Vejledning til bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel

Kapitel 5 – Specifik information om aftalevilkår og finansielle instrumenter

§ 10. Oplysninger om vilkår

Stk. 1 angiver, at en værdipapirhandler senest ved indgåelsen af en aftale med en detailkunde eller ved leveringen af tjenesteydelsen, hvis dette tidspunkt ligger forud, skal oplyse detailkunden om vilkårene for aftalen. I praksis vil værdipapirhandleren ikke levere en tjenesteydelse, uden at der er indgået en aftale, herunder en mundtlig aftale. Ved aftale i denne bestemmelse forstås derfor den basisaftale, som værdipapirhandleren skal indgå i henhold til bekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Ved levering af en tjenesteydelse forstås i forbindelse med værdipapirhandel med realkreditobligationer, hvor værdipapirhandlen sker i tilknytning til og som forudsætning for udførelse af kunders realkreditforretninger, udbetaling af lånet. Værdipapirhandlerne opfylder derved bestemmelsens 3. pkt., hvis kunden får de anførte oplysninger senest samtidig med udbetalingen af lånet.

Når værdipapirhandleren skal vurdere, hvad der er det seneste leveringstidspunkt, skal værdipapirhandleren i lyset af, hvor hastende situationen er, og hvor meget tid kunden skal bruge for at kunne forstå og reagere na de givne oplysninger, tage højde for kundens behov for at sætte sig ind i aftalevilkårene, før kunden træffer beslutning om at investere. En kunde kan forventes at have et mindre behov for at gennemgå oplysninger om et enkelt eller standardiseret produkt eller en tjenesteydelse eller et produkt/tjenesteydelse af en type, som kunden tidligere har erhvervet, end oplysninger om et kompleks eller ubekendt produkt/tjenesteydelse

Bestemmelsen finder kun anvendelse na detailkunder.

En række aftaler indgås na en sådan måde, at det ikke er muligt for værdipapirhandleren at opfylde de tidsfrister, der følger af stk. 1. Stk. 2 giver derfor mulighed for, at de i stk. 1 opregnede oplysninger kan gives til kunden efter aftalens indgåelse, eller når værdipapirhandleren er begyndt at opfylde aftalen, hvis aftalen er indgået na en af de to følgende måder:

1. Aftalen er indgået ved brug af fjernkommunikation na detailkundens anmodning. Fjernkommunikation vil sige kommunikation, der foregår, uden at forbrugeren og den erhvervsdrivende mødes fysisk. Begrebet svarer til begrebet i forbrugeraftalelovens § 4, nr. 1.

2. Aftalen er indgået ved brug af taletelefoni i overensstemmelse med § 11, stk. 2, i lov om visse forbrugeraftaler. Taletelefoni er telefonisk henvendelse.

Stk. 4. I langvarige kundeforhold, som der f.eks. er tale om na realkreditområdet, giver bestemmelsen mulighed for, at selskabet med passende mellemrum orienterer kunden om væsentlige ændringer i vilkårene, f.eks. ved fremsendelse af de reviderede betingelser.

§ 11. Oplysninger om værdipapirhandleren til detailkunder

Bestemmelsen pålægger værdipapirhandleren at give en række oplysninger om sin virksomhed til detailkunder. Oplysningerne skal gives, når det er relevant. Det er værdipapirhandlerens skøn, hvornår det er relevant at give oplysningerne efter bestemmelsen. Det vil altid være relevant at give oplysningerne til en ny detailkunde eller for eksisterende kunder, når der sker væsentlige ændringer i forholdet mellem værdipapirhandleren og kunden. Ifølge stk. 1, nr. 6) skal værdipapirhandleren, når det er relevant, give en beskrivelse af værdipapirhandlerens politik vedrørende interessekonflikter til detailkunder.

Pligten til at udarbejde en interessekonfliktpolitik er fastsat i § 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Hvis værdipapirhandleren har indrettet sin virksomhed na en sådan måde, at der ikke kan identificeres interessekonflikter, kan denne oplysning gives i de almindelige forretningsbetingelser.

Formålet med stk. 3 er at give kunden en mulighed for at evaluere og sammenligne værdipapirhandlerens resultater. Den anvendte metode til evaluering og sammenligning kan for eksempel være et benchmark, men der er ikke krav herom.

§ 12. Oplysninger om finansielle instrumenter

Ved etablering af et nyt kundeforhold vil det i forhold til en detailkunde typisk være relevant at give kunden en generel beskrivelse af de finansielle instrumenters art eller den foreslåede investeringsstrategi og de dermed forbundne risici. Beskrivelsen skal omfatte de finansielle instrumenter, som kunden efterspørger. Hvis kunden for eksempel ønsker at handle aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser, er det alene disse finansielle instrumenter, der skal beskrives, hvorimod det ikke er relevant at beskrive forskellige typer af derivater. Jo mere sofistikeret et produkt er, jo større krav stilles der til beskrivelsen af dette.

Prospekter i stk. 2 er prospekter efter bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel na et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over 2.500.000 euro.

§ 13. Opbevaring og udlån af finansielle instrumenter

Oplysningerne, der skal gives efter bestemmelsen skal gives til detailkunder. Oplysningerne skal gives i det omfang, det er relevant. Det er værdipapirhandlerens skøn at vurdere, hvornår det er relevant at give oplysningerne efter bestemmelsen.

Stk. 1 angiver, at værdipapirhandleren skal give detailkunden de i nr. 1-3 angivne oplysninger, hvis kundens finansielle instrumenter eller midler - såsom indestående na fx en afkastkonto - opbevares af tredjemand na værdipapirhandlerens vegne.

Opbevaring af værdipapirer og midler er reguleret i bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af en virksomhed som værdipapirhandler §§ 11-15.

Stk. 2 relaterer sig til opbevaring af en detailkundes finansielle instrumenter og midler na et samledepot.

§ 14. Prisoplysninger

Bestemmelsen i sammenhæng med § 5 indebærer, at værdipapirhandleren ikke i sine almindelige forretningsvilkår, anvendte standardvilkår eller dokumenter må forbeholde sig en vilkårlig ret til at ændre gebyrklausuler. Kunden skal således tydeligt oplyses om, hvilke omstændigheder eller typer af omstændigheder, der kan udløse ændringer.

§ 15. Prospekter og central investorinformation

Ved markedsføring forstås enhver aktivitet værdipapirhandleren foretager overfor kunden med henblik na handel. Undtaget herfra er den situation, hvor kunden na eget initiativ henvender sig for at handle og, hvor værdipapirhandleren kun fungerer som distributionsled.

Pligten til at udlevere dokumentet med central investorinformation påhviler både en værdipapirhandler, der formidler handlen med den relevante andel, investeringsforvaltningsselskaber uden tilladelse som værdipapirhandler i medfør af lov om finansiel virksomhed § 10, stk. 2, og de foreninger, der har direkte kontakt med detailkunden uden mellemkomst af en værdipapirhandler.

Værdipapirhandleren er endvidere undtaget fra pligten i stk. 2 til at tilbyde en detailkunde den centrale investorinformation, når detailkunden na eget initiativ henvender sig for at handle andele i en bestemt investeringsforeningsafdeling, kunden ikke får nogle anbefalinger fra værdipapirhandleren og værdipapirhandleren ikke har en formidlingsaftale med den pågældende investeringsforening. En værdipapirhandler er således ikke forpligtet til at have central investorinformation liggende na alle investeringsforeningsbeviser, som vedkommende kan udføre ordrer na. Værdipapirhandlere er dog altid forpligtet til at udlevere den centrale investorinformation for investeringsforeningsbeviser, som vedkommende selv tilbyder sine detailkunder.

En detailkunde kan jf. § 3 vælge at modtage den centrale investorinformation na et andet varigt medium end papir, når leveringen af informationen er hensigtsmæssig i forhold til den måde, hvorpå forretningerne mellem værdipapirhandleren og kunden udføres. Efter bemærkningerne til bestemmelsens stk. 2, nr. 2) har en eksisterende detailkunde accepteret, at oplysningerne gives na et andet varigt medium end papir, hvis detailkunden og værdipapirhandleren allerede kommunikerer na andet end papir, fx elektronisk.

Hvis den centrale investorinformation gives via en henvisning til en hjemmeside, skal denne henvisning være direkte til dokumentet med central investorinformation for den forening, der handles andele i. Af hensyn til branchens mulighed for at tilpasse deres IT-systemer til at levere den direkte henvisning til dokumentet med central investorinformation, træder kravet om direkte henvisning først i kraft den 1. januar 2012.

Overtrædelse af bestemmelsens stk. 1-3 straffes med bøde.