Lovguiden Logo
Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv)›§ 2
Gældende

LOV nr 1322 af 20/11/2025

Justitsministeriet

Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv) § 2

I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1420 af 2. december 2024, som ændret ved § 7 i lov nr. 1669 af 30. december 2024 og § 1 i lov nr. 558 af 27. maj 2025, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF, EU-Tidende, L af 30. oktober 2023«.

2. I overskriften før § 11 a indsættes efter »forbrugslånsvirksomheder«: »og krav til markedsføring af kreditaftaler og kreditprodukter«.

3. Efter § 11 b indsættes før overskriften før § 12:

»§ 11 c. Markedsføring af kreditaftaler til forbrugere skal ske på en rimelig, entydig og ikke vildledende måde. Markedsføringen må ikke anvende en ordlyd, der kan give forbrugeren forkerte forventninger om kredittens tilgængelighed eller omkostninger eller til det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren.

§ 11 d. Markedsføring af kreditprodukter til forbrugere må ikke følgende:

  1. Tilskynde forbrugere til at søge om kredit ved at antyde, at kredit vil forbedre disse forbrugeres finansielle situation.

  2. Oplyse, at udestående kreditaftaler eller registreret kredit i databaser har meget lidt eller ingen indflydelse på vurderingen af en kreditansøgning.

  3. Fejlagtigt antyde, at kredit fører til en stigning i de finansielle ressourcer, udgør en erstatning for opsparing eller kan øge en forbrugers levestandard.

  4. Fremhæve, hvor nemt eller hurtigt der kan opnås kredit.«

4. I § 18 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»Markedsføring af kreditaftaler til forbrugere, som ikke er omfattet af § 19, skal indeholde en klar og tydelig advarsel for at gøre forbrugerne opmærksomme på, at der er omkostninger forbundet med at opnå kredit. Ordlyden »Advarsel! Det koster penge at låne penge« eller tilsvarende ordlyd skal anvendes.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

5. I § 18, stk. 1, der bliver stk. 2, ændres »over for forbrugere« til: »til forbrugere«.

6. I § 18, stk. 1, nr. 1, der bliver stk. 2, nr. 1, ændres »begge, og« til: »begge dele, og nærmere«.

7. I § 18, stk. 1, nr. 5, der bliver stk. 2, nr. 5, ændres »en specifik vare eller tjenesteydelse« til: »specifikke varer eller tjenesteydelser«.

8. § 18, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Standardoplysningerne, jf. stk. 2, skal være letlæselige eller kunne høres tydeligt, alt efter hvad der er relevant, og være tilpasset de tekniske begrænsninger ved det medie, der anvendes til markedsføring. Standardoplysningerne skal angives klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel. I særlige og begrundede tilfælde, hvor det medie, der anvendes til at formidle standardoplysningerne, ikke gør det muligt at vise oplysningerne visuelt, finder stk. 2, nr. 5 og 6, ikke anvendelse.

Stk. 4. Er indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå den på de annoncerede vilkår og betingelser, og kan omkostningerne ved denne tjeneste ikke beregnes på forhånd, skal standardoplysningerne som omhandlet i stk. 2 klart, kort og på en fremtrædende måde præcisere forpligtelsen til at indgå den pågældende aftale.

Stk. 5. I særlige og begrundede tilfælde, hvor det elektroniske medie, der anvendes til at formidle standardoplysningerne som omhandlet i stk. 2, ikke gør det muligt at vise disse oplysninger på en fremtrædende og klar måde, skal forbrugeren have adgang til oplysningerne efter stk. 2, nr. 5 og 6, ved at klikke, scrolle eller swipe.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

9. I § 37, stk. 3, indsættes efter »§ 11 b, stk. 1,«: »§§ 11 c og 11 d,«.

Detaljer

Forarbejder til Lov om ændring af lov om kreditaftaler, lov om markedsføring, lov om forbrugslånsvirksomheder og forskellige andre love (Gennemførelse af det reviderede forbrugerkreditdirektiv) § 2

Til nr. 1

Fodnoten til lov om markedsførings (markedsføringsloven) titel angiver, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66.

Det foreslås at ændre fodnoten til lovens titel således, at »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66« ændres til »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/2225 af 18. oktober 2023 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af direktiv 2008/48/EF, EU-Tidende, L af 30. oktober 2023«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det vil fremgå af fodnoten til lovens titel, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører forbrugerkreditdirektivet i stedet for 2008-direktivet. Det skyldes, at 2008-direktivet ophæves ved forbrugerkreditdirektivet.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 48, stk. 1, 3. afsnit, hvorefter de nationale love og bestemmelser, der gennemfører forbrugerkreditdirektivet, ved vedtagelse eller offentliggørelse skal indeholde en henvisning til direktivet.

Til nr. 2

Markedsføringslovens kapitel 3 indeholder regler om særlige markedsføringsformer. Kapitlet indeholder bl.a. bestemmelser om forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder, jf. markedsføringslovens §§ 11 a og 11 b.

Det foreslås at ændre overskriften før § 11 a, hvorefter der efter »forbrugslånsvirksomheder« indsættes »samt krav til markedsføring af kreditaftaler og kreditprodukter«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 3, hvor der foreslås indsat en ny §§ 11 c og 11 d i markedsføringsloven.

Til nr. 3

(Til § 11 c)

Markedsføringsloven indeholder ikke specifikke bestemmelser om forbud mod vildledning i forbindelse med markedsføring af kreditaftaler.

Markedsføringslovens §§ 5 og 6 indeholder forbud mod vildledende handlinger og udeladelser, der gælder på tværs af sektorer og for alle produkter.

Det følger af markedsføringslovens § 5, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.

Det følger videre af § 6, at erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde. Efter markedsføringslovens § 8 er det en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 5 og 6, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den pågældende handelspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.

Det foreslås at indsætte en ny § 11 c, hvorefter markedsføring af kreditaftaler til forbrugere skal ske på en rimelig, entydig og ikke vildledende måde. Markedsføring må ikke anvende en ordlyd, der kan give forbrugeren forkerte forventninger om kredittens tilgængelighed, omkostninger eller til det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at beskytte forbrugere mod urimelig og vildledende handelspraksis, navnlig med hensyn til oplysninger fra en kreditgiver eller kreditformidler og dermed undgå, at forbrugere indgår i kreditaftaler for hastigt.

Det vil ikke være en betingelse for, at der er handlet i strid med den foreslåede bestemmelse, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den pågældende handelspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.

I overensstemmelse med forbrugerkreditdirektivets præambelbetragtning 32 vil markedsføringslovens §§ 5 og 6 fortsat finde anvendelse på kreditaftaler og fungere som et ”sikkerhedsnet”, der sikrer, at der kan opretholdes et højt forbrugerbeskyttelsesniveau mod urimelig handelspraksis i alle sektorer.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 7. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

(Til § 11 d)

Markedsføringslovens §§ 11 a og 11 b indeholder forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder. Markedsføringsloven indeholder dog ikke specifikke forbud mod markedsføring af kreditprodukter.

Det følger af § 11 a, at markedsføring af kreditaftaler til forbrugere er forbudt, såfremt forbrugslånsvirksomheden udbyder forbrugerkredit med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover. Der gælder dog visse undtagelser hertil, jf. § 11 a, stk. 2 og 3.

Det følger af § 11 b, at enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af spil eller spiludbydere er forbudt. Der gælder dog visse undtagelse hertil, jf. § 11 b, stk. 2-4.

Det foreslås at indsætte en ny § 11 d, der oplister en række former for markedsføring af kreditprodukter, der er forbudt.

Det foreslås i nr. 1, at markedsføring af kreditprodukter ikke må tilskynde forbrugere til at søge om kredit ved at antyde, at kredit vil forbedre disse forbrugeres finansielle situation.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at forbrugere, der er havnet i en økonomisk svag situation, ikke opfordres til at søge om yderligere kredit i håbet om, at det vil kunne afhjælpe deres finansielle situation.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke være til hinder for, at en kreditgiver i forbindelse med en individuel rådgivning f.eks. rådgiver en kunde til at omlægge lån, hvorved kunden sparer penge.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 7, litra a. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i nr. 2, at markedsføring af kreditprodukter ikke må oplyse, at udestående kreditaftaler eller registreret kredit i databaser har meget lidt eller ingen indflydelse på vurderingen af en kreditansøgning.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at forbrugerens vanskelige økonomiske situation ikke udnyttes ved markedsføring af kreditprodukter, hvor det fejlagtigt oplyses, at oplysninger i f.eks. Ribers Kredit Information (RKI) ikke har betydning for vurderingen af kreditansøgningen.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 7, litra b. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i nr. 3, at markedsføring af kreditprodukter ikke fejlagtigt må antyde, at kredit fører til en stigning i de finansielle ressourcer, udgør en erstatning for opsparing eller kan øge en forbrugers levestandard.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at forbrugere, der er havnet i en økonomisk svag situation, ikke opfordres til at søge om yderligere kredit i håbet om, at det vil kunne afhjælpe deres finansielle situation.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 7, litra c. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i nr. 4, at markedsføring af kreditprodukter ikke må fremhæve, hvor hurtigt eller nemt der kan opnås kredit.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at hindre, at forbrugere tilskyndes til at søge kredit ved at anføre, at det er let eller hurtigt. En sådan markedsføring vil kunne friste til impulsiv låntagning, hvor forbrugeren ikke får overvejet sit lånebehov eller i øvrigt får undersøgt vilkårene for det pågældende lån. Der vil derfor kunne være risiko for, at forbrugeren ikke vil være i stand til at tilbagebetale lånet.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 8, litra a. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Markedsføringsloven indeholder ikke bestemmelser om, at markedsføring af kreditaftaler skal indeholde en advarsel.

Det foreslås at indsætte et nyt § 18, stk. 1, hvorefter markedsføring af kreditaftaler til forbrugere, som ikke er omfattet af § 19, skal indeholde en klar og tydelig advarsel for at gøre forbrugerne opmærksomme på, at der er omkostninger forbundet med at opnå kredit. Ordlyden ”Advarsel! Det koster penge at låne penge” eller tilsvarende ordlyd skal anvendes.

Formålet med bestemmelsen er at mindske tilfælde af uhensigtsmæssigt salg af kredit til forbrugere, der ikke har råd til den, og fremme bæredygtig långivning.

Advarslen vil skulle indgå i markedsføring af kreditaftaler, som ikke er boligkreditaftaler, og det vil således ikke være en forudsætning, at der i markedsføringen oplyses en rentesats eller talstørrelse vedrørende omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten.

Advarslen vil også skulle indgå i markedsføring af rente- og omkostningsfrie kreditaftaler. I forbindelse med markedsføring af rente- og omkostningsfrie kreditaftaler vil den erhvervsdrivende kunne vælge at uddybe, at det konkrete lån ikke påfører forbrugeren nogen form for omkostninger, såfremt forbrugeren betaler rettidigt og dermed ikke pådrager sig rykkergebyrer og renter i forbindelse med misligholdelse af lånet.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af markedsføringslovens § 18, stk. 1, at enhver markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, som ikke er omfattet af § 19, og som oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde en række standardoplysninger, som oplistes i nr. 1-6.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at ændre »over for forbrugere« til »til forbrugere«.

Der vil alene være tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd for at sikre overensstemmelse med markedsføringslovens §§ 11 a og b samt foreslåede §§ 11 c og d, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.

Til nr. 6

I markedsføringslovens § 18 oplistes hvilke standardoplysninger, der skal gives til forbrugerne, når der oplyses en rentesats eller talstørrelse vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, og hvordan de skal oplyses.

Det følger af § 18, stk. 1, nr. 1, at debitorrenten, herunder om den er fast eller variabel eller begge, skal oplyses, ligesom omkostninger, der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten, skal oplyses. Omkostningerne består bl.a. af renter, provision, afgifter og enhver anden form for honorar, som forbrugeren skal betale i forbindelse med kreditaftalen, og som kreditgiveren har kendskab til, bortset fra notarialgebyr.

Det foreslås i § 18, stk. 1, nr. 1, at ændre »begge, og« til »begge dele, og nærmere«.

Der vil alene være tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd for at sikre overensstemmelse med forbrugerkreditdirektivets ordlyd. Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 3, litra a.

Til nr. 7

I markedsføringslovens § 18 oplistes hvilke standardoplysninger, der skal gives til forbrugerne, når der oplyses en rentesats eller talstørrelse vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit.

Det følger af § 18, stk. 1, nr. 5, at kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse skal oplyses.

Det foreslås i § 18, stk. 1, nr. 5, at ændre »en specifik vare eller tjenesteydelse« til »specifikke varer eller tjenesteydelser«.

Der er alene tale om en sproglig ændring af bestemmelsens ordlyd for at sikre overensstemmelse med forbrugerkreditdirektivets ordlyd. Ændringen har ikke indholdsmæssig betydning.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 3, litra e.

Til nr. 8

I markedsføringslovens § 18 oplistes hvilke standardoplysninger, der skal gives til forbrugerne, når der oplyses en rentesats eller talstørrelse vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit.

Det følger af markedsføringslovens § 18, stk. 2, at standardoplysningerne efter stk. 1 skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel.

Det følger af markedsføringslovens § 18, stk. 3, at hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, herunder en forsikring, er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser og en sådan aftales omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også være oplyst klart, kort og på en fremtrædende måde sammen med de årlige omkostninger i procent (ÅOP).

Det foreslås at § 18, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes nyt stk. 3-5.

Der foreslås i stk. 3, 1. pkt., at standardoplysningerne, jf. stk. 2, skal være let læselige eller kunne høres tydeligt, alt efter hvad der er relevant, og være tilpasset de tekniske begrænsninger ved det medie, der anvendes til markedsføring.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at standardoplysningerne skal være let læselige og tilpasset for at tage hensyn til visse mediers tekniske begrænsninger, herunder mobiltelefoner.

Dette skal bidrage til, at standardoplysningerne kan sætte forbrugerne i stand til at sammenligne forskellige tilbud.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at standardoplysningerne skal angives klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at standardoplysningerne skal vises på forhånd og tydeligt, på en klar måde og i et engagerende format. Standardoplysningerne bør derudover være klart afgrænset fra eventuelle yderligere oplysninger vedrørende kreditaftalen.

Det vil afhænge af en konkret helhedsvurdering, om standardoplysningerne er tydelige og står på en fremtrædende måde. Standardoplysningerne må dog f.eks. ikke være skjult i markedsføringen eller være præsenteret på en uklar, uforståelig eller dobbelttydig måde.

Oplysningerne skal vises ved hjælp af et repræsentativt eksempel, der skal stå i selve markedsføringen. Hvad der vil være repræsentativt, vil afhænge af den pågældende markedsføring og den måde, markedsføringen er udformet på.

I overensstemmelse med forbrugerkreditdirektivets præambelbetragtning 33 bør det samlede kreditbeløb og den tilbagebetalingsperiode, som kreditgiveren har valgt til et sådant repræsentativt eksempel, så vidt muligt svare til karakteristikaene ved den kreditaftale, som kreditgiver markedsfører.

I det repræsentative eksempel må der ikke ske sammenblanding af øvrige oplysninger i markedsføringen. Oplysninger, som en virksomhed f.eks. er forpligtet til at give ifølge anden lovgivning, må derfor ikke stå i det repræsentative eksempel. Det vil f.eks. kunne være oplysninger om, hvilken energiklasse en bil tilhører, og hvor langt bilen kan køre på literen.

Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at i særlige og begrundede tilfælde, hvor det medie, der anvendes til at formidle standardoplysningerne, ikke gør det muligt at vise oplysningerne visuelt, finder stk. 2, nr. 5 og 6, ikke anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at mængden af offentliggjorte oplysninger i særlige og begrundede tilfælde kan begrænses, hvor det anvendte medie ikke gør det muligt visuelt at vise disse oplysninger, f.eks. radioreklamer.

Dette vil omfatte standardoplysninger om kontantprisen og størrelsen af en eventuel udbetaling, såfremt der er tale om kredit i form af henstand med betalingen for specifikke varer eller tjenesteydelser, samt oplysninger om det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og ydelsernes størrelse.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 3, 1. og 2. afsnit, samt stk. 4. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 4, at såfremt indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå den på de annoncerede vilkår og betingelser, og omkostningerne ved denne tjeneste ikke kan beregnes på forhånd, skal standardoplysningerne som omhandlet i stk. 2, klart, kort og på en fremtrædende måde præcisere forpligtelsen til at indgå den pågældende aftale.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det vil være et krav, at standardoplysningerne i stk. 2 klart, kort og på en fremtrædende måde præciserer forpligtelsen til at indgå den pågældende aftale om en accessorisk tjenesteydelse. Det vil i modsat fald kunne være en overtrædelse af stk. 3 og kan efter omstændighederne også være en overtrædelse af markedsføringslovens §§ 5 og 6.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 5. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 5, at forbrugeren i særlige og begrundede tilfælde, hvor det elektroniske medie, der anvendes til at formidle standardoplysningerne som omhandlet i stk. 2, ikke gør det muligt at vise disse oplysninger på en fremtrædende og klar måde, skal have adgang til oplysningerne efter stk. 2, nr. 5 og 6, ved at klikke, scrolle eller swipe.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en del af standardoplysningerne kan gives ved at klikke, scrolle eller swipe på digitale kanaler, hvis det elektroniske medie, der anvendes til at formidle standardoplysningerne, ikke gør det muligt at vise oplysningerne på en fremtrædende og klar måde.

De standardoplysninger, der kan gives adgang til ved at klikke, scrolle eller swipe, vil være oplysninger om kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling ved kredit i form af henstand med betalingen for specifikke varer eller tjenesteydelser, jf. stk. 2, nr. 5, og oplysninger om det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren, og ydelsernes størrelse, jf. stk. 2, nr. 6.

I overensstemmelse med forbrugerkreditdirektivets præambelbetragtning 33 bør forbrugeren, inden de får adgang til kredittilbud, dog forelægges alle de standardoplysninger, der skal indgå i markedsføring af kreditaftaler, også i tilfælde af at de klikker, scroller eller swiper. Standardoplysningerne skal også være klart afgrænset fra eventuelle yderligere oplysninger vedrørende kreditaftalen. Midlertidige salgsfremmende betingelser, såsom en lokkerente med en lavere debitorrente i de første måneder af kreditaftalen, bør klart identificeres som sådanne.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 8, stk. 6. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Det følger af markedsføringslovens § 37, stk. 3, at overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6 a og 6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b, stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 19, § 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtrædelse af § 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning.

Det foreslås i § 37, stk. 3, at indsætte »§§ 11 c og 11 d,« efter »§ 11 b, stk. 1,«.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at §§ 11 c og 11 d tilføjes i opregningen af de bestemmelser, hvis overtrædelse straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning.

Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 11 c og § 11 d vil være de fysiske og juridiske personer, herunder kreditgivere og kreditformidlere, der markedsfører kreditaftaler samt kreditprodukter.

I forbindelse med strafudmålingen vil der skulle lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 6.

De subjektive krav for at straffe en overtrædelse af markedsføringslovens § 11 a, stk. 1, og § 11 b, stk. 1, er uagtsomhed eller forsæt, jf. straffelovens § 19, 2. pkt. Efter straffelovens § 19, 2. pkt., er de pågældende straffebud anvendelige på andre lovovertrædelser, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det modsatte har særlig hjemmel.

Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og de angivne bødeniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 11.

Med den foreslåede bestemmelse gennemføres forbrugerkreditdirektivets artikel 44, der bl.a. fastsætter, at medlemsstaterne skal sørge for, at der findes tilstrækkelige og effektive midler til at sikre, at forbrugerkreditdirektivet overholdes.