LOV nr 1871 af 29/12/2015
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Anerkendelsesloven § 23
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 10. juni 2015, foretages følgende ændring:
- I § 16 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer fastsætter udlændinge-, integrations- og boligministeren nærmere regler om godkendelse af læreres kvalifikationer opnået i udlandet, herunder om, hvilke dokumenter der skal medsendes en ansøgning m.v.
Stk. 4. Sager vedrørende vurdering af læreres kvalifikationer opnået i udlandet behandles af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Stk. 5. Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelser efter stk. 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«
Forarbejder til Anerkendelsesloven § 23
RetsinformationTil nr. 1
Lærerkvalifikationer m.v., der giver adgang til at undervise ved danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er nærmere reguleret på bekendtgørelsesniveau i bekendtgørelse nr. 65 af 22. januar 2014 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det fremgår således af bekendtgørelsens § 21, stk. 1, at lærere, der varetager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og dansk for voksne udlændinge, skal have gennemført uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne, være optaget på uddannelsen eller være godkendt af en skoleansvarlig myndighed som lærer ved dansk som andetsprog for voksne indvandrere før 1. august 1998. Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 21, stk. 3, at der kan dispenseres fra kvalifikationskravene i stk. 1, for eksempel hvis læreren er i besiddelse af kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Behandlingen af sager om dispensation varetages af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Ved ansøgning om dispensation skal læreren være i besiddelse af kvalifikationer, der i omfang, indhold og niveau svarer til uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne, nr. 287 af 14. maj 1998. Der er således i gældende lovgivning adgang til, at personer med udenlandske uddannelser kan godkendes. Det gælder, uanset hvilket statsborgerskab de pågældende personer har, dvs. både EU-borgere og tredjelandsstatsborgere. I den forbindelse skal dog bemærkes, at anvendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i udlandet til at undervise i dansk har stærkt begrænset praktisk betydning.
Det følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer (anerkendelsesdirektivet), at der til brug for anerkendelse af uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på adgang til varig udøvelse af erhverv som underviser ved danskuddannelse for voksne udlændinge, herunder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (fast etablering) efter anerkendelsesdirektivet, skal anvendes den generelle ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser, jf. afsnit III, kapitel I, i anerkendelsesdirektivet.
Denne anerkendelsesordning gælder for fuldt kvalificerede erhvervsudøvere fra andre medlemslande, som er omfattet af anerkendelsesdirektivet, og som ønsker at få anerkendt deres uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer fra andre medlemslande.
Konkret betyder den generelle ordning for anerkendelse, at ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer placeres på det relevante uddannelsesniveau, som følger af direktivets artikel 11. Til brug for afgørelsen om, hvorvidt ansøgerens erhvervsmæssige kvalifikationer kan anerkendes, anvendes direktivets artikel 13 og 14. Det følger af disse bestemmelser, at ansøgeren skal få adgang til udøvelse af erhvervet her i landet på samme vilkår, som gælder for danske statsborgere, hvis pågældende er i besiddelse af et kursus- eller uddannelsesbevis, jf. direktivets artikel 11, som i en anden medlemsstat kræves som betingelse for at få adgang til udøvelse af det samme erhverv.
Kommer ansøgeren fra en medlemsstat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, skal adgangen til erhvervsudøvelse også gives, hvis ansøgeren, som er i besiddelse af uddannelsesbevis, jf. direktivets artikel 11, kan bevise, at pågældende har udøvet det pågældende erhverv på fuldtidsbasis i et år indenfor de sidste ti år eller en tilsvarende samlet varighed på deltid i en anden medlemsstat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret.
Adgangen til udøvelse af erhvervet kan dog betinges af, at ansøgeren efter eget valg først gennemgår en prøvetid af op til tre års varighed eller aflægger en egnethedsprøve, hvis det under behandling af sagen viser sig, at der er væsentlige forskelle mellem ansøgerens medbragte kvalifikationer og de danske kvalifikationskrav for erhvervsudøvelse her i landet, jf. direktivets artikel 14.
Under behandling af sagen skal desuden kontrolleres, om ansøgeren gennem den attesterede udenlandske relevante erhvervserfaring, som defineret i direktivets artikel 3, stk. 1, litra f, eller gennem livslang læring, jf. artikel 3, stk. 1, litra l), har opnået den nødvendige viden, færdigheder og kompetencer, som delvist dækker de væsentlige forskelle. Dette følger af direktivets artikel 14.
Ansøgninger om tilladelse til udøvelse af et lovreguleret erhverv skal afgøres senest tre måneder efter forelæggelsen af den fuldt dokumenterede ansøgning. Fristen kan i særlig vanskelige tilfælde forlænges med én måned. Dette følger af direktivets artikel 51.
Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets vurdering, at anerkendelsesdirektivet ikke er fuldt tilstrækkeligt gennemført i forhold til lærere, der varetager danskundervisning for voksne udlændinge, herunder arbejdsmarkedsrettet dansk, idet der blandt andet mangler regler om, hvilke dokumenter der skal medsendes en ansøgning m.v.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i danskuddannelseslovens § 16, stk. 3, at udlændinge-, integrations- og boligministeren til gennemførelse af anerkendelsesdirektivet kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af læreres kvalifikationer opnået i udlandet, herunder om hvilke dokumenter der skal medsendes en ansøgning m.v.
Der vil blive fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. om godkendelse af lærerkvalifikationer opnået i udlandet i overensstemmelse med de krav, der fremgår af anerkendelsesdirektivet. Godkendelse forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelse til underviser i dansk som andetsprog for voksne. For at der kan foretages en konkret vurdering af den pågældendes udenlandske uddannelse sammenholdt med kravene til uddannelsen i dansk som andetsprog, vil der derfor blandt andet blive fastsat regler om, hvilke dokumenter der skal medsendes en ansøgning om godkendelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 4, at sager vedrørende vurdering af læreres kvalifikationer opnået i udlandet behandles af Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Kompetencen til at vurdere, om personer med lærerkvalifikationer opnået i udlandet kan undervise ved danskuddannelse for voksne udlændinge eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, vil således blive delegeret fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Styrelsen for Videregående Uddannelser bliver således kompetent myndighed for godkendelse af udenlandske undervisningskompetencer som lærer ved danskuddannelse for voksne udlændinge eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Det bemærkes, at anvendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer opnået i udlandet må forventes at være af begrænset relevans for at varetage danskundervisning i henhold til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Kompetencen til at vurdere de udenlandske kvalifikationer omfatter både personer, der er statsborgere i et EU-land, i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og i tredjelande. Styrelsen vurderes at besidde den fornødne erfaring og ekspertise på området.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil herefter skulle behandle ansøgninger fra personer med udenlandske uddannelser om, hvorvidt der kan dispenseres fra kvalifikationskravene, jf. § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 65 af 22. januar 2014 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Som beskrevet ovenfor er tredjelandsstatsborgere allerede omfattet af danskuddannelsesloven og de nugældende regler om mulighederne for at dispensere fra kvalifikationskravene. Styrelsen vil derfor skulle behandle ansøgninger både fra statsborgere i EU, i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, og i tredjelande.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, at Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelser efter stk. 4 ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed.
Klager over afgørelser om godkendelse af lærerkvalifikationer kan indbringes for den oprindeligt kompetente myndighed, dvs. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, medmindre klageadgangen er udtrykkeligt afskåret ved lov. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. indeholder ikke regler om afskæring af klageadgang for afgørelser om godkendelse af udenlandske uddannelser.
Det foreslås, at adgangen til at klage til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet over Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelser om godkendelse af læreres kvalifikationer opnået i udlandet afskæres ved lov. Afskæringen af klageadgangen omfatter både realitets- og legalitetsprøvelsen af styrelsens afgørelser. Baggrunden herfor er, at sagkundskaben til og erfaringen med at vurdere udenlandske uddannelseskvalifikationer ligger i styrelsen, og at der er et velfungerende system til at behandle disse sager.
Idet udlændinge-, integrations- og boligministeren har det lovgivningsmæssige ansvar for styrelsens afgørelser på dette område, kan de konkrete afgørelser, som styrelsen træffer i henhold til stk. 4, heller ikke påklages til Uddannelses- og Forskningsministeriet uanset styrelsens ressortmæssige tilknytning hertil. I forhold til spørgsmålet om tilsyn fører udlændinge-, integrations- og boligministeriet tilsyn, i det omfang det følger af det lovgivningsmæssige ansvar på området, mens Uddannelses- og Forskningsministeriet fører tilsyn, i det omfang det følger af at være overordnet myndighed for styrelsens virksomhed.