LBK nr 2062 af 16/11/2021
Beskæftigelsesministeriet
Arbejdsmiljøloven § 49h
Denne ændring er tilføjet til loven fra: Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Indførelse af autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale, offentliggørelse af udenlandske virksomheders arbejdsmiljø og offentliggørelse af data om arbejdsulykker)
Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om godkendelse af en fagligt ansvarlig og betingelser herfor, herunder om indbetaling af gebyr, jf. § 49 j.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om procedurer i forbindelse med ansøgning om godkendelse som fagligt ansvarlig, herunder om dokumentations- og oplysningskrav, Sikkerhedsstyrelsens sagsbehandling, afslag på ansøgning og bortfald af godkendelse.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om, at Sikkerhedsstyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra regler fastsat efter stk. 1.