Lovguiden Logo
Historisk

LBK nr 650 af 09/06/2025

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 347

De finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver gælder dette tilsvarende for udenlandske kreditinstitutter og administrationsselskaber, der udøver virksomhed her i landet gennem etablering af filial eller udbud af finansielle tjenesteydelser.

Stk. 2. Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder, leverandører og underleverandører, der har afgivet oplysninger efter stk. 1, har pligt til hurtigst muligt at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis den finansielle virksomhed, holdingvirksomhed, leverandøren eller underleverandør efterfølgende konstaterer følgende:

  1. Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

  2. Oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende.

Stk. 3. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en finansiel virksomhed og dens filialer, en finansiel holdingvirksomhed eller en operatør af finansiel digital infrastruktur med henblik på indhentelse af oplysninger, herunder ved inspektioner.

Stk. 4. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelse af en finansiel virksomheds eller finansiel holdingvirksomheds økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse.

Stk. 5. Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 6. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en leverandør eller underleverandør med henblik på indhentelse af oplysninger om den outsourcede aktivitet.

Stk. 7. Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter stk. 1 og 3-5 til brug for de i § 354, stk. 6, nr. 23-34, nævnte myndigheder og organer.

Stk. 8. I tilfælde, hvor en koncern har et udenlandsk datterselskab, der er et kreditinstitut, og dette datterselskab ikke medtages i et konsolideret tilsyn efter artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, kan den kompetente myndighed i det land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvori kreditinstituttet eller investeringsselskabet er beliggende, anmode et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20 og 21, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, som er modervirksomhed for kreditinstituttet eller investeringsselskabet, om at fremlægge oplysninger, der gør det lettere for den kompetente myndighed at gennemføre tilsynet med kreditinstituttet eller investeringsselskabet.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 347

Bestemmelsen er en videreførelse en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen gennemføres herudover inden for rammerne af direktiver på det finansielle område, jf. bilag A. Forslaget til stk. 2, 2. pkt., er nyt.

Stk. 1 har til formål at præcisere, at Forbrugerombudsmanden har mulighed for at anlægge en civil sag, hvis en finansiel virksomhed ikke handler i overensstemmelse med god skik. Forbrugerombudsmanden kan efter markedsføringsloven anlægge forbudssager mod finansielle virksomheder på de områder, hvor økonomi- og erhvervsministeren ikke udsteder regler om god skik.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 344, stk. 2, fører Finanstilsynet tilsyn med regler om god skik udstedt af økonomi- og erhvervsministeren.

Forbrugerombudsmanden har mulighed for at gøre Finanstilsynet opmærksom på konkrete sager, ligesom han kan deltage i Det Finansielle Virksomhedsråds møder, når Finanstilsynet forelægger en sag af principiel eller vidtgående betydning for rådet. Ligeledes har Forbrugerombudsmanden mulighed for at gøre opmærksom på mere generelle forhold i den finansielle sektor som, han finder, er urimelige i forhold til forbrugerne.

Bestemmelsen sikrer, at Forbrugerombudsmanden kan indbringe en sag for domstolene, hvis han i særlige tilfælde måtte finde, at der er behov for et sådant skridt. Det kan for eksempel være tilfældet, hvor Finanstilsynet vælger ikke at tage en sag op, der af Forbrugerombudsmanden vurderes at være af principiel eller vidtgående betydning.

Forbrugerombudsmanden skal ikke behandle konkrete henvendelser fra forbrugere om overtrædelse af økonomi- og erhvervsministerens regler om god skik. Sådanne henvendelser skal behandles ved, at Forbrugerombudsmanden oversender henvendelserne til Finanstilsynet eller henviser forbrugeren til at indbringe sagen for et af de finansielle klagenævn, hvis der er tale om en konkret formueretlig tvist mellem forbrugere og en finansiel virksomhed. Derimod kan henvendelser fra forbrugere i lighed med oplysninger i pressen, udtalelser fra organisationer og rapporter om det finansielle område danne baggrund for Forbrugerombudsmandens vurdering af, om der bør anlægges en retssag.

Hvis Forbrugerombudsmanden vælger at anlægge en sag om god skik mod en finansiel virksomhed, skal det ske efter de regler, som gælder for sager anlagt af Forbrugerombudsmanden i medfør af markedsføringsloven. Det indebærer, at der vil være tale om sager, hvor retten kan nedlægge et forbud eller give et påbud, jf. markedsføringslovens § 13, stk. 1. En overtrædelse af et forbud eller et påbud meddelt af retten er strafbelagt i medfør af forslagets § 372, stk. 1, 3. pkt. Hertil kommer, at sagerne i lighed med andre sager anlagt af Forbrugerombudsmanden skal anlægges ved Sø- og Handelsretten, jf. markedsføringslovens § 14, stk. 1.

Stk. 2, 1. pkt., indeholder i overensstemmelse med gældende ret en regel om, at Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold udøvet i strid med kravet i lovforslagets § 43 om god skik. Påbud kan udstedes både overfor enkeltvirksomheder og sammenslutninger af sådanne.

Det følger af 2. pkt. , at Finanstilsynet kan foretage inspektionsbesøg i filialer af administrationsselskaber og investeringsselskaber for at undersøge, om disse filialer overholder lovens regler om god skik.

Under inspektioner i virksomheder, der er under Finanstilsynet tilsyn, jf. § 345, påses det blandt andet, at virksomhederne overholder lovens regler om god skik. Filialer af administrationsselskaber og investeringsselskaber er ikke omfattet af denne inspektionshjemmel. Disse selskaber er dog i henhold til UCITS-direktivet samt ISD-direktivet forpligtet til at overholde værtslandets normer, det vil sige, at de i Danmark skal overholde reglerne i § 43 om god skik. I overensstemmelse med direktiverne skal Finanstilsynet påse, at filialerne overholder god-skik regler, og tilsynet har derfor behov for en adgang til at gå på inspektionsbesøg i filialerne. Inspektionen adskiller sig fra de i § 345 nævnte inspektioner derved, at Finanstilsynets konstatering af mulige overtrædelser af god- skik regler først skal meddeles værtslandet med anmodning om at bringe det ulovlige forhold til ophør. Hvis filialen ikke tager de nødvendige skridt, skal hjemlansmyndigheden underrettes. Hjemlansmyndigheden har dernæst forpligtelsen til at reagere overfor filialen. skal meddeles hjemlandsmyndigheden, som har forpligtelsen til at reagere overfor filialen. Finanstilsynet er således som værtslandet udelukket forpligtet til at påse, om god-skik reglerne er overholdt.