Anerkendelsesloven § 17

Bestemmelsen i forslagets § 17, stk. 1, hvorefter Uddannelses- og Forskningsministeriet koordinerer gennemførelsen af anerkendelsesdirektivet, er en videreførelse af gældende lovs § 5, 1. led, Det fremgår heraf, at Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (nu Uddannelses- og Forskningsministeriet)) koordinerer gennemførelse af anerkendelsesdirektivet. Den foreslåede bestemmelse i § 17 søger gennemført direktivets artikel 56, stk. 3 og 4.

Hver medlemsstat skal således udpege en koordinator for de kompetente myndigheders virksomhed og underrette de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom, jf. direktivets artikel 56, stk. 4.

Hver medlemsstat udpeger en koordinator for de i stk. 1 omhandlede kompetente myndigheders virksomhed og underretter de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.

Koordinatorerne har til opgave:

– At fremme en ensartet gennemførelse af anerkendelsesdirektivet

– At indhente alle oplysninger af betydning for gennemførelsen af dette direktiv, herunder navnlig vedrørende betingelserne for adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i medlemslandene

– At behandle forslag om fælles uddannelsesrammer og fælles uddannelsestest

– At udveksle oplysninger og bedste praksis med henblik på at optimere den fortsatte faglige udvikling i medlemslandene

– At udveksle oplysninger og bedste praksis om anvendelsen af de udligningsforanstaltninger, der er omhandlet i direktivets artikel 14.

Styrelsen for Videregående Uddannelser er, jf. bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings (nu uddannelses- og forskningsministerens) beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, bemyndiget som koordinator for direktivet. Det er hensigten, at Styrelsen for Videregående Uddannelser fortsat skal varetage koordinatorfunktionen.

Bestemmelsen i forslagets stk. 2 er en videreførelse og en præcisering af den nugældende lovs § 5, 2. led, hvorefter ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (nu uddannelses- og forskningsministeren) fastsætter nærmere regler om anerkendelse af udenlandske uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på opfyldelse af direktivet.

Hjemlen i § 5 er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.

Den gældende bekendtgørelse indeholder de overordnede rammer og procedurer for anerkendelse efter den generelle ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser, automatisk anerkendelse på grundlag af erhvervserfaring, automatisk anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse, procedurer vedrørende etablering og midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhverv, erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i tredjelande af statsborger fra medlemslande og statsborgere fra tredjelande samt om koordinering af direktivet, kontaktpunktfunktionen m.v.

Med forslagets stk. 2 videreføres gældende ret med den sproglige præcisering, at der herunder er tale om rammer og procedurer for anerkendelse, støttecenter- og koordinatorfunktionen.

Der tænkes herved alene på regler om de overordnede rammer og procedurer for anerkendelse indenfor de ordninger, der gælder ifølge direktivet, samt herunder de overordnede rammer og procedurer, der gælder i forbindelse med udstedelsen af europæisk erhvervspas.

Der er ikke med den foreslåede bemyndigelse tænkt en ændring af bemyndigelsens omfang i forhold til den gældende bemyndigelse, og bemyndigelsen er ikke tænkt som en generel bemyndigelse til implementering af anerkendelsesdirektivet, men vil danne rammen for de regler og procedurer for anerkendelse, der specifikt skal fastsættes i reglerne for det enkelte lovregulerede erhverv.

Bekendtgørelsen vil således anvise de fælles grundlæggende regler og procedurer, der gælder ifølge direktivet, og som er forskellige for de forskellige anerkendelsesordninger, og vil anvise direktivets grundlæggende systematik i sagsbehandlingen af anerkendelsessager.

Bekendtgørelsen vil således i lighed med den gældende bekendtgørelse indeholde de overordnede rammer og procedurer for anerkendelse efter den generelle ordning for anerkendelse af uddannelsesbeviser, for den automatiske anerkendelse på grundlag af erhvervserfaring og for den automatiske anerkendelse på grundlag af fælles minimumsuddannelseskrav. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 5 for så vidt angår beskrivelsen af de forskellige ordninger for anerkendelse.

Bekendtgørelsen vil ligeledes, som den gældende bekendtgørelse, indeholde regler om proceduren vedrørende etablering og midlertidig og lejlighedsvis udøvelse af erhverv, herunder proceduren ved anmeldelse og forhåndskontrol samt proceduren ved anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer erhvervet i tredjelande af statsborgere fra medlemslande m.v.

Det forudsættes, at bekendtgørelsen suppleres med specifikke regler for det enkelte erhverv om, hvilken ordning erhvervet hører under, efter hvilke regler en ansøgning skal behandles, hvilke dokumenter der skal ledsage en ansøgning om etablering, om der er krav om anmeldelse for den midlertidige og lejlighedsvise udøvelse af en tjenesteydelse, om der er mulighed for forhåndskontrol, m.v.

Bekendtgørelsen vil tillige, som noget nyt, indeholde regler, som udfylder anerkendelsesdirektivets artikel 4 a – 4 d og Europa-Kommissionens gennemførelsesretsakt om proceduren for udstedelse af det europæiske erhvervspas, både for situationen som den danske kompetente myndighed, der sender et erhvervspas, og som myndighed, der modtager et erhvervspas. Der gælder således i medfør af disse retsakter bl.a. en række tidsfrister for myndighedernes behandling af ansøgninger om erhvervspas.

Der henvises til de specielle bemærkninger til § 6, for så vidt angår beskrivelsen af procedurer og tidsfrister m.v.

Tidsfristerne afhænger af, om der er tale om et europæisk erhvervspas til den faste etablering og erhverv med forhåndskontrol, eller om der er tale om et erhvervspas til den midlertidige og lejlighedsvise tjenesteydelse. Tidsfristerne er også afhængige af, om Danmark er hjemland eller værtsland for en ansøgning.

IMI-systemet er således opbygget, at en række i direktivet stillede krav til de kompetente myndigheders sagsbehandlingstider indfries gennem automatiske funktioner i systemet, hvis de kompetente myndigheder forholder sig passive. De automatiske funktioner i IMI kommer til udtryk ved, at IMI-systemet f.eks. automatisk udsteder erhvervspasset på vegne af den kompetente myndighed i værtsmedlemslandet, hvis denne f.eks. ikke har truffet en afgørelse indenfor den i direktivet fastsatte frist (stiltiende accept). Det vil fremgå af erhvervspasset, at dette er blevet udstedt på baggrund af stiltiende accept.

Bekendtgørelsen vil endvidere indeholde regler om behandling af og adgang til oplysninger vedrørende det europæiske erhvervspas, der følger af direktivets artikel 4 e, om de kompetente myndigheders ajourføring af europæisk erhvervspas med oplysninger om disciplinære foranstaltninger eller strafferetlige sanktioner, som vedrører et forbud eller en begrænsning, og som har konsekvenser for erhvervspasindehaverens udøvelse af en virksomhed efter anerkendelsesdirektivet. Bekendtgørelsen vil tillige indeholde regler om sletning af oplysninger, som ikke længere er påkrævede, og om de kompetente myndigheders forpligtelser til underretning af indehaveren af det europæiske erhvervspas m.v.

Bekendtgørelsen vil tillige indeholde regler om koordinatorfunktionen, jf. stk. 1, og støttecenterfunktionen, som fastlagt i direktivets artikel 57 b.

Hvert medlemsland skal således efter denne bestemmelse senest den 18. januar 2016 udpege et støttecenter, der har til opgave at give borgere såvel som støttecentre i andre medlemsstater vejledning i anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i henhold til dette direktiv, særlig oplysninger om national lovgivning om erhvervsudøvelse, sociallovgivning og, hvis det er relevant, fagetiske regler.

Styrelsen for Videregående Uddannelser er, jf. bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings (nu uddannelses- og forskningsministerens) beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, bemyndiget som kontaktpunkt for direktivet.

Det er hensigten, at Styrelsen for Videregående Uddannelser fortsat skal varetage kontaktpunktfunktionen, der i det reviderede anerkendelsesdirektiv benævnes ”støttecenter”.

De kompetente myndigheder i Danmark har pligt til i fuld udstrækning at samarbejde med støttecentret her i landet, og hvor det er relevant, i hjemlandet og efter disses anmodning levere alle relevante oplysninger om enkeltsager til sådanne støttecentre under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne i medfør af direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF, jf. lovforslagets § 14.

Støttecentret i Danmark bistår borgerne, når de ønsker at udøve de rettigheder, der følger af direktivet, i samarbejde med støttecentrene i borgernes hjemland og de kompetente myndigheder og kvikskranken i Danmark.

Bestemmelsen i forslagets stk. 3, nr. 1 og 2, er en videreførelse af den gældende lovs § 7 a, hvorefter økonomi- og erhvervsministeren (nu erhvervs- og vækstministeren) kan fastsætte nærmere regler om prøver og attestation af eksamensbeviser for bygningskonstruktører og attestation af arkitekters eksamensbeviser, certifikater og uddannelsesbeviser.

Bemyndigelsen er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1134 af 27. november 2008 om anerkendelse af eksamensbeviser på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv. Det fremgår her, at en række udenlandske eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet skal anerkendes på lige fod med eksamensbeviser, som er udstedt her i landet. Herudover fremgår det, hvilke danske eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet der anses for dokumentation for anerkendte arkitektuddannelser. Det er hensigten at videreføre de i bekendtgørelsen fastsatte regler.

Arkitekterhvervet hører under anerkendelsesdirektivets regler om automatisk anerkendelse på baggrund af mindstekrav til uddannelse, jf. direktivets artikel 46-49.

Danske arkitekter, der ønsker at arbejde i et EU-land, i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller i et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, anerkendes i øvrigt automatisk efter anerkendelsesdirektivets artikel 46, jf. direktivets bilag V. 7.

Reglerne i direktivets artikel 49 indebærer, at medlemsstaterne skal anerkende nærmere angivne uddannelsesbeviser for arkitekter, selvom de ikke opfylder mindstekravene i direktivet. Medlemslandene anerkender bl.a. udstedte eksamensbeviser for bygningskonstruktører fra de byggetekniske højskoler, hvis uddannelsen er påbegyndt senest i løbet af det akademiske år 1987/1988. Eksamensbeviset skal være ledsaget af en attest fra den kompetente myndighed om, at den pågældende har virket som arkitekt i mindst seks år og har bestået en prøve med henblik på at blive ligestillet med arkitekter, der har eksamensbeviser fra arkitektskolerne.

Med hjemlen i lovforslagets § 17, stk. 3, nr. 1 og 2, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om prøvens form og indhold samt attestation af eksamensbeviserne, certifikater m.v. Endvidere kan fastsættes regler om, for hvilken instans prøven skal aflægges.

Bemyndigelsen er i dag udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1134 af 27. november 2008 om anerkendelse af eksamensbeviser på arkitektområdet, der er udstedt i et EU-land, i et EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af et lovreguleret erhverv. Det fremgår her, at en række udenlandske eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet skal anerkendes på lige fod med eksamensbeviser, som er udstedt her i landet. Herudover fremgår det, hvilke danske eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser på arkitekturområdet der anses for dokumentation for anerkendte arkitektuddannelser. Det er hensigten at videreføre de i bekendtgørelsen fastsatte regler.

Med den foreslåede hjemmel i lovforslagets § 17, stk. 3, nr. 3, som er ny, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om dokumentation for arkitekters erhvervserfaring. Formålet med forslaget er at skabe hjemmel til at sikre, at danske arkitekter kan opnå dokumentation for erhvervserfaring i forbindelse med anerkendelse i tredjelande, hvor dette kræves i henhold til aftaler indgået mellem EU og disse tredjelande. Eksempelvis er der i frihandelsaftalen (Comprehensive Economic and Trade Agreement), mellem EU og Canada, der er blevet færdigforhandlet i 2014 og forventes ratificeret i løbet af efteråret 2015, fastsat et krav om dokumentation for 5 års erhvervserfaring.