløbet og ressourceforløbsydelsen ophører som følge af personens manglende medvirken til at gennemføre forløbet.
Det betyder endvidere, at personer, der deltager i et ressourceforløb, ikke vil have mulighed for at frasige sig ressourceforløbsydelsen eksempelvis af hensyn til mulighederne for familiesammenføring eller opholdstilladelse.
En person vil kunne deltage i ressourceforløb, selvom personen ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse som følge af fradragsreglerne i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises til forslaget til § 68 a og til ændringerne i lov om aktiv socialpolitik, som fremgår af det samtidigt fremsatte lov om konsekvenser af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats. Heraf fremgår det bl.a. andet, at personer, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, fortsat vil anses for at modtage ressourceforløbsydelse.
Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitationen til ressourceforløb forudsætter, at personen har sammensatte komplekse problemer ud over ledighed, der vil kræve en tværgående indsats i forhold til
-
beskæftigelse/uddannelse,
-
det sociale område og/eller
-
sundhedsområdet.
Beskæftigelsesindsatsen giver en række muligheder for at iværksætte en indsats over for personer, der har andre problemer end ledighed, fx tilbud om ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik.
Det vil være en forudsætning for at tilbyde ressourceforløb, at kommunen i første omgang vurderer, om en eller flere af mulighederne i beskæftigelsesindsatsen er relevante i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse.
Det vil ikke være en betingelse, at personen har haft en beskæftigelsesrettet indsats forud for visitation til ressourceforløb. Kommunen vil således kunne vurdere, at et ressourceforløb er relevant, hvis personen har så komplekse problemer, at det vil kræve en langvarig og tværfaglig indsats for, at personen kan komme tættere på job eller uddannelse. Vurderer kommunen, at der ikke er andre foranstaltninger, der kan iværksættes efter lovgivningen, anses mulighederne for udtømte.
Kommunen vil skulle dokumentere, hvilke indsatser kommunen har foretaget eller overvejet. Det vil i den forbindelse skulle begrundes, hvorfor kommunen har anset den beskæftigelsesrettede indsats som formålsløs i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at en eller flere af de følgende betingelser herudover skal være opfyldt.
Det foreslås således i stk. 1, 2. pkt., nr. 1, at personen skal have modtaget længerevarende offentlig forsørgelse.
Forslaget indebærer, at personen skal have modtaget længerevarende offentlig forsørgelse, og fx have haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemnet eller på arbejdsmarkedet.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., I at personen skal have deltaget i tilbud eller revalidering efter denne lov uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Forslaget indebærer, at personen skal have deltaget i tilbud eller revalidering efter denne lov uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette kan fx være en Ungdoms-Uddannelsesplan, en jobplan, revalidering eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har haft den ønskede effekt.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., nr. 3, at kommunen skal vurdere, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.
Forslaget indebærer, at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, inden uddannelse eller job er et realistisk mål. Med længerevarende indsats menes et forløb af mindst et års varighed, idet et ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år.
Personen behøver alene at opfylde én af de nævnte betingelser i bestemmelsen.
Det foreslås, at afgrænsningen i den gældende § 68 a, stk. 1, til personer under 40 år af lovtekniske grunde ikke videreføres. Det skyldes, at det af den gældende § 68 a, stk. 9, 1. pkt., fremgår, at bestemmelsen også gælder for personer over 40 år.
Der sondres således ikke mellem personer under og over 40 år, for så vidt angår det første ressourceforløb. Af samme grund foreslås det, at den gældende § 68 a, stk. 9, 1. pkt., om, at reglerne i stk. 1-7 gælder tilsvarende for personer over 40 år, heller ikke videreføres. For så vidt angår tilbud om deltagelse i flere ressourceforløb for personer over 40 år, henvises til bemærkningerne til § 114, stk. 3.
Det foreslåede er en videreførelse af gældende § 68 a, stk. 1, med den ændring, at et ressourceforløb bliver ét samlet forløb bestående af et ressourceforløb med en tilhørende ydelse, og at afgrænsningen til personer under 40 år af lovtekniske grunde ikke videreføres. Det foreslåede medfører i øvrigt ikke indholdsmæssige ændringer.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at ressourceforløb vil være relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne.
Det vil således være en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at personen kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.
Bestemmelsen indebærer, at kommunen vil skulle vurdere, om det kan forventes, at personen vil kunne udvikle sin arbejdsevne i et ressourceforløb, inden der visiteres til forløbet. Der vil skulle visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at personens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at personen vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob - eventuelt efter gennemførelse af en uddannelse.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, vil et ressourceforløb ikke skulle iværksættes.
Forslaget indebærer, at der ikke vil skulle iværksættes ressourceforløb, hvis det enten er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke vil kunne forbedres ved deltagelse i et sådant forløb.
Sager, hvor det på grund af særlige forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, vil være kendetegnet ved, at det ud fra eksisterende faglig viden om betydelige funktionsnedsættelser eller visse alvorlige sygdomstilstande og deres prognoser er klart, at den pågældendes arbejdsevne ikke vil kunne forbedres.
Sager, hvor det is dokumenteret, at det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, vil være kendetegnet ved, at helbredsoplysninger sammen med øvrige oplysninger dokumenterer, at personen vil opfylde lovens betingelser for at tilkende førtidspension.
Hvis det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan udvikles, vil kommunen skulle vurdere, om nedsættelsen af arbejdsevnen er varig og har et sådant omfang, at betingelserne for at tilkende førtidspension er til stede.
Forslaget er på linje med Ankestyrelsens hidtidige praksis, jf. Ankestyrelsens Principafgørelse N-58-18.
Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende § 68 a, stk. 2, og medfører ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til afsnit 2.19. i de almindelige bemærkninger.
