Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 1083 af 21/08/2025

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse af lov om fleksydelse § 22a

En person er udelukket fra at få udbetalt fleksydelse i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og medlemmet for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:

  1. Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

  2. Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.

  3. Dagpenge efter barselsloven.

  4. Pension efter lov om social pension.

  5. Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

  6. Fleksydelse efter denne lov.

  7. Integrationsydelse, jf. den tidligere gældende § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, jf. de tidligere gældende §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, kontanthjælp efter §§ 16-20, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv socialpolitik.

  8. Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

  9. Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.

  10. Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fleksydelse § 22a

Til stk. 1

Fleksydelsen udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er søgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt.

Fleksydelse kan således først udbetales for måneden efter den måned, hvori lovens betingelser er opfyldt.

Til stk. 2

Reglerne om retten til folkepension er ændret, således at folkepensionsalderen er nedsat fra 67 til 65 år for personer, der er født efter den 1. juli 1939.

Til stk. 3

Fleksydelsen suspenderes under frihedsberøvelse ved dom eller administrativ afgørelse. Dermed sidestilles personer på fleksydelse med andre personer, der mister en arbejdsindtægt eller andre ydelser.