Anerkendelsesloven § 14

Efter bestemmelsen i stk. 1, der er ny, foreslås, at Uddannelses- og Forskningsministeriet kan indhente oplysninger, når det har relevans for varetagelsen af koordinator- og støttecenterrollen og for administrationen af anerkendelsesdirektivet, jf. direktivets artikel 56, stk. 4, og artikel 57 b.

Der kan således opstå situationer, hvor Styrelsen for Videregående Uddannelser, der tænkes bemyndiget hertil, ad hoc har brug for oplysninger m.v. for at kunne varetage koordinator- og støttecenterfunktionen, og som ikke umiddelbart falder ind under de statistiske årlige indberetninger og de løbende indberetninger, jf. forslagets § 13.

Styrelsen for Videregående Uddannelser er, jf. bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings (nu uddannelses- og forskningsministerens) beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, bemyndiget til at udøve uddannelses- og forskningsministerens beføjelser vedrørende lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.

Med forslaget tænkes der bl.a. på indhentelse af oplysninger fra en organisation, som her i landet er bemyndiget som kompetent myndighed for et givent erhverv, f.eks. Ingeniørforeningen i Danmark, eller en organisation, som fra dansk side repræsenterer et område i EU-sammenhæng, f.eks. Den Danske Skiskole. Der tænkes endvidere på indhentning af oplysninger fra arkitektskoler og arkitektorganisationer om løbende faglig udvikling, jf. direktivets artikel 22, litra b.

Der kan tillige være tale om tilfælde vedrørende indhentning af oplysninger fra en dansk uddannelsesinstitution med henblik på verificering af ægthed af et uddannelsesdokument udstedt af uddannelsesinstitutionen med henblik på videregivelse, jf. forslagets § 15, stk. 1.

Hvor der ikke er tale om et lovreguleret erhverv her i landet, og der ikke er en kompetent myndighed for erhvervet, optræder styrelsen i sin egenskab af støttecenter som den myndighed, der kan afklare spørgsmål af den ovennævnte karakter, som kommer fra en kompetent myndighed i et andet medlemsland, hvor erhvervet er lovreguleret.

Der kan f.eks. være tale om, at en kompetent myndighed fra et andet medlemsland forespørger, om et bestemt uddannelsesbevis er udstedt af en given uddannelsesinstitution, eller om indholdet af beviset er korrekt.

Indsamlingen af oplysninger vil skulle ske indenfor persondatalovens rammer. Det bemærkes i den forbindelse, at de oplysninger, som styrelsen modtager fra en institution, eksempelvis kan være oplysninger om, at den studerende ikke har gået på institutionen. Sådanne oplysninger må som udgangspunkt anses for at være omfattet af persondatalovens § 6. Derimod må eksempelvis oplysninger, der afslører, at en person har forfalsket sit eksamensbevis, efter omstændighederne anses for omfattet af persondatalovens § 8.

Bestemmelsen i stk. 2 der er ny, gennemfører artikel 59 i det reviderede anerkendelsesdirektiv om den såkaldte transparensøvelse, som er igangsat, og som er under gennemførelse her i landet, og som indarbejdes i lovforslaget.

Transparensøvelsen indebærer, at alle medlemslande kortlægger egne gældende lovkrav til udøvelse af lovregulerede erhverv i forhold til kravene om diskriminationsforbud, nødvendighed og proportionalitet samt kravet om begrundelse i et tvingende alment hensyn. Kortlægningen skal munde ud i nationale handlingsplaner for dereguleret adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv, når det er muligt, samt i øvrigt i forenklede og moderniserede regler om adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv.

Vedkommende minister skal således gennemgå nye regler samt regler, som er blevet ophævet eller lempet, og som begrænser adgangen til et erhverv eller udøvelsen heraf, ud fra følgende objektive kriterier, jf. direktivets artikel 59, stk. 3:

– Diskriminationsforbud, hvilket vil sige, at der ikke må forskelsbehandles på baggrund af nationalitet – hverken direkte (nationalitetskrav) eller indirekte (f.eks. bopælskrav).

– Nødvendighed, hvilket vil sige, at en ordning eller et krav skal kunne begrundes med et tvingende alment hensyn.

– Proportionalitet, hvilket vil sige, at det skal undersøges, om tilladelsesordningen (f.eks. en autorisation) er egnet til og står mål med det bestemte beskyttelseshensyn, og om formålet med reguleringen kan opnås på en mindre indgribende måde.

Oplysningerne skal meddeles Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vedkommende minister meddeler herunder ligeledes, hvilke erhverv der i sektorlovgivningen er begrænset adgang til ved forudgående kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, og begrundelsen herfor.

Det er Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. bekendtgørelse nr. 1411 af 16. december 2009 om delegation af ministeren for videnskab, teknologi og udviklings (nu uddannelses- og forskningsministerens) beføjelser i lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark, som forstår transparensøvelsen.

Styrelsen for Videregående Uddannelser indberetter, som led i sin koordinatorfunktion, oplysningerne til Europa-Kommissionen, jf. direktivets artikel 59, stk. 2.

Med bestemmelsen i forslagets stk. 3, der er ny, foreslås, at uddannelses- og forskningsministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse med henblik på opfyldelsen af forpligtelsen til at oplyse Europa-Kommissionen om nye regler eller regler, som er blevet fjernet eller lempet, i det retssystem, der begrænser adgangen til et erhverv eller udøvelsen heraf. Der skal således løbende ske en vurdering af reglerne for det enkelte erhverv, hvorvidt der til reguleringen kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud, offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemslandene og ikke mindst proportionalitet, jf. stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.10.

Til kapitel 10

Administrativt samarbejde m.v.