Arbejdstidsloven § 8

I stk. 1 foreslås det, at hvis lønmodtagerens rettigheder efter loven er krænkede, kan lønmodtageren få tilkendt en godtgørelse. De krænkede rettigheder kunne fx være pålæg om arbejde, der medfører, at arbejdstiden i gennemsnit over en 4 måneders periode overstiger 48 timer.

Sager om krav fra organiserede lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, som implementerer direktivet, skal afgøres efter de fagretlige regler.

Sager om krav fra uorganiserede lønmodtagere, hvis ansættelsesgrundlag tillige omfatter bestemmelserne i en overenskomst skal afgøres ved de civile domstole, som i den forbindelse skal lægge bestemmelserne i den kollektive overenskomst til grund.

Dette gælder også lønmodtagere, der i medfør af en individuel aftale efter § 1, stk. 2, er sikret direktivets rettigheder i henhold til en kollektiv overenskomst.

De civile domstole afgør ligeledes sager om krænkelse af rettigheder i henhold til en kollektiv overenskomst, såfremt en organiseret lønmodtager godtgør at vedkommende faglige organisation ikke agter at iværksætte fagretlig behandling af kravet, jf. arbejdsretslovens § 11, stk. 2. Ved fagretlig behandling menes tillige tjenestemandsretterne.

I stk. 2 foreslås det, at en lønmodtager, som afskediges efter at have fremsat krav i henhold til loven, skal have ret til en godtgørelse fra arbejdsgiveren. Godtgørelsens størrelse fastsættes efter sagens øvrige omstændigheder. Muligheden for at få godtgørelse i henhold til forslaget til stk. 2 medfører dog ikke, at en lønmodtager, der tillige har ret til godtgørelse efter fx funktionærloven, får ret til godtgørelse for usaglig afskedigelse i medfør af flere regelsæt.

I stk. 3 foreslås det at sikre de lønmodtagere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, der implementerer arbejdstidsdirektivet, rettigheder, der svarer til de i stk. 2 foreslåede, i det omfang overenskomstens regler medfører, at lønmodtageren ikke kan få sagligheden af en afskedigelse prøvet via overenskomstens regler om fagretlig behandling, fx fordi lønmodtageren ikke har opnået den fornødne anciennitet. Da der er tale om et krav, der ikke har hjemmel i overenskomsten, skal sager herom føres ved de civile domstole.