Forarbejder til Lov om ændring af vandsektorloven, lov om vandforsyning m.v., lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og lov om kommuners afståelse af vandselskaber § 1

Til nr. 1

Forsyningssekretariatet er oprettet, da vandsektorloven blev indført, og er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Størstedelen af vandsektorloven administreres af Forsyningssekretariatet. Det er således fastsat i vandsektorlovens § 9, stk. 1, at Forsyningssekretariatet gennemfører benchmarking, fastsætter indtægtsramme, jf. § 6, og regnskabsmæssig kontrolramme, jf. § 6 a, og orienterer offentligheden om benchmarkingens resultater efter reglerne i kapitel 2 og 3. Ifølge vandsektorlovens § 9, stk. 2, varetager Forsyningssekretariatet indberetningsmyndighedens opgaver efter lov om kommuners afståelse af vandselskaber (stoploven). Forsyningssekretariatet er desuden tillagt opgaver i medfør af omkostningsbekendtgørelsen.

Forsyningssekretariatet er ifølge vandsektorlovens § 9, stk. 3, uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse.

I medfør af vandsektorlovens § 9, stk. 4, fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren regler om Forsyningssekretariatets virksomhed. Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 158 af 26. februar 2016 om Forsyningssekretariatets virksomhed.

Det foreslås, at »Forsyningssekretariatet« ændres til: »Vandsektortilsynet«, »Forsyningssekretariatets« ændres til: »Vandsektortilsynets«, og »Forsyningssekretariat« ændres til: »Vandsektortilsynet« overalt i loven.

Begrundelsen for forslaget er, at Forsyningssekretariat ikke er et dækkende navn, fordi Forsyningssekretariatet kun har opgaver vedrørende vandselskaber, og fordi opgaverne ikke er sekretariatsopgaver. Navnet giver desuden anledning til forveksling med Forsyningstilsynet, som varetager tilsynet med de øvrige forsyningsområder. Vandsektortilsynet vil være et mere dækkende navn.

Forslaget indebærer, at Forsyningssekretariatet ændrer navn til Vandsektortilsynet.

Navneændringen vil blive gennemført i de bekendtgørelser, hvor Forsyningssekretariatet er omtalt, når disse i øvrigt skal ændres eller nyudstedes. Indtil da vil Forsyningssekretariatet skulle forstås som Vandsektortilsynet.

Til nr. 2

Hovedparten af vandsektorlovens bestemmelser gælder kun for vandselskaber, som er omfattet af lovens § 2, stk. 1. Af vandsektorlovens § 2, stk. 5, fremgår, at visse bestemmelser i loven også gælder for andre vandselskaber. Imidlertid er der også visse bestemmelser i vandsektorloven, som regulerer andre end vandselskaber.

Af vandsektorlovens § 2, stk. 4, fremgår, at loven gælder for serviceselskaber, jf. § 19, stk. 2. Det fremgår dog af bemærkningerne til denne bestemmelse (som oprindelig var § 2, stk. 2), jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4652-4653, at dette ikke skal forstås sådan, at alle bestemmelser i loven gælder for serviceselskaber, men kun reglerne i § 19 om serviceselskaber. Der er derudover også bestemmelser i loven, som efter deres ordlyd gælder for kommunerne eller en forening oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21, uden at dette er nævnt i lovens § 2. I nærværende lovforslag foreslås der tillige bestemmelser, som vil gælde for vandselskabers koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med et vandselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, 36, 39, 47 og 49.

Det foreslås derfor, at vandsektorlovens § 2, stk. 4, nyaffattes, således at loven gælder for andre end vandselskaber, i det omfang det fremgår af lovens bestemmelser.

Forslaget tydeliggør, at bestemmelsen ikke afgrænser, hvilke bestemmelser i vandsektorloven der gælder for andre end vandselskaber, og hvem disse bestemmelser gælder for. Bestemmelsen skal således blot gøre opmærksom på, at lovens § 2, stk. 1, 2 og 5, ikke udtømmende angiver lovens anvendelsesområde, idet visse bestemmelser efter deres indhold gælder for andre end vandselskaber.

F.eks. fremgår det af vandsektorlovens § 19, stk. 2 og 3, at disse bestemmelser gælder for serviceselskaber, selv om disse ikke er vandselskaber, og af bl.a. §§ 15 og 16, at disse gælder for kommuner. I vandsektorlovens § 21 findes regler, som gælder for foreninger oprettet i medfør af bestemmelsen.

Ved lovforslaget foreslås det desuden at indsætte bestemmelser, som gælder vandselskabers koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med et vandselskab, jf. de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 19, stk. 8 og 10, og § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, 36, 39, 47 og 49. Den foreslåedes § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39 og 49, indeholder desuden regler, der gælder for foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21.

Den foreslåede nyaffattelse medfører ingen indholdsmæssig ændring af gældende ret.

Til nr. 3

Vandsektorlovens § 2, stk. 5, indeholder en angivelse af, hvilke bestemmelser i vandsektorloven der også gælder for vandselskaber, som ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 1. Det drejer sig hovedsagelig om de små vandselskaber med en årlig debiteret vandmængde på under 200.000 m3, som ikke er kommunalt ejet.

Det foreslås i vandsektorlovens § 2, stk. 5, at ændre bestemmelsens henvisning til vandsektorlovens § 4, stk. 4, til en henvisning til § 4, stk. 2 og 3, at ændre bestemmelsens henvisning til vandsektorlovens § 5, stk. 3, til en henvisning til § 5, stk. 2, og at indsætte en henvisning til vandsektorlovens § 16 og til det foreslåede kapitel 7 a.

Vandsektorlovens § 4 vedrører totaløkonomisk benchmarking af vandselskaber.

Den foreslåede ændring af henvisningen til vandsektorlovens § 4 er for det første en konsekvens af, at vandsektorlovens § 4, stk. 2, foreslås ophævet, hvorefter stk. 3 og 4 bliver stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

For det andet foreslås det med ændringen at indsætte en henvisning til § 4, stk. 3, der bliver stk. 2. Der er tale om rettelse af en fejl i den oprindelige vandsektorlov.

Vandsektorlovens § 4, stk. 3, der bliver stk. 2, vedrører adgang for vandselskaber, som ikke er omfattet af obligatorisk benchmarking, til frivilligt at deltage i benchmarkingen. Bestemmelsen gælder bl.a. vandselskaber, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1. Derfor bør stk. 3, der bliver stk. 2, nævnes i § 2, stk. 5. § 4, stk. 4, som allerede er nævnt i § 2, stk. 5, indeholder en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om den totaløkonomiske benchmarking, og disse regler kan både omfatte obligatorisk og frivillig benchmarking. Det fremgår af bemærkningerne til den oprindelige vandsektorlov, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4653, at hensigten har været at henvise til både stk. 3 og 4 i § 4. Ved indsættelse af stk. 3, der bliver stk. 2, i § 2, stk. 5, bringes bestemmelsen i overensstemmelse hermed.

Vandsektorlovens § 5 vedrører performancebenchmarking af vandselskaber.

Den foreslåede ændring af henvisningen til vandsektorlovens § 5 er en konsekvens af, at vandsektorlovens § 5, stk. 2, foreslås ophævet, hvorefter stk. 3 og 4 bliver stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Vandsektorlovens § 16, stk. 1 og 2, vedrører adgangen for kommunerne til at meddele garanti for lån, der optages af et vandselskab til finansiering af vandselskabets investeringsudgifter i hovedvirksomheden og spildevandsforsyningsselskabers finansiering af omkostninger til etablering af spildevandsanlæg i tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse i medfør af § 4, stk. 2, i spildevandsbetalingsloven. Ifølge § 16, stk. 3, skal kommunen opkræve et vederlag for meddelelse af lånegaranti, som skal fastsættes på markedsvilkår, og vandselskaber kan på baggrund af garantistillelsen optage lån hos og indgå leasingaftaler med KommuneKredit.

Hidtil har § 16 kun været gældende for de vandselskaber, der i øvrigt er omfattet af loven, jf. dennes § 2, stk. 1.

Dette har givet anledning til tvivl om, hvorvidt kommunerne også kan meddele lånegaranti til vandselskaber, som ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 1, og hvordan lånebekendtgørelsens regler skal fortolkes i forbindelse med to konkrete bestemmelser i bekendtgørelsens § 3, stk. 3, og § 12, stk. 4.

I 2009 blev vandsektorloven vedtaget (lov nr. 469 af 12. juni 2009). I sammenhæng hermed blev den daværende kommunale lånebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1097 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. af 19. november 2008) ændret, således at hjemlen til, at »investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand« var inkluderet i den automatiske låneadgang, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1, udgik.

I stedet blev der indsat en bestemmelse i § 3, stk. 3, hvorefter den del af lån optaget af vandselskaber i henhold til lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold til investeringsudgiften ved indvinding og distribution af brugsvand og investeringsudgiften ved kloakering og rensningsanlæg, samt garanti herfor, ikke henregnes til kommunens låntagning.

Begrundelsen for ændringen af den kommunale lånebekendtgørelse var således at sikre, at de lån, som vandselskaberne fremover skulle optage i stedet for kommunen, og eventuel garantistillelse i den forbindelse, ikke skulle henregnes til kommunens låntagning.

Med den afgrænsning af vandselskaber, der er i henhold til vandsektorloven, betyder henvisningen i lånebekendtgørelsens § 3, stk. 3, at små ikke kommunalt ejede selskaber, der ikke er omfattet af vandsektorloven, ikke er omfattet af lånebekendtgørelsens bestemmelse.

Samme problemstilling gør sig gældende i forhold til den nuværende § 12, stk. 4, der er indarbejdet i lånebekendtgørelsen ved bekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2013, hvorefter garantier for lån optaget af et vandselskab til formål omfattet af § 16 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold uanset stk. 1 kan meddeles for lån med løbetid op til 40 år for investeringsudgifter fra og med regnskabsåret 2013.

Dette har ligeledes den betydning, at de små ikke kommunalt ejede vandselskaber ikke er omfattet af bestemmelsen, da § 16 kun er gældende for de vandselskaber, der i øvrigt er omfattet af vandsektorloven, jf. dennes § 2, stk. 1.

Der er ikke noget i forarbejderne til vandsektorlovens § 16, som indicerer, at hensigten har været at ændre gældende ret i forhold til kommunernes adgang til at meddele lånegaranti til vandselskaber, som ikke er omfattet af vandsektorloven.

For at undgå tvivl om, hvorvidt kommunerne kan meddele lånegaranti også til disse selskaber, foreslås det at udvide anvendelsesområdet for § 16 til også at omfatte disse. Det betyder, at de betingelser for og retsvirkninger af en kommunal lånegaranti, som følger af § 16, stk. 3, vil gælde i forhold til vandselskaber, der ikke er omfattet af lovens § 2, stk. 1. De nævnte henvisninger i lånebekendtgørelsens regler vil dermed også omfatte de pågældende vandselskaber.

Udvidelsen af anvendelsesområdet for § 16 vurderes ikke indholdsmæssigt at ændre gældende ret, da reglerne i § 16 svarer til det, der må antages at følge af kommunalfuldmagtsreglerne i forhold til lånegaranti til en forsyningsvirksomhed.

Forslaget om, at det foreslåede kapitel 7 a, som vedrører oplysnings- og indberetningspligt og digital kommunikation, også skal gælde for vandselskaber, som ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, skyldes, at der kan være behov for, at Vandsektortilsynet kan afkræve disse selskaber oplysninger i forhold til Vandsektortilsynets administration af de bestemmelser i vandsektorloven, som gælder for disse selskaber. Endvidere kan der være behov for, at Vandsektortilsynet, hvis tilsynet bliver opmærksom på, at et selskab muligvis er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan indhente nærmere oplysninger fra selskabet.

Til nr. 4

Vandsektorlovens § 4, stk. 2, fastsætter, at vandselskaber, som er omfattet af kravet om totaløkonomisk benchmarking i § 4, stk. 1, skal indberette oplysninger om vandselskabets økonomiske forhold til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet i form af totaløkonomisk benchmarking.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 4, stk. 2, ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede kapitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 39.

Til nr. 5

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 4, stk. 4, 1. pkt., fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren regler om indhold og udformning af den totaløkonomiske benchmarking, herunder om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal registrere og indberette efter stk. 1 og 3, og om opgørelses- og målemetoder.

Det foreslås i vandsektorlovens § 4, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., at ændre »om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal registrere og indberette efter stk. 1 og 3, og« til: »kan ministeren fastsætte regler«.

Hermed ophæves den del af bemyndigelsen, der omhandler registrering og indberetning af oplysninger.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede kapitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 39.

Ændringen medfører desuden, at ministeren ikke længere skal, men kan fastsætte regler om opgørelses- og målemetoder for benchmarkingen. Det betyder, at ministeren fortsat vil kunne fastsætte konkrete krav til den metode, Vandsektortilsynet anvender til at benchmarke vandselskaberne, herunder opgørelses- og målemetoder. Som hidtil vil ministeren også kunne fastsætte, at Vandsektortilsynet fastsætter metoden, og ministeren vil kunne fastsætte procedurekrav i den forbindelse.

Det er foreløbig bl.a. hensigten at fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet skal fastsætte benchmarkingmetoden på baggrund af fagligt anerkendte principper, og at metoden skal tilstræbes at være neutral mellem drifts- og anlægsomkostninger.

Det er ved den første udmøntning endvidere bl.a. hensigten at fastsætte regler om, hvilke omkostninger der skal indgå i benchmarkingen, herunder at både omkostninger til drift og anlæg og finansieringsomkostninger skal indgå.

Det vil kunne fastsættes, at visse typer omkostninger skal indgå i benchmarkingen, selv om de holdes uden for indtægtsrammen eller ikke underlægges effektiviseringskrav. Det vil f.eks. kunne fastsættes, at omkostninger skal medtages i benchmarkingen, selv om der sker modregning, så indtægter fra den pågældende aktivitet kun medregnes ved kontrollen af, om selskabet har overholdt sin indtægtsramme, i det omfang de overstiger omkostningerne.

Det er desuden ved den første udmøntning hensigten at fastsætte, at den totaløkonomiske benchmarking skal omfatte selskabernes påvirkelige omkostninger, herunder drifts- og anlægsomkostninger. Disse sættes i forhold til sammenlignelige mål, der beskriver vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskabernes produktion, hvorved selskabernes økonomiske effektivitet estimeres.

I medfør af bestemmelsen vil der bl.a. på baggrund af analyser fra Vandsektortilsynet kunne fastsættes mere specifikke regler om indholdet af benchmarkingen, f.eks. om at parametre vedrørende forsyningssikkerhed og miljø skal indgå som et selvstændigt mål i benchmarkingmodellerne på linje med økonomisk effektivitet. Det er dog hensigten, at forsyningssikkerheds- eller miljøparametre ikke kommer til at indgå som selvstændigt mål ved den første udmøntning.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 4, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. fastsætter regler om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal registrere og indberette til Forsyningssekretariatet til brug for den totaløkonomiske benchmarking. Efter stk. 4, 2. pkt., kan ministeren fastsætte regler om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om frister for indberetning.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 4, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede kapitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39.

Til nr. 7

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 5, stk. 1, foretager miljøministeren årligt performancebenchmarking af vandselskaber, jf. vandsektorlovens § 2, stk. 1.

Vandsektorlovens § 3 omhandler undtagelse af vandselskaber fra visse bestemmelser i loven, hvis de i de seneste 3 år har haft en debiteret vandmængde på mindre end 200.000 m3 årligt eller ikke længere er kommunalt ejet. Det fremgår af bestemmelsen, at undtagelsen bl.a. omfatter hele kapitel 2 om benchmarking, dvs. §§ 4 og 5. Vandselskaber, som er omfattet af undtagelse efter § 3, kan deltage frivilligt i performancebenchmarkingen ligesom vandselskaber, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 5, stk. 3, der bliver stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, hvor det foreslås at ophæve det gældende § 5, stk. 2.

Vandsektorlovens § 3 a omhandler undtagelse af forbrugerejede vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, fra den økonomiske regulering, men bestemmelsen omfatter ikke undtagelse fra § 5 om performancebenchmarking.

Det foreslås, at der i vandsektorlovens § 5, stk. 1, indsættes en henvisning til undtagelse efter § 3, således at », jf. § 2, stk. 1« ændres til: »omfattet af § 2, stk. 1, som ikke er undtaget efter § 3«.

Der er tale om en præcisering, som foreslås af hensyn til en konsekvent affattelse, idet der i visse af de bestemmelser, som en undtagelse efter §§ 3 eller 3 a vedrører, allerede findes en henvisning til undtagelsesbestemmelserne.

Ændringen medfører ingen ændringer i retstilstanden.

Til nr. 8

Ifølge vandsektorlovens § 5, stk. 1, foretager miljøministeren årligt performancebenchmarking af vandselskaber, jf. § 2, stk. 1.

Det foreslås i vandsektorlovens § 5, stk. 1, at indsætte et 2. pkt., hvorefter performancebenchmarkingen omfatter forhold vedrørende miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed.

Forslaget er en præcisering af, hvad performancebenchmarkingen omfatter. Formuleringen svarer til det, vandselskaberne ifølge den gældende bestemmelse i § 5, stk. 2, skal give oplysninger om til brug for performancebenchmarkingen. Det gældende stk. 2 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Performancebenchmarkingen vil fortsat bestå i en sammenligning af udvalgte parametre, der ved hjælp af nøgletal beskriver vandselskabernes performance inden for miljø, sundhed, energi, klima og forsyningssikkerhed, og forslaget medfører således ikke nogen ændring af, hvad performancebenchmarkingen skal omfatte. Forslaget svarer således til gældende ret.

Til nr. 9

Ifølge vandsektorlovens § 5, stk. 2, skal vandselskaber indberette nødvendige oplysninger til brug for miljøministerens beregning af vandselskabernes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 5, stk. 2, ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede kapitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 10

Vandsektorlovens § 5, stk. 4, indeholder en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om performancebenchmarking. Ifølge stk. 4, 1. pkt., kan ministeren fastsætte regler om indhold og udformning af performancebenchmarking, herunder om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal indberette efter stk. 2 og 3.

Det foreslås at ændre vandsektorlovens § 5, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., således at bemyndigelsen ikke længere omfatter regler om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal indberette efter stk. 2 og 3, og regler om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om frister for indberetning.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede kapitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 1, 1. pkt., fastsætter Forsyningssekretariatet for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3 én indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter og én indtægtsramme for spildevandsforsyningsaktiviteter, jf. dog § 3.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, 2. pkt., at den enkelte indtægtsramme fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter.

Der er fastsat nærmere regler om fastsættelsen af indtægtsrammer i ØR-bekendtgørelsen.

Det foreslås at nyaffatte vandsektorlovens § 6, stk. 1.

Det foreslås, at § 6, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at Vandsektortilsynet for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde over 800.000 m3, som ikke er undtaget efter § 3, skal fastsætte én indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter og én indtægtsramme for spildevandsforsyningsaktiviteter med henblik på dækning af nødvendige og effektive omkostninger.

Den foreslåede nye affattelse af vandsektorlovens § 6, stk. 1, 1. pkt., tydeliggør, at indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af selskabernes nødvendige og effektive omkostninger. Der findes lignende formuleringer i andre forsyningslove, og det vurderes hensigtsmæssigt, at det fremgår tydeligt, at indtægtsrammen kun skal tage sigte på dækning af nødvendige og effektive omkostninger. Formuleringen indebærer ikke ændringer af gældende ret.

Nødvendige omkostninger skal forstås på samme måde som i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingslovens regler om, hvilke omkostninger et vandselskab lovligt kan takstfinansiere. Omkostningerne skal således være nødvendige for det pågældende vandselskabs almindelige forsyningsvirksomhed eller efter særlig hjemmel kunne indregnes i bidrag og takster. Der henvises til afsnit 3.3.1.1. i de almindelige bemærkninger, hvor der redegøres for vandforsyningslovens og spildevandsbetalingslovens betalingsregler, herunder hvile i sig selv-princippet, og til bemærkningerne til det foreslåede § 8, nr. 1, litra c, i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Nødvendige omkostninger omfatter også nødvendig forrentning af fremmedkapital, f.eks. betaling af renter og gebyrer m.v. på lån til nødvendige investeringer, der optages med henblik på en effektiv kapitalstruktur, herunder en hensigtsmæssig fordeling af egenkapital og fremmedkapital. Reglerne i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven om, hvilke omkostninger vandselskaberne kan takstfinansiere, indeholder derimod ikke mulighed for at opkræve takstmidler til forrentning af egenkapital, herunder indskudskapital. Til forskel fra bl.a. elnetreguleringen kan indtægtsrammen på vandområdet således ikke fastsættes med henblik på at dække forrentning af indskudskapital eller egenkapital i øvrigt. Der foreslås ikke ændring heraf.

Til forskel fra vandforsyningslovens og spildevandsbetalingslovens regler om, hvilke omkostninger et vandselskab lovligt kan takstfinansiere, skal indtægtsrammerne derudover tage sigte på kun at dække effektive omkostninger, hvilket er baggrunden for, at der er fastsat regler om effektiviseringskrav, jf. vandsektorlovens § 6, stk. 3-5.

Dette skal ikke forstås sådan, at alle afgørelser vedrørende indtægtsrammerne skal træffes med henblik på at sikre, at alene effektive omkostninger dækkes. Effektiviteten skal primært sikres gennem de stillede effektiviseringskrav. Vandsektortilsynet vil således ikke kunne give afslag på tillæg eller foretage fradrag med den begrundelse, at en omkostning ikke er effektiv, eller at vandselskabet har truffet andre valg vedrørende selskabsdriften, end Vandsektortilsynet finder hensigtsmæssige. Det gælder også valg, der vedrører afvejning mellem forskellige typer af løsninger, f.eks. drifts- og anlægsløsninger, valg af hensigtsmæssigt serviceniveau eller afvejning mellem passende sikring af forsyningen, herunder også på længere sigt, og lavere omkostninger nu og her. Dette vil gælde, medmindre der er fastsat særlige regler med krav til omkostningseffektivitet eller nødvendighed, som vandselskabet skal overholde, og som Vandsektortilsynet skal påse overholdelsen af, f.eks. reglerne i omkostningsbekendtgørelsen eller reglerne om markedsmæssighed af aftaler.

Bestemmelsen vil – som hidtil – skulle forstås sådan, at det kun er omkostninger til vandselskabets hovedaktivitet, ikke eventuel tilknyttet virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18, som skal dækkes under indtægtsrammen, idet det kun er disse omkostninger, som må takstfinansieres.

Der er imidlertid også visse omkostninger til vandselskabers hovedvirksomhed, som enten skal eller kan finansieres ad anden vej end via takstindtægter. Spildevandsforsyningsselskabers bistand til Statens Serum Institut eller kommuner vedrørende smitteovervågning i spildevand, jf. epidemilovens § 44 a, stk. 3-6, betragtes f.eks. efter de gældende regler som hovedvirksomhed, men spildevandsforsyningsselskabets omkostninger skal godtgøres af den myndighed, der har rekvireret bistanden. Vandselskaber kan også have andre indtægter end takstindtægter, som bidrager til finansiering af de aktiviteter, som i øvrigt takstfinansieres, f.eks. overskud fra tilknyttet virksomhed, som er indgået i vandselskabet, eller tilskud fra f.eks. EU eller foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21.

Det er hensigten, at det fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i vandsektorlovens § 8, nr. 2, hvilke kategorier af indtægter der er omfattet af indtægtsrammen og dermed skal medregnes ved kontrol af overholdelsen af rammen, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Der vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8 bl.a. kunne fastsættes regler om, at visse indtægter ikke skal indtægtsføres i forhold til kontrollen af, om indtægtsrammen er overholdt, og således ikke skal regnes som en regulatorisk indtægt. Det er f.eks. fortsat hensigten at fastsætte, at omkostninger til visse typer af hovedaktivitet kan eller skal dækkes af indtægter fra samme aktivitet.

Desuden er det fortsat hensigten, at visse typer af omkostninger skal kunne medføre tillæg til den fastsatte indtægtsramme, herunder som IPO, jf. vandsektorlovens § 6, stk. 6, og den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i vandsektorlovens § 8, stk. nr. 1, litra c, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Hvordan indtægtsrammerne nærmere fastsættes, følger af de øvrige regler i vandsektorlovens § 6, stk. 2-6, og af de regler, som vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i vandsektorlovens § 8. Det er ved den første udmøntning hensigten i hovedtræk at videreføre de gældende regler herom.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 8 i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Der vil efter forslaget, ligesom efter den gældende affattelse, skulle fastsættes én indtægtsramme for vandforsyningsaktiviteter og én indtægtsramme for spildevandsforsyningsaktiviteter, hvis det samme vandselskab udøver begge typer aktiviteter. Med formuleringen tages der højde for, at det er tilladt for vandselskaber at varetage både vandforsyningsaktiviteter og spildevandsforsyningsaktiviteter, men at disse skal holdes regnskabsmæssigt adskilt, jf. den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 1.

Den foreslåede nye affattelse af § 6, stk. 1, 1. pkt., tydeliggør desuden, at bestemmelsen ikke omfatter vandselskaber, som er undtaget efter vandsektorlovens § 3. § 3 omhandler undtagelse af vandselskaber fra visse bestemmelser i loven, hvis de i de seneste 3 år har haft en debiteret vandmængde på mindre end 200.000 m3 årligt eller ikke længere er kommunalt ejet. Det fremgår af bestemmelsen, at undtagelsen bl.a. omfatter hele kapitel 3 om indtægtsrammer m.v.

Det fremgår af den foreslåede affattelse af vandsektorlovens § 6, stk. 1, 2. pkt., at en indtægtsramme omfatter både drifts- og anlægsomkostninger.

Der er tale om en sproglig forenkling og præcisering. Forslaget ændrer ikke gældende ret.

Ligesom den nuværende affattelse af § 6, stk. 1, 2. pkt., indebærer forslaget således, at en indtægtsramme fastsættes samlet for driftsomkostninger og omkostninger til anlæg, således at vandselskaberne har mulighed for at ændre på både driftsomkostninger og anlægsomkostninger inden for den fastsatte indtægtsramme.

De gældende formuleringer i § 6, stk. 1, 2. pkt., hvorefter indtægtsrammen fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger, og at den er en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter, foreslås at udgå, da formuleringerne kan give anledning til den misforståelse, at et vandselskab ikke kan have omkostninger og indtægter, som indtægtsrammen ikke omfatter. Der er i den gældende regulering og vil også fremover være omkostningstyper, som et vandselskab lovligt kan afholde, men som ikke skal dækkes under indtægtsrammen, ligesom der er og fremover vil være indtægter, som ikke skal medtages i kontrollen med rammerne, og altså ikke regnes som regulatoriske indtægter, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt.

Det er således ikke hensigten med forslaget at ændre på, at en indtægtsramme er en beløbsmæssig grænse, som selskabets regulatoriske indtægter samlet skal overholde.

Til nr. 12

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 2, fastsættes en indtægtsramme, jf. stk. 1, med udgangspunkt i vandselskabets tidligere fastsatte indtægtsrammer og årsregnskaber. Er der ikke tidligere fastsat en indtægtsramme, fastsættes den første gang med udgangspunkt i vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2013-2015 samt investeringstillæg.

Det foreslås i vandsektorlovens § 6, stk. 2 , at indsætte et 3. pkt., hvorefter en indtægtsramme endvidere fastsættes efter reglerne i stk. 3-6 og efter regler udstedt i medfør af § 8.

Forslaget præciserer, at fastsættelsen af indtægtsrammer ud over vandsektorlovens § 6, stk. 2, også reguleres i § 6, stk. 3-6. Indtægtsrammen vil således bl.a. skulle korrigeres med effektiviseringskrav, jf. stk. 3-5, og i indtægtsrammen vil endvidere skulle indgå forskellige tillæg og fradrag, jf. vandsektorlovens § 6, stk. 6, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 13. Forslaget præciserer desuden, at fastsættelse af indtægtsrammen også vil skulle ske efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 8 i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og dermed at reglerne om fastsættelse af indtægtsrammer i lovens § 6 ikke er udtømmende. Forslaget ændrer ikke gældende ret.

Bl.a. vil der i medfør af den foreslåede § 8 i vandsektorloven kunne fastsættes regler om, hvordan indtægtsrammer fastsættes for selskaber, som skal have fastsat deres første indtægtsramme for et senere år end 2017. Formuleringerne i bestemmelsen i vandsektorlovens § 6, stk. 2, vedrørende faktiske driftsomkostninger i 2013-15 samt investeringstillæg tager sigte på fastsættelsen af de rammer, som skulle gælde for 2017, og det har således ikke været hensigten, at omkostninger i 2013-15 skulle være grundlag for senere rammer. For senere rammer forudsætter bestemmelsen, at det pågældende selskab har fået fastsat rammer tidligere. Der er derfor behov for regler i ØR-bekendtgørelsen om fastsættelse af rammer for selskaber, der skal have fastsat deres første ramme for et senere år end 2017.

Der vil i medfør af den foreslåede § 8 bl.a. også kunne fastsættes regler om pristalskorrektion og regler om, hvilke dele af indtægtsrammen der pålægges effektiviseringskrav og pristalskorrektion. Der er også fastsat regler herom i den gældende ØR-bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt om den foreslåede § 8 og udmøntningen heraf til lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 6, at et vandselskab kan få korrigeret indtægtsrammen med et tillæg, jf. §§ 7 og 8.

Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse for den regnskabsmæssige kontrolramme efter vandsektorlovens § 6 a, jf. den gældende bestemmelse i § 6 a, stk. 4.

Det foreslås i vandsektorlovens § 6, stk. 6, at ændre »et tillæg, jf. §§ 7 og 8« til: »tillæg og fradrag«.

Der er for det første tale om dels en konsekvensændring som følge af, at vandsektorlovens § 7 foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, og at en generel henvisning til vandsektorlovens § 8 foreslås indsat i vandsektorlovens § 6, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. For det andet er der tale om en præcisering af, at der også kan foretages fradrag i rammerne i visse tilfælde, hvilket også er tilfældet efter de gældende regler, idet der også i medfør af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 8 er udstedt regler om fradrag i rammerne.

Vedrørende de nærmere regler, der påtænkes fastsat om tillæg og fradrag, henvises til den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8, nr. 1, litra c, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 14

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 7, skal et vandselskab indberette årsregnskabet til Forsyningssekretariatet. Årsregnskabet skal indeholde de nødvendige oplysninger til brug for Forsyningssekretariatets fastsættelse af og kontrol med overholdelse af indtægtsrammen, herunder om vandselskabet overholder betingelserne for tillæg, jf. stk. 6. Oplysningerne gives som note til årsregnskabet, som revisorpåtegnet erklæring eller på en anden af Forsyningssekretariatet godkendt måde.

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 8, kan Forsyningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte vandselskabets indtægtsramme, hvis vandselskabet ikke opfylder oplysningsforpligtelsen efter stk. 7.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 6, stk. 7 og 8, ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede kapitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39. Det vurderes således mere hensigtsmæssigt, at der kan fastsættes sammenhængende bekendtgørelsesregler om vandselskabernes indberetningspligter og om konsekvenserne af, at et vandselskab ikke opfylder sine indberetningspligter, i stedet for at der – som nu – findes regler herom både i lov og bekendtgørelser.

Det er hensigten at fastsætte regler om vandselskabernes regnskabsføring i medfør af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 20 og at fastsætte regler om indberetning af bl.a. årsregnskab med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil. Det foreslås endvidere, at Vandsektortilsynet får hjemmel til at påbyde vandselskaberne at indsende yderligere nødvendige oplysninger og dokumenter, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39.

Det er hensigten, at der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil, bl.a. fastsættes regler om, hvordan Vandsektortilsynet skal fastsætte vandselskabernes økonomiske rammer, hvis vandselskabet ikke opfylder deres oplysningspligter.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 39.

Til nr. 15

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., fastsætter Forsyningssekretariatet for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m3 én regnskabsmæssig kontrolramme for vandforsyningsaktiviteter og én regnskabsmæssig kontrolramme for spildevandsforsyningsaktiviteter, jf. dog § 3.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6 a, stk. 1, 2. pkt., at den enkelte regnskabsmæssige kontrolramme fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger til drift og anlæg som en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter.

Der er fastsat nærmere regler om fastsættelsen af regnskabsmæssige kontrolrammer i ØR-bekendtgørelsen.

Det foreslås at nyaffatte vandsektorlovens § 6 a, stk. 1.

Det foreslås, at § 6 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således, at Vandsektortilsynet for vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, med en årlig debiteret vandmængde på højst 800.000 m3, som ikke er undtaget efter §§ 3 eller 3 a, skal fastsætte én regnskabsmæssig kontrolramme for vandforsyningsaktiviteter og én regnskabsmæssig kontrolramme for spildevandsforsyningsaktiviteter med henblik på dækning af nødvendige og effektive omkostninger.

Den foreslåede nye affattelse af vandsektorlovens § 6 a, stk. 1, 1. pkt., tydeliggør, at den regnskabsmæssige kontrolramme fastsættes med henblik på dækning af selskabernes nødvendige og effektive omkostninger. Der findes lignende formuleringer i andre forsyningslove, og det vurderes hensigtsmæssigt, at det fremgår tydeligt, at den regnskabsmæssige kontrolramme kun skal tage sigte på dækning af nødvendige og effektive omkostninger. Formuleringen indebærer ikke ændringer af gældende ret.

Nødvendige omkostninger skal forstås på samme måde som i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingslovens regler om, hvilke omkostninger et vandselskab lovligt kan takstfinansiere. Omkostningerne skal således være nødvendige for det pågældende vandselskabs almindelige forsyningsvirksomhed eller efter særlig hjemmel kunne indregnes i bidrag og takster. Der henvises til afsnit 3.3.1.1. i de almindelige bemærkninger, hvor der redegøres for vandforsyningslovens og spildevandsbetalingslovens betalingsregler, herunder hvile i sig selv-princippet, og til bemærkningerne til det foreslåede § 8, nr. 1, litra c, i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Nødvendige omkostninger omfatter også nødvendig forrentning af fremmedkapital, f.eks. betaling af renter og gebyrer m.v. på lån til nødvendige investeringer, der optages med henblik på en effektiv kapitalstruktur, herunder en hensigtsmæssig fordeling af egenkapital og fremmedkapital. Reglerne i vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven om, hvilke omkostninger vandselskaberne kan takstfinansiere, indeholder derimod ikke mulighed for at opkræve takstmidler til forrentning af egenkapital, herunder indskudskapital. Til forskel fra bl.a. elnetreguleringen kan den regnskabsmæssige kontrolramme på vandområdet således ikke fastsættes med henblik på at dække forrentning af indskudska- pital eller egenkapital i øvrigt. Der foreslås ikke ændring heraf.

Til forskel fra vandforsyningslovens og spildevandsbetalingslovens regler om, hvilke omkostninger et vandselskab lovligt kan takstfinansiere, skal de regnskabsmæssige kontrolrammer derudover tage sigte på kun at dække effektive omkostninger, hvilket er baggrunden for, at der er fastsat regler om effektiviseringskrav, jf. vandsektorlovens § 6 a, stk. 3.

Dette skal ikke forstås sådan, at alle afgørelser vedrørende de regnskabsmæssige kontrolrammer skal træffes med henblik på at sikre, at alene effektive omkostninger dækkes. Effektiviteten skal primært sikres gennem de stillede effektiviseringskrav. Vandsektortilsynet vil således ikke kunne give afslag på tillæg eller foretage fradrag med den begrundelse, at en omkostning ikke er effektiv, eller at vandselskabet har truffet andre valg vedrørende selskabsdriften, end Vandsektortilsynet finder hensigtsmæssige. Det gælder også valg, der vedrører afvejning mellem forskellige typer af løsninger, f.eks. drifts- og anlægsløsninger, valg af hensigtsmæssigt serviceniveau eller afvejning mellem passende sikring af forsyningen, herunder også på længere sigt, og lavere omkostninger nu og her. Dette vil gælde, medmindre der er fastsat særlige regler med krav til omkostningseffektivitet eller nødvendighed, som vandselskabet skal overholde, og som Vandsektortilsynet skal påse overholdelsen af, f.eks. reglerne i omkostningsbekendtgørelsen eller reglerne om markedsmæssighed af aftaler.

Bestemmelsen vil – som hidtil – skulle forstås sådan, at det kun er omkostninger til vandselskabets hovedaktivitet, ikke eventuel tilknyttet virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18, som skal dækkes under den regnskabsmæssige kontrolramme, idet det kun er disse omkostninger, som må takstfinansieres.

Der er imidlertid også visse omkostninger til vandselskabers hovedvirksomhed, som enten skal eller kan finansieres ad anden vej end via takstindtægter. Vandselskaber kan også have andre indtægter end takstindtægter, som bidrager til finansiering af de aktiviteter, som i øvrigt takstfinansieres, f.eks. overskud fra tilknyttet virksomhed, som er indgået i vandselskabet, eller tilskud fra f.eks. EU eller foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21.

Det er hensigten, at det fastsættes ved bekendtgørelse i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i vandsektorlovens § 8, nr. 2, hvilke kategorier af indtægter der er omfattet af den regnskabsmæssige kontrolramme og dermed skal medregnes ved kontrol af overholdelsen af rammen, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Der vil således i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8 bl.a. kunne fastsættes regler om, at visse indtægter ikke skal indtægtsføres i forhold til kontrollen af, om den regnskabsmæssige kontrolramme er overholdt, og således ikke skal regnes som en regulatorisk indtægt. Det er f.eks. fortsat hensigten at fastsætte, at omkostninger til visse typer af hovedaktivitet kan eller skal dækkes af indtægter fra samme aktivitet.

Desuden er det fortsat hensigten, at visse typer af omkostninger skal kunne medføre tillæg til den fastsatte regnskabsmæssige kontrolramme, herunder som IPO, jf. vandsektorlovens § 6, stk. 6, som i medfør af vandsektorlovens § 6 a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for den regnskabsmæssige kontrolramme. Der henvises desuden til den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 8, nr. 1, litra c, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Hvordan de regnskabsmæssige kontrolrammer nærmere fastsættes, følger af de øvrige regler i vandsektorlovens § 6 a, stk. 2-4, og af de regler, som vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i vandsektorlovens § 8. Det er ved den første udmøntning hensigten i hovedtræk at videreføre de gældende regler herom.

Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 8 i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Der vil efter forslaget, ligesom efter den gældende affattelse, skulle fastsættes én regnskabsmæssig kontrolramme for vandforsyningsaktiviteter og én regnskabsmæssig kontrolramme for spildevandsforsyningsaktiviteter, hvis det samme vandselskab udøver begge typer aktiviteter. Med formuleringen tages der højde for, at det er tilladt for vandselskaber at varetage både vandforsyningsaktiviteter og spildevandsforsyningsaktiviteter, men at disse skal holdes regnskabsmæssigt adskilt, jf. den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 1.

Den foreslåede nye affattelse af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., tydeliggør desuden, at bestemmelsen ikke omfatter vandselskaber, som er undtaget efter vandsektorlovens §§ 3 eller 3 a. § 3 omhandler undtagelse af vandselskaber fra visse bestemmelser i loven, hvis de i de seneste 3 år har haft en debiteret vandmængde på mindre end 200.000 m3 årligt eller ikke længere er kommunalt ejet. Det fremgår af bestemmelsen, at undtagelsen bl.a. omfatter hele kapitel 3 om indtægtsrammer m.v. § 3 a omhandler undtagelse af forbrugerejede vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, fra den økonomiske regulering, herunder bl.a. § 6 a.

Det fremgår af den foreslåede affattelse af vandsektorlovens § 6 a, stk. 1, 2. pkt., at en regnskabsmæssig kontrolramme omfatter både drifts- og anlægsomkostninger.

Der er tale om en sproglig forenkling og præcisering. Forslaget ændrer ikke gældende ret.

Ligesom den nuværende affattelse af § 6 a, stk. 1, 2. pkt., indebærer forslaget således, at en regnskabsmæssig kontrolramme fastsættes samlet for driftsomkostninger og omkostninger til anlæg, således at vandselskaberne har mulighed for at ændre på både driftsomkostninger og anlægsomkostninger inden for den fastsatte regnskabsmæssige kontrolramme.

De gældende formuleringer i § 6 a, stk. 1, 2. pkt., hvorefter den regnskabsmæssige kontrolramme fastsættes for vandselskabets samlede omkostninger, og at den er en samlet beløbsmæssig grænse for vandselskabets indtægter, foreslås at udgå, da formuleringerne kan give anledning til den misforståelse, at et vandselskab ikke kan have omkostninger og indtægter, som indtægtsrammen ikke omfatter. Der er i den gældende regulering og vil også fremover være omkostningstyper, som et vandselskab lovligt kan afholde, men som ikke skal dækkes under den regnskabsmæssige kontrolramme, ligesom der er og fremover vil være indtægter, som ikke skal medtages i kontrollen med rammerne, og altså ikke regnes som regulatoriske indtægter, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 6 a, stk. 1, 1. pkt.

Det er således ikke hensigten med forslaget at ændre på, at en regnskabsmæssig kontrolramme er en beløbsmæssig grænse, som selskabets regulatoriske indtægter samlet skal overholde.

Til nr. 16

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6 a, stk. 2, fastsættes en regnskabsmæssig kontrolramme, jf. stk. 1, med udgangspunkt i tidligere fastsatte regnskabsmæssige kontrolrammer og årsregnskaber. Er der ikke tidligere fastsat en regnskabsmæssig kontrolramme, fastsættes den regnskabsmæssige kontrolramme første gang med udgangspunkt i vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2013-2015 samt investeringstillæg.

Det foreslås i vandsektorlovens § 6 a, stk. 2 , at indsætte et 3. pkt., hvorefter en regnskabsmæssig kontrolramme endvidere fastsættes efter reglerne i stk. 3 og 4 og efter regler udstedt i medfør af § 8.

Forslaget præciserer, at fastsættelsen af regnskabsmæssige kontrolrammer ud over vandsektorlovens § 6 a, stk. 2, også reguleres i § 6 a, stk. 3 og 4. Den regnskabsmæssige kontrolramme vil således bl.a. skulle korrigeres med effektiviseringskrav, jf. stk. 3, og i den regnskabsmæssige kontrolramme vil endvidere skulle indgå forskellige tillæg og fradrag, jf. vandsektorlovens § 6, stk. 6, som foreslået ændret ved lovforslagets § 1, nr. 13, som efter vandsektorlovens § 6 a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for den regnskabsmæssige kontrolramme. Forslaget præciserer desuden, at fastsættelse af den regnskabsmæssige kontrolramme også vil skulle ske efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 8 i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og dermed at reglerne om fastsættelse af regnskabsmæssige kontrolrammer i lovens § 6 a ikke er udtømmende. Forslaget ændrer ikke gældende ret.

Bl.a. vil der i medfør af den foreslåede § 8 i vandsektorloven kunne fastsættes regler om, hvordan regnskabsmæssige kontrolrammer fastsættes for selskaber, som skal have fastsat deres første indtægtsramme for et senere år end 2017. Formuleringerne i bestemmelserne i vandsektorlovens § 6 a, stk. 2, vedrørende faktiske driftsomkostninger i 2013-15 samt investeringstillæg tager sigte på fastsættelsen af de rammer, som skulle gælde for 2017, og det har således ikke været hensigten, at omkostninger i 2013-15 skulle være grundlag for senere rammer. For senere rammer forudsætter bestemmelsen, at det pågældende selskab har fået fastsat rammer tidligere. Der er derfor behov for regler i ØR-bekendtgørelsen om fastsættelse af rammer for selskaber, der skal have fastsat deres første ramme for et senere år end 2017.

Der vil i medfør af den foreslåede § 8 bl.a. også kunne fastsættes regler om pristalskorrektion og regler om, hvilke dele af den regnskabsmæssige kontrolramme der pålægges effektiviseringskrav og pristalskorrektion. Der er også fastsat regler herom i den gældende ØR-bekendtgørelse.

Der henvises i øvrigt om den foreslåede § 8 og udmøntningen heraf til lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 17

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6 a, stk. 4, finder bestemmelserne om tillæg, jf. vandsektorlovens § 6, stk. 6, indberetning efter vandsektorlovens § 6, stk. 7, og skønsmæssig fastsættelse, jf. vandsektorlovens § 6, stk. 8, tilsvarende anvendelse for den regnskabsmæssige kontrolramme.

Det foreslås i vandsektorlovens § 6 a, stk. 4, at der efter »tillæg« indsættes: »og fradrag«, og at »indberetning efter § 6, stk. 7, og skønsmæssig fastsættelse, jf. § 6, stk. 8,« udgår.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at indsætte »og fradrag« i vandsektorlovens § 6, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og forslaget om at ophæve vandsektorlovens § 6, stk. 7 og 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.

Til nr. 18

I henhold til den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 7 kan Forsyningssekretariatet efter ansøgning fra et vandselskab meddele dispensation fra indtægtsrammen eller den regnskabsmæssige kontrolramme. Dispensationen skal angive den ændrede indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme og varigheden af denne. Stk. 2 indeholder en bemyndigelse for klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætter regler om, hvilke oplysninger der skal indgå i ansøgningen, og om behandling af ansøgninger, herunder hvilke forhold der kan begrunde meddelelse af dispensation. Bemyndigelsen er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen. Der er fastsat regler herom i ØR-bekendtgørelsens § 16, hvoraf det fremgår, at der kan dispenseres i tilfælde af uforudsete hændelser, herunder pludseligt opstående brud, kollaps, brand, terror, uheld eller pludseligt opståede eller konstaterede forureninger, hvis omkostningerne forbundet med hændelsen overstiger 3 pct. af vandselskabets faktiske driftsomkostninger. Det er også fastsat, at dispensation udløser et tillæg til den økonomiske ramme, som udgør den del af omkostningerne, som overstiger 3 pct. af vandselskabets faktiske driftsomkostninger. Endvidere er fastsat regler om krav til og behandling af ansøgning om dispensation.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 7 ophæves.

Forslaget om at ophæve vandsektorlovens § 7 betyder, at der ikke fremover vil være hjemmel til at dispensere fra et vandselskabs økonomiske ramme. Det er således hensigten, at der ikke fastsættes bekendtgørelsesregler om, at Vandsektortilsynet kan dispensere fra den økonomiske ramme.

Ophævelsen af dispensationsadgangen skyldes, at det vurderes, at der med de påtænkte ændringer i den måde, tillæg til den økonomiske ramme behandles på, ikke vil være behov for at dispensere fra rammen.

Det er bl.a. hensigten med hjemmel i de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 8, nr. 1, litra c, og nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil, at fastsætte, at nye tillæg i forbindelse med kontrollen med overholdelse af de økonomiske rammer fremover tillægges rammen for det år, hvor omkostningerne er blevet afholdt, så selskaberne vil kunne opkræve takstmidler til tillægsberettigede omkostninger i det år, de afholdes. Kontrollen med overholdelse af de økonomiske rammer sker det efterfølgende år, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19. Det vurderes herefter, at der ikke vil være behov for et særligt dispensationssystem for uforudsete udgifter, da behovet vil kunne dækkes af regler om tillæg til rammen. Hvis vandselskabet derudover vil have sikkerhed for, at der er tale om en tillægsberettiget omkostning, før det afholder den, vil selskabet som i dag kunne søge om forhåndsgodkendelse.

Det bemærkes, at der heller ikke på ulovbestemt grundlag vil være mulighed for at dispensere fra de økonomiske rammer eller i øvrigt fravige de regler, der er fastsat i medfør af vandsektorloven om Vandsektortilsynets afgørelser, herunder bl.a. om økonomiske rammer. Det er således ikke hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren eller Energistyrelsen skal kunne dispensere konkret fra de bekendtgørelsesregler, de fastsætter i medfør af bemyndigelserne i loven. Det skyldes, at det ville gribe ind i den administrationsordning, der er fastsat i loven, hvorefter det er Vandsektortilsynet, der træffer de konkrete afgørelser. En mulighed for, at ministeren eller Energistyrelsen konkret kunne dispensere fra de fastsatte bekendtgørelsesregler ville endvidere risikere at anfægte den uafhængighed ved afgørelsen af de konkrete sager, som Vandsektortilsynet har i medfør af vandsektorlovens § 9, stk. 3, der bliver § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 8, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a, herunder om beregningsmetode, effektiviseringskrav, reguleringsperioder, indfasningsperioder, kontrolperioder, hvilke økonomiske og andre oplysninger der skal indgå i fastsættelsen, samt om vandselskabernes indberetning af oplysninger til Forsyningssekretariatet, indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og frister for indberetningen. Ministeren fastsætter endvidere regler om tillæg til indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer og om betingelser for tillæg, herunder om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Bemyndigelsen er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen.

Det foreslås at nyaffatte vandsektorlovens § 8, således at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om Vandsektortilsynets fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a, herunder om en række specifikke emner, der opregnes i § 8, nr. 1-3.

Opregningen er ikke udtømmende, og ministeren vil med bemyndigelsen således kunne udstede alle de regler, der er nødvendige for at udfylde de overordnede regler i vandsektorlovens §§ 6 og 6 a med de foreslåede ændringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 11-18.

Den foreslåede bestemmelse svarer overordnet til den gældende bestemmelse i § 8, men beskriver tydeligere, hvilke regler ministeren vil kunne fastsætte.

Bestemmelsen omfatter de samme emneområder som den gældende bestemmelse i § 8, og der vil således i medfør af bestemmelsen kunne udstedes regler om de samme forhold som i den gældende ØR-bekendtgørelse. Dog foreslås det, at bemyndigelsen til at udstede regler om vandselskabernes indberetning af oplysninger, indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og frister for indberetningen udgår af bestemmelsen. Dette er en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede kapitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Efter det foreslåede § 8, nr. 1, fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren regler om fastsættelse og justering af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer.

Bemyndigelsen omfatter således de regler, der er nødvendige for at udfylde bestemmelserne i vandsektorlovens §§ 6 og 6 a herom.

Det foreslåede § 8, nr. 1, litra a, omhandler beregningsmetode, og hvilke økonomiske og andre oplysninger der skal indgå i fastsættelsen af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, herunder hvordan fastsættelse skal ske for selskaber, der første gang skal have fastsat en indtægtsramme eller regnskabsmæssig kontrolramme for et senere år end 2017.

Bemyndigelsen omfatter således ligesom den gældende § 8 udfyldende regler i forhold til vandsektorlovens § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, hvorefter indtægtsrammen, hhv. den regnskabsmæssige kontrolramme, fastsættes med udgangspunkt i vandselskabets tidligere fastsatte rammer og årsregnskaber, og hvis der ikke tidligere er fastsat en ramme, med udgangspunkt i vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2013-15 samt investeringstillæg.

Det er hensigten som hidtil at fastsætte regler om frister for Vandsektortilsynets fastsættelse af de økonomiske rammer.

Det er hensigten, at der ikke som hidtil fastsættes regler om regulerings- og kontrolperioder, da disse regler overflødiggøres af det påtænkte nye kontrolsystem, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 8, nr. 3.

Endvidere er det hensigten, at der som hidtil fastsættes regler om, hvordan der skal fastsættes økonomiske rammer i tilfælde af fusion eller spaltning af vandselskaber, og tilfælde, hvor et vandselskab overtager et andet, herunder tilfælde, hvor et eller flere af de involverede selskaber ikke har været omfattet af reglerne om økonomiske rammer tidligere. Det er endvidere hensigten, at der fastsættes regler om fastsættelse af økonomiske rammer i tilfælde, hvor et helt nyoprettet vandselskab bliver omfattet af reguleringen.

Formuleringerne i bestemmelserne i vandsektorlovens § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, vedrørende faktiske driftsomkostninger i 2013-15 samt investeringstillæg tager sigte på fastsættelsen af de rammer, som skulle gælde for 2017, og det har således ikke været hensigten, at omkostninger i 2013-15 skulle være grundlag for senere rammer. For senere rammer forudsætter bestemmelsen, at det pågældende selskab har fået fastsat rammer tidligere. Der er derfor behov for regler i ØR-bekendtgørelsen om fastsættelse af rammer for selskaber, der skal have fastsat deres første ramme for et senere år end 2017.

Det foreslåede § 8, nr. 1, litra b, omhandler generelt og individuelt effektiviseringskrav og pristalskorrektion, herunder omhandler § 8, nr. 1, litra b, nr. i, korrektion af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer på baggrund af effektiviseringskrav, herunder hvilke elementer af rammen der omfattes af effektiviseringskrav.

Bemyndigelsen omfatter således udfyldende regler i forhold til vandsektorlovens § 6, stk. 3-5, og § 6 a, stk. 3.

Ifølge vandsektorlovens § 6, stk. 3, korrigeres indtægtsrammen for de store vandselskaber med et årligt effektiviseringskrav, der fastsættes som summen af et eventuelt individuelt effektiviseringskrav, jf. stk. 5, og

1. en af ministeren fastsat procentdel af de driftsomkostninger, der indgår i den økonomiske ramme for 2017, og

2. en procentdel af de anlægsomkostninger, som indgår i grundlaget for den økonomiske ramme for 2017, og som fastsættes af Forsyningssekretariatet på grundlag af produktivitetsudviklingen i andre sektorer, hvis denne er positiv.

Det følger af vandsektorlovens § 6, stk. 4, at hvis indtægtsrammen fastsættes første gang for et senere år end 2017, foretages den årlige korrektion med udgangspunkt i denne indtægtsramme.

Ifølge vandsektorlovens § 6, stk. 5, korrigeres indtægtsrammen endvidere for vandselskaber, der vurderes som ineffektive på grundlag af den totaløkonomiske benchmarking, jf. vandsektorlovens § 4, med et individuelt effektiviseringskrav, der årligt kan udgøre op til 2 pct. af indtægtsrammen.

Ifølge vandsektorlovens § 6 a, stk. 3, korrigeres den regnskabsmæssige kontrolramme årligt med en af ministeren fastsat procentdel af vandselskabets regnskabsmæssige kontrolramme for 2017. Fastsættes den regnskabsmæssige kontrolramme første gang for et senere år end 2017, foretages den årlige korrektion med udgangspunkt i denne kontrolramme.

Der er i ØR-bekendtgørelsen med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i vandsektorlovens § 8 bl.a. fastsat supplerende regler om fastsættelse af effektiviseringskravene. Bekendtgørelsen indeholder desuden en liste over IPO, som er undtaget fra effektiviseringskrav.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens § 8, nr. 1, litra b, nr. i, vil der kunne fastsættes nærmere regler om, hvordan det generelle og det individuelle effektiviseringskrav beregnes, og hvordan indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer nærmere korrigeres på baggrund af effektiviseringskrav.

Ved den første udmøntning er det hensigten at fastsætte, at effektiviseringskrav beregnes på samme måde som efter de gældende regler i ØR-bekendtgørelsen.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at IPO ikke pålægges effektiviseringskrav, jf. nærmere om IPO under bemærkningerne til det foreslåede § 8, nr. 1, litra c.

Det individuelle effektiviseringskrav vil som hidtil skulle fastsættes for de selskaber, som er vurderet ineffektive i benchmarkingen, jf. vandsektorlovens § 6, stk. 5. Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om, hvordan det individuelle krav fastsættes på baggrund af benchmarkingen, herunder er det ved den første udmøntning hensigten, at der i overensstemmelse med Forsyningssekretariatets og Konkurrenceankenævnets gældende praksis skal fastsættes et individuelt krav for de selskaber, hvor den påvirkelige del af indtægtsrammen overstiger deres effektive omkostningsniveau beregnet på grundlag af benchmarkingen.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, som led i den styrkede håndhævelse af reglerne at fastsætte regler om, at det individuelle effektiviseringskrav kan fastsættes til maksimum, dvs. 2 pct., jf. vandsektorlovens § 6, stk. 5, hvis et selskab ikke indberetter oplysninger til brug for benchmarkingen inden den fastsatte frist, eller hvis der er så væsentlige mangler heri, at Vandsektortilsynet ikke kan foretage en retvisende benchmarking af selskabet, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 39, om den foreslåede § 22 b.

Det foreslåede § 8, nr. 1, litra b, nr. ii, omhandler beregning af prisudvikling og korrektion af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer på baggrund af prisudvikling, herunder hvilke elementer af rammen der omfattes af pristalskorrektion.

Vandsektorloven indeholder ikke regler om pristalskorrektion, men der er fastsat regler herom i ØR-bekendtgørelsen.

I medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens § 8, nr. 1, litra b, nr. ii, vil der kunne fastsættes regler om, hvordan prisudviklingen beregnes, og hvordan indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer nærmere korrigeres på baggrund af prisudviklingen.

Ved den først udmøntning er det hensigten at fastsætte, at prisudvikling beregnes på samme måde som efter de gældende regler i ØR-bekendtgørelsen.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at IPO ikke pristalskorrigeres, jf. nærmere om IPO under bemærkningerne til det foreslåede § 8, nr. 1, litra c. Efter de gældende regler i ØR-bekendtgørelsen pristalsreguleres IPO, men dette vil ikke være relevant efter de påtænkte regler, hvorefter nye IPO (eller ændringer i IPO) indregnes i forbindelse med kontrollen af rammen for det, år, hvor de er afholdt.

Det foreslåede § 8, nr. 1, litra c, omhandler tillæg til og fradrag i indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer samt betingelser herfor, herunder om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed.

Bemyndigelsen omfatter således udfyldende regler i forhold til vandsektorlovens § 6, stk. 6, som foreslået ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og i forhold til vandsektorlovens § 6 a, stk. 4, som foreslået ændret, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter et vandselskab kan få korrigeret indtægtsrammen, henholdsvis den regnskabsmæssige kontrolramme, med tillæg og fradrag.

Der er i medfør af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 8 fastsat regler i ØR-bekendtgørelsen om tillæg, herunder IPO, og fradrag, særlig § 9, stk. 6, §§ 11, 13-15 og § 18, stk. 9.

Der kan bl.a. gives tillæg til omkostninger til statsligt eller kommunalt fastsatte, pålagte eller godkendte mål, der overstiger en vis grænse, herunder klimatilpasningsprojekter, til ledningsflytninger, udvidelse af forsyningsområdet eller håndterede vandmængder, og tilbagebetaling af vejbidrag. Der er fastsat regler om mulighed for at give et supplerende investeringstillæg, hvis vandselskabets likviditet ikke er tilstrækkelig til at kunne finansiere afdrag og renter på selskabets lånefinansierede investeringer m.v.

Herudover er der fastsat regler om IPO, jf. ØR-bekendtgørelsens § 9, stk. 6, hvorefter den økonomiske ramme årligt justeres ved ændringer af de omkostninger, som er omfattet af bekendtgørelsens § 9, stk. 4.

Efter ØR-bekendtgørelsens § 15 kan Forsyningssekretariatet også justere den økonomiske ramme for et vandselskab, hvis aktiviteter eller omkostninger i vandselskabet ændres væsentligt. Dette gælder både i opadgående og nedadgående retning.

Der er i ØR-bekendtgørelsen desuden fastsat regler om reduktion af den økonomiske ramme, hvis vandselskabet har overskredet sin ramme samlet over en reguleringsperiode eller kontrolperiode, jf. § 18, stk. 9, eller i visse tilfælde, hvor et selskab har afholdt omkostninger i strid med reglerne i omkostningsbekendtgørelsen, jf. § 14.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8, nr. 1, litra c, giver ligesom den gældende § 8 mulighed for at fastsætte regler om, hvilke typer af omkostninger der kan udløse et tillæg til den økonomiske ramme, og hvilke betingelser vandselskaberne skal opfylde for at kunne få tillæg til de pågældende omkostninger. Der vil herunder ligesom efter den gældende § 8 kunne fastsættes betingelser vedrørende samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed for de projekter, der søges om tillæg til. Der vil også kunne fastsættes regler om fradrag i rammen, hvilket der også er mulighed for efter den gældende § 8.

Med hensyn til betingelser vedrørende samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed vil der f.eks. kunne fastsættes regler som de gældende regler i ØR-bekendtgørelsen vedrørende tillæg til spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning. Ved den første udmøntning er det ikke hensigten, at der fastsættes betingelse om samfundsøkonomisk hensigtsmæssighed på andre områder end spildevandsforsyningsselskabernes klimatilpasning.

Det er som hidtil hensigten, at der som hovedregel ikke gives tillæg til ordinær drift eller til reinvesteringer i ordinær infrastruktur, som allerede er omfattet af grundlaget for rammen, men at tillæg derimod som hovedregel vedrører omkostninger til nye eller udvidede opgaver m.v. Det er dog hensigten, at der i visse tilfælde kan fastsættes regler om tillæg også til andet end nye opgaver m.v., f.eks. i tilfælde af utilstrækkelig likviditet til at betale renter og afdrag på lånefinansierede investeringer eller til dækning af omkostninger til uforudsete hændelser, som f.eks. forurening m.v.

Det er også som hidtil hensigten at fastsætte, at der gives tillæg til dækning af IPO. I modsætning til andre tillæg er det hensigten, at sådanne tillæg skal tilpasses årligt på baggrund af de faktiske afholdte omkostninger i det foregående år, medmindre omkostningen undtagelsesvis indregnes over en årrække (periodisering).

Ved den første udmøntning er det i øvrigt hensigten, at der i det væsentlige skal kunne gives tillæg (herunder som IPO) til de samme typer af omkostninger som efter de gældende regler. Herunder er det ved den første udmøntning hensigten at videreføre principperne i de gældende regler om tillæg til klimatilpasning, hvorefter det bl.a. er en forudsætning for at få tillæg, at reglerne i omkostningsbekendtgørelsen dokumenteres overholdt. Det forventes dog, at der ved den første udmøntning vil ske visse mindre præciseringer og tilpasninger af tillægsreglerne, f.eks. i forhold til udgifter til cybersikkerhed.

Der vil kunne ændres i reglerne om tillæg, hvis udviklingen medfører, at der opstår behov for nye eller ændrede regler, herunder hvis det konstateres, at tillægsreglerne giver uhensigtsmæssige incitamenter til vandselskaberne eller medfører uhensigtsmæssige administrative konsekvenser. Der vil også kunne ske ændringer af, hvilke omkostninger der anses som IPO, hvis vurderingen af, om en omkostning skal anses for at være påvirkelig eller ej ændres, eller hvis der opstår nye typer af omkostninger, som vandselskaberne ikke eller kun i mindre grad har mulighed for at påvirke, og som derfor bør behandles som IPO.

Der vil ligeledes kunne fastsættes regler om, hvordan tillæg og fradrag beregnes og indregnes i den økonomiske ramme.

Det er som hidtil hensigten, at tillæg som hovedregel skal gives på baggrund af afholdte omkostninger, men at der fortsat skal være mulighed for, at selskaberne kan søge om en forhåndsgodkendelse af tillæg, før de afholder omkostningerne. En forhåndsgodkendelse eller afslag herpå vil være en forvaltningsretlig afgørelse, som vil kunne påklages, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 2. En forhåndsgodkendelse vil være bindende under forudsætning af, at de pågældende tillægsregler ikke er ændret, når det endelige tillæg skal gives, og at de forudsætninger, der i øvrigt er lagt til grund for forhåndsgodkendelsen, ikke er ændret på en måde, der påvirker vurderingen af, om betingelserne for at opnå tillæg er opfyldt.

Det er hensigten, at tillæg som hidtil som hovedregel fastsættes og beregnes på baggrund af afholdte omkostninger ud fra vandselskabets årlige driftsomkostninger samt den årlige lineære afskrivning på anlægsomkostningen i det kalenderår, der går forud for ansøgningen. Den årlige afskrivning beregnes ud fra den afholdte anlægsomkostning fordelt over den tekniske levetid, som fremgår af POLKA. Hvis POLKA undtagelsesvis ikke omfatter det pågældende aktiv, er det som hidtil hensigten, at Vandsektortilsynet fastlægger levetiden.

Det er fortsat hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet, såfremt omkostninger til et tillæg varigt nedsættes eller bortfalder, kan reducere tillægget tilsvarende, og at selskaber er forpligtet til at give meddelelse til Vandsektortilsynet, hvis dette sker.

Det er hensigten at fastsætte regler om, fra hvornår tillæg indregnes i den økonomiske ramme. Det er herunder hensigten at fastsætte, at tillæg som hovedregel indregnes allerede fra det år, hvor omkostningerne er afholdt. Tillægget vil i så fald blive indregnet i forbindelse med kontrollen med overholdelse af den økonomiske ramme, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 8, nr. 3. Det vil i forbindelse med udmøntningen blive overvejet, om der skal være tilfælde, hvor tillæg, herunder særlig engangstillæg, omkostninger til uforudsete hændelser og den årlige justering af IPO, ikke skal indregnes for det år, hvor omkostningen er afholdt, men for et senere år.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, at fastsætte regler om, at der som det klare udgangspunkt ikke kan gives tillæg for det pågældende år, hvis ansøgning med den krævede dokumentation ikke er modtaget inden den fastsatte frist, eller hvis der er mangler i den fremsendte dokumentation, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 39, om den foreslåede § 22 b.

Bestemmelsen i det foreslåede § 8, nr. 1, litra c, omhandler også regler om fradrag i rammen, og der vil i medfør heraf bl.a. kunne fastsættes regler om fradrag, som skyldes, at nogle af vandselskabets opgaver eller omkostninger er bortfaldet.

Derudover vil der bl.a. kunne fastsættes regler om fradrag som følge af, at vandselskabet har haft højere indtægter end den økonomiske ramme tillader, og som ligger ud over den fleksibilitet, der ligger i kontrolsystemet, som fastsættes efter det foreslåede § 8, nr. 3. Det er ved den første udmøntning foreløbig hensigten at fastsætte, at hvis et selskab har haft en differencesaldo i forbrugernes favør i fire på hinanden følgende år, konverteres differencen plus renter som udgangspunkt til et fradrag i den økonomiske ramme for det eller de følgende år, jf. nærmere bemærkningerne til det foreslåede nr. 3.

Der vil endvidere kunne fastsættes regler om fradrag, som skyldes, at det konstateres, at vandselskabet tidligere har fået beregnet sin økonomiske ramme for højt. Hvis det konstateres, at der er fejl i grundlaget for eller beregningen af tidligere rammer, som har ført til, at rammerne er blevet fastsat for højt eller lavt, er det således hensigten at fastsætte, at dette ikke skal justeres ved at genoptage de tidligere afgørelser om rammer og om kontrol af rammer, hvilket ville medføre, at alle senere afgørelser også ville skulle rettes. Det er derfor hensigten at fastsætte, at korrektionen som følge af de tidligere fejlagtige rammer vil skulle ske i form af fradrag i eller tillæg til den økonomiske ramme for det eller de år, der ligger efter afgørelsen om korrektion.

Hvis der tidligere er fastsat for lave rammer på grund af en fejl fra selskabets side, vil det bero på en konkret vurdering, om der skal ske korrektion. Dette vil bl.a. bero på, om de regler, der påtænkes udstedt i medfør af den foreslåede § 22 b, fører til, at selskabet kan korrigere oplysningerne, som har ført til de for lave rammer. Det vil ligeledes kunne inddrages, om selskabet efter de almindelige forvaltningsretlige regler ville have krav på at få genoptaget sagen.

Det er også hensigten, at der fastsættes regler om fradrag i tilfælde, hvor vandselskabet har afholdt omkostninger, som det ikke lovligt kan afholde, eller omkostninger, som i øvrigt ikke må takstfinansieres. Det er hensigten, at der fastsættes regler om fradrag også i tilfælde, hvor overtrædelserne ikke har haft indflydelse på den økonomiske rammes størrelse. Hvis rammen på grund af overtrædelsen har været beregnet varigt for højt, vil fradraget i denne anledning være varigt. I øvrigt er det hensigten, at fradrag, der skal rette op på, at der har været afholdt omkostninger, som ikke lovligt kunne afholdes eller takstfinansieres, vil være 1-årige, dog med mulighed for fordeling over flere år, hvis der er tale om store beløb. Det er desuden hensigten, at der fastsættes regler om fradrag i tilfælde, hvor vandselskabet ulovligt har haft for lave indtægter fra andre kilder end takster, f.eks. hvis der er indgået aftale om, at selskabet leverer en ydelse til en for lav pris, som er ikke-markedsmæssig, og dermed i strid med vandsektorlovens § 19, stk. 4. Der henvises i øvrigt vedrørende fradrag i forbindelse med ikke-markedsmæssige aftaler til bemærkningerne til det foreslåede § 19, stk. 7, 2. pkt., i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Reglerne om fradrag forventes for det første at ville omfatte omkostninger, som er ulovlige for vandselskabet at afholde eller takstfinansiere efter regler i vandsektorloven eller regler udstedt i medfør af loven, herunder bl.a. reglerne om tilknyttet virksomhed og om aftalers markedsmæssighed, jf. vandsektorlovens §§ 18 og 19.

Reglerne forventes for det andet at ville omfatte omkostninger, som ikke i øvrigt må takstfinansieres i henhold til vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven. Det er således hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet kan foretage fradrag, hvis Vandsektortilsynet bliver opmærksom på en omkostning, som tilsynet vurderer ikke lovligt kan takstfinansieres i henhold til vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven.

Dette gælder både de omkostninger, hvor Vandsektortilsynet generelt er tillagt tilsynsopgaven, som det efter gældende ret er tilfældet i forhold til omkostningsbekendtgørelsen, og omkostninger, hvor tilsynsforpligtelsen i øvrigt ligger hos kommunalbestyrelsen som led i godkendelsen af vandselskabets takster. Det gælder også, selv om kommunalbestyrelsen har godkendt takster på baggrund af et budget, hvori de pågældende omkostninger indgår, eller i øvrigt har fundet, at de pågældende omkostninger kunne takstfinansieres. Baggrunden herfor er, at hvis Vandsektortilsynet ikke havde kompetence til at træffe sin egen afgørelse om, hvorvidt der er tale om en omkostning, som skal føre til fradrag i den økonomiske ramme efter vandsektorloven, fordi den er i strid med betalingsreglerne i vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven, ville man risikere, at Vandsektortilsynet var nødt til at træffe forskellige afgørelser over for vandselskaber i forskellige kommuner, som fortolker vandforsyningslovens eller spildevandsbetalingslovens regler om takstfinansiering forskelligt – eller endda over for det samme selskab, hvis det leverer til flere kommuner. Det er hensigten at fastsætte, at dette også gælder, selv om Energiklagenævnet i en klagesag i forhold til kommunalbestyrelsens afgørelse har taget stilling til lovligheden af at takstfinansiere en omkostning i henhold til vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven. Hvis Energiklagenævnet har taget stilling til lovligheden i henhold til reglerne i vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven, som Vandsektortilsynet ikke generelt er tilsynsmyndighed for, forventes det dog, at Vandsektortilsynet normalt vil lægge nævnets vurdering til grund, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, herunder f.eks. at der er oplysninger i sagen, som ikke har indgået i klagesagen for Energiklagenævnet.

Vandsektortilsynet vil som udgangspunkt ikke kunne foretage fradrag med den begrundelse, at selskabet har afholdt en omkostning, der ikke er effektiv, eller at vandselskabet har truffet andre valg vedrørende selskabsdriften, end Vandsektortilsynet finder hensigtsmæssige. Det gælder også valg, der vedrører afvejning mellem forskellige typer af løsninger, f.eks. drifts- og anlægsløsninger, valg af hensigtsmæssigt serviceniveau eller afvejning mellem passende sikring af forsyningen, herunder også på længere sigt, og lavere omkostninger nu og her. Dette gælder, medmindre der er fastsat særlige regler med krav til omkostningseffektivitet eller nødvendighed, som vandselskabet skal overholde, og som Vandsektortilsynet skal påse overholdelsen af, f.eks. reglerne i omkostningsbekendtgørelsen eller reglerne om markedsmæssighed af aftaler.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at hvis vandselskaber, som er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, har anvendt midler til formål, der ikke måtte indregnes i bidrag og takster, skal dette fremover udlignes via fradrag i selskabets økonomiske ramme som beskrevet ovenfor og ikke via en kommunal afgørelse i forbindelse med godkendelser af bidrag og takster efter vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven. Det er således hensigten i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 54, stk. 3,

1. pkt., i vandforsyningsloven og § 3 a, stk. 3, 1. pkt., i spildevandsbetalingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, og § 3, nr. 9, for disse selskaber at afskære kommunalbestyrelsen fra at afslå at godkende bidrag og takster med den begrundelse, at vandselskabet tidligere har afholdt udgifter, som vandselskabet ikke lovligt kunne afholde, eller i øvrigt har indregnet udgifter, der ikke lovligt kan indregnes i bidrag og takster, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 15, og § 3, nr. 9. Det er derfor tillige hensigten i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 54, stk. 4, i vandforsyningsloven og § 3 a, stk. 4, i spildevandsbetalingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, og § 3, nr. 9, at fastsætte, at kommunalbestyrelsen vil skulle orientere Vandsektortilsynet om afslag på godkendelse af bidrag og takster, og hvis kommunalbestyrelsen kommer i besiddelse af oplysninger, som tyder på, at et vandselskab har afholdt omkostninger, som det ikke lovligt kan afholde, eller i øvrigt tidligere har indregnet omkostninger, der ikke lovligt kan indregnes i bidrag og takster efter vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven.

Det er hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 11 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, at fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen i den eller de relevante kommuner, hvis tilsynet finder, at et vandselskab har afholdt omkostninger, som ikke lovligt kan afholdes eller takstfinansieres, og herunder om tilfælde, hvor Vandsektortilsynet har foretaget fradrag i den økonomiske ramme af denne grund. I så fald er det hensigten, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med takstgodkendelsen får pligt til at påse, at bidrag og takster er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven i forhold til de konkrete udgifter for det følgende år. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30, § 2, nr. 15, og § 3, nr. 9.

Det foreslåede § 8, nr. 1, litra d, vedrører værdiansættelse af vandselskabernes aktiver, disses levetider og afskrivninger herpå.

De gældende regler om værdiansættelse og levetider er fastsat i ØR-bekendtgørelsen med hjemmel i den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 8 og § 15, stk. 4. Det følger af ØR-bekendtgørelsens § 11, stk. 15 og 16, at POLKA indeholder standardpriser og standardlevetider for komponenter i vandforsyninger og spildevandsforsyninger, at Forsyningssekretariatet fastlægger levetid af anlægsaktiver, for hvilke der ikke er fastsat standardlevetider, og at Forsyningssekretariatet kan revidere POLKA under inddragelse af branchen.

POLKA er oprindelig udarbejdet i forbindelse med indførelsen af vandsektorloven til brug for fastsættelse af vandselskabernes reguleringsmæssige åbningsbalance pr. 1. januar 2010, som er en del af grundlaget for selskabernes økonomiske rammer. POLKA indeholder standardpriser og -levetider for langt hovedparten af de teknologier, som vandsektoren anvender.

Tillæg til de økonomiske rammer gives på baggrund af selskabernes faktiske afholdte omkostninger. Tillæg til investeringsomkostninger beregnes som afskrivninger på de anlagte aktiver. Afskrivningerne er beregnet på baggrund af selskabernes faktiske anlægsomkostninger afskrevet over aktivets levetid i POLKA. Hvis POLKA undtagelsesvis ikke omfatter det pågældende aktiv, fastlægger Forsyningssekretariatet levetiden.

Værdiansættelse og levetider for vandselskabernes aktiver anvendes desuden i den nuværende benchmarking efter vandsektorlovens § 4.

Den foreslåede bemyndigelse i § 8, nr. 1, litra d, vil sammen med den eksisterende bemyndigelse i vandsektorlovens § 15, stk. 4, give klar hjemmel til at fastsætte såvel indholdsmæssige som proceduremæssige regler om, hvordan værdiansættelse og levetider for vandselskabernes aktiver skal fastsættes, herunder om fastsættelse af standardpriser og -levetider i POLKA og om revision af POLKA.

Det er hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet ligesom efter de gældende regler i ØR-bekendtgørelsen kan revidere POLKA, og at Vandsektortilsynet skal inddrage branchen ved en eventuel revision, herunder bl.a. ved høring. Hensigten med en revision vil være, at POLKA indeholder opdaterede og retvisende priser og levetider for de relevante teknologier, som vandsektoren anvender, herunder også nyere teknologier. Det er hensigten ved den første udmøntning at fastsætte, at fastsættelse af standardpriser vil skulle ske på baggrund af såvel typisk anskaffelsesværdi som anslået genanskaffelsesværdi, og at standardlevetider skal fastsættes ud fra den forventede tekniske levetid.

Ved opdatering af POLKA vil der skulle tages stilling til, i hvilke sammenhænge det opdaterede POLKA skal lægges til grund. Dette er ikke reguleret i ØR-bekendtgørelsen i dag.

Med den gældende affattelse af vandsektorlovens § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, hvorefter en indtægtsramme, henholdsvis regnskabsmæssig kontrolramme, fastsættes med udgangspunkt i vandselskabets tidligere fastsatte rammer og årsregnskaber, vil et revideret POLKA ikke indebære en genberegning af grundlaget i rammerne.

Der vil således indtil en eventuel kommende ændring af § 6, stk. 2, og § 6 a, stk. 2, hverken med hjemmel i den eksisterende bemyndigelse i § 15, stk. 4, eller den foreslåede bemyndigelse i § 8, nr. 1, litra d, kunne fastsættes regler om, at et revideret POLKA kan anvendes i en genberegning af grundlaget i rammerne.

Det er således hensigten at fastsætte, at eventuelle revisioner af POLKA alene kan finde anvendelse i forbindelse med benchmarking og i forbindelse med fastsættelse af økonomiske rammer for aktiver, der ikke har været indberettet til Vandsektortilsynet før opdateringen af POLKA.

Det er også hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet fastlægger pris og levetid for anlægsaktiver, som ikke er indeholdt i POLKA.

Regler om anvendelsen af værdiansættelse og levetider vil i øvrigt blive fastsat i medfør af de øvrige relevante bemyndigelser, herunder i givet fald om benchmarking i medfør af vandsektorlovens § 4, stk. 4, der bliver stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, om tillæg til økonomiske rammer i medfør af det foreslåede § 8, nr. 1, litra c, i vandsektorloven og om reguleringsmæssig åbningsbalance for selskaber, der indtræder i den økonomiske regulering i vandsektorlovens kapitel 3, i medfør af vandsektorlovens § 15, stk. 4.

Det foreslåede § 8, nr. 2, vedrører regler om, hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme og en regnskabsmæssig kontrolramme og betingelser for, at visse indtægter ikke omfattes.

De gældende regler om, hvilke indtægter der er omfattet af de økonomiske rammer og derfor skal indtægtsføres, er fastsat i ØR-bekendtgørelsens § 1, stk. 2 og 3, og § 26, stk. 1-6. Hovedreglen er, at den økonomiske ramme omfatter alle vandselskabets indtægter, som stammer fra hovedvirksomheden, samt overskud fra tilknyttet virksomhed, som er indgået i vandselskabet, jf. nærmere ØR-bekendtgørelsens § 1, stk. 2, og § 26, stk. 1. Visse typer af indtægter er dog ikke omfattet af rammerne og skal ikke indtægtsføres, jf. ØR-bekendtgørelsens § 1, stk. 3, og § 26, stk. 2-6. Det gælder f.eks. indtægter fra aktiviteter, som ifølge lovgivningen skal have selvstændigt regnskab, jf. § 26, stk. 2, og indtægter som følge af aftaler indgået i medfør af § 1, stk. 5, i spildevandsbetalingsloven, jf. § 26, stk. 3.

Bestemmelsen i det foreslåede nr. 2 giver mulighed for at fastsætte, hvilke typer af indtægter der omfattes af den økonomiske ramme, og hvilke der ikke omfattes eller kan undtages fra at være omfattet, samt om eventuelle betingelser, som vandselskabet skal opfylde, for at indtægter ikke omfattes eller kan undtages.

Konsekvensen af, at en indtægt er omfattet af en økonomisk ramme, og altså anses som en regulatorisk indtægt, er, at indtægten skal medregnes, når Vandsektortilsynet kontrollerer, om vandselskabet har difference i forbrugernes eller selskabets favør i forhold til rammen i et givet år, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 8, nr. 3.

Det er fortsat hensigten at fastsætte, at hovedreglen skal være, at den økonomiske ramme omfatter alle vandselskabets indtægter, som stammer fra hovedvirksomheden, samt overskud fra tilknyttet virksomhed, som er indgået i vandselskabet. Det er også hensigten, at sambeskatningsbidrag, som vandselskabet modtager, skal medregnes som indtægt under den økonomiske ramme.

Der vil også kunne fastsættes regler om undtagelse af indtægter for at sikre sammenhæng i forhold til grundlaget for fastsættelsen af den økonomiske ramme. Det er f.eks. hensigten at fastsætte, at i det omfang et vandselskab har fået fradrag i den økonomiske ramme, fordi det i strid med vandsektorlovens § 19, stk. 4, har indgået en ikke-markedsmæssig aftale, hvor det har fået for lidt for sine ydelser eller betalt for meget for aftalepartens ydelser, vil efterbetalinger eller tilbagebetalinger, som vandselskabet modtager fra aftaleparten for at rette op på forholdet, ikke skulle indtægtsføres.

Det vil herudover kunne fastsættes, at visse typer af indtægter fra hovedvirksomheden ikke skal medregnes eller kun skal medregnes i det omfang, de overstiger omkostningerne til samme eller en relateret aktivitet m.v. (modregning).

Det er således hensigten at fastsætte regler, der sikrer, at indtægter fra aktiviteter, som ifølge lovgivningen skal have selvstændigt regnskab, eller i øvrigt skal dækkes af andre indtægter end de almindelige takstindtægter, ikke skal indregnes eller kun skal indregnes, i det omfang aktiviteten genererer et overskud. Det gælder efter de nugældende regler bl.a. spildevandsforsyningsselskabernes bistand til Statens Serum Institut eller kommuner vedrørende smitteovervågning i spildevand, jf. epidemilovens § 44 a, stk. 3-6, håndtering af spildevand til et højere serviceniveau eller en dyrere løsning end det, selskabet er forpligtet til, og som aftales med og betales af andre parter, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 5, obligatoriske fælles tømningsordninger, jf. spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 6, og de aktiviteter, som omfattes af spildevandsbetalingslovens § 1, stk. 7.

Der vil herudover kunne fastsættes regler om, at vandselskaberne har mulighed for at vælge at modregne indtægter og omkostninger i visse yderligere tilfælde. I de gældende regler er der således under visse betingelser mulighed for at modregne i forbindelse med køb og salg af fast ejendom eller større aktiver. Der vil kunne ændres i reglerne om modregning, hvis udviklingen medfører, at der opstår behov for nye eller ændrede regler, eller hvis det konstateres, at reglerne giver uhensigtsmæssige incitamenter til vandselskaberne.

Regler om undtagelse af indtægter fra at blive indtægtsført vil skulle ses i sammenhæng med, hvilke omkostninger der kan gives tillæg til, eller som allerede indgår i de økonomiske rammer, så reglerne sikrer, at vandselskaberne ikke får mulighed for at dække omkostninger to gange.

Det foreslåede § 8, nr. 3, omhandler regler om kontrol med overholdelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, herunder opgørelse og afvikling af differencer mellem et vandselskabs indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme og vandselskabets indtægter, som omfattes af rammen.

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte de nødvendige regler om kontrol med, at vandselskaberne overholder deres økonomiske rammer, og om, hvordan differencer mellem regulatoriske indtægter og økonomiske rammer opgøres og afvikles, så det sikres, at rammesystemet rent faktisk styrer, hvor store indtægter vandselskaberne har, samtidig med, at de har en vis fleksibilitet til at have større indtægter end tilladt i nogle år og mindre i andre år. En sådan fleksibilitet er nødvendig og hensigtsmæssig, dels for at undgå for store udsving i taksterne fra år til år, dels fordi det ikke er muligt for vandselskaberne præcist at forudsige størrelsen af deres indtægter. Den forventede ændring af, hvornår tillæg indregnes, jf. nedenfor og bemærkningerne til nr. 1, litra c, vil også medføre, at vandselskabet ikke på forhånd kender det præcise beløb, de lovligt vil kunne opkræve, da det vil afhænge af, hvilke nye tillægsberettigede omkostninger og IPO, vandselskabet afholder i det kommende år, hvilket der kan være større eller mindre usikkerhed om.

Det er hensigten med bemyndigelsen at erstatte det nuværende kontrolsystem, som er fastsat i ØR-bekendtgørelsen og beskrevet i afsnit 3.2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, med et system baseret på en differencesaldo ligesom det kendes fra andre forsyningsområder, bl.a. el-området.

Differencesaldoen vil være i selskabets favør, når vandselskabet har haft færre indtægter, end den økonomiske ramme tillader, og i forbrugernes favør, når vandselskabet har haft flere indtægter, end den økonomiske ramme tillader.

Det er således foreløbig hensigten at fastsætte regler om, at årets difference opgøres det følgende år, når vandselskaberne har foretaget indberetning, og Vandsektortilsynet har taget stilling til indberetningen, herunder de ansøgte tillæg og IPO. Differencen vil bestå af forskellen mellem et vandselskabs faktiske regulatoriske indtægter, dvs. indtægter, som omfattes af den økonomiske ramme, jf. de regler, der udstedes i medfør af det foreslåede § 8, nr. 2, og rammen for det pågældende år tillagt nye tillæg og IPO, som skal indregnes i kontrollen for det pågældende år. Et vandselskab vil således kunne opkræve indtægter til dækning af øgede omkostninger, som berettiger til et nyt tillæg eller er omfattet af reglerne om IPO, i det samme år, hvor omkostningerne afholdes, uden at få en difference i forbrugernes favør. Hvis et nyt tillæg er varigt eller flerårigt, vil det også blive regnet med ved kontrollen det følgende år, hvorefter det i de fleste tilfælde vil indgå i den økonomiske ramme.

Når årets difference er opgjort, vil en differencesaldo kunne opgøres som de akkumulerede differencer for de foregående år tillagt årets difference.

Det er hensigten at fastsætte, at opgørelsen af årets difference og den nye differencesaldo vil indgå i den årlige afgørelse om vandselskabets økonomiske rammer.

Hvis et vandselskab har både vandforsynings- og spildevandsforsyningsaktiviteter, vil selskabet få en differencesaldo for hver økonomisk ramme, som opgøres separat.

Med indførelsen af en differencesaldo vil de hidtidige regler om reguleringsperioder og kontrolperioder blive overflødiggjort, og vandselskaberne vil have den samme fleksibilitet i forhold til den økonomiske ramme, uanset hvornår en difference opstår.

Det er hensigten, at der lægges nogle begrænsninger på differencesaldoen for at sikre, at vandselskabet ikke over en længere årrække opkræver flere indtægter end de økonomiske rammer tillader, og heller ikke opbygger en for stor difference i selskabets favør eller udskyder at opkræve en difference i selskabets favør langt ud i fremtiden.

Har vandselskaberne en differencesaldo i selskabets favør i enten mange på hinanden følgende år, eller som udgør en vis andel af den økonomiske ramme, må det betyde, at vandselskaberne ikke på nuværende tidspunkt har brug for at opkræve hele deres ramme. For en differencesaldo i selskabets favør er det derfor ved den første udmøntning af bemyndigelsen hensigten at fastsætte, at et vandselskab maksimalt må have en differencesaldo i selskabets favør over en vis bagatelgrænse i fire på hinanden følgende år, hvorefter hele differencen, der overskrider bagatelgrænsen, bortfalder. Det er endvidere ved den første udmøntning hensigten at fastsætte, at den del af en differencesaldo i selskabets favør, der overskrider en vis procentdel af årets økonomiske ramme, f.eks. 25. pct., bortfalder.

Begge begrænsninger vil være med til at sikre stabile forbrugerpriser. Desuden vil systemet være enkelt at administrere, idet Vandsektortilsynet kun skal gribe ind i de tilfælde, hvor en eller flere af ovenstående begrænsninger ikke overholdes.

Rammesystemet vil ikke have nogen effekt, hvis vandselskaberne over en længere årrække kan have flere indtægter end deres økonomiske rammer tillader. For en differencesaldo i forbrugernes favør er det derfor ved den første udmøntning hensigten at fastsætte, at hvis et vandselskab i fire på hinanden følgende år har en differencesaldo i forbrugernes favør over en vis bagatelgrænse, får vandselskabet et fradrag i den økonomiske ramme svarende til differencesaldoen, tillagt en forrentning. Det er hensigten at fastsætte, at differencesaldoen herefter vil blive sat til 0 kr.

Denne fremgangsmåde vil være enkel at administrere, idet Vandsektortilsynet kun skal gribe ind i de tilfælde, hvor begrænsningen ikke overholdes.

Det vil kunne fastsættes, at fradraget altid eller i visse tilfælde fordeles ligeligt ud på en årrække, f.eks. 3 år.

Det er hensigten at fastsætte, at hvis vandselskabet fortsat opkræver for meget, vil differencesaldoen hvert år blive konverteret til et fradrag i rammen, således at vandselskabet først har mulighed for at bevare en differencesaldo i forbrugernes favør, når det i mindst 1 år efterfølgende har haft en difference i selskabets favør, eller under den fastsatte bagatelgrænse for saldo i forbrugernes favør. Desuden vil Vandsektortilsynet have mulighed for at benytte andre håndhævelsesmidler såsom offentliggørelse af navne på vandselskaber, der ikke overholder deres økonomiske ramme og derfor har fået fradrag i rammen, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 11 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil, eller information til og indskærpelse over for selskabets ledelse. Der henvises i den forbindelse til den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 13, hvorefter opkrævning af betaling i strid med den fastsatte indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme ikke er tilladt. Bestemmelsen er strafbelagt, jf. vandsektorlovens § 30 stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 3.

Det er desuden hensigten i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 11 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, at fastsætte, at Vandsektortilsynet vil skulle orientere kommunalbestyrelsen, når tilsynet har truffet afgørelse om fradrag i rammen som beskrevet, med den virkning, at kommunalbestyrelsen får pligt til at inddrage den økonomiske ramme i takstgodkendelsen for det følgende år, jf. nærmere bemærkningerne til den foreslåede § 11 b og lovforslagets § 2, nr. 15, og § 3, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Det er hensigten, at der fastsættes overgangsregler i ØR-bekendtgørelsen, således at det nye kontrolsystem indføres hurtigst muligt. Det forventes, at dette kan ske i forbindelse med kontrollen med rammerne for 2024, og at resultatet af kontrollen af den regulerings- eller kontrolperiode, som udløber for selskaberne i 2024, overføres som differencesaldo pr. 1. januar 2025. Det er hensigten, at der fastsættes regler, som sikrer, at selskaberne ikke ved overgangen mister fleksibilitet i forhold til det, de ville have haft under de hidtidige regler.

Til nr. 20

I den gældende vandsektorlovs § 9, stk. 1, er det fastsat, at Forsyningssekretariatet gennemfører benchmarking, fastsætter indtægtsramme, jf. § 6, og regnskabsmæssig kontrolramme, jf. § 6 a, og orienterer offentligheden om benchmarkingens resultater efter reglerne i kapitel 2 og 3.

Vandsektortilsynet har i dag – ud over opgaverne i medfør af vandsektorloven – opgaver i relation til omkostningsbekendtgørelsen, som har hjemmel i spildevandsbetalingsloven.

Det foreslås at nyaffatte vandsektorlovens § 9, stk. 1, således, at Vandsektortilsynet varetager de opgaver, som er henlagt til tilsynet i medfør af vandsektorloven, regler udstedt i medfør af vandsektorloven og lovgivningen i øvrigt.

Vandsektortilsynet vil med den foreslåede formulering skulle varetage de opgaver og beføjelser, der til enhver tid er fastsat dels i eller i medfør af vandsektorloven, dels i lovgivningen i øvrigt. Hvis Vandsektortilsynets opgaver ændres, vil det derfor ikke være nødvendigt at konsekvensændre § 9, stk. 1.

Den foreslåede ændring medfører ikke i sig selv nogen ændringer af de opgaver, som Vandsektortilsynet skal varetage.

Til nr. 21

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 9, stk. 2, varetager Forsyningssekretariatet indberetningsmyndighedens opgaver efter lov om kommuners afståelse af vandselskaber.

Det foreslås at ophæve vandsektorlovens § 9, stk. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at det foreslås at fastsætte direkte i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, at Vandsektortilsynet varetager de pågældende opgaver, jf. lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, og af den foreslåede nyaffattelse af vandsektorlovens § 9, stk. 1, således at der heri også nævnes Vandsektortilsynets opgaver efter anden lovgivning end vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 22

Forsyningssekretariatet har efter gældende regler til opgave at foretage analyser m.v. til understøttelse og opfyldelse af vandsektorlovens formål, jf. navnlig bemyndigelsesreglen i den gældende § 9, stk. 4, i vandsektorloven, der er udmøntet ved § 4 i bekendtgørelse om Forsyningssekretariatets virksomhed.

Vandsektorlovens formål fremgår af vandsektorlovens § 1. Ifølge § 1, 1. pkt., skal loven medvirke til, at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger. Ifølge § 1, 2. pkt., skal loven endvidere medvirke til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen.

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i vandsektorloven, § 9 a, om Vandsektortilsynets overvågning og analyseopgaver.

Det foreslås med vandsektorlovens § 9 a, stk. 1, at Vandsektortilsynet skal overvåge og analysere forhold omfattet af vandsektorlovens § 1.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen svarer i store træk til, hvad der gælder for Forsyningstilsynet, jf. § 4 i lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet. Dog foreslås formålet med Vandsektortilsynets analyse- og overvågningsopgaver defineret med henvisning til vandsektorlovens formålsbestemmelse, så det svarer til de formål, som Vandsektortilsynet varetager.

Bestemmelsen vil indebære, at Vandsektortilsynet vil få til opgave at følge med i, om vandsektoren drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger, jf. vandsektorlovens § 1, 1. pkt., og endvidere medvirker til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen, jf. vandsektorlovens § 1, 2. pkt.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at øget overvågning og analyser af vandsektoren vil kunne bidrage til at tilvejebringe et forbedret grundlag for en løbende vurdering og udvikling af reguleringen af sektoren. Hertil kan analyser og overvågning bidrage til at klarlægge emner, så Vandsektortilsynet vil kunne fokusere sine tilsynsopgaver, hvor tilsynet får størst mulig effekt.

Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at foretage alle de analyser og overvågningsopgaver, som Vandsektortilsynet vurderer er nødvendige for at efterse, at sektoren udvikler sig i overensstemmelse med de målsætninger og inden for rammerne af de formål, som fremgår af vandsektorlovens § 1.

Ved overvågning forstås indhentning af relevante data med henblik på offentliggørelse af nøgletal, som belyser udviklingen i sektoren, og som kan give Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, politikere, tilsynsmyndighed, selskaber og forbrugere indsigt i, om sektoren udvikler sig i overensstemmelse med de politiske målsætninger.

Overvågningsopgaver vil bl.a. kunne indebære digital systematisering og offentliggørelse af data om f.eks. forbrugerpriser, omkostninger til varetagelse af f.eks. miljøkrav og øvrige samfundsmæssige hensyn, investeringsniveau samt underskud og overskud. Derudover vil Vandsektortilsynet kunne foretage analyser af overvågningsdata. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 11 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter Vandsektortilsynet vil kunne offentliggøre oplysninger og dokumenter vedrørende vandselskaber og disses forhold.

Vandsektortilsynets analyser vil bl.a. skulle kunne danne grundlag for, at der indføres tiltag, der kan understøtte vandsektorlovens formål, jf. lovens § 1. Analyserne kan f.eks. vedrøre emner som investeringsniveau, underskud og overskud samt analyser af samfundsmæssige hensyn i den økonomiske regulering. De kan også vedrøre emner som f.eks. incitamenter, risici for sammenblanding af f.eks. to monopolvirksomheder eller en monopolvirksomhed og en konkurrenceudsat virksomhed med fokus på selskabskonstruktioner, hvile i sig selv-princippet, lovlige omkostninger, markedsmæssighed og pengestrømme i forsyningskoncerner, analyser af benchmarkingmodellen eller af opgørelse af produktivitetstal for vandsektoren.

Det foreslås, at det skal være en forudsætning for Vandsektortilsynets iværksættelse af konkrete analyser og overvågning, at de ligger inden for formålet angivet i vandsektorlovens § 1, dvs. at vand- og spildevandsforsyningen drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig for forbrugerne, giver lavest mulige, stabile priser for forbrugerne og samtidig understøtter innovativ udvikling og demonstration og eksport af vandteknologiløsninger, og at reglerne medvirker til at sikre og udvikle en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden, klimaet og naturen. Formålet med forslaget er at afgrænse Vandsektortilsynets opgave i forhold til andre myndigheders ansvarsområder, særligt Miljøministeriets og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets. Det vil således efter forslaget f.eks. ikke være Vandsektortilsynets opgave at foretage analyser og overvågning, hvis hovedemne er vand- og spildevandsforsyningens sundheds- og miljømæssige kvalitet, forsyningssikkerheden, klimaet og naturen, uden at analysen eller overvågningen tager udgangspunkt i det område, som vandsektorloven regulerer, og vandsektorreguleringens indflydelse herpå, da de nævnte emner henhører under Miljøministeriet, henholdsvis Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Det vil derimod f.eks. være relevant for Vandsektortilsynet at udarbejde analyser om den økonomiske regulering med inddragelse af sundheds-, miljø-, klima- og forsyningssikkerhedsmæssige forhold og vandsektorlovsreguleringens betydning herfor, f.eks. analyser vedrørende reguleringens incitamentsstruktur i forhold til miljøbeskyttelse og forsyningssikkerhed m.v. og effekten af reguleringen herpå.

Vandsektortilsynets overvågning og analyser vil bl.a. kunne baseres på oplysninger og dokumenter, som indhentes i medfør af regler udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 eller i medfør af påbud efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Ved indhentelse af oplysninger og dokumenter skal Vandsektortilsynet iagttage forbuddet mod selvinkriminering i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019.

Det er forventningen, at de endelige resultater af analyserne som hovedregel vil blive offentliggjort, primært på Vandsektortilsynets hjemmeside, ligesom Forsyningssekretariatets hidtidige analyser.

Offentliggørelsen vil være begrænset af de almindelige regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Herunder vil offentliggørelsen skulle ske under hensynstagen til f.eks. andre parters forretningshemmeligheder.

Det er hensigten, at bekendtgørelse om Forsyningssekretariatets virksomhed konsekvensrettes som følge af lovforslaget, herunder bestemmelserne om analyser og overvågning.

Det foreslås med vandsektorlovens § 9 a, stk. 2, at Vandsektortilsynet løbende og inden for rimelig tid orienterer klima-, energi- og forsyningsministeren om overvågning og analyser efter det foreslåede stk. 1, og om forhold, som i øvrigt vurderes at have ministerens interesse, eller som har væsentlig betydning for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen svarer til, hvad der er gældende for Forsyningstilsynet, jf. lov om Forsyningstilsynet § 4, stk. 2.

Bestemmelsen vil indebære, at Vandsektortilsynet løbende og inden for rimelig tid vil skulle orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om forhold, som er nødvendige for at efterse, at vandsektoren udvikler sig i overensstemmelse med de målsætninger og inden for rammerne af de formål, som Vandsektortilsynet skal varetage. Desuden vil Vandsektortilsynet skulle orientere ministeren om forhold, som i øvrigt vurderes at have ministerens interesse. Det kan f.eks. dreje sig om forhold, som medierne interesserer sig for, eller forhold som er omtvistede, f.eks. fordi Vandsektortilsynet ændrer praksis vedrørende væsentlige forhold eller træffer en principiel afgørelse, eller forhold, der strider mod formålet med vandsektorloven. Vandsektortilsynet vil desuden skulle orientere ministeren om forhold, som har væsentlig betydning for Vandsektortilsynets varetagelse af sine opgaver.

Det fremgår af 2018-aftalen, at Vandsektortilsynet skal bidrage til udviklingen af reguleringen af vandsektoren for at sikre en effektiv efterlevelse af de politiske målsætninger, stabile rammebetingelser for selskaberne og varetage forbrugernes interesser på kort og på lang sigt. Det vil bl.a. kunne medvirke til at sikre, at reguleringen kan tilpasses, hvis den ikke har den ønskede effekt.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 9 a, stk. 2, indebærer således, at Vandsektortilsynet f.eks. vil skulle redegøre for forhold vedrørende reguleringen, som efter tilsynets opfattelse strider imod hensigten med lovgivningen, hvis de bliver opmærksomme på sådanne forhold under varetagelsen af deres virksomhed, herunder analyse- og overvågningsopgaver.

Vandsektortilsynet vil således aktivt skulle bidrage til udviklingen af reguleringen, f.eks. ved at orientere ministeren, hvis tilsynet bliver opmærksom på, at reguleringen ikke fungerer efter hensigten og i overensstemmelse med formålet med reguleringen.

Det kunne bl.a. være tilfældet, hvis Vandsektortilsynets analyser eller overvågning viser, at reguleringen fører til uhensigtsmæssige incitamenter eller uhensigtsmæssige økonomiske konsekvenser for forbrugerne eller for vandselskaberne. Det kan derudover være tilfældet, hvis Vandsektortilsynet bruger ressourcer på at administrere regler, hvor ressourceforbruget efter Vandsektortilsynets vurdering ikke står i rimeligt forhold til effekten af reglerne, eller efter Vandsektortilsynets vurdering kunne være anvendt med bedre effekt på anden måde. Der kan eksempelvis også være tale om, at reguleringen efter Vandsektortilsynets opfattelse er udformet på en måde, der i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for Vandsektortilsynet at føre et effektivt tilsyn med de pågældende regler. Det kan ligeledes være regulering, som fører til unødige administrative byrder for vandselskaberne.

Dette vil kunne bidrage til at sikre en velfungerende regulering og et velfungerende tilsyn med vandsektoren.

Bestemmelsen skal sikre, at klima-, energi- og forsyningsministeren inden for rimelig tid orienteres om de ovenfor nævnte forhold med henblik på, at ministeren til enhver tid har de bedst mulige forudsætninger for at vurdere forholdene i vandsektoren, herunder eventuelt at søge den pågældende del af reguleringen ændret. Dette vil medvirke til, at ministeren, med eventuel inddragelse af Folketinget, vil kunne tage stilling til utilsigtede forhold i reguleringen af vandsektoren.

Bestemmelsen vil ikke ændre på, at Vandsektortilsynet er uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, jf. den gældende vandsektorlov § 9, stk. 3, der bliver § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Det foreslås med vandsektorlovens § 9 a, stk. 3, at Vandsektortilsynet fastlægger prioriteringen og omfanget af opgaverne efter de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 9 a, stk. 1 og 2.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen svarer til, hvad der er gældende for Forsyningstilsynet, jf. lov om Forsyningstilsynet § 4, stk. 4.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 3 indebærer, at Vandsektortilsynet selv fastsætter prioriteringen og omfanget af opgaverne med overvågning og analyser. Dette betyder, at det er Vandsektortilsynet, som selv afgør, hvordan arbejdet med overvågning og analyser udføres, herunder beslutter, hvilke forhold Vandsektortilsynet overvåger og analyserer inden for vandsektorlovens § 1. I Vandsektortilsynets tilrettelæggelse af opgaver vil Vandsektortilsynet skulle tage hensyn til, at opgavevaretagelsen i forbindelse med analyse- og overvågningsopgaverne ikke medfører, at der ikke er ressourcer til Vandsektortilsynets varetagelse af deres lovbundne opgaver, f.eks. fastsættelse af økonomiske rammer m.v.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 3 har således til formål at sikre, at analyserne ikke risikerer at foregribe eller på anden måde påvirke Vandsektortilsynets behandling og afgørelse af enkeltsager.

Det foreslås med vandsektorlovens § 9 a, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan anmode Vandsektortilsynet om oplysninger og analyser om forhold omfattet af vandsektorlovens § 1, herunder om forslag til brug for udvikling af reguleringen, medmindre det er uforeneligt med vandsektorlovens § 9, stk. 3, der bliver § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, eller Vandsektortilsynets prioritering efter det foreslåede § 9 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen svarer til, hvad der er gældende for Forsyningstilsynet, jf. lov om Forsyningstilsynet § 4, stk. 3.

Bestemmelsen er en udvidelse i forhold til forvaltningslovens § 31, idet ministeren kan anmode Vandsektortilsynet om at tilvejebringe oplysninger og udarbejde analyser om forhold, der er nævnt i det foreslåede § 9 a, stk. 1. En sådan bestemmelse om, at ministeren kan bestille analyser og oplysninger, findes ikke i den gældende lovgivning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 indebærer også, at ministeren vil kunne anmode om forslag til brug for udvikling af reguleringen eller forslag til ny regulering på specifikke områder.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 4, forudsættes det, at klima-, energi- og forsyningsministeren i sin anmodning vil skulle beskrive og afgrænse de nærmere forhold, der ønskes oplysninger om eller forslag til. Ministeren vil således, eventuelt i samarbejde med Vandsektortilsynet, skulle formulere præcise rammer for anmodningen, herunder vedrørende typen af de oplysninger m.v., som ønskes.

Det er ikke et krav i den foreslåede bestemmelse i stk. 4, at oplysningerne afgives skriftligt. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil også kunne indkalde Vandsektortilsynet til regelmæssige møder, hvor Vandsektortilsynets orientering til ministeren er på dagsordenen. Ydermere vil ministeren kunne indkalde Vandsektortilsynet til møder, hvis ministeren bliver opmærksom på et forhold inden for Vandsektortilsynets faglige område, som ministeren er særligt interesseret i, og som ministeren ønsker Vandsektortilsynets syn på, eller oplysninger om forhold, som Vandsektortilsynet må antages at kunne tilvejebringe, ligge inde med eller kunne fremlægge i en samlet kontekst.

Det er efter forslaget en betingelse for, at Vandsektortilsynet kan imødekomme klima-, energi- og forsyningsministerens eventuelle anmodninger, at anmodningerne ikke er uforenelige med vandsektorlovens § 9, stk. 3, der bliver § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, eller Vandsektortilsynets prioriteringer efter den foreslåede § 9 a, stk. 3. Vandsektortilsynet vil kunne afvise en anmodning, hvor anmodningen vil kræve så omfattende ressourcer for Vandsektortilsynet, at en imødekommelse – eller en imødekommelse inden for den ønskede tidshorisont – vil medføre, at det går ud over de opgaver, som Vandsektortilsynet skal udføre efter vandsektorloven og regler udstedt i medfør heraf.

Det er Vandsektortilsynet, der selvstændigt vil skulle vurdere, om en konkret anmodning vil kunne imødekommes inden for tilsynets faglige område og inden for den givne økonomiske ramme uden at forhindre tilsynet i at varetage sine opgaver i medfør af lovgivningen, og uden at kompromittere Vandsektortilsynets uafhængighed i forhold til Vandsektortilsynets behandling og afgørelse af de enkelte sager, jf. den gældende vandsektorlov § 9, stk. 3, der bliver § 9, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Finder Vandsektortilsynet, at dette ikke er tilfældet, vil Vandsektortilsynet have pligt til at afvise anmodningen.

Dette er ikke til hinder for, at Vandsektortilsynet vil kunne samarbejde med ministeren om gennemførelse af en opgave. Vandsektortilsynet vil f.eks. også kunne medvirke til at tilpasse formuleringen af ministerens anmodning, herunder eventuelt fristen, så den vil kunne imødekommes.

Medmindre andet end ovenstående gør sig gældende, forventes det almindeligvis, at Vandsektortilsynet vil imødekomme en anmodning fra ministeren.

Til nr. 23

Vandsektorlovens § 10 fastsætter regler om, at vandselskaberne årligt betaler en afgift til dækning af udgifter forbundet med Forsyningssekretariatets drift og opgavevaretagelse. Det fremgår af vandsektorlovens § 10, stk. 1, 2. pkt., at det samlede afgiftsbeløb fastsættes årligt på finansloven med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven og opdeles ved opkrævning hos vandselskaberne i en grundafgift og en differentieret afgift, jf. stk. 2-5. Det fremgår af vandsektorlovens § 10, stk. 1, 3. pkt., at for 2017 udgør det samlede afgiftsbeløb, som vandselskaberne opkræves, 12,3 mio. kr. med mulighed for regulering på tillægsbevillingsloven.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 10, stk. 1, 3. pkt., ophæves, da bestemmelsen udelukkende vedrører afgiften for 2017, og dermed ikke længere har betydning.

Til nr. 24

Det fremgår af vandsektorlovens § 10, stk. 2, at vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 m3 og vandselskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 3, opkræves grundafgift og differentieret afgift, jf. stk. 4 og 5.

Det foreslås i vandsektorlovens § 10, stk. 2, at ændre »4, stk. 3,« til: »4, stk. 2,«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve det gældende § 4, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter stk. 3 og 4 bliver stk. 2 og 3.

Til nr. 25

Det fremgår af vandsektorlovens § 10, stk. 2, at vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde over 800.000 m3 og vandselskaber, som frivilligt deltager i den totaløkonomiske benchmarking, jf. § 4, stk. 3, opkræves grundafgift og differentieret afgift, jf. stk. 4 og 5.

Det fremgår af vandsektorlovens § 10, stk. 3, at vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m3 opkræves differentieret afgift, jf. stk. 5.

Grundafgiften udgør ifølge vandsektorlovens § 10, stk. 4, samlet 30 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves ligeligt mellem vandselskaber, som er omfattet af stk. 2.

Den differentierede afgift udgør ifølge vandsektorlovens § 10, stk. 5, samlet 70 pct. af afgiftsbeløbet, jf. stk. 1, og opkræves hos de vandselskaber, som er omfattet af stk. 2 og 3, afhængigt af størrelsen på vandselskabernes årligt debiterede vandmængder i det seneste hele kalenderår.

Det foreslås, at der i vandsektorlovens § 10, stk. 3, indsættes efter »800.000 m3«: », som ikke er undtaget efter § 3 eller § 3 a,«.

Vandsektorlovens § 3 omhandler undtagelse af vandselskaber fra visse bestemmelser i loven, hvis de i de seneste 3 år har haft en debiteret vandmængde på mindre end 200.000 m3 årligt eller ikke længere er kommunalt ejet. Det fremgår af bestemmelsen, at undtagelsen bl.a. omfatter § 10.

Vandsektorlovens § 3 a omhandler undtagelse af forbrugerejede vandselskaber omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, fra den økonomiske regulering, herunder bestemmelserne i § 10.

Forslaget præciserer i overensstemmelse hermed, at vandselskaber, der er undtaget efter vandsektorlovens §§ 3 eller 3 a, ikke skal betale afgift efter bestemmelsen.

Til nr. 26

Det er ikke i de gældende bestemmelser i vandsektorloven reguleret, hvordan fejl skal rettes i afgiftsopkrævningen i tilfælde, hvor vandselskabernes indberetning af debiteret vandmængde har været forkert. Der er bestemmelser i vandsektorlovens § 10, stk. 6 og 8, om efterregulering af afgiften ved manglende oplysning om debiteret vandmængde ved selskabsretlige omstruktureringer i et vandselskab og i vandsektorlovens § 10, stk. 7 og 8, om efterregulering af afgiften ved oprettelse af et nyt vandselskab. Hvis et vandselskab ved en fejl har indberettet en forkert debiteret vandmængde er fejlen hidtil rettet ved efterregulering ud fra analog fortolkning af vandsektorlovens nugældende § 10, stk. 6, 7 og 8.

Det foreslås i vandsektorlovens § 10 at indsætte et nyt stk. 9, som fastsætter, at ved fejl i et vandselskabs indberetning af årligt debiteret vandmængde, som har ført til, at de opkrævede afgiftsbeløb for et eller flere år er forkerte, efterreguleres afgiften i forbindelse med opkrævningen af afgift for året efter det år, hvor Vandsektortilsynet er blevet bekendt med fejlen.

Formålet med forslaget er at forenkle og tydeliggøre Vandsektortilsynets administration i tilfælde, hvor afgiftsberegningen har været forkert på grund af fejl i et vandselskabs indberetning af årligt debiteret vandmængde.

Det samlede afgiftsbeløb fastsættes årligt på finansloven, jf. vandsektorlovens § 10, stk. 1, 2. pkt., og en del af afgiften fordeles på vandselskaberne efter deres debiterede vandmængde, jf. vandsektorlovens § 10, stk. 2, 3 og 5. Det betyder, at hvis et vandselskab har indberettet en forkert vandmængde, vil den differentierede afgift pr. kubikmeter og dermed afgiftsbeløbet for samtlige vandselskaber blive beregnet forkert. Hvis dette opdages, efter at den fejlagtige afgift er opkrævet, vil der skulle foretages tilbagebetaling eller opkræves yderligere afgift fra samtlige vandselskaber. Hvis dette skal ske straks, vil det udgøre en betydelig administrativ byrde, og da beløbene typisk vil være af begrænset størrelse, vurderes det både hensigtsmæssigt og proportionalt, at fejlen først rettes i forbindelse med den næste afgiftsopkrævning.

Den foreslåede bestemmelse vedrører kun tilfælde, hvor fejlen skyldes forkert indberetning fra et vandselskab, og omfatter således ikke tilfælde, hvor Vandsektortilsynet har begået fejl i forbindelse med beregning eller opkrævning af afgiften. I sådanne tilfælde vil de almindelige forvaltningsretlige regler fortsat finde anvendelse, og fejlen vil blive rettet.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter kun tidspunktet for efterreguleringen. Bestemmelsen ændrer således ikke på, i hvilke tilfælde der vil være pligt til at foretage en efterregulering.

Til nr. 27

Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 11 omhandler Forsyningssekretariatets årlige beretning til klima-, energi- og forsyningsministeren, register over resultaterne af benchmarkingen efter § 4, stk. 1, og offentliggørelse af afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a.

Det foreslås at indsætte et nyt stykke før det gældende stk. 1 i vandsektorlovens § 11.

Med den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 11, stk. 1, vil Vandsektortilsynet årligt skulle udarbejde en arbejdsplan, som redegør for Vandsektortilsynets planlagte og forventede aktiviteter.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen svarer til, hvad der gælder for Forsyningstilsynet efter bekendtgørelse nr. 270 af 19. marts 2020 om Forsyningstilsynets arbejdsplan.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Vandsektortilsynet årligt vil skulle udarbejde en arbejdsplan, der redegør for planlagte og forventede aktiviteter i forhold til Vandsektortilsynets opgaver, herunder tilsynsindsatsen, udviklingsmæssige opgaver og planlagte analyser. Arbejdsplanen vil eksempelvis kunne indeholde oplysninger om Vandsektortilsynets forventede væsentlige analyser og fokuspunkter for de kommende år. Arbejdsplanen vil skulle beskrive de aktiviteter, som Vandsektortilsynet forventer at fokusere på. Aktiviteterne vil kunne omfatte reguleringsmæssige opgaver, herunder tilsynsindsatser, udviklingsmæssige opgaver og planlagte analyser. Tilsvarende forpligtelse gælder for Forsyningstilsynet.

Det er forventningen, at Vandsektortilsynet løbende vil inddrage branchen og andre relevante parter ved planlægningen af forventede aktiviteter, f.eks. i forbindelse med dialogmøder mellem interessenterne og Vandsektortilsynet og vejledningsmøder, som afholdes. Branchen og andre relevante parter vil f.eks. kunne komme med forslag til Vandsektortilsynets videre aktiviteter, f.eks. om relevante analyser eller relevante tilsynsområder. Vandsektortilsynet vil desuden kunne inddrage branchen og andre relevante parter forud for Vandsektortilsynets færdiggørelse af arbejdsplanen. Eventuelle bemærkninger vil kunne indgå som en del af grundlaget for Vandsektortilsynets arbejde med arbejdsplanen, men Vandsektortilsynet vil ikke være forpligtet til at indarbejde bemærkninger eller imødekomme forslag.

Formålet med arbejdsplanen er at skabe yderligere gennemsigtighed og åbenhed om tilsynets opgavevaretagelse igennem en udarbejdelse af en arbejdsplan for forventede fokus- områder, samt skabe yderligere åbenhed om tilsynets opgavevaretagelse både for regeringen og Folketinget, og for branchen, forbrugerorganisationer og øvrige interessenter.

Til nr. 28

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 11, stk. 2, skal Forsyningssekretariatet oprette et offentligt register over resultaterne af benchmarkingen efter § 4, stk. 1.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 11, stk. 2, ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 30. Herefter foreslås det at indsætte en bestemmelse i vandsektorlovens § 11 a, stk. 1, om offentliggørelse af resultaterne af benchmarkingen. Forslaget om ændret placering af bestemmelsen om offentliggørelse har til formål at tilføre bedre sammenhæng mellem bestemmelserne, der foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 30.

Til nr. 29

Ifølge den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 11, stk. 1, aflægger Forsyningssekretariatet årligt beretning for sin virksomhed til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Det følger af vandsektorlovens § 11, stk. 3, at Forsyningssekretariatet skal offentliggøre afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a.

Det følger af vandsektorlovens § 11, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om benchmarkingregisterets indhold og udformning samt offentliggørelse i henhold til stk. 2 og 3.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 11, stk. 3, affattes således, at Vandsektortilsynet offentliggør arbejdsplanen, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, og den årlige beretning, jf. det gældende § 11, stk. 1, der bliver stk. 2, på Vandsektortilsynets hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Baggrunden for forslaget om, at Vandsektortilsynet skal have pligt til at offentliggøre arbejdsplanen efter det foreslåede § 11, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, og den årlige beretning efter det gældende § 11, stk. 1, der bliver stk. 2, er, at formålet med såvel arbejdsplanen som beretningen er at skabe gennemsigtighed og åbenhed om tilsynets opgavevaretagelse. Derfor bør alle, herunder også branchen, forbrugerorganisationer og øvrige interessenter, have adgang til arbejdsplan og beretning.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 11, stk. 4, affattes således, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om rammerne for arbejdsplanen, jf. det foreslåede § 11, stk. 1, herunder om planens indhold og om frister for offentliggørelse.

Den foreslåede bestemmelse er ny. Den relaterer sig til det foreslåede nye stk. 1 i § 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler om udarbejdelsen af arbejdsplanen, herunder rammerne for planen og indholdet af planen. Det forventes foreløbig, at ministeren vil fastsætte regler om, at arbejdsplanen skal redegøre for Vandsektortilsynets planlagte aktiviteter for det følgende år samt redegøre for Vandsektortilsynets forventede aktiviteter de to efterfølgende år. Vandsektortilsynet vil ved redegørelsen nærmere kunne beskrive aktiviteternes forventede effekt på områder, der er omfattet af Vandsektortilsynets aktiviteter. Det forventes, at ministeren vil fastsætte nærmere regler om f.eks., hvilke typer af oplysninger der skal fremgå af planen.

Det forventes også, at ministeren vil fastsætte regler om, at arbejdsplanen nærmere skal beskrive de aktiviteter, som Vandsektortilsynet forventer at fokusere på, herunder aktiviteter, som ligger ud over de årligt gentagne opgaver, som Vandsektortilsynet varetager.

Endelig forventes det også, at ministeren vil fastsætte regler om frist for, hvornår Vandsektortilsynet offentliggør den årlige arbejdsplan på Vandsektortilsynets hjemmeside.

Forslaget om at nyaffatte § 11, stk. 3 og 4, indebærer, at de gældende bestemmelser i vandsektorlovens § 11, stk. 3 og 4, udgår af § 11. De foreslås i tilpasset form overført til den foreslåede § 11 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

I lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det at indsætte en bestemmelse i vandsektorlovens § 11 a, stk. 2, hvorefter Vandsektortilsynet offentliggør afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. vandsektorlovens § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a, som svarer til det gældende § 11, stk. 3. Forslaget om ændret placering af bestemmelsen om offentliggørelse af afgørelser om rammer har til formål at tilføre bedre sammenhæng mellem bestemmelserne, der foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 30, hvor der også foreslås andre bestemmelser om offentliggørelse af afgørelser, oplysninger og dokumenter.

Den eksisterende bemyndigelse i § 11, stk. 4, om at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af registret over resultaterne af benchmarkingen samt offentliggørelse i henhold til stk. 2 og 3, foreslås at udgå som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 11, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 28, og af § 11, stk. 3. En bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af bl.a. resultaterne af benchmarkingen og afgørelser om økonomiske rammer, som erstatter det gældende § 11, stk. 4, foreslås indsat i § 11 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

Til nr. 30

Det foreslås i vandsektorlovens kapitel 4 at indsætte to nye bestemmelser: §§ 11 a og 11 b .

(Til § 11 a)

Ifølge det gældende § 11, stk. 2, i vandsektorloven skal Forsyningssekretariatet oprette et offentligt tilgængeligt register over resultaterne af benchmarkingen efter § 4, stk. 1.

Det foreslås i vandsektorlovens § 11 a, stk. 1, at Vandsektortilsynet offentliggør resultaterne af benchmarkingen efter vandsektorlovens § 4, stk. 1.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 28, hvorefter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 11, stk. 2, foreslås ophævet. Den foreslåede ændring er en videreførelse med ændringer af § 11, stk. 2, og er begrundet i en tilføjelse af en bedre sammenhæng mellem de bestemmelser, der foreslås indsat i vandsektorlovens § 11 a.

Bestemmelsen i det foreslåede § 11 a, stk. 1, har til formål at sikre, at resultaterne af den totaløkonomiske benchmarking efter § 4, stk. 1, er tilgængelige for offentligheden. Det vil ske ved, at oplysninger om vandselskabernes effektivitet, som måles i den totaløkonomiske benchmarking, fortsat vil blive offentliggjort af Vandsektortilsynet. Det foreslås dog, at formuleringen i den gældende § 11, stk. 2, om oprettelse af et offentligt tilgængeligt register over resultaterne, udgår.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte de benchmarkingresultater, som allerede er blevet offentliggjort i medfør af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 11, stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens § 11 a, stk. 5, kunne fastsætte regler om offentliggørelsen. Ministeren vil således f.eks. kunne regulere detaljeringsniveauet for de offentliggjorte oplysninger, eksempelvis om der blot offentliggøres vandselskabets samlede resultat, og formen for offentliggørelsen, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 5.

Ifølge den gældende § 11, stk. 3, i vandsektorloven skal Forsyningssekretariatet offentliggøre afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a.

Det foreslås i vandsektorlovens § 11 a, stk. 2, at Vandsektortilsynet offentliggør afgørelser om fastsættelse af indtægtsrammer, jf. vandsektorlovens § 6, og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. § 6 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 29, hvorefter § 11, stk. 3, foreslås nyaffattet, hvorved den gældende bestemmelse ophæves.

Den foreslåede ændring er en videreførelse af den gældende § 11, stk. 3. Flytningen af bestemmelsen er begrundet i en tilføjelse af en bedre sammenhæng mellem bestemmelserne, der indsættes i lovforslagets § 1, nr. 30.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at offentligheden fortsat har adgang til Vandsektortilsynets afgørelser om de enkelte vandselskabers indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer.

Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte de afgørelser, som allerede er blevet offentliggjort i medfør af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 11, stk. 3.

Det forudsættes, at hvis en afgørelse er påklaget eller indbragt for domstolene, vil dette skulle fremgå. Det forudsættes ligeledes, at hvis afgørelsen ændres, vil den ændrede afgørelse også skulle offentliggøres.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens § 11 a, stk. 5, kunne fastsætte regler om offentliggørelsen.

Det foreslås i vandsektorlovens § 11 a, stk. 3, at Vandsektortilsynet kan offentliggøre andre afgørelser, der ikke er omfattet af det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Formålet med bestemmelsen er at give hjemmel til, at Vandsektortilsynet kan offentliggøre andre typer af afgørelser end afgørelser om økonomiske rammer, hvis afgørelserne vurderes at have interesse for andre. Det kan f.eks. være relevant at offentliggøre afgørelser om markedsmæssighed af aftaler og om tilknyttet virksomhed, jf. vandsektorlovens §§ 18 og 19. Offentliggørelse kan ske, når Vandsektortilsynet skønner, at der er behov for en orientering til vandselskabernes forbrugere eller offentligheden mere bredt. Offentliggørelse af afgørelser kan ske ved overtrædelse af bestemmelserne i vandsektorloven, men også ved afgørelser, der fastslår, at der ikke er sket en overtrædelse. Dette er for at sikre fuld gennemsigtighed. Offentliggørelsen vil dog være begrænset af de almindelige regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Herunder vil offentliggørelsen skulle ske under hensynstagen til f.eks. andre parters forretningshemmeligheder.

Andre typer af afgørelser end afgørelser om økonomiske rammer vil i visse tilfælde kunne indeholde personoplysninger, f.eks. om aftaleparter, som er fysiske personer eller enkeltmandsvirksomheder, eller om medlemmer af vandselskabets ledelse. Vandsektortilsynet vil forud for offentliggørelsen af persondata bl.a. konkret skulle overveje, om offentliggørelsen er nødvendig for at opfylde formålet med offentliggørelse i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. I mange tilfælde, hvor det ikke berører forståelsen af afgørelsen, vil det imidlertid være muligt at foretage offentliggørelse med anonymisering af de eventuelle fysiske personer eller enkeltmandsvirksomheder, som nævnes, da formålet med offentliggørelsen alene relaterer sig til vandselskabernes forhold.

Under alle omstændigheder forudsættes det, at Vandsektortilsynet iagttager de almindelige forvaltningsretlige og persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen, og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det forudsættes, at hvis en afgørelse er påklaget eller indbragt for domstolene, vil dette skulle fremgå. Det forudsættes ligeledes, at hvis afgørelsen ændres, vil denne også skulle offentliggøres.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens § 11 a, stk. 5, kunne fastsætte regler om offentliggørelsen.

Det foreslås i vandsektorlovens § 11 a, stk. 4, 1. pkt., at Vandsektortilsynet kan offentliggøre oplysninger og dokumenter vedrørende vandselskaber og disses forhold.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Formålet med bestemmelsen er at give hjemmel til, at Vandsektortilsynet kan offentliggøre data vedrørende vandselskaber og disses forhold. Det kan f.eks. være relevant for Vandsektortilsynet at offentliggøre oplysninger og dokumenter i forbindelse med overvågningsopgaver efter det foreslåede § 9 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Overvågningsopgaver vil bl.a. kunne indebære digital systematisering og offentliggørelse af data om f.eks. forbrugerpriser, omkostninger til varetagelse af f.eks. miljøkrav og øvrige samfundsmæssige hensyn, investeringsniveau samt underskud og overskud. Bestemmelsen vil også bl.a. omfatte offentliggørelse af resultater af tilsynssager vedrørende overholdelse af f.eks. reglerne om tilknyttet virksomhed og markedsmæssighed af aftaler, jf. vandsektorlovens §§ 18 og 19, se også bemærkningerne til det foreslåede 2. pkt. nedenfor. Offentliggørelsen vil også kunne omfatte dokumenter, f.eks. regnskaber eller aftaler.

Offentliggørelsen vil være begrænset af de almindelige regler om tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27. Herunder vil offentliggørelsen skulle ske under hensynstagen til f.eks. andre parters forretningshemmeligheder.

Oplysninger om vandselskaber og disses forhold vil i visse tilfælde kunne indeholde personoplysninger, f.eks. om aftaleparter, som er fysiske personer eller enkeltmandsvirksomheder, eller om medlemmer af vandselskabets ledelse. Vandsektortilsynet vil forud for offentliggørelsen af persondata bl.a. konkret skulle overveje, om offentliggørelsen er nødvendig for at opfylde formålet med offentliggørelse i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. I mange tilfælde, hvor det ikke berører forståelsen af oplysningerne eller afgørelsen, vil det imidlertid være muligt at foretage offentliggørelse med anonymisering af de eventuelle fysiske personer eller enkeltmandsvirksomheder, som nævnes, da formålet med offentliggørelsen alene relaterer sig til vandselskabernes forhold.

Under alle omstændigheder forudsættes det, at Vandsektortilsynet iagttager de almindelige forvaltningsretlige og persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Forsyningssekretariatet offentliggør i dag navne på vandselskaber, bl.a. som en del af de afgørelser om økonomiske rammer m.v., som offentliggøres. Der er ikke i de gældende regler bestemmelser om offentliggørelse af navne på vandselskaber, som har overtrådt de gældende regler.

Det foreslås i vandsektorlovens § 11 a, stk. 4, 2. pkt., at Vandsektortilsynet kan offentliggøre navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser udstedt i medfør af loven, med oplysning om, hvad overtrædelsen består i.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Offentliggørelse af navne på vandselskaber, der har overtrådt reglerne, vil dels give øget gennemsigtighed for vandselskabernes forbrugere, dels være et håndhævelsesmiddel over for vandselskaber, der f.eks. gentagne gange overskrider bl.a. deres økonomiske rammer, hvilket med den påtænkte udmøntning af forslaget til vandsektorlovens § 8, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, vil være vandselskaber, der har haft en differencesaldo i forbrugernes favør i længere tid end tilladt. Forslaget vil medføre en adgang til at offentliggøre navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser udstedt i medfør af loven, når Vandsektortilsynet skønner, at der er behov for en orientering af vandselskabernes forbrugere eller offentligheden mere bredt.

Vandsektortilsynet vil efter bestemmelsen f.eks. kunne offentliggøre en liste med navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser udstedt i medfør af loven, herunder i forbindelse med kontrollen med vandselskabernes overholdelse af deres økonomiske rammer. Det forudsættes, at det for de enkelte selskaber vil skulle fremgå, hvad overtrædelsen består i.

Det forudsættes endvidere, at hvis en afgørelse, hvor der konstateres en overtrædelse af reglerne, er påklaget eller indbragt for domstolene, vil dette skulle fremgå. Det forudsættes ligeledes, at hvis afgørelsen ændres, og dette medfører, at der ikke foreligger en overtrædelse af reglerne, vil dette også skulle offentliggøres, f.eks. på den offentliggjorte liste. Endvidere vil den ændrede afgørelse skulle offentliggøres.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens § 11 a, stk. 5, kunne fastsætte regler om offentliggørelsen.

Det forventes, at Vandsektortilsynet vil orientere vandselskabets øverste ledelse, f.eks. bestyrelsen, om forholdet. Det er hensigten i medfør af den foreslåede § 22 at fastsætte regler om, at vandselskaber vil være forpligtet til at oplyse e-mailadresser på medlemmer af ledelsen og ajourføre disse løbende, så Vandsektortilsynet kan komme i kontakt med ledelsesmedlemmerne. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne dertil.

Det forventes i forhold til overholdelse af de økonomiske rammer, at Vandsektortilsynet på deres hjemmeside årligt vil offentliggøre en liste over alle vandselskaber. Listen vil markere både de vandselskaber, der har overholdt den økonomiske ramme, men også de vandselskaber, der har overtrådt den økonomiske ramme, dvs. vandselskaber, der har haft en differencesaldo i forbrugernes favør længere end tilladt. Offentliggørelsen forventes at ske umiddelbart efter, at de økonomiske rammer for det følgende år er offentliggjort.

Andre eksempler, hvor det, for at informere forbrugerne eller offentligheden mere bredt, kan være relevant at offentliggøre oplysning om et vandselskabs overtrædelser med navns nævnelse, er ved vedvarende, grove eller gentagne overtrædelser af f.eks. regler om markedsmæssighed af aftaler eller regler om tilknyttet virksomhed.

Offentliggørelsen må ikke indeholde fortrolige oplysninger, som det i almindelighed vil være ulovligt for Vandsektortilsynet at offentliggøre. Såfremt offentliggørelsen vil medføre dette, skal oplysningerne fjernes inden offentliggørelsen.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke oplysning om navne på andre end vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser udstedt i medfør af loven. Oplysninger om vandselskabers overtrædelser vil dog i visse tilfælde kunne indeholde personoplysninger, f.eks. hvis oplysningen henviser til en afgørelse vedrørende en aftale med en aftalepart, som er fysiske personer eller enkeltmandsvirksomheder. Vandsektortilsynet vil forud for offentliggørelsen af persondata bl.a. konkret skulle overveje, om offentliggørelsen er nødvendig for at opfylde formålet med offentliggørelse i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c. I mange tilfælde, hvor det ikke berører forståelsen af oplysningerne eller afgørelsen, vil det imidlertid være muligt at foretage offentliggørelse med anonymisering af de eventuelle fysiske personer eller enkeltmandsvirksomheder, som nævnes, da formålet med offentliggørelsen alene relaterer sig til vandselskabernes forhold.

Under alle omstændigheder forudsættes det, at Vandsektortilsynet iagttager de almindelige forvaltningsretlige og persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens § 11 a, stk. 5, kunne fastsætte regler om offentliggørelsen efter det foreslåede § 11, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Det følger af den eksisterende bemyndigelse i vandsektorlovens § 11, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af registeret over resultaterne af benchmarkingen efter § 4, stk. 1, samt offentliggørelse i henhold til § 11, stk. 2 og 3.

Det foreslås i vandsektorlovens § 11 a, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 11 a, stk. 1-4, herunder om, at Vandsektortilsynet skal offentliggøre andre af Vandsektortilsynets afgørelser end dem, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, eller skal offentliggøre bestemte oplysninger og dokumenter.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 29, hvorefter vandsektorlovens § 11, stk. 4, foreslås nyaffattet med et andet indhold, og den gældende bestemmelse i § 11, stk. 4, dermed ophæves. Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 11 a, stk. 5, er en videreførelse og udvidelse af det gældende § 11, stk. 4.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at Vandsektortilsynets offentliggørelse skal ske på Vandsektortilsynets hjemmeside.

Bemyndigelsen giver også ministeren mulighed for at fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet skal offentliggøre andre af Vandsektortilsynets afgørelser m.v. end dem, der er nævnt i det foreslåede stk. 2, eller skal offentliggøre bestemte oplysninger og dokumenter.

(Til § 11 b)

Det foreslås i vandsektorlovens § 11 b, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen i den eller de relevante kommuner om visse af Vandsektortilsynets afgørelser, og om, at Vandsektortilsynet skal videregive bestemte oplysninger til kommunalbestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen har til formål, at der kan fastsættes regler om, at Vandsektortilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen i den eller de relevante kommuner i tilfælde, hvor Vandsektortilsynet har truffet afgørelser eller i øvrigt er blevet opmærksom på forhold, som er relevante for kommunerne at have kendskab til, herunder tilfælde, hvor Vandsektortilsynet har konstateret, at et vandselskab har overtrådt gældende regler. Bemyndigelsen vil således omfatte både orientering om Vandsektortilsynets afgørelser og videregivelse af oplysninger, enten særskilt eller sammen med en afgørelse. Oplysningerne skal have relevans for kommunernes opgaver, herunder særligt kommunernes godkendelse af bidrag og takster i henhold til vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven.

Det er hensigten, at klima-, energi- og forsyningsministeren med hjemmel i bestemmelsen fastsætter regler om, at Vandsektortilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen, hvis Vandsektortilsynet har truffet afgørelse om fradrag i rammen, fordi et vandselskab har overskredet sine økonomiske rammer i længere tid end tilladt, dvs. overskredet den fleksibilitet, der ligger i kontrolsystemet. Det vil med den påtænkte udmøntning af forslaget til vandsektorlovens § 8, nr. 3, være vandselskaber, der har haft en differencesaldo i forbrugernes favør længere end tilladt, se nærmere bemærkningerne til den foreslåede § 8, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det er hensigten, at der i medfør af vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven fastsættes regler om, at meddelelsen vil have den virkning, at kommunalbestyrelsen får pligt til at inddrage den økonomiske ramme i takstkontrollen for det følgende kalenderår. Konkret vil det have den betydning, at kommunalbestyrelsen ikke kan godkende taksterne, medmindre selskabet har redegjort for, at det med de fastsatte takster må forventes at overholde den økonomiske ramme for det følgende år, når der tages højde for forventede nye tillæg og forventede ændringer af IPO, jf. nærmere bemærkningerne til de foreslåede bestemmelser § 54, stk. 3, 1. pkt., i vandforsyningsloven og § 3 a, stk. 3, 1. pkt., i spildevandsbetalingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, og § 3, nr. 9. Det forventes, at det fastsættes, at Vandsektortilsynet i meddelelsen vil skulle angive størrelsen af den fastsatte økonomiske ramme for det følgende år og vedlægge afgørelsen om den økonomiske ramme.

Det er ligeledes hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet skal orientere kommunalbestyrelsen, hvis Vandsektortilsynet konstaterer, at et vandselskab har afholdt omkostninger, der ikke må takstfinansieres, eller der er grund til at tro, at vandselskabet planlægger at afholde sådanne omkostninger.

Det forventes således, at Vandsektortilsynet bl.a. vil skulle meddele den eller de kommuner, som godkender vandselskabets takster, jf. de foreslåede bestemmelser i vandforsyningslovens § 54, stk. 1, og spildevandsbetalingslovens § 3 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr. 15, og § 3, nr. 9, når Vandsektortilsynet har truffet afgørelse om, at et vandselskab har indgået en aftale, som ikke er på markedsvilkår, og fastsat den markedsmæssig pris, og når Vandsektortilsynet har konstateret, at vandselskabet har overtrådt omkostningsbekendtgørelsen, eller at vandselskabet har deltaget i tilknyttet virksomhed i strid med reglerne herom. Det forventes ligeledes, at Vandsektortilsynet vil skulle orientere denne eller disse kommuner, hvis Vandsektortilsynet har konstateret, at et vandselskab har afholdt omkostninger, som ikke må afholdes eller takstfinansieres i henhold til vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven. Dette med henblik på, at den relevante kommune eller de relevante kommuner som betingelse for godkendelse af takster skal påse, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med vandforsyningsloven og spildevandsbetalingsloven i forhold til de konkrete omkostninger, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 15, og § 3, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Det er desuden bl.a. hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet skal oplyse det, hvis en afgørelse, som Vandsektortilsynet har truffet og orienteret kommunalbestyrelsen om, bliver påklaget, og hvis klage tillægges opsættende virkning, og oplyse om resultatet af klagesagen.

Der vil desuden kunne fastsættes krav om, at Vandsektortilsynet skal oplyse det til kommunalbestyrelsen, hvis Vandsektortilsynet bliver bekendt med oplysninger, der er relevante for en sag, som Vandsektortilsynet har modtaget en meddelelse om fra kommunalbestyrelsen, og hvor de oplysninger, som Vandsektortilsynet er kommet i besiddelse af, ikke har indgået i kommunalbestyrelsens sagsbehandling.

Der vil i medfør af bestemmelsen også kunne blive fastsat regler om, at der skal ske orientering af kommunerne i andre relevante tilfælde.

Bestemmelsen giver desuden mulighed for at fastsætte regler om, hvilke oplysninger Vandsektortilsynet skal give kommunerne i forbindelse med orienteringen. Der vil være tale om oplysninger, som kommunerne har brug for, for at kunne vurdere, hvordan de skal agere i forhold til deres godkendelse af vandselskabernes takster.

De afgørelser og oplysninger, der fastsættes regler om videregivelse af, vil i visse tilfælde kunne indeholde personoplysninger. Vandsektortilsynet vil forud for videregivelsen bl.a. konkret skulle overveje, om videregivelsen er nødvendig for at opfylde formålet med videregivelsen i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c.

Under alle omstændigheder forudsættes det, at Vandsektortilsynet iagttager de almindelige forvaltningsretlige og persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Til nr. 31

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 18, stk. 1, kan vandselskaber deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Kravet om udskillelse i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar gælder dog ikke for tilknyttet virksomhed, hvis samlede omsætning udgør mindre end en vis årlig grænse (i 2024 udgør beløbet 2.695.700 kr.). Den tilknyttede virksomhed, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, skal regnskabsmæssigt holdes adskilt fra aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning.

Der er fastsat nærmere regler om udøvelse af tilknyttet virksomhed i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed. Bl.a. må vandselskaber ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, alene deltage i tilknyttet virksomhed, når der er en naturlig og snæver sammenhæng mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed, og vandselskabets samlede tilknyttede virksomhed arbejdsmæssigt og økonomisk har et væsentligt mindre omfang end hovedvirksomheden. Desuden må vandselskaber kun deltage i de typer tilknyttet virksomhed, der er nævnt på positivlisten i bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Listen er udtømmende og gælder, uanset om vandselskabet udøver aktiviteterne inden for eller uden for vandselskabet eller alene eller sammen med et andet selskab. Listen indebærer ikke et krav om, at vandselskaber skal deltage i de nævnte former for tilknyttet virksomhed, men alene en mulighed herfor.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed at vandselskaber hvert år skal indsende erklæringer indhentet hos vandselskabets revisor til Forsyningssekretariatet om vandselskabets overholdelse af kravet i vandsektorlovens § 18, stk. 1, og bekendtgørelsens § 3 om udskillelse af tilknyttet virksomhed i et selvstændigt selskab, vandselskabets overholdelse af bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2, om hvilken tilknyttet virksomhed vandselskabet må deltage i, vandselskabets overholdelse af bekendtgørelsens § 4 om vilkår for vandselskabets deltagelse i tilknyttet virksomhed, vandselskabets overholdelse af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, om omsætningsgrænser og vandselskabets overholdelse af bekendtgørelsens § 6 om separat regnskab med tilknyttet virksomhed.

Det fremgår ydermere af § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed, at erklæringer skal være afgivet efter gennemførelse af en revision, der er udført i overensstemmelse med den revisionsinstruks for tilknyttet virksomhed, der udarbejdes af Energistyrelsen og offentliggøres af Forsyningssekretariatet. Erklæringerne skal hvert år indsendes til Forsyningssekretariatet senest den 1. maj, og Forsyningssekretariatet videresender erklæringer, hvor revisor har påført en anmærkning, til Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed.

Det fremgår af § 7, stk. 1, 3. pkt., i stoploven, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe afgørelse om, at kommunalt ejede forsyningsvirksomheder skal afstå eller afvikle deltagelsen i tilknyttet virksomhed, der ikke har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og meddele en frist herfor. Denne bestemmelse gælder kun for kommunalt ejede vandselskaber. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse for vandselskaber, der ikke er kommunalt ejede. Derudover er der ikke i vandsektorloven eller bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed fastsat yderligere regler om, at klima-, energi- og forsyningsministeren eller en anden myndighed kan træffe afgørelse vedrørende overtrædelse af reglerne om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Der foreslås indsat et nyt stk. 3 , i vandsektorlovens § 18, hvoraf det fremgår, at Vandsektortilsynet fører tilsyn med vandselskabernes overholdelse af regler om tilknyttet virksomhed og påbud efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse vil sikre klarhed om, at det er Vandsektortilsynet, som er tilsynsmyndighed for vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, og vil betyde, at Vandsektortilsynet skal føre et aktivt tilsyn med vandselskabernes overholdelse af reglerne om tilknyttet virksomhed.

Formålet med tilsynet med vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed vil bl.a. være at sikre, at vandselskaberne kun deltager i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og at de øvrige krav til og betingelser for vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virksomhed er opfyldt.

Herudover er formålet med tilsynet også, at der ikke sker krydssubsidiering mellem vandselskabets hovedvirksomhed og den tilknyttede virksomhed, og at der ikke foretages ulovlige udlodninger fra den tilknyttede virksomhed.

Tilsynet vil omfatte alle de vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 18, dvs. alle vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, uanset om de er omfattet af reguleringen i vandsektorlovens kapitel 3 eller ej.

Vandsektortilsynet vil skulle følge op på de tilfælde, hvor revisor i revisorerklæringen vedrørende overholdelse af reglerne om tilknyttet virksomhed har påført en anmærkning om manglende overholdelse, men herudover vil Vandsektortilsynet, i det omfang der ikke fastsættes regler herom i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 5, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 32, selv skulle fastlægge niveauet for tilsynet, herunder vil det f.eks. kunne tilrettelægges som et risiko-, stikprøve- eller analysebaseret tilsyn, et tilsyn på baggrund af begrundet mistanke eller en kombination heraf.

Vandsektortilsynet vil således ikke have pligt til at vurdere alle de indsendte revisorerklæringer, som ikke indeholder anmærkninger, men vil kunne udvælge visse af de indsendte revisorerklæringer, som ikke indeholder anmærkninger, til nærmere kontrol, f.eks. på basis af omsætning eller andre forhold, på grundlag af analyser, hvor der er fundet særlige risikomomenter, eller som tilfældig stikprøve. Vandsektortilsynet vil heller ikke være forpligtet til at starte en tilsynssag i alle tilfælde, hvor tilsynet f.eks. modtager en henvendelse om overtrædelse af reglerne, hvis sandsynligheden for eller effekten ved overtrædelse af reglerne er begrænset.

Vandsektortilsynet vil efter bestemmelsen også skulle føre tilsyn med, at påbud efter det foreslåede § 18, stk. 4, i vandsektorloven efterkommes.

Vandsektortilsynet vil således skulle påse, at påbuddet efterkommes inden den fastsatte frist, og, hvis dette ikke sker, foretage passende håndhævelsesskridt.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om tilsynet, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, og bemærkningerne hertil.

Vandsektortilsynet vil have mulighed for indhentelse af oplysninger og dokumenter til tilsynet med vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virksomhed med hjemmel i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 22 i vandsektorloven, og ved påbud i medfør af den foreslåede § 22 a i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Hvis Vandsektortilsynet konstaterer en overtrædelse af reglerne, vil tilsynet skulle vurdere, hvordan overtrædelsen bedst bringes til ophør. Ofte vil det første håndhævelsesskridt være, at Vandsektortilsynet meddeler vandselskabet, at tilsynet har konstateret en overtrædelse, og indskærper, at reglerne skal overholdes, evt. med angivelse af, at hvis overtrædelsen ikke er bragt til ophør inden en vis frist, vil tilsynet tage yderligere håndhævelsesmidler i brug. Det kan bl.a. være anvendelse af den foreslåede § 11 b i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter Vandsektortilsynet vil kunne offentliggøre navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser udstedt i medfør af loven. Det kan også være påbud efter det foreslåede stk. 4 i vandsektorlovens § 18, jf. nedenfor.

For vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, vil Vandsektortilsynet have mulighed for at foretage fradrag i et vandselskabs økonomiske ramme, hvis vandselskabet ulovligt har finansieret tilknyttet virksomhed, uanset om denne i øvrigt er eller ikke er lovlig i henhold til reglerne om tilknyttet virksomhed.

Vandsektortilsynet vil kunne politianmelde forholdet efter vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 5, og strafbestemmelsen i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed.

Vandselskaber kan bl.a. ifalde strafansvar, såfremt de udøver tilknyttet virksomhed inden for vandselskabet i større omfang end tilladt efter vandsektorlovens § 18, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af loven. Manglende efterkommelse af påbud efter det foreslåede § 18, stk. 4, foreslås også at kunne straffes, jf. det foreslåede nye nr. 6 i vandsektorlovens § 30, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Det forventes, at Vandsektortilsynet i de fleste tilfælde vil anvende andre håndhævelsesmidler, herunder give et påbud efter det foreslåede stk. 4, førend der vil ske politianmeldelse. Det vil dog være Vandsektortilsynet, som skal foretage en konkret vurdering af, hvilke håndhævelsesmidler eller kombinationer heraf, der er hensigtsmæssige i de konkrete tilfælde.

Der foreslås indsat et nyt stk. 4 , i vandsektorlovens § 18, hvorefter Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle deltagelse i virksomhed, der er i strid med vandsektorlovens § 18, stk. 1, og regler udstedt i medfør af vandsektorlovens § 18, stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bestemmelsen har til formål at sikre overholdelse af reglerne om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Vandsektortilsynet vil i et påbud efter stk. 4 kunne fastsætte frist for afståelse eller afvikling af et vandselskabs tilknyttede virksomhed. Det vil desuden kunne fastsættes i påbuddet, at vandselskabet efter fristens udløb for afståelse eller afvikling skal indsende dokumentation for efterlevelse af påbuddet til Vandsektortilsynet. Efter fristens udløb vil Vandsektortilsynet skulle kontrollere, om påbuddet er efterlevet, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 3. Som led i denne kontrol vil Vandsektortilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, kunne meddele påbud til vandselskaber om yderligere relevant dokumentation.

En frist i et påbud om afståelse eller afvikling vil imidlertid ikke bevirke, at den ulovlige tilknyttede aktivitet anses som lovlig, indtil fristen er udløbet. Overtrædelsen af reglerne om tilknyttet virksomhed vil således f.eks. kunne straffes også for den periode, der ligger før fristens udløb.

Vandsektortilsynets afgørelse om påbud vil kunne påklages til Konkurrenceankenævnet, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 2. Konkurrenceankenævnet vil efter de almindelige forvaltningsretlige regler i konkrete sager på anmodning fra Vandselskabet kunne tillægge klage opsættende virkning. I den forbindelse vil Konkurrenceankenævnet bl.a. skulle tage i betragtning, om virksomheden eller vandselskabets deltagelse i den ikke eller kun vanskeligt vil kunne retableres, hvis påbuddet er opfyldt. Hvis det på baggrund af erfaringer med anvendelse af den foreslåede påbudsbestemmelse vurderes hensigtsmæssigt, vil den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens § 26, stk. 9, kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at klage som udgangspunkt skal have opsættende virkning, jf. lovforslagets § 1, nr. 40, og bemærkningerne dertil.

Det foreslås, at manglende efterkommelse af et påbud skal kunne straffes selvstændigt, jf. forslaget til § 30, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.

Det foreslås, at § 7, 3. pkt., i lov om kommuners afståelse af vandselskaber (stoploven) ophæves, jf. lovforslagets § 4, nr. 4. Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af indførelsen af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 4, som bl.a. vil dække de tilfælde, der er omfattet af stoplovens § 7, 3. pkt.

For kommunalt ejede vandselskaber vil midler anvendt i strid med reglerne om tilknyttet virksomhed i vandsektorlovens § 18 fortsat blive betragtet som uddelinger efter stoplovens § 2, stk. 3, jf. § 7, 2. pkt., som ikke foreslås ændret.

Til nr. 32

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 18, stk. 3, 1. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler om den i § 18, stk. 1, nævnte virksomhed, herunder om, hvilke typer virksomhed der kan udøves efter stk. 1, og om, at omsætningen vedrørende visse typer af tilknyttet virksomhed ikke skal indgå i beregningen af vandselskabets samlede omsætning fra tilknyttet virksomhed i relation til kravet om udskillelse, jf. stk. 1. Endvidere følger det af den gældende § 18, stk. 3, 2. pkt., at ministeren også kan fastsætte regler om omsætningen vedrørende den tilknyttede virksomhed, herunder om omsætningen i tilknyttet virksomhed, hvor en fastsat andel af selskabet ejes af erhvervsdrivende, fonde, foreninger m.v., der ikke samtidig ejer vandselskaber, samt om anvendelse af overskud fra tilknyttet virksomhed. Endelig kan ministeren efter vandsektorlovens § 18, stk. 3, 3. pkt., fastsætte regler om regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed, at vandselskaber hvert år skal indsende erklæringer indhentet hos vandselskabets revisor til Forsyningssekretariatet om vandselskabets overholdelse af kravet i vandsektorlovens § 18, stk. 1, og bekendtgørelsens § 3 om udskillelse af tilknyttet virksomhed i et selvstændigt selskab, vandselskabets overholdelse af bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2, om, hvilken tilknyttet virksomhed vandselskabet må deltage i, vandselskabets overholdelse af bekendtgørelsens § 4 om vilkår for vandselskabets deltagelse i tilknyttet virksomhed, vandselskabets overholdelse af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, om omsætningsgrænser og vandselskabets overholdelse af bekendtgørelsens § 6 om separat regnskab med tilknyttet virksomhed.

Det fremgår ydermere af § 7, stk. 2, i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed, at erklæringer skal være afgivet efter gennemførelse af en revision, der er udført i overensstemmelse med den revisionsinstruks for tilknyttet virksomhed, der udarbejdes af Energistyrelsen og offentliggøres af Forsyningssekretariatet. Erklæringerne skal hvert år indsendes til Forsyningssekretariatet senest den 1. maj, og Forsyningssekretariatet videresender erklæringer, hvor revisor har påført en anmærkning, til Energistyrelsen, jf. § 7, stk. 3, i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed.

Af vandsektorlovens § 20, 2. og 3. pkt., fremgår det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vandselskabers regnskabsføring, herunder om, at vandselskaber skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsrapporter i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven, samt om gennemførelsen af den regnskabsmæssige adskillelse, jf. § 19. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om øvrige regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 18, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., affattes således, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Vandsektortilsynets tilsyn efter det foreslåede § 18, stk. 3, og om påbud efter det foreslåede § 18, stk. 4.

Ministeren vil med den foreslåede bemyndigelse kunne fastsætte regler, der nærmere fastlægger, hvordan Vandsektortilsynet skal tilrettelægge tilsynet med vandselskabernes tilknyttede virksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 3.

Ministeren vil desuden kunne fastsætte nærmere regler om Vandsektortilsynets påbud efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 4, f.eks. grundlaget for og indholdet i påbud eller krav til sagsbehandlingen.

Der henvises om de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 18, stk. 3 og 4, til lovforslagets § 1, nr. 31, og bemærkningerne hertil.

Det forventes ikke, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyndigelsen, men behovet vil blive vurderet på baggrund af de erfaringer, som opnås med Vandsektortilsynets tilsyn og administration på området.

Som konsekvens af den foreslåede nyaffattelse udgår den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 3, 3. pkt., hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor.

Der vil fortsat være bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte sådanne regler, idet det er dækket af den eksisterende bemyndigelse i vandsektorlovens § 20, stk. 1, 2. og 3. pkt., der bliver § 20, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 37 og 38.

Det forventes, at ministeren fortsat vil fastsætte regler om pligt til at indhente revisorerklæring vedrørende overholdelse af reglerne om tilknyttet virksomhed. Det forventes dog, at ministeren vil fastsætte, at det i stedet for Energistyrelsen vil være Vandsektortilsynet, som vil skulle udarbejde en revisorinstruks til brug for udarbejdelsen af revisorerklæring om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed. Vandsektortilsynet vil fortsat skulle offentliggøre revisorinstruksen. Det forventes, at revisorerklæringen vil skulle indeholde en gennemgang af, hvorvidt reglerne i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed er overholdt. Revisor vil således i forbindelse med revisorerklæringen skulle påse, at reglerne i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed er overholdt, jf. revisionsinstruksen.

Det forventes desuden, at ministeren med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, fortsat vil fastsætte regler om, at vandselskaberne vil skulle indsende revisorerklæringen til Vandsektortilsynet. Herudover vil Vandsektortilsynet, jf. de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 22 a, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, kunne indhente oplysninger og dokumenter til brug for deres tilsyn med, hvorvidt vandselskaber har overholdt reglerne om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed.

Kravet om revisorerklæring indebærer ikke, at Vandsektortilsynet kun vil kunne anmode om oplysninger og føre tilsyn med vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virksomhed, såfremt revisoren har anmærkninger, jf. bemærkningerne til det foreslåede § 18, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31.

Til nr. 33

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 4, skal aftaler, der indgås af vandselskaber, indgås på markedsvilkår.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4668, at kravet om, at vandselskabernes aftaler skal indgås på markedsvilkår, er udtryk for det grundlæggende princip, at alle aftaler skal være indgået alene til varetagelse af vandselskabets interesser og således, at hverken kunder eller leverandører diskrimineres. Et vandselskab må således navnlig ikke ved at købe for dyrt ind eller sælge for billigt overføre midler til interesseforbundne virksomheder, men skal også i øvrigt drives omkostningseffektivt, herunder ved at foretage indkøb billigst muligt. Dermed sikres det, at den pris, som vandselskabets kunder betaler, ikke belastes af selskabet uvedkommende eller unødvendige omkostninger. Det fremgår videre af bemærkningerne, at dette i praksis betyder, at vandselskaberne er forpligtet til at sikre sig, at vandselskabet ved køb af ydelser på det frie marked har afsøgt markedet tilstrækkeligt og anvendt effektive indkøbsprocedurer. Ligeledes betyder kravet, at vandselskaber ved køb af ydelser, der ikke indkøbes på det frie marked, skal sikre sig, at selskabet ikke betaler mere end, hvad sammenlignelige ydelser vil kunne indkøbes til på markedsvilkår eller produceres for internt i selskabet.

Kravet om, at aftaler skal indgås på markedsvilkår, gælder for alle aftaler, som indgås af vandselskaber omfattet af vandsektorloven, herunder også aftaler med andre selskaber i en koncern. Vedrørende serviceselskaber er det i bemærkningerne til bestemmelsen i § 19, stk. 4, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4668, anført, at formålet med at etablere et fælles serviceselskab vil være at opnå rationaliseringsgevinster og således levere serviceydelser billigere end, hvad forsyningsvirksomhederne ville kunne opnå på det frie marked, eller hvad virksomhedernes omkostninger ville være ved at producere ydelserne selv.

Det servicerende selskab skal efter den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 3, holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt. Af bemærkningerne til § 19, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4667-8, fremgår bl.a., at servicefunktioner som hidtil kan varetages i et selvstændigt selskab i koncernen, og at der ved servicefunktioner forstås anvendelse af fælles tegnestue, projekteringsafdeling, maskinpark, it-systemer, driftspersonale, biler, opkrævningsfunktioner og andre administrative funktioner og lignende, herunder de administrationsbygninger som er nødvendige for at udøve serviceaktiviteter. Det fremgår endvidere, at serviceselskaber ikke betragtes som en del af vandselskabet, og at formålet med at oprette et serviceselskab vil være, at udnytte synergieffekter ved at placere f.eks. administrativt personale i et selvstændigt selskab, som betjener koncernforbundne vandselskaber. Serviceselskabet vil tillige kunne betjene andre forsyningsvirksomheder i koncernen, eksempelvis inden for el-, gas- og varmeforsyning.

Af ministerens bidrag til betænkning over lovforslaget, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg B, side 822-823, fremgår, at den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, (det nuværende § 19, stk. 2) ikke er til hinder for, at flere kommuner kan etablere et fælles selskab, der udfører servicefunktioner for vandselskaber, der ejes af de pågældende kommuner.

For serviceselskaber, der er en del af en kommunal koncernstruktur, gælder ifølge bemærkningerne til vandsektorlovens § 19, stk. 4, at samhandel med et vandselskab i samme koncern skal ske til kostpris, idet det ikke er en kommunal opgave at drive virksomhed med fortjeneste for øje. Det fremgår videre af bemærkningerne, at kravet om, at vandselskabets aftaler vedrørende servicefunktioner skal indgås på markedsvilkår, vedrører aftaler der indgås med private serviceselskaber. Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at for vandselskaber i ikke-kommunale koncernstrukturer indebærer kravet om, at aftaler skal indgås på markedsvilkår, at der ikke i fælles serviceselskaber kan indkøbes ydelser til priser, der er højere, end hvad vandselskaberne kunne opnå på markedet, eller hvad vandselskabets omkostninger ville være ved selv at producere ydelserne.

Serviceselskaber oprettet af flere vandselskaber, som ikke er koncernforbundne, er ikke behandlet i bemærkningerne til § 19.

Det fremgår af den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 5, 1. pkt., at de aftaler, der er omfattet af stk. 4, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Vandselskabet skal på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat, jf. nugældende stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt ., at ændre »på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge« til: »tilvejebringe og opbevare«.

Hermed bliver ordlyden af bestemmelsen, at vandselskaberne skal tilvejebringe og opbevare tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.

Ændringen indebærer, at det ikke længere følger af bestemmelsen, at vandselskaberne på begæring skal forelægge dokumentationen for Forsyningssekretariatet, men alene, at selskaberne skal tilvejebringe og opbevare den tilstrækkelige dokumentation.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede samling af vandsektorlovens bestemmelser om oplysningspligter i det foreslåede nye kapitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39. Bestemmelsen skal således ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i §§ 22 og 22 a, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om oplysningspligter og Vandsektortilsynet kan påbyde bl.a. vandselskaber at indsende oplysninger og dokumenter. Disse bestemmelser vil også omfatte krav om indsendelse af aftaler og oplysninger om aftaler samt dokumentation for disses markedsmæssighed.

Med den foreslåede ændring af vandsektorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt., gøres det endvidere klart, at vandselskabernes forpligtelse til at tilvejebringe og opbevare den tilstrækkelige dokumentation ikke er afhængig af, om Vandsektortilsynet har anmodet om at få den fremsendt. I det foreslåede 3. pkt. foreslås det endvidere fastsat udtrykkeligt, at dokumentationen skal være tilvejebragt før aftalens indgåelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen vil fortsat alene omfatte væsentlige aftaler.

Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 10, nr. 2 og 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke aftaler der anses for væsentlige, og om krav til dokumentation, se nærmere lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil. Det forventes, at der bl.a. vil blive fastsat krav om, hvor længe dokumentationen skal opbevares efter udløbet af aftalen.

Ud over de krav der følger af eventuelle regler fastsat i medfør af det foreslåede § 19, stk. 10, bør selskabernes dokumentation indholdsmæssigt følge almindeligt anerkendte metoder for fastsættelse af og dokumentation for markedsmæssigheden af priser og vilkår, f.eks. de metoder, der findes i regler og praksis om transfer pricing på skatteområdet, herunder f.eks. OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skattestyrelsens vejledning vedrørende transfer pricing.

De foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens §§ 22 og 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, vil kunne omfatte krav om indsendelse af den dokumentation, som vandselskabet vil være forpligtet til at være i besiddelse af efter den foreslåede ordlyd af § 19, stk. 5, 2. pkt., og eventuelle regler fastsat i medfør af de foreslåede bemyndigelser i § 19, stk. 10, nr. 2 og 3, men vil også kunne omfatte yderligere oplysninger og dokumentation, herunder vedrørende aftaler, som ikke falder ind under væsentlighedsbegrebet i § 19, stk. 5, 2. pkt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 39.

Til nr. 34

Det fremgår af den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 5, 1. pkt., at de aftaler, der er omfattet af stk. 4, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Vandselskabet skal efter det nugældende stk. 5, 2. pkt., på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.

Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 5, at indsætte et 3. pkt. , hvorefter dokumentationen, jf. 2. pkt., skal være tilvejebragt før aftalens indgåelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 33, hvor vandsektorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt. forslås ændret således at den fastsætter, at vandselskaberne skal tilvejebringe og opbevare tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.

Med det foreslåede 3. pkt. i vandsektorlovens § 19, stk. 5, fastsættes det udtrykkeligt, at den tilstrækkelige dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat, skal være tilvejebragt, før aftalens indgåelse.

Til nr. 35

Det fremgår af det gældende § 19, stk. 1, i vandsektorloven, at aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning skal være regnskabsmæssigt adskilt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsaktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt fra aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning. Formålet med den regnskabsmæssige adskillelse er at sikre, at der ikke sker overførsel af midler mellem de forskellige forsyningsarter.

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 2, er vandsektorlovens § 19, stk. 1, og § 3 i lov om kommunal fjernkøling ikke til hinder for, at servicefunktioner varetages i et selvstændigt selskab, som også varetager servicefunktioner i forhold til opgaver forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt opgaver omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om gasforsyning.

Det følger af den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 3, at det servicerende selskab skal holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning i det enkelte vandselskab regnskabsmæssigt adskilt.

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 4, skal aftaler, der indgås af vandselskaber, indgås på markedsvilkår. Der henvises vedrørende forarbejderne til bestemmelsen til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 33.

Det fremgår af den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 5, at de aftaler, der er omfattet af stk. 4, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Vandselskabet skal på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat, hvilket, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, foreslås ændret til, at vandselskabet skal tilvejebringe og opbevare den nævnte dokumentation.

Der er ikke i den gældende vandsektorlov fastsat regler om tilsyn med reglerne i § 19 eller regler om håndhævelsesmuligheder i forhold til ikke-markedsmæssige aftaler, bortset fra at overtrædelse af reglerne i § 19, stk. 4 og 5, er strafbelagt, jf. vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 9 og 10.

Det foreslås, at der indsættes tre nye stykker i vandsektorlovens § 19 .

Det foreslås med § 19, stk. 6 , at Vandsektortilsynet fører tilsyn med vandselskabernes overholdelse af reglerne i vandsektorlovens § 19, stk. 1-5, af afgørelser efter det foreslåede § 19, stk. 7, 1. pkt., og af påbud efter det foreslåede § 19, stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Formålet med bestemmelsen er, at Vandsektortilsynet skal føre et aktivt tilsyn med reglerne i § 19, som overordnet har til formål at sikre, at der ikke sker en ulovlig overførelse af midler fra vandselskabet, og at forbrugerne ikke indirekte kommer til at betale for en ydelse, de ikke modtager. Herunder skal tilsynet sikre, at vandselskaberne ikke ved at købe for dyrt ind eller sælge for billigt overfører midler til koncernforbundne selskaber eller andre interesseforbundne parter, at vandselskaberne drives omkostningseffektivt, herunder ved at foretage indkøb billigst muligt, samt at den pris, som vandselskabets kunder betaler, ikke belastes af selskabet uvedkommende eller unødige omkostninger. Herudover er formålet med tilsynet også at kontrollere, at vandselskaberne ved køb af ydelser på det frie marked har afsøgt markedet tilstrækkeligt, og ved køb ydelser, der ikke sker på det frie marked, sikrer sig, at selskabet ikke betaler mere end, hvad sammenlignelige ydelser vil kunne indkøbes til på markedsvilkår eller produceres for internt i selskabet.

Vandsektortilsynet vil i det omfang, der ikke fastsættes regler herom i medfør af det foreslåede § 19, stk. 10, selv skulle fastlægge niveauet for tilsynet, herunder vil det f.eks. kunne tilrettelægges som et risiko-, stikprøve- eller analysebaseret tilsyn, et tilsyn på baggrund af begrundet mistanke eller en kombination heraf.

Vandsektortilsynet vil ikke være forpligtet til at starte en tilsynssag i alle tilfælde, hvor tilsynet f.eks. modtager en henvendelse om overtrædelse af reglerne, hvis sandsynligheden for eller effekten ved overtrædelse af reglerne er begrænset.

Tilsynet med § 19, stk. 1-3, kan udføres på baggrund af oplysningerne, som Vandsektortilsynet modtager i forbindelse med tilsynet med § 19, stk. 4. Derudover kan tilsynet baseres på oplysninger, som Vandsektortilsynet får i medfør af den øvrige kontrol med loven eller indhenter med henblik på tilsyn med § 19, stk. 1-3, med hjemmel i den foreslåede § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39. F.eks. vil det kunne påbydes, at selskabet sender dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse.

I forhold til tilsynet med stk. 4 og 5 om aftalers markedsmæssighed er det umiddelbart forventningen, at vandselskaberne årligt vil skulle indsende visse basisoplysninger, f.eks. en oversigt over deres aftaler og forskellige nøgletal m.v., og derudover visse yderligere oplysninger om deres aftaler eller visse af deres aftaler, som kan variere fra år til år efter Vandsektortilsynets nærmere bestemmelse. Dette forventes at følge af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil. Det betyder, at Vandsektortilsynet fra alle vandselskaber vil kunne få indberettet aftaler eller data om deres aftaler, f.eks. af en bestemt type eller over en vis størrelse, men kun dokumentation for prissætningen, hvis selskaberne er forpligtet til at tilvejebringe og opbevare dokumentationen, f.eks. efter § 19, stk. 5, 2. pkt. Indhentningen af disse data forventes at ske i forbindelse med vandselskabernes årlige indberetning.

Oplysningerne forventes bl.a. at blive benyttet til et analysebaseret tilsyn, og bestemmelsen vil således også skulle ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, hvor det fremgår, at Vandsektortilsynet, som led i sit analyse- og overvågningsarbejde, vil kunne analysere og overvåge, om aftaler indgået af vandselskaber indgås på markedsmæssige vilkår.

Vandsektortilsynet vil kunne indhente yderligere oplysninger og dokumentation til brug for tilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil. Det vil bl.a. kunne være selve aftalen, dokumentation for transaktioner og dokumentation for den markedsmæssige pris. Også for aftaler, som ikke er omfattet af vandsektorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt., og hvor selskabet derfor ikke vil have pligt til på forhånd at ligge inde med dokumentation, vil Vandsektortilsynet kunne påbyde, at vandselskabet tilvejebringer og indsender de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår.

Vandsektortilsynet forventes herudover at indhente sådanne mere detaljerede oplysninger om aftaler fra udvalgte selskaber i forbindelse med et stikprøvebaseret tilsyn eller ved konkret mistanke, evt. som følge af det analysebaserede tilsyn.

Vandsektortilsynet vil også kunne påbyde vandselskabers koncern- og interesseforbundne parter at indsende oplysninger og dokumenter til brug for bl.a. Vandsektortilsynets tilsyn med, om aftaler indgået af vandselskaber er indgået på markedsvilkår, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, stk. 2.

Vandsektortilsynet vil også skulle føre tilsyn med vandselskabers aftaler med serviceselskaber, herunder i kommunale koncerner, og herunder at serviceselskabet alene kræver kostprisen for de serviceydelser, der leveres til vandselskaber i koncernen, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 4631 og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 33. Det er ikke hensigten at ændre på, at serviceselskaber i en kommunal koncernstruktur kun kan opkræve kostprisen, og at der dermed ikke kan indregnes en avance i serviceselskabets priser. Vandsektortilsynet kan i forbindelse med tilsynet med aftaler med serviceselskaber for både kommunale og ikke-kommunale koncerner føre tilsyn med, at der er regnskabsmæssig adskillelse efter vandsektorlovens § 19, stk. 3.

Endvidere skal bestemmelsen ses i sammenhæng med det foreslåede § 19, stk. 10, nr. 1 og 3, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om kravet om, at aftaler skal indgås på markedsvilkår, jf. § 19, stk. 4, og krav til dokumentation, jf. § 19, stk. 5, og om Vandsektortilsynets tilsyn efter det foreslåede § 19, stk. 6, herunder med vandselskabernes overholdelse af kravet om markedsmæssighed, jf. lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil.

Hvis vandselskabet har anvendt en anerkendt metode for dokumentation af markedsmæssigheden af en aftale, som opfylder de eventuelle krav, der fastsat efter det foreslåede § 19, stk. 10, vil Vandsektortilsynet skulle følge denne metode i sit tilsyn, medmindre væsentlige forhold taler for anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode.

Hvis Vandsektortilsynet konstaterer en overtrædelse af reglerne, vil tilsynet skulle vurdere, hvordan overtrædelsen bedst bringes til ophør, og hvordan vandselskabets kunder bedst kan kompenseres for, at vandselskabet har haft for høje udgifter eller for lave indtægter. Herunder vil tilsynet kunne fastsætte en markedsmæssig pris efter det foreslåede § 19, stk. 7, i vandsektorloven og, hvis der er tale om en aftale med en koncern- eller interesseforbunden part, meddele påbud til denne om at foretage tilbagebetaling eller efterbetaling efter det foreslåede § 19, stk. 8, i vandsektorloven. Herudover kan Vandsektortilsynet overveje at anvende det foreslåede § 11 a, stk. 4, i vandsektorloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter Vandsektortilsynet vil kunne offentliggøre navne på vandselskaber, der har overtrådt loven eller regler eller afgørelser udstedt i medfør af loven.

Vandsektortilsynet vil også kunne politianmelde forholdet efter vandsektorloven § 30, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 8, som omhandler indgåelse af aftaler i strid med vandsektorlovens § 19, stk. 4, eller stk. 5, 1. pkt., eller efter nr. 10, der bliver nr. 9, der med den ændring, der er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 46, omhandler undladelse af at tilvejebringe eller opbevare dokumentation efter vandsektorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt.

Det forventes, at Vandsektortilsynet i de fleste tilfælde vil anvende andre håndhævelsesmidler, førend der vil ske politianmeldelse. Det vil dog være Vandsektortilsynet, som skal foretage en konkret vurdering af, hvilke håndhævelsesmidler eller kombinationer heraf, der er hensigtsmæssige i de konkrete tilfælde.

For at sikre Vandsektortilsynets mulighed for effektiv håndhævelse af kravet om, at aftaler bliver indgået på markedsvilkår, foreslås det, at Vandsektortilsynet også fører tilsyn med overholdelse af afgørelser om fastsættelse af den markedsmæssige pris efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 7, 1. pkt., og påbud efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 8, om tilbage- eller efterbetaling.

Vandsektortilsynet vil som led i tilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, kunne kræve dokumentation for, at vandselskabet har modtaget betaling i overensstemmelse med påbuddet.

Adressaten for et påbud om tilbage- eller efterbetaling, det vil sige vandselskabets aftalepart, foreslås at kunne straffes, hvis vedkommende ikke efterkommer påbuddet, jf. det foreslåede nr. 10 i vandsektorlovens § 30, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 47.

Det foreslås med vandsektorlovens § 19, stk. 7, 1. pkt., at Vandsektortilsynet skal kunne fastsætte den markedsmæssige pris i tilfælde, hvor Vandsektortilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsvilkår, jf. § 19, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Det er hensigten med ordningen at sikre en effektiv håndhævelse af kravet om markedsmæssighed.

Vurderingen af, hvorvidt en aftale er indgået i strid med kravet om markedsmæssighed, vil for væsentlige aftaler være baseret på vandselskabernes dokumentationspligt, jf. § 19, stk. 5, i vandsektorloven. Hvis Vandsektortilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsvilkår skal Vandsektortilsynet skønsmæssigt kunne fastsætte den markedsmæssige pris.

Da regelgrundlagene vedrørende aftalers markedsmæssighed i vandsektorloven forventes at tage udgangspunkt i reglerne på skatteområdet, og da der også på andre forsyningsområder er lignende regler om krav til aftalers markedsmæssighed, vil der som led i sagsbehandlingen i Vandsektortilsynet ske en erfaringsudveksling og dialog med skatteforvaltningen og Forsyningstilsynet, hvor det er relevant.

Ved fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder kostprisen for aftaler med serviceselskaber i kommunale koncerner, vil Vandsektortilsynet skulle følge den forståelse af kravet om markedsmæssighed, som fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 33, samt eventuelle regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 19, stk. 10, nr. 1 og 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

I praksis vil Vandsektortilsynet i mange tilfælde fastsætte den markedsmæssige pris ud fra principperne i de krav, der findes i regler og praksis om transfer pricing på skatteområdet, herunder f.eks. OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skattestyrelsens vejledning vedrørende transfer pricing. Det er forventningen, at Vandsektortilsynet vil tage udgangspunkt heri i alle tilfælde, hvor det er relevant. Dette vil medføre et ensartet grundlag med andre forsyningsområder. Vandsektortilsynet vil dog også skulle inddrage særlige forhold i vandsektoren, hvor det er relevant.

Hvis vandselskabet har anvendt en anerkendt metode for dokumentation af markedsmæssigheden af en aftale, som opfylder de eventuelle krav, der fastsat efter det foreslåede § 19, stk. 10, vil Vandsektortilsynet skulle følge denne metode i sit tilsyn, medmindre væsentlige forhold taler for anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode.

De nævnte vejledninger på skatteområdet bygger på armslængdeprincippet, der indebærer, at en virksomhed ved indgåelse af aftaler med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal anvende priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige aftaleparter.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 7, 1. pkt., vil finde anvendelse på alle aftaler efter § 19, stk. 4, der ikke er indgået på markedsvilkår. Det betyder, at bestemmelsen også vil finde anvendelse i tilfælde, hvor en aftale mellem to uafhængige parter ikke er indgået på markedsvilkår. Bedømmelsen vil også i mange af disse tilfælde kunne ske ud fra principperne i de krav, der findes i regler og praksis om transfer pricing på skatteområdet.

I relation til serviceselskaber i en kommunal koncernstruktur, vil en aftale fortsat alene skulle indgås til kostprisen. Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse at ændre dette. Vandsektortilsynet vil således skulle føre tilsyn med, at serviceselskaber i en kommunal koncernstruktur indgår aftaler til kostprisen, og vil i medfør af bestemmelsen, hvis dette findes ikke at være tilfældet, kunne fastsætte den markedsmæssige pris til kostprisen.

Det vurderes, at der ofte vil være omstændigheder, der gør, at Vandsektortilsynet bør inddrage og partshøre den part, som vandselskabet har indgået aftalen med, før der træffes afgørelse om den markedsmæssige pris. Aftaleparten vil således have mulighed for at dokumentere, at aftalen er indgået på markedsvilkår.

Det er hensigten i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, at fastsætte, at Vandsektortilsynet i visse tilfælde vil kunne fastsætte den markedsmæssige pris til nul. Det kan f.eks. dreje sig om situationer, hvor dokumentationen er så mangelfuld, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt der reelt er indgået en aftale, eller hvad den går ud på, jf. nærmere bemærkningerne til den foreslåede § 22 b.

Vandsektortilsynets afgørelse om den markedsmæssige pris vil i sig selv ikke medføre, at en aftale, der ikke er markedsmæssig, automatisk vil blive anset som ugyldig, da dette er et privatretligt forhold mellem aftaleparterne, ligesom det heller ikke vurderes, at Vandsektortilsynet skal have hjemmel til at træffe afgørelse herom. Dette skyldes bl.a., at det ville være en indgribende beføjelse, særlig i forhold til aftaleparter, som ikke er koncern- eller interesseforbundet med vandselskabet.

Vandselskabet vil, såfremt Vandsektortilsynet har vurderet, at en aftale ikke er indgået på markedsvilkår, og har truffet afgørelse om den markedsmæssige pris, i medfør af vandsektorlovens § 19, stk. 4, have pligt til at sørge for, at forholdet lovliggøres, herunder ved hurtigst muligt at opsige eller genforhandle aftalen. Vandselskabet vil også have pligt til at forsøge at få tilbageført eller efterbetalt det – eller så meget som muligt af det – som vandselskabet enten har betalt for meget eller modtaget for lidt for en ydelse. De almindelige aftaleretlige regler vil i den forbindelse være gældende. Herudover foreslås det i stk. 8, at Vandsektortilsynet skal kunne påbyde et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at foretage tilbageføring eller efterbetaling, hvis de har indgået en ikke-markedsmæssig aftale med et vandselskab, jf. nærmere bemærkningerne til det foreslåede stk. 8.

Vandsektortilsynets fastsættelse af den markedsmæssige pris vil have karakter af en forvaltningsretlig afgørelse og vil kunne påklages til Konkurrenceankenævnet, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 2. Afgørelsen vil være en selvstændig afgørelse, som vil kunne påklages uafhængigt af afgørelse om den økonomiske ramme. Det foreslås, at afgørelsen skal kunne påklages af både det pågældende vandselskab og af den eller de andre parter i aftalen, jf. det foreslåede § 27, stk. 3. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte nærmere regler om Vandsektortilsynets afgørelser efter det foreslåede stk. 7, i medfør af det foreslåede § 19, stk. 10, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.

Det foreslås med vandsektorlovens § 19, stk. 7, 2. pkt., at Vandsektortilsynet lægger den fastsatte markedsmæssige pris til grund for afgørelser om indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, jf. vandsektorlovens kapitel 3.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse over for de vandselskaber, der er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3.

Hvis Vandsektortilsynet finder, at der er betalt for meget, eller at vandselskabet har modtaget for lidt for en ydelse, er det hensigten i medfør af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 8, nr. 1, litra c, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, at fastsætte, at et tilsvarende beløb vil kunne fratrækkes i den økonomiske ramme. Dette vil potentielt kunne omfatte perioden fra kravet om, at alle vandselskabers aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår, trådte i kraft, dvs. fra den 1. juli 2009. Hvis der er tale om store beløb, er det hensigten at fastsætte, at fradraget vil kunne fordeles over flere år.

Efterbetalinger og tilbagebetalinger, som vandselskabet modtager fra aftaleparten, vil skulle holdes ude af kontrollen med overholdelse af den økonomiske ramme, og vil således ikke skulle indtægtsføres, i det omfang vandselskabet har fået fradrag i rammen.

Vandsektortilsynet vil derudover også kunne foretage fradrag i den økonomiske ramme, så selskabet ikke fremadrettet har ramme til at opkræve forbrugerne for omkostninger til aftaler, der ikke er fastsat på markedsvilkår, og omkostninger, der overstiger den markedsmæssige pris vil ikke blive medregnet tildeling af tillæg, herunder IPO.

Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler herom med hjemmel i de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 8 og § 19, stk. 10, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 19 og 36, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås med vandsektorlovens § 19, stk. 8, 1. pkt., at Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at tilbageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæssige pris, jf. det foreslåede § 19, stk. 7, eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Baggrunden for forslaget er, at vandselskabet, særlig når aftalen er indgået med en koncern- eller i øvrigt interesseforbundet part, ikke nødvendigvis vil have tilstrækkeligt incitament til at sørge for at få justeret en aftale, så den bliver markedsmæssig, eller sørge for at få det, vandselskabet har betalt for meget eller modtaget for lidt, tilbagebetalt, henholdsvis efterbetalt.

For at sikre en effektiv håndhævelse af kravet om, at aftaler skal indgås på markedsvilkår, vurderes det derfor nødvendigt, at Vandsektortilsynet kan give påbud til et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, om at tilbageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den markedsmæssige pris, eller efterbetale i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet.

Vandsektortilsynets påbud vil være en forvaltningsretlig afgørelse. Afgørelsen om tilbageføring eller efterbetaling vil have direkte virkning for det koncernforbundne selskab eller parten, der er interesseforbundet med vandselskabet. Afgørelsen vil kunne påklages til Konkurrenceankenævnet, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 2. Det foreslås, at afgørelsen skal kunne påklages af både det pågældende vandselskab og af den eller de andre parter i aftalen, jf. det foreslåede § 27, stk. 3. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 41, og bemærkningerne hertil.

Vandsektortilsynet vil til brug for afgørelsen efter det foreslåede § 19, stk. 8, kunne meddele påbud til den koncern- eller interesseforbundne part om at give nødvendige oplysninger til brug for afgørelsen, jf. det foreslåede § 22 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 39. Vandsektortilsynet vil også skulle foretage partshøring efter de almindelige forvaltningsretlige regler.

Vandsektortilsynet vil i et påbud efter stk. 8 kunne fastsætte frist for tilbageføring eller efterbetaling. Det vil desuden kunne fastsættes i påbuddet, at den koncern- eller interesseforbundne part efter fristens udløb skal indsende dokumentation for efterlevelse af påbuddet til Vandsektortilsynet. Efter fristens udløb vil Vandsektortilsynet skulle kontrollere, om påbuddet er efterlevet, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 6. Som led i denne kontrol vil Vandsektortilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, kunne meddele påbud til den koncern- eller interesseforbundne part om yderligere relevant dokumentation.

Vandsektortilsynets påbud om tilbageføring af betalinger eller efterbetaling efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle overholde proportionalitetsprincippet, herunder vil Vandsektortilsynet skulle vurdere, om det ønskede formål vil kunne opnås ved en mindre indgribende foranstaltning. Et påbud efter stk. 8, der følger den fastsatte pris i stk. 7, vil som udgangspunkt kunne anses for at være proportionalt.

Koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, skal forstås således, at det kan omfatte både fysiske og juridiske personer. Det kan bl.a. omfatte juridiske personer, der har samme kreds af selskabs- deltagere med bestemmende indflydelse som vandselskabet, har fælles ledelse med vandselskabet eller er direkte eller indirekte ejet af vandselskabet. Det kan bl.a. også omfatte fysiske og juridiske personer, der direkte eller indirekte ejer vandselskabet, juridiske personer, der ejes eller ledes af nærtstående til et medlem af vandselskabets ledelse, og fysiske personer, der er medlem af vandselskabets ledelse eller nærtstående til et medlem af vandselskabets ledelse. Ved nærtstående forstås fysiske personer med nær familiemæssig relation til et medlem af vandselskabets ledelse, f.eks. ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.

Den angivne kreds af juridiske og fysiske personer tilsigtes således at omfatte de generelle interessefælleskaber inden for erhvervs- og forsyningsforhold, og formålet med afgrænsningen vil være at identificere de aftaleforhold, som ikke kan anses for at være indgået mellem uafhængige parter, og hvor der derfor må formodes at være en større risiko for, at aftalen ikke er indgået på markedsmæssige vilkår, end når aftalen er indgået mellem uafhængige parter.

F.eks. vil et kommunalt ejet vandselskab være koncernforbundet med den kommune, der ejer vandselskabet, da kommunen har bestemmende indflydelse. Endvidere vil eksempelvis søsterselskaber i samme koncern, herunder selskaber med andre forsyningsarter, serviceselskaber m.v. være omfattet. Det samme gælder medlemmer af vandselskabets ledelse, f.eks. en direktør eller et bestyrelsesmedlem og nærtstående til disse. F.eks. vil en virksomhed, som ejes af ægtefællen til et medlem af vandselskabets ledelse, eller hvor ægtefællen er medlem af virksomhedens ledelse, også skulle anses som interesseforbundet med vandselskabet.

Selve det forhold, at vandselskabet indgår i et aftaleforhold med den anden part, vil som hovedregel ikke medføre, at denne kan anses for at være interesseforbundet med vandselskabet, heller ikke selv om der er tale om mere langvarige eller omfattende aftaleforhold om f.eks. levering af bestemte ydelser til vandselskabet.

Ved afgrænsningen af, hvad der skal forstås ved koncernforbundne selskaber og andre interesseforbundne parter i vandsektorloven vil de skatteretlige begreber, der findes i den skatteretlige lovgivning, bl.a. skattekontrollovens § 37 og ligningslovens § 2, kunne inddrages, idet disse regler ligeledes omhandler markedsmæssighed i kontrollerede transaktioner.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 10, nr. 6, kunne fastsætte nærmere regler om Vandsektortilsynets afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i stk. 8, herunder hvilke selskaber og andre parter der vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 8. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil.

Adressaten for et påbud om tilbage- eller efterbetaling, det vil sige vandselskabets koncern- eller interesseforbundne aftalepart, foreslås at kunne straffes, hvis vedkommende ikke efterkommer påbuddet, jf. det foreslåede nr. 10 i vandsektorlovens § 30, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 47.

Det foreslås med vandsektorlovens § 19, stk. 8, 2. pkt., at påbud efter det foreslåede 1. pkt., kan omfatte en periode på op til 5 år før påbudstidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

For at sikre Vandsektortilsynets mulighed for effektiv håndhævelse af kravet om, at aftaler bliver indgået på markedsvilkår, foreslås det, at påbud til koncern- og interesseforbundne parter om tilbage- eller efterbetaling, vil kunne omfatte en periode på op til 5 år før påbudstidspunktet. Dette vil i givet fald også kunne omfatte en periode før dette lovforslags ikrafttræden. Baggrunden herfor er, at kravet om, at vandselskabers aftaler skal indgås på markedsvilkår, har været gældende uændret siden vandsektorlovens ikrafttræden i 2009 og ikke foreslås ændret med dette lovforslag.

Det foreslås med vandsektorlovens § 19, stk. 8, 3. pkt., at tilbageføring og efterbetaling skal tillægges en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat i § 5, stk. 1 og 2, i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling.

Renterne vil efter forslaget skulle opgøres efter reglerne i lov om renter og andre forhold ved forsinket betaling. Det betyder bl.a., at der skal betales rente fra den betalingsfrist, der er fastsat i påbuddet.

Det foreslås med vandsektorlovens § 19, stk. 8, 4. pkt., at påbud efter det foreslåede stk. 8, 1. pkt., forældes 5 år efter meddelelsen, medmindre forældelsen er afbrudt efter reglerne i forældelsesloven, eller Vandsektortilsynet har indgivet politianmeldelse for manglende efterlevelse af påbuddet.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede forældelsesfrist for et påbud efter stk. 8, 1. pkt., på 5 år efter, at påbuddet er meddelt, er en udvidelse af den almindelige forældelsesfrist efter forældelsesloven. Den foreslåede 5-årig forældelsesfrist vil følge de skatteretlige regler på området om transfer pricing.

Forældelsen vil kunne blive afbrudt af vandselskabet som kreditor efter reglerne i forældelsesloven. Da Vandsektortilsynet ikke er kreditor for kravet, foreslås det at fastsætte en særlig regel om, hvordan Vandsektortilsynet kan afbryde forældelsen. Det vurderes, at afbrydelse bør kunne ske ved, at Vandsektortilsynet politianmelder påbudsadressaten for manglende efterlevelse af påbuddet.

Til nr. 36

Der er ikke i de gældende regler nogen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler i relation til kravet om, at vandselskabets aftaler skal indgås på markedsmæssige vilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4.

Det foreslås med bestemmelsen i vandsektorlovens § 19, stk. 10, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om en række forhold vedrørende reglerne om aftalers markedsmæssighed og Vandsektortilsynets tilsyn hermed og med de øvrige bestemmelser i § 19.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 10, nr. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravet om, at aftaler skal indgås på markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4.

Formålet vil være at sikre, at det er tydeligt for vandselskaberne, hvad der skal til for, at en aftale kan anses for at være indgået på markedsmæssige vilkår.

Ministeren vil med bemyndigelsen kunne fastsætte nærmere regler om, hvornår en aftale kan anses for markedsmæssig. Dette omfatter dels generelle regler, der vil gælde alle aftaler, dels særlige regler for specifikke typer af aftaler.

Det forventes ikke, at der ved den første udmøntning fastsættes regler om, hvornår en aftale kan anses for at være markedsmæssig. På baggrund af erfaringer fra tilsynet med reglerne og analyser på området kan det imidlertid blive relevant at fastsætte regler.

Det forventes f.eks., at Vandsektortilsynet vil undersøge, hvilke typer serviceselskaber og ejerformer for disse, som vandselskaberne anvender. På baggrund af resultatet vil det kunne overvejes f.eks. at fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal opfyldes, for at aftaler med et serviceselskab i forskellige typer af selskabsmæssige konstruktioner kan anses for at være markedsmæssige.

Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 10, nr. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til dokumentation, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 5.

Formålet vil være at sikre, at det er tydeligt for vandselskaberne, hvilke dokumentationskrav der er. Herudover er det formålet at sikre, at Vandsektortilsynet kan følge systematisk op på de aftaler, som vandselskaberne indgår, med henblik på at understøtte regelefterlevelsen og øge Vandsektortilsynets mulighed for at håndhæve reglerne og anvende sanktionsbeføjelser ved manglende regelefterlevelse.

Ministeren vil med bemyndigelsen kunne fastsætte krav til dokumentationen af aftalernes markedsmæssighed, herunder kriterier, metoder samt mindstekrav til indholdet af dokumentationen. Ministeren vil også kunne fastsætte regler om, hvor længe dokumentationen vil skulle opbevares af selskaberne.

Det forventes, at der ved den første udmøntning bl.a. vil blive fastsat krav om, at dokumentationen skal angive den eller de prisfastsættelsesmetoder, som vandselskabet har valgt til sikring af aftalens markedsmæssighed, og begrundelse for valget af prisfastsættelsesmetode samt relevant dokumentation for, at aftalen er prisfastsat i overensstemmelse med den valgte metode. Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat krav om, hvor længe dokumentationen skal opbevares efter udløbet af aftalen. I det omfang der fastsættes nærmere krav til de anvendte metoder forventes det, at der vil blive tage udgangspunkt i principperne i de krav, der findes i regler og praksis om transfer pricing på skatteområdet, herunder f.eks. OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skattestyrelsens vejledning vedrørende transfer pricing, og som allerede er stillet til aftaler omfattet af bekendtgørelse nr. 468 af 19. april 2022 om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner. Dette vil understøtte, at der foreligger ensartede krav til dokumentationen om markedsmæssighed med de øvrige forsyningssektorer.

Det forventes dog ikke, at der kan fastsættes så præcise bekendtgørelsesregler om dokumentationskravet, at Vandsektortilsynet ikke fortsat vil skulle foretage en konkret vurdering af, om den indsendte dokumentation godtgør, at aftalen er indgået til markedsmæssig pris og på markedsmæssige vilkår i øvrigt.

Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 10, nr. 3, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke aftaler der anses for væsentlige, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 5.

Formålet med, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke aftaler der anses for væsentlige, er at kunne skabe klarhed i forhold til, hvilke aftaler der omfattes af kravet om, at vandselskaberne skal tilvejebringe og opbevare dokumentation for deres markedsmæssighed.

Ministeren vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsætte regler om, at aftaler over en vis beløbsgrænse eller af bestemte typer skal anses for væsentlige. Det vil f.eks. kunne være bestemte aftaletyper, som selskaber omfattet af loven forventeligt har mange af, eller som er forbundet med en særlig risiko for manglende markedsmæssighed, såsom koncerninterne transaktioner.

Det forventes ikke, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyndigelsen, men behovet vil blive vurderet på baggrund af de erfaringer, som Vandsektortilsynet opnår med tilsynet.

Det foreslås i vandsektorlovens § 19, stk. 10, nr. 4, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om Vandsektortilsynets tilsyn efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 6.

Der vil med den foreslåede bestemmelse være bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskabernes overholdelse af reglerne i vandsektorlovens § 19, stk. 1-5, herunder bl.a. reglerne om regnskabsadskillelse, og at alle aftaler, der indgås af vandselskaber, skal indgås på markedsvilkår. Ministeren vil tillige kunne fastsætte regler om Vandsektortilsynets tilsyn med overholdelse af afgørelser efter det foreslåede § 19, stk. 7, 1. pkt., og med påbud efter det foreslåede stk. 8. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

Det forventes ikke, at ministeren i første omgang vil udnytte bemyndigelsen, men behovet vil blive vurderet på baggrund af de erfaringer, som opnås med Vandsektortilsynets tilsyn.

Det foreslås med vandsektorlovens § 19, stk. 10, nr. 5, at ministeren kan fastsætte regler om Vandsektortilsynets afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 7.

Ministeren vil med bemyndigelsen kunne fastsætte regler, der nærmere regulerer Vandsektortilsynets afgørelser om fastsættelsen af den markedsmæssige pris, i tilfælde, hvor markedsmæssigheden findes ikke at være godtgjort.

Ministeren vil herunder kunne fastsætte regler om, hvad der skal til, for at markedsmæssigheden kan findes ikke at være godtgjort.

Ministeren vil således kunne fastsætte regler, der afskærer eller begrænser Vandsektortilsynets skøn i form af regler om, hvad der skal til, for at markedsmæssigheden kan findes ikke at være godtgjort, og krav om, at Vandsektortilsynet anvender bestemte kvantitative metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris. Ministeren vil herunder f.eks. kunne fastsætte regler om, hvilken beregningsmetode Vandsektortilsynet skal lægge til grund ved fastsættelsen af den markedsmæssige pris, såfremt vandselskabets dokumentation ikke godtgør, at aftalen er indgået på markedsmæssige vilkår.

Ministeren vil f.eks. kunne fastsætte regler, der svarer til principperne i regler og praksis om transfer pricing på skatteområdet, herunder OECD’s Transfer Pricing Guidelines og Skattestyrelsens vejledning vedrørende transfer pricing. Ministeren vil dog også kunne fastsætte regler, der afviger fra eller supplerer regler og praksis på skatteområdet, bl.a. for at tage højde for vandsektorens særlige forhold og eventuelle regler fastsat i medfør af de foreslåede bemyndigelser i nr. 1-3.

Ved den første udmøntning er det forventningen, at det fastsættes, at Vandsektortilsynet skal anvende en anerkendt metode i sit tilsyn. Det forventes endvidere fastsat, at hvis vandselskabet har anvendt en anerkendt metode for dokumentation af markedsmæssigheden af en aftale, skal Vandsektortilsynet følge denne metode i sit tilsyn, medmindre væsentlige forhold taler for anvendelse af en anden prisfastsættelsesmetode.

Endvidere vil ministeren i medfør af denne bestemmelse og den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, kunne fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet vil kunne fastsætte den markedsmæssige pris efter et skøn eller til nul. Det sidste vil f.eks. kunne være relevant i situationer, hvor dokumentationen er så mangelfuld, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt der reelt er indgået en aftale, eller hvad den går ud på, jf. i øvrigt bemærkningerne til den foreslåede § 22 b.

Endelig foreslås det med vandsektorlovens § 19, stk. 10, nr. 6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Vandsektortilsynets afgørelser efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 8, herunder hvilke selskaber og andre parter der er omfattet af stk. 8.

Ministeren vil med bemyndigelsen kunne fastsætte regler om Vandsektortilsynets afgørelser efter det foreslåede stk. 8 om påbud til et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, om at tilbageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæssige pris, eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet. Det forventes, at ministeren med bemyndigelsen vil fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde Vandsektortilsynet kan meddele påbud efter bestemmelsen.

Det forventes også, at ministeren vil fastsætte regler om, hvad der skal forstås ved koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet. Ved den første udmøntning forventes det, at der ikke fastsættes mere detaljerede regler end det, der er angivet i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, og at der vil blive fastsat tilsvarende regler i medfør af den foreslåede § 22 a, stk. 4, jf. stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 39. Efterhånden som der opnås erfaring med Vandsektortilsynets afgørelser efter den foreslåede § 19, stk. 8, i vandsektorloven, forventes det, at der efter behov vil ske en tilpasning eller præcisering af bekendtgørelsesreglerne.

Til nr. 37

Det fremgår af den gældende vandsektorlovs § 20, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indlevering af data fra vandselskaber til Forsyningssekretariatet til brug for administration af og kontrol med loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder til brug for benchmarking og fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, samt data til brug for Forsyningssekretariatets generelle analyser m.v.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 20, 1. pkt., ophæves.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede samling af bestemmelser om indberetning og oplysningspligter i det foreslåede kapitel 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 38

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 20, 2. pkt., bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om øvrige regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor.

Det foreslås i vandsektorlovens § 20, 2. pkt. , der bliver 1. pkt., at ændre »Herudover kan ministeren« til »Klima-, energi- og forsyningsministeren kan«.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at 1. pkt., udgår af § 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Som konsekvens af den foreslåede nyaffattelse af vandsektorlovens § 18, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 32, udgår den særlige bemyndigelse til at fastsætte regler om regnskabs- og forretningsmæssige forhold og om revisorerklæringer for så vidt angår tilknyttet virksomhed. Den gældende ordlyd af vandsektorlovens § 20 dækker også de regler, der hidtil har kunnet udstedes i medfør af § 18, stk. 3, 3. pkt., og det vil fremover være med hjemmel i vandsektorlovens § 20, at sådanne regler skal fastsættes.

Det forventes, at ministeren fortsat vil fastsætte regler om pligt til at indhente revisorerklæring vedrørende overholdelse af reglerne om tilknyttet virksomhed. Det forventes dog, at ministeren vil fastsætte, at det i stedet for Energistyrelsen vil være Vandsektortilsynet, som vil skulle udarbejde en revisorinstruks til brug for udarbejdelsen af revisorerklæring om vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed. Vandsektortilsynet vil fortsat skulle offentliggøre revisorinstruksen. Det forventes, at revisorerklæringen vil skulle indeholde en gennemgang af, hvorvidt reglerne i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed er overholdt. Revisor vil således i forbindelse med revisorerklæringen skulle påse, at reglerne i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed er overholdt, jf. revisionsinstruksen.

Til nr. 39

Det foreslås, at der i vandsektorloven indsættes et nyt kapitel 7 a med overskriften oplysnings- og indberetningspligt, digital kommunikation og behandling af dokumenter, hvori der foreslås indsat fem nye bestemmelser: §§ 22, 22 a, 22 b, 22 c og 22 d.

Den gældende vandsektorlovens § 4, stk. 2, fastsætter, at vandselskaber, som er omfattet af kravet om totaløkonomisk benchmarking i § 4, stk. 1, skal indberette oplysninger om vandselskabets økonomiske forhold til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet i form af totaløkonomisk benchmarking.

Efter den gældende vandsektorlovs § 4, stk. 4, fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. regler om, hvilke oplysninger og data vandselskaber skal indberette til Forsyningssekretariatet til brug for den totaløkonomiske benchmarking, om indberetningens form, herunder at indberetningen skal ske elektronisk, og om frister for indberetning.

Det følger endvidere af den gældende vandsektorlovs § 5, stk. 2, at vandselskaber, jf. § 2, stk. 1, skal indberette nødvendige oplysninger til brug for miljøministerens beregning af vandselskabernes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed. Ifølge bemærkningerne, jf. Folketingstidende 2015-16, tillæg A, L 91 som fremsat, side 42, kan der f.eks. være tale om oplysninger vedrørende vandtab og brudfrekvens, vandkvalitet, omfang af overløb af spildevand og energieffektivitet. Efter den gældende vandsektorlovs § 5, stk. 4, 1. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren bl.a. fastsætte regler om, hvilke oplysninger vandselskaberne skal indberette og om indberetningens form, herunder at indberetning skal ske elektronisk, og om frister for indberetning.

Det følger af den gældende vandsektorlovs § 6, stk. 7, at et vandselskab skal indberette sit årsregnskab til Forsyningssekretariatet. Årsregnskabet skal indeholde de nødvendige oplysninger til brug for sekretariatets fastsættelse af og kontrol med overholdelse af indtægtsrammen, herunder om vandselskabet overholder betingelserne for tillæg. Endvidere fremgår det af § 6, stk. 8, at såfremt vandselskabet ikke opfylder oplysningsforpligtelsen efter stk. 7, kan Forsyningssekretariatet skønsmæssigt fastsætte vandselskabets indtægtsrammer. Efter den gældende vandsektorlovs § 6 a, stk. 4, finder bl.a. § 6, stk. 8, tilsvarende anvendelse for den regnskabsmæssige kontrolramme.

Den gældende vandsektorlovs § 8, 1. pkt., bemyndiger bl.a. ministeren til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger og data vandselskaberne skal indberette til Forsyningssekretariatet til brug for Forsyningssekretariatets arbejde med fastsættelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer.

Den gældende vandsektorlovs § 18, stk. 3, 3. pkt., bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til bl.a. at fastsætte regler om, at der skal indhentes erklæringer fra vandselskabets revisor eller en statsautoriseret revisor. Det fremgår af § 7 i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed, at vandselskaberne skal indsende revisorerklæringer til Forsyningssekretariatet senest den 1. maj, og at revisorerklæringerne skal være udarbejdet i overensstemmelse med den revisionsinstruks for tilknyttet virksomhed, der offentliggøres af Forsyningssekretariatet.

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 4, skal aftaler, der indgås af vandselskaber, indgås på markedsvilkår.

Det fremgår af den gældende vandsektorlovs § 19, stk. 5, at de aftaler, der er omfattet af stk. 4, skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Vandselskabet skal på begæring fra Forsyningssekretariatet forelægge tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat.

Efter den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 20, stk. 1, 1. pkt., har klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om indlevering af data fra vandselskaber til Forsyningssekretariatet til brug for administration af og kontrol med loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder til brug for benchmarking og fastsættelse og kontrol af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer, samt data til brug for Forsyningssekretariatets generelle analyser m.v. og om vandselskabernes klimatilpasning.

I forhold til krav om indlevering af data til brug for generelle analyser m.v. anvendes bemyndigelsen i § 20, stk. 1, 1. pkt., efter bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 50 som fremsat, side 24, alene i forhold til visse bestemte analyser, som efterfølgende er fastsat i ØR-bekendtgørelsen, idet overvejelser om en mere bred hjemmel til at indhente data forudsattes at skulle ske i forbindelse med opfølgningen på den del af 2018-aftalen, der omhandler Forsyningssekretariatets rolle og opgaver.

Forsyningssekretariatets analyser og overvågning bygger således – bortset fra visse specifikke analyser – på de oplysninger, som Forsyningssekretariatet i forvejen er i besiddelse af, eller som Forsyningssekretariatet kan fremskaffe fra offentligt tilgængelige kilder eller fra frivillige indberetninger fra vandselskaberne.

De nævnte bemyndigelser i vandsektorlovens § 4, stk. 4, og § 8, 1. pkt., og § 20 er udmøntet i ØR-bekendtgørelsen, hvor der bl.a. er fastsat regler om vandselskabernes indberetning af oplysninger m.v., jf. særlig § 6, stk. 2, § 19 og kapitel 15 og 16. Det følger af ØR-bekendtgørelsens § 9, stk. 7, sidste pkt., at det individuelle effektiviseringskrav for vandselskaber, som ikke indberetter oplysninger til benchmarkingen, jf. vandsektorlovens § 4, stk. 2, kan fastsættes til op til 2 pct. af indtægtsrammen, jf. lovens § 6, stk. 5. Det er i bekendtgørelsens § 27, stk. 1, fastsat, at vandselskabernes anmeldelser, indberetninger og redegørelser til Forsyningssekretariatet skal ske elektronisk. Forsyningssekretariatet fastsætter formatet for disse og offentliggør disse på deres hjemmeside.

Den nævnte bemyndigelse i vandsektorlovens § 5, stk. 4, 1. pkt., er udmøntet i bekendtgørelse om performancebenchmarking af vandselskaber. Ifølge bekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal indberetning af data ske elektronisk via www.virk.dk.

De nævnte eksisterende bestemmelser i vandsektorloven om indberetnings- og oplysningspligter og konsekvenser af manglende indsendelse af oplysninger foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, 9, 10, 14, 19, 32, 33 og 37, da de erstattes af det nye foreslåede kapitel 7 a.

Det foreslåede kapitel 7 a i vandsektorloven foreslås at finde anvendelse også på vandselskaber, som ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om ændring af vandsektorlovens § 2, stk. 5, og bemærkningerne hertil. Dette skyldes hovedsagelig, at der kan være behov for, at Vandsektortilsynet kan afkræve disse selskaber oplysninger i forhold til Vandsektortilsynets administration af de bestemmelser i vandsektorloven, som gælder for disse selskaber. Endvidere kan der være behov for, at Vandsektortilsynet, hvis tilsynet bliver opmærksom på, at et selskab muligvis er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kan indhente nærmere oplysninger fra selskabet.

(Til § 22)

Det foreslås i vandsektorlovens § 22, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indberetning af oplysninger og dokumenter til brug for Vandsektortilsynets og miljøministerens opgaver efter loven og regler udstedt i medfør af loven, herunder om indhold, form og frister for indberetning.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

De regler, der fastsættes efter bemyndigelsen, vil skulle afspejle de behov for oplysninger, som Vandsektortilsynet og miljøministeren har i forhold til deres opgaver efter loven og regler udstedt i medfør af loven. Reglerne vil dermed bl.a. skulle differentieres i forhold til, om der er tale om vandselskaber, der er omfattet af den økonomiske regulering i vandsektorlovens kapitel 3, eller ej. Endvidere vil der ved udmøntningen skulle tages højde for, at indberetningskravene ikke medfører en uproportional økonomisk og administrativ byrde.

Det forventes, at ministeren bl.a. vil fastsætte regler om indberetning af oplysninger og dokumenter til Vandsektortilsynet til brug for følgende opgaver: benchmarking, jf. §§ 4 og 5, fastsættelse af indtægtsrammer og regnskabsmæssige kontrolrammer m.v., jf. kapitel 3, overvågning og analyser efter § 9 a, afgiftsberegning efter § 10, Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskabernes deltagelse i tilknyttet virksomhed, jf. § 18, stk. 3, Vandsektortilsynets tilsyn med, at aftaler indgået af vandselskaber indgås på markedsvilkår, jf. § 19, stk. 6, samt Vandsektortilsynets tilsyn med foreninger til forbedring af vandsektorens effektivitet og kvalitet, jf. § 21, stk. 4.

Herudover forventes det også, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil fastsætte regler om, at vandselskaber til miljøministeren skal indberette nødvendige oplysninger til beregning af vandselskabernes performance inden for forhold vedrørende miljø, sundhed, energi og klima samt forsyningssikkerhed, jf. vandsektorlovens § 5. Det kan bl.a. være oplysninger om vandkvalitet, vandtab, energieffektivitet.

Det forventes med den foreslåede bestemmelse, at ministeren vil fastsætte regler om, at vandselskaber til Vandsektortilsynet f.eks. vil skulle indberette oplysninger om vandselskabets årlige drifts- eller anlægsomkostninger, årsregnskab, indtægter, planlagte investeringer, anlæg, debiteret vandmængde m.v. til brug for Vandsektortilsynets benchmarking, fastsættelse af økonomiske rammer og effektiviseringskrav samt afgiftsberegning.

Det forventes derudover, at ministeren vil fastsætte regler om, at vandselskaberne vil skulle indberette oplysninger om virksomhedstype, omsætning og ejerforhold m.v. samt regnskaber til brug for Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed, jf. vandsektorlovens § 18.

Endvidere indebærer bestemmelsen, at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at vandselskaberne f.eks. årligt skal indberette oplysninger og dokumenter til Vandsektortilsynet til brug for Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskabernes indgåelse af aftaler på markedsvilkår i henhold til den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 35. Det er umiddelbart forventningen, at der vil blive fastsat regler om, at vandselskaberne årligt vil skulle indsende visse basisoplysninger, f.eks. en oversigt over deres aftaler og forskellige nøgletal m.v., og derudover visse yderligere oplysninger om deres aftaler eller visse af deres aftaler, som kan variere fra år til år efter Vandsektortilsynets nærmere bestemmelse. Der vil f.eks. kunne være tale om indberetning af visse typer af aftaler, aftaler med en kontraktsum over en vis størrelse eller specifikke data vedrørende vandselskabernes aftaler. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 35.

Det forventes også, at ministeren vil fastsætte regler om, at vandselskaber er forpligtet til at oplyse e-mailadresser på medlemmer af ledelsen, herunder bestyrelsen, til Vandsektortilsynet og ajourføre disse løbende. Formålet vil være, at Vandsektortilsynet kan inddrage ledelsen direkte, hvis der vurderes behov for det, f.eks. hvis der konstateres overtrædelser af reglerne, som vandselskabet ikke retter op på, efter at Vandsektortilsynet har gjort selskabet opmærksom på dem, eller hvis der er i øvrigt er forhold, som Vandsektortilsynet ønsker at sikre sig, at ledelsen er bekendt med. Der henvises også til den foreslåede § 11 a, stk. 4, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren foruden indholdsmæssige krav til indsendelse af oplysninger og dokumenter vil kunne fastsætte regler om tidsfrister og formen på oplysninger, som vandselskaberne vil skulle indsende.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at oplysninger og dokumenter, som Vandsektortilsynet tilbagevendende har brug for til fastsættelse og kontrol af økonomiske rammer og andre lovbundne opgaver, skal indberettes af vandselskaberne med en fast tilbagevendende kadence, f.eks. hvert år eller hvert 2. eller hvert 4. år, afhængig af, hvilken opgave oplysningerne skal indberettes til brug for. Det vil f.eks. også kunne være tilfældet, hvis klima-, energi- og forsyningsministeren har anmodet om, at Vandsektortilsynet tilbagevendende vil skulle foretage bestemte overvågninger og analyser, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens 9 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Det forventes derudover, at ministeren i medfør af den foreslåede § 22 c i vandsektorloven, vil fastsætte regler om, at indberetningerne skal ske elektronisk i et format fastsat af Vandsektortilsynet.

De fastsatte indberetningspligter afgrænses af det almindelige forbud mod selvinkriminering, som følger af bl.a. retssikkerhedslovens § 10. Vandsektortilsynets og miljøministerens administration af de fastsatte regler vil skulle ske under iagttagelse af forbuddet mod selvinkriminering og de almindelige forvaltningsretlige regler.

I de fleste tilfælde vil de indberetninger, som vil skulle foretages i medfør af de fastsatte regler, ikke indeholde personoplysninger, men det kan være tilfældet. I så fald vil reglerne skulle fastsættes i overensstemmelse med de almindelige persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Under alle omstændigheder forudsættes det, at Vandsektortilsynet, henholdsvis miljøministeren, ved administrationen af de fastsatte regler iagttager de persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Hvis et vandselskab ikke indsender oplysninger eller dokumenter i overensstemmelse med de fastsatte regler, vil Vandsektortilsynet kunne vælge at rette henvendelse til vandselskabet med henblik på at indskærpe, at selskabet er forpligtet til at indsende de pågældende oplysninger. Vandsektortilsynet vil dog ikke have pligt hertil, og vil også kunne vælge at anvende andre håndhævelsesmidler direkte, herunder træffe en bebyrdende afgørelse i medfør af regler udstedt med hjemmel i den foreslåede § 22 b i vandsektorloven, offentliggøre navn på vandselskabet, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 11 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, eller informere om og indskærpe forholdet over for vandselskabets ledelse.

Det er desuden hensigten med hjemmel i vandsektorlovens § 30, stk. 2, at fastsætte, at overtrædelse af de fastsatte indberetningspligter vil kunne straffes med bøde.

(Til § 22 a)

Den foreslåede § 22 a i vandsektorloven omhandler Vandsektortilsynets mulighed for at påbyde vandselskaber, foreninger omfattet af vandsektorlovens § 21, et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at indsende oplysninger og dokumenter til brug for Vandsektortilsynets virksomhed.

Det foreslås i vandsektorlovens § 22 a, stk. 1 , at Vandsektortilsynet kan påbyde vandselskaber og foreninger omfattet af lovens § 21 at indsende oplysninger og dokumenter, som ikke skal indsendes i medfør af regler fastsat i medfør af § 22, men som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Efter den foreslåede bestemmelse vil det være Vandsektortilsynet, der vurderer, om oplysninger og dokumenter er nødvendige for tilsynets varetagelse af opgaver efter loven og regler udstedt i medfør af loven. Vandsektortilsynet vil således have et vidt skøn, men der skal foreligge et behov i forhold til Vandsektortilsynets opgaver, førend de kan påbyde vandselskaber og foreninger omfattet af § 21 at indsende oplysninger og dokumenter.

Vandsektortilsynet vil således ikke kunne meddele påbud om fremsendelse af oplysninger eller dokumenter, som tilsynet ikke har behov for til at løse sine opgaver. Det vil bl.a. betyde, at de mindre, forbrugerejede vandselskaber, som er udtrådt af den økonomiske regulering i vandsektorlovens kapitel 3, kun vil kunne afkræves oplysninger og dokumenter, som er relevante for administration og tilsyn i forhold til de regler, som disse selskaber er omfattet af, herunder reglerne om tilknyttet virksomhed og markedsmæssighed af aftaler, jf. vandsektorlovens §§ 18 og 19, eller for Vandsektortilsynets overvågning og analyser m.v. efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. For så vidt angår oplysninger til brug for Vandsektortilsynets overvågning og analyser, er det kun hensigten, at de mindre, forbrugerejede vandselskaber, som er udtrådt af den økonomiske regulering, skal kunne afkræves oplysninger og dokumenter i begrænset omfang. Der vil endvidere kunne meddeles påbud til disse selskaber til brug for Vandsektortilsynets tilsyn med, om selskabet stadig er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Tilsvarende vil der kunne meddeles påbud til et vandselskab, som ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, om oplysninger i forhold til Vandsektortilsynets administration af de bestemmelser i vandsektorloven, som gælder for disse selskaber. Endvidere vil Vandsektortilsynet, hvis tilsynet bliver opmærksom på, at et selskab muligvis er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kunne give påbud om nærmere oplysninger fra selskabet. Det er hensigten, at vandselskaber, som ikke er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, kun helt undtagelsesvis skal kunne afkræves oplysninger til brug for Vandsektortilsynets overvågning og analyser.

Den foreslåede bestemmelse vil ikke give Vandsektortilsynet bemyndigelse til at kunne indhente oplysninger og dokumenter, som Vandsektortilsynet allerede er i besiddelse af, eller som Vandsektortilsynet indhenter i medfør af de almindelige indberetninger til brug for fastsættelse og kontrol af de økonomiske rammer eller andre opgaver, hvor der er fastsat indberetningskrav i medfør af den foreslåede § 22.

Bestemmelsen vil dog kunne anvendes, hvis Vandsektortilsynet på baggrund af oplysninger, som tilsynet har modtaget i medfør af regler udstedt i medfør af § 22, vurderer, at der er behov for yderligere oplysninger eller dokumenter. Hvis Vandsektortilsynet f.eks. modtager en revisorerklæring med en anmærkning i forhold til reglerne om tilknyttet virksomhed, vil Vandsektortilsynet kunne påbyde vandselskabet at indsende relevant materiale til brug for Vandsektortilsynets vurdering af, om reglerne er overholdt, jf. den foreslåede bestemmelse om tilsyn med tilknyttet virksomhed i § 18, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Det vil på baggrund af en anmærkning fra revisor eksempelvis kunne være relevant for Vandsektortilsynet at anmode vandselskaberne om at indsende en redegørelse for den tilknyttede virksomhed, herunder særligt med fokus på regnskabsmæssig adskillelse. Endvidere vil det som eksempel kunne være relevant for Vandsektortilsynet at anmode vandselskabet om at indsende selvstændigt regnskab for den tilknyttede virksomhed, når denne ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, og dokumentation for, at omsætningsgrænserne er overholdt, samt redegørelse for, hvorvidt den tilknyttede virksomhed udføres i vandselskabet eller i selskaber, som helt eller delvist er ejet af vandselskabet.

Et påbud vil ligeledes kunne omhandle oplysninger og dokumenter, som dokumenterer, at vandselskabets aftaler er indgået på markedsmæssige vilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4-6, med de ændringer, der følger af lovforslagets § 1, nr. 33-35, og som ligger ud over det, der er fastsat regler om i medfør af den foreslåede § 22. Dokumentationen kunne f.eks. være budgetter, investeringskalkuler, investeringsoversigter med angivelse af hæftelser m.v. Det vil også kunne være relevant for Vandsektortilsynet at indhente medarbejderoversigter, fakturaer og regnskabsmateriale, som vandselskabet skal opbevare som følge af reglerne i bogføringsloven og skattelovene, herunder bilag for omkostninger, der indgår i skatteregnskabet m.v., som f.eks. dokumentation for, at der ikke sker krydssubsidiering mellem selskaberne.

Vandsektortilsynet vil selv skulle tilrettelægge sit tilsyn, herunder vil det bl.a. kunne tilrettelægges som et risikobaseret tilsyn, et analysebaseret tilsyn, tilsyn på baggrund af begrundet mistanke eller et stikprøvebaseret tilsyn. Ved det analysebaserede tilsyn kan den nødvendige information eventuelt i første omgang være mindre, fordi det f.eks. kun vil være nøgletal i aftaler, som man vil sammenligne med andre aftaler fra samme selskab eller sammenlignelige aftaler fra andre selskaber. Hvis det f.eks. på baggrund heraf viser sig at være relevant, kan Vandsektortilsynet indhente yderligere oplysninger og dokumenter. Det forventes, at selskaberne ved det stikprøvebaserede tilsyn og tilsynet på baggrund af begrundet mistanke, umiddelbart vil skulle indsende mere fyldestgørende information om aftalerne.

I forhold til oplysninger om vandselskabers aftaler er den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, stk. 1, ikke afgrænset til kun at omfatte væsentlige aftaler som i vandsektorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 32. Den foreslåede § 22 a, stk. 1, omfatter således oplysninger om alle aftaler, i det omfang de er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven og regler udstedt i medfør af loven. Der er dog efter den foreslåede bestemmelse i § 22 a, stk. 1, ikke en pligt for vandselskaber til at ligge inde med færdig dokumentation for aftaler, der ikke er omfattet af vandsektorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt., men Vandsektortilsynet vil kunne meddele påbud i medfør af den foreslåede § 22 a, stk. 1, om at indsende oplysninger, som vandselskabet allerede ligger inde med, eller som kan tilvejebringes ved en rimelig ressourceindsats, jf. den foreslåede § 22 a, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i § 22 a, stk. 1, vil eksempelvis også kunne omfatte påbud om at indsende oplysninger og dokumenter til brug for Vandsektortilsynets analyse- og overvågningsopgaver efter den foreslåede § 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

Vandsektortilsynet vil f.eks. også i medfør af den foreslåede bestemmelse kunne indhente data og oplysninger til brug for udvikling af benchmarkingmodellen.

Vandsektortilsynets mulighed for at indhente oplysninger og dokumenter vil skulle administreres i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder forvaltningsretlige principper om proportionalitet og dansk ret i øvrigt. Vandsektortilsynet vil således ikke kunne kræve oplysninger og dokumenter, hvis det må anses for ikke at være proportionalt for vandselskabet at skulle fremskaffe eller afgive de pågældende oplysninger og dokumenter. Det vil sige, at bestemmelsen kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis anvendelsen af bestemmelsen står i et rimeligt forhold til formålet.

Ved påbud om indsendelse af oplysninger og dokumenter skal Vandsektortilsynet iagttage forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.

I de fleste tilfælde vil de indberettede oplysninger og dokumenter ikke omfatte personoplysninger, men hvis de omfatter personoplysninger, forudsættes det, at Vandsektortilsynet iagttager de almindelige persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i vandsektorlovens § 22 a, stk. 2 , at Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at indsende oplysninger og dokumenter, som ikke skal indsendes i medfør af regler fastsat i medfør af § 22, men som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, stk. 2, indebærer bl.a., at Vandsektortilsynet vil kunne indhente de oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortilsynets tilsyn med, at aftaler, der indgås af vandselskaber, er indgået på markedsvilkår, og oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortilsynets tilsyn med vandselskabers deltagelse i tilknyttet virksomhed. Det er formålet med bestemmelsen, at Vandsektortilsynet får mulighed for at indhente al den information om fastsættelse af priser, aftalevilkår, transaktioner som følge af aftaler, m.v., som må anses for at være nødvendig for tilsynet hermed. Endvidere vil oplysninger og data eksempelvis også kunne være relevante i forbindelse med analyse- og overvågningsopgaver efter den foreslåede § 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 22. Det vil dog ikke være relevant at indhente oplysninger fra vandselskabers koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, i forbindelse med analyseopgaver, som alene vedrører vandselskabernes forhold, eksempelvis analyser af benchmarkingen, som alene vedrører vandselskabernes effektivitet.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, stk. 2, giver ikke Vandsektortilsynet hjemmel til at kunne indhente oplysninger og dokumenter, som Vandsektortilsynet allerede er i besiddelse af.

Der vil kunne meddeles påbud både til selskaber, der er koncernforbundet med et vandselskab, og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet. Det vil bl.a. kunne omfatte andre forsyningsvirksomheder, vandselskabets ejer eller ejere, også hvis ejeren er en kommune, og nærtstående til medlemmer af vandselskabets ledelse.

Det forudsættes, at begrebet koncern- og interesseforbundne parter skal afgrænses på samme måde som i den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

Vandsektortilsynets mulighed for at indhente oplysninger og data vil skulle administreres i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder forvaltningsretlige principper om proportionalitet og dansk ret i øvrigt. Vandsektortilsynet vil således ikke kunne kræve oplysninger og dokumenter, hvis det må anses for ikke at være proportionalt for den koncern- eller interesseforbundne parts økonomi og ressourceforbrug at skulle fremskaffe eller afgive de pågældende oplysninger og dokumenter. Det vil sige, at bestemmelsen kun må anvendes, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og hvis anvendelsen af bestemmelsen står i et rimeligt forhold til formålet.

Ved påbud om indsendelse af oplysninger og dokumenter skal Vandsektortilsynet iagttage forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.

I de fleste tilfælde vil de indberettede oplysninger og dokumenter ikke omfatte personoplysninger, men hvis de omfatter personoplysninger, forudsættes det, at Vandsektortilsynet iagttager de almindelige persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i vandsektorlovens § 22 a, stk. 3, at et påbud efter de foreslåede bestemmelser i stk. 1 og 2 kan omfatte tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Vandsektortilsynet vil således efter bestemmelsen kunne påbyde vandselskaber og disses koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med dem, samt foreninger omfattet af vandsektorlovens § 21 at tilvejebringe nye, nødvendige oplysninger.

Tilvejebringelse af nye, nødvendige oplysninger vil skulle forstås således, at Vandsektortilsynet vil kunne meddele påbud om at udarbejde oplysninger og data, som ikke allerede eksisterer. Det kan f.eks. være mindre beregninger vedrørende enkeltstående emner eller sammenligninger på tværs af regnskabsår for så vidt angår de emner, som Vandsektortilsynet f.eks. vil skulle analysere og overvåge. Vandsektortilsynet vil ikke kunne meddele påbud til vandselskaberne om at udarbejde hele analyser om de emner, som Vandsektortilsynet f.eks. efter § 9 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, vil skulle overvåge og analysere.

Vandsektortilsynets mulighed for at indhente oplysninger vil skulle administreres i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder forvaltningsretlige principper om proportionalitet og dansk ret i øvrigt. Påbuddet om at tilvejebringe nye, nødvendige oplysninger vil således skulle kunne opfyldes ved en rimelig ressourceindsats. Det indebærer en proportionalitetsvurdering af såvel behovet for indhentelse af oplysninger, som metoden og formen. Der vil således som altovervejende hovedregel ikke kunne meddeles påbud, hvis indhentelsen af oplysningerne indebærer større ændringer i vandselskabernes it- eller regnskabssystemer.

Ved påbud om indsendelse af oplysninger skal Vandsektortilsynet iagttage forbuddet mod selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10.

Vandsektortilsynet vil i deres påbud efter § 22 a, stk. 1-3, om at fremsende oplysninger og dokumenter kunne fastsætte en frist for indsendelsen. Fristen vil skulle fastsættes konkret, bl.a. under hensyn til omfanget af oplysningerne og disses karakter, herunder om oplysningerne er tilgængelige eller skal tilvejebringes, og under hensyn til, hvor hastende sagen er, herunder om oplysningerne er til brug for en afgørelse eller opgave, for hvilken der er fastsat en lovbunden frist.

Såfremt oplysninger eller dokumenter efter § 22 a ikke fremsendes inden for den af Vandsektortilsynet fastsatte frist, vil Vandsektortilsynet kunne vælge at rette henvendelse til påbudsadressaten med henblik på at indskærpe, at denne, jf. vandsektorlovens § 22 a, stk. 1 eller 2, er forpligtet til at indsende de påbudte oplysninger og dokumenter. Vandsektortilsynet vil dog ikke have pligt hertil, og vil også kunne vælge at anvende andre håndhævelsesmidler direkte, herunder træffe en bebyrdende afgørelse i medfør af regler udstedt med hjemmel i den foreslåede § 22 b i vandsektorloven, offentliggøre navn på vandselskabet, jf. den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 11 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, eller informere om og indskærpe forholdet over for vandselskabets ledelse.

Såfremt påbudsadressaten efter § 22 a ikke fremsender oplysninger og dokumenter til Vandsektortilsynet inden for den af Vandsektortilsynets fastsatte frist, vil påbudsadressaten endvidere som følge af den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 49, kunne pålægges bøde.

Vandsektortilsynets påbud efter § 22 a om at fremsende oplysninger eller dokumenter vil have karakter af en afgørelse og vil i medfør af vandsektorlovens § 26, stk. 2, kunne påklages til Konkurrenceankenævnet.

Det foreslås i vandsektorlovens § 22 a, stk. 4, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, og hvilke typer af oplysninger og dokumenter der kan omfattes af et påbud efter det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Det forventes, at ministeren, for så vidt angår afgrænsningen af de omfattede selskaber og andre parter, vil fastsætte regler, der svarer til det, som fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i vandsektorlovens § 19, stk. 10, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 36. Det forventes således, at ministeren vil fastsætte regler om, hvad der skal forstås ved koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet. Ved den første udmøntning forventes det, at der ikke fastsættes mere detaljerede regler end det, der er angivet i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 35.

Efterhånden som der opnås erfaring med Vandsektortilsynets afgørelser efter den foreslåede § 19, stk. 8, forventes det, at der efter behov vil ske en tilpasning eller præcisering af bekendtgørelsesreglerne.

(Til § 22 b)

Det foreslås i vandsektorlovens § 22 b, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan Vandsektortilsynet skal træffe afgørelse efter loven og regler udstedt i medfør af loven i tilfælde, hvor Vandsektortilsynet ikke har modtaget oplysninger og dokumenter i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af den foreslåede § 22 eller et påbud efter den foreslåede § 22 a, eller ikke har modtaget disse inden den fastsatte frist. Det foreslås, at ministeren herunder kan fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet kan afvise en ansøgning eller i øvrigt træffe bebyrdende afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Det er bl.a. hensigten, at bemyndigelsen og regler udstedt i medfør heraf bl.a. skal erstatte den eksisterende regel i vandsektorlovens § 6, stk. 8, hvorefter Vandsektortilsynet skønsmæssigt kan fastsætte vandselskabets indtægtsramme, hvis vandselskabet ikke opfylder oplysningspligten i § 6, stk. 7. Begge bestemmelser og henvisningen hertil i vandsektorlovens § 6 a, stk. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 14 og 17.

Formålet med bemyndigelsen er, at der skal kunne fastsættes regler, som forhindrer, at manglende efterlevelse af oplysningspligter medfører, at Vandsektortilsynet ikke kan træffe afgørelse efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, eller ikke kan overholde de fastsatte frister for afgørelser eller sagsbehandlingsskridt, eller at vandselskaber ved at undlade at indsende oplysninger kan opnå en bedre retsstilling, end hvis de havde indberettet.

Det er således hensigten at fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet skønsmæssigt ansætter manglende oplysninger og træffer afgørelse på grundlag heraf, og at Vandsektortilsynet i den forbindelse kan lade den manglende indberetning komme vandselskabet til skade og træffe bebyrdende afgørelser i nærmere bestemte tilfælde.

Det er således hensigten med hjemmel i den foreslåede bestemmelse bl.a. at fastsætte regler om, at det individuelle effektiviseringskrav som det klare udgangspunkt fastsættes til maksimum, hvis et selskab ikke indberetter oplysninger til brug for benchmarkingen inden den fastsatte frist, eller hvis der er så væsentlige mangler heri, at Vandsektortilsynet ikke kan foretage en retvisende benchmarking af selskabet.

Det er også hensigten at fastsætte regler om, at der som det klare udgangspunkt ikke kan gives tillæg for det pågældende år, herunder medregnes IPO, hvis ansøgning med den krævede dokumentation ikke er modtaget inden den fastsatte frist, eller hvis der er væsentlige mangler i den fremsendte dokumentation, og herunder at der ikke kan gives tillæg til omkostninger, der ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. Der vil også kunne fastsættes regler om, under hvilke betingelser tillæg og IPO vil kunne medregnes for det følgende år.

Det er derudover hensigten at fastsætte regler om, hvordan kontrollen med overholdelse af den økonomiske ramme udføres i tilfælde af, at et selskab ikke har indsendt oplysninger om f.eks. indtægter og andre oplysninger, som er nødvendige for at udføre kontrollen.

Endvidere forventes det, at ministeren vil fastsætte regler om, hvordan Vandsektortilsynet vil kunne fastsætte den markedsmæssige pris efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 35, såfremt dokumentationen er så mangelfuld, at Vandsektortilsynet ikke kan fastsætte en markedsmæssig pris efter en anerkendt metode. I så fald forventes det foreløbig, at det vil blive fastsat, at Vandsektortilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris skønsmæssigt. Ministeren vil også kunne fastsætte regler om, at Vandsektortilsynet i visse tilfælde kan fastsætte den markedsmæssige pris til nul. Det vil f.eks. kunne være i situationer, hvor dokumentationen er så mangelfuld, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt der overhovedet er indgået en aftale, er modtaget en ydelse eller sket en modydelse, eller hvad en ydelse eller modydelse består i. Det vurderes, at den foreslåede retsfølge forudsætter grov tilsidesættelse af den dokumentationspligt, som vandselskaberne har ifølge vandsektorlovens regler og regler udstedt medfør heraf. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis vandselskabet ikke fremsender dokumentation i form af faktura eller lignende eller på nogen anden måde kan dokumentere betalingsstrømme, som vandselskabet har indgået i, og som kan identificeres som betaling for en given ydelse, der er omfattet af aftalen. Det vil f.eks. også være tilfældet, hvis der ikke er dokumentation for, hvad ydelsen, der betales for, består i, eller at den er leveret.

Hvis vandselskabet er omfattet af vandsektorlovens kapitel 3, vil Vandsektortilsynet på denne baggrund kunne foretage fradrag i vandselskabets økonomiske ramme, så forbrugerne ikke kommer til at bære risikoen for, at omkostningerne forbundet med aftalen er for høje.

Der vil også kunne fastsættes regler i medfør af bestemmelsen om andre tilfælde, hvor der er behov for at regulere, hvordan Vandsektortilsynet kan træffe afgørelse i tilfælde af overtrædelse af oplysningspligterne.

Bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor de manglende oplysninger vedrører andre parter end vandselskabet, f.eks. oplysninger om koncern- eller interesseforbundne parter. Det vil dog være en forudsætning for, at der kan fastsættes regler om, at dette kan komme vandselskabet til skade, at vandselskabet også har haft pligt til at fremsende de pågældende oplysninger, evt. som følge af et påbud efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, stk. 1, og ikke har indsendt oplysningerne rettidigt. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, at den koncern- eller interesseforbundne part har tilsidesat en oplysningspligt.

De påtænkte regler vil ikke betyde, at Vandsektortilsynet vil have pligt til at træffe bebyrdende afgørelse i de nævnte tilfælde. Vandsektortilsynet vil f.eks. kunne lægge oplysninger eller dokumentation til grund, som er indsendt efter indberetningsfristens udløb, hvis forsinkelsen enten har været uden betydning for sagsbehandlingen eller skyldtes forhold uden for vandselskabets kontrol, eller forhold, som må betragtes som undskyldelige. Vandsektortilsynet vil i den forbindelse f.eks. også kunne lægge vægt på, hvor væsentlige oplysningerne er for indholdet af afgørelsen, og om vandselskabet har givet Vandsektortilsynet meddelelse om forsinkelsen inden fristen. Vandsektortilsynet vil i den forbindelse som altid skulle overholde almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet.

Klima-, energi- og forsyningsministeren vil også ved anvendelsen af bemyndigelsen til at fastsætte regler skulle tage højde for, at reglerne fastsættes i overensstemmelse med almindelige retssikkerhedsmæssige principper, herunder forvaltningsretlige principper om proportionalitet og dansk ret i øvrigt.

Det foreslås i vandsektorlovens § 22 b, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om korrektion af indsendte oplysninger, der er indsendt til Vandsektortilsynet eller miljøministeren.

Den foreslåede bestemmelse er ny.

Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og under hvilke betingelser vandselskaberne skal have mulighed for eller pligt til at korrigere oplysninger, som de allerede har indsendt til Vandsektortilsynet eller miljøministeren til brug for disses opgaver efter vandsektorloven, hvis vandselskaberne f.eks. bliver opmærksomme på, at der er fejl i disse. Der vil med bemyndigelsen kunne fastsættes regler om, i hvilke tilfælde Vandsektortilsynet, henholdsvis miljøministeren, vil skulle eller kunne lægge de korrigerede oplysninger til grund for deres afgørelser m.v.

Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte regler om korrektion af oplysninger, som er indsendt af andre end vandselskaber.

Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler for Vandsektortilsynets og miljøministerens adgang til af egen drift at korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger eller ulovlige forhold.

Det er hensigten med den foreslåede bemyndigelse, at der skal kunne fastsættes regler, der på den ene side sikrer, at Vandsektortilsynets, henholdsvis miljøministerens, opgaver kan løses effektivt og inden for de tidsmæssige rammer, der er sat for dem, således at vandselskaberne kan få fastlagt deres økonomiske rammer m.v. i tilstrækkelig tid inden det år, de skal gælde for, og på den anden side, at afgørelser m.v. træffes på et så retvisende grundlag som muligt.

Det er ved den første udmøntning bl.a. hensigten at fastsætte, at vandselskaber og andre, som har pligt til at indsende oplysninger til Vandsektortilsynet, uden ugrundet ophold skal underrette Vandsektortilsynet om fejlagtige oplysninger i indsendte oplysninger, som påvirker fastsættelsen af et vandselskabs økonomiske ramme eller differencesaldo, og hvor en korrektion af den fejlagtige oplysning vil være i forbrugernes favør.

Det er derudover ved den første udmøntning bl.a. hensigten at fastsætte, at Vandsektortilsynet af egen drift kan korrigere konstaterede fejlagtige oplysninger i vandselskabernes indberetninger, såfremt korrektionen er i forbrugernes favør.

Det forventes ikke ved den første udmøntning, at der fastsættes præcise, udtømmende regler om, hvornår vandselskaberne eller andre skal have adgang til at få korrigerede oplysninger lagt til grund for Vandsektortilsynets, henholdsvis miljøministerens, afgørelser m.v.

Det vil således i de fleste tilfælde også bero på en konkret vurdering fra Vandsektortilsynets, henholdsvis miljøministerens, side, i hvilke tilfælde korrigerede oplysninger skal lægges til grund. I den forbindelse vil almindelige forvaltningsretlige principper, herunder proportionalitetsprincippet, som altid skulle overholdes. Der vil således, medmindre andet er fastsat, f.eks. kunne lægges vægt på, hvor alvorlige konsekvenser manglende korrektion vil få, om korrektionen vil være i selskabets eller forbrugernes favør, hvor hurtigt korrektionen meddeles af vandselskabet, og om den dermed har haft betydning for sagsbehandlingen, og om fejlen skyldtes forhold, som må betragtes som undskyldelige.

(Til § 22 c)

Det foreslås at indsætte en ny § 22 c i vandsektorloven om digital kommunikation.

Det foreslås i vandsektorlovens § 22 c, stk. 1, 1. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af vandsektorloven eller regler udstedt i medfør af loven, skal ske digitalt, og i vandsektorlovens § 22 c, stk. 1, 2. pkt., at ministeren herunder kan fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af særlige digitale formater og om fritagelse fra digital kommunikation for visse personer og virksomheder.

Forslaget betyder, at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes regler om, at borgere og virksomheder, herunder vandselskaber, har pligt til at kommunikere digitalt med den ansvarlige myndighed efter loven, herunder via bestemte digitale systemer som f.eks. via almindelig e-mail, ved f.eks. forespørgsler, ansøgninger, anmeldelser og indberetninger, og at svaret fra myndigheden sendes digitalt. Bemyndigelsen indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvordan den digitale kommunikation skal foregå, herunder nærmere regler om, hvornår en meddelelse anses for modtaget gennem et digitalt system. Det vil kunne være relevant i tilfælde, hvor der er endelige frister for kontakten til myndigheden, f.eks. ved ansøgning, indberetning eller lignende, og hvor reglen i det foreslåede stk. 2 ikke vurderes tilstrækkelig.

Det er alene måden, hvorpå kommunikation skal foregå på, der kan reguleres med bemyndigelsen. Der kan således ikke i medfør af den foreslåede bestemmelse fastsættes regler, der ændrer på materielle rettigheder efter vandsektorloven eller efter anden lovgivning.

Med særlige digitale formater, jf. det foreslåede 2. pkt., menes, at der vil kunne udstedes regler om brug af bestemte digitale systemer, herunder selvbetjeningsløsninger, andre særlige digitale formater, digital signatur eller lignende.

Der vil i medfør af bestemmelsen kunne fastsættes regler om kommunikation med de ansvarlige myndigheder efter vandsektorloven. Det vil primært være relevant i forhold til Vandsektortilsynet, men det vil også kunne være Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Energistyrelsen, som i medfør af bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser har fået tillagt en række af ministerens kompetencer efter vandsektorloven. Endvidere vil det være relevant i forhold Miljøministeriet og Miljøstyrelsen, som har opgaver vedrørende performancebenchmarking efter vandsektorlovens § 5 og bekendtgørelse om performancebenchmarking af vandselskaber.

Det forventes indtil videre, at der fortsat kun vil blive fastsat regler om digital kommunikation mellem vandselskaberne og Vandsektortilsynet og vandselskaberne og Miljøstyrelsen.

Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at en ansøgning, anmeldelse, indberetning m.v., fra vandselskaber til Vandsektortilsynet skal ske digitalt. Det forventes også, at ministeren vil fastsætte regler om, at dette skal ske i et digitalt format fastsat af Vandsektortilsynet.

For performancebenchmarkingen forventes det, at ministeren indtil videre vil fastsætte, at indberetning af data til Miljøstyrelsen lige som i dag vil skulle ske elektronisk via www.virk.dk.

Det forventes ikke, at ministeren vil fastsætte regler om fritagelse i forhold til regler om kommunikation mellem vandselskaber og Vandsektortilsynet eller Miljøstyrelsen.

Det forventes heller ikke, at der fastsættes regler om undtagelse i tilfælde, hvor et vandselskab midlertidigt er afskåret fra at anvende det fastsatte digitale system f.eks., hvis et vandselskab har mistet adgangsoplysninger til MitID eller midlertidigt er uden internetforbindelse pga. teknisk nedbrud. I sådanne tilfælde forventes det at være fristen for indberetning m.v., som det kan være relevant at fravige, ikke anvendelse af det påkrævede digitale system.

Hvis bemyndigelsen måtte blive udnyttet i forhold til myndighedernes kommunikation med andre end vandselskaber, herunder særlig fysiske personer, vil det også være relevant at fastsætte regler om fritagelse fra kravet om obligatorisk digital kommunikation. Det vil kunne ske, hvis der foreligger særlige forhold. Særlige forhold vil for eksempel kunne foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes vil borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden ikke konkret vurderes at være en egnet løsning, kunne fritages. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke vil kunne anvende digital kommunikation. Tilsvarende vil der også være nogle borgere fra de nævnte grupper, der vil kunne anvende digital kommunikation, og som derfor er forpligtet til at anvende denne.

Det bemærkes, at hvis bemyndigelsen måtte blive udnyttet i forhold til kommunikation med fysiske personer, skal reglerne ligge inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Det foreslås i vandsektorlovens § 22 c, stk. 2, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at en meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed bliver kommunikation i den digitale løsning offentligretligt reguleret og sker med samme retsvirkninger som ved fremsendelse af postomdelte breve, der anses for at være kommet frem, når de er lagt i adressatens fysiske postkasse. Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår forvaltningsakter får de tilsigtede retsvirkninger.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for adressaten på det tidspunkt, hvor adressaten kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i modtagelsessystemet eller i et datasystem.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme afsenderen til skade, at ansøgning eller indberetning m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En meddelelse fra en myndighed vil normalt blive anset for at være tilgængelig for modtageren, selv om den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældende har mistet sin digitale signatur eller tekniske udfordringer hos den pågældende.

(Til § 22 d)

Der er ikke i den gældende vandsektorlov regler om myndighedernes behandling af data, når de udfører opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør heraf.

Det foreslås i vandsektorlovens § 22 d, at myndigheder, som er tillagt opgaver efter loven, og myndigheder, som tillægges opgaver efter regler udstedt i medfør af loven, kan behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger til brug for myndighedernes opgaver og tilrettelæggelsen heraf.

Baggrunden for forslaget er, at det generelt vurderes hensigtsmæssigt at indsætte udtrykkelig hjemmel hertil for tilsynsmyndighederne på forsyningsområdet.

Bestemmelsen vil særlig være relevant for Vandsektortilsynet, som er tillagt langt de fleste myndighedsopgaver efter vandsektorloven, men vil også omfatte andre myndigheder, som er tillagt opgaver, herunder klagemyndighederne, Miljøstyrelsen og andre ministerier og styrelser, som er tillagt opgaver efter loven eller i medfør af loven.

Bestemmelsen vil medføre, at myndighederne, også selv om dette ikke fremgår udtrykkeligt andetsteds, f.eks. i regler udstedt i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 22-22 c om oplysnings- og indberetningspligt og digital kommunikation, vil kunne behandle, herunder indhente, opbevare og videregive, oplysninger, forudsat at det sker til brug for myndighedens opgaver og tilrettelæggelsen heraf. Opregningen af former for behandling er ikke udtømmende.

Den foreslåede bestemmelse vil således omfatte alle typer behandling, herunder bl.a. også videregivelse af oplysninger fra f.eks. Vandsektortilsynet til andre relevante myndigheder, f.eks. kommunalbestyrelsen, der er godkendelsesmyndighed for det pågældende vandselskabs takster efter vandforsyningsloven eller spildevandsbetalingsloven, eller til Energistyrelsen eller Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Den foreslåede bestemmelse vil også omfatte videregivelse af oplysninger til andre end myndigheder, hvis det er nødvendigt for myndighedens opgaver, f.eks. til en ekstern rådgiver, som myndigheden har behov for bistand fra i en konkret sag, eller til det pågældende vandselskab, hvis der er behov for at partshøre selskabet i forhold til oplysningerne. Den foreslåede bestemmelse vil også kunne omfatte offentliggørelse af oplysninger i det omfang dette ligger inden for rammerne af de foreslåede regler i vandsektorlovens § 11 a eller regler udstedt i medfør af det foreslåede § 11 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, og bemærkningerne hertil.

Bestemmelsen vil ikke omfatte personoplysninger, da behandling af personoplysninger reguleres i databeskyttelsesforordningen. Myndighedernes behandling af personoplysninger som led i deres opgaver vil henhøre under offentlig myndighedsudøvelse, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

De oplysninger m.v., som myndighederne har behov for i forbindelse med deres opgaver efter vandsektorloven, vil i de fleste tilfælde ikke indeholde personoplysninger, men det vil somme tider være tilfældet. Vandsektortilsynet vil således f.eks. have behov for at behandle personoplysninger, f.eks. navn og andre ikke-følsomme personoplysninger, når Vandsektortilsynet skal føre tilsyn med en aftale, som et vandselskab har indgået med en fysisk person eller en enkeltmandsvirksomhed. Hvis en person har rettet henvendelse til Vandsektortilsynet, f.eks. med en anmeldelse af en overtrædelse af vandsektorlovgivningen, vil tilsynet også have behov for at behandle de personoplysninger, som henvendelsen indeholder. Vandsektortilsynet vil f.eks. også behandle personoplysninger, hvis Vandsektortilsynet modtager navne og kontaktoplysninger for medlemmerne af vandselskabets ledelse eller foretager tilsyns- eller håndhævelsesskridt over for konkrete medlemmer af et vandselskabs ledelse.

Myndighederne forudsættes ved behandling, herunder videregivelse af personoplysninger, at iagttage de almindelige forvaltningsretlige og persondataretlige regler, herunder reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, f.eks. regler om information til den registrerede.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

Til nr. 40

Vandsektorlovens kapitel 9 indeholder bl.a. regler om klage over afgørelser efter loven. Der er ikke i vandsektorloven fastsat regler om opsættende virkning af klage.

I mangel af udtrykkelig regulering heraf følger det af de almindelige forvaltningsretlige regler, at klage ikke har opsættende virkning, medmindre 1. instans eller klageinstansen bestemmer andet. Ved afgørelsen vil der bl.a. skulle lægges vægt på en afvejning af konsekvenserne ved at fuldbyrde afgørelsen over for skaderne ved at udsætte fuldbyrdelsen. Hovedreglen vil således navnlig kunne fraviges, hvis fuldbyrdelse af afgørelsen vil medføre skader, som ikke eller kun vanskeligt vil kunne genoprettes, hvis afgørelsen underkendes.

Konkurrenceankenævnet er klagemyndighed for Forsyningssekretariatets afgørelser efter vandsektorloven, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klagemyndighed for vandselskabernes afgørelser om aktindsigtsspørgsmål, jf. vandsektorlovens § 26, stk. 3.

Af § 7 i bekendtgørelse nr. 496 af 17. marts 2021 om Konkurrenceankenævnet fremgår, at klage kun har opsættende virkning i det omfang, dette er fastsat i lovgivningen. Ankenævnet eller formanden på dets vegne kan dog bestemme, at en klage tillægges opsættende virkning.

Det foreslås i vandsektorlovens § 26 som stk. 9, at indsætte en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at klage har opsættende virkning, medmindre klageinstansen bestemmer andet.

Det er umiddelbart ikke hensigten at udnytte bemyndigelsen, da det vurderes, at de almindelige forvaltningsretlige regler er tilstrækkelige til, at klageinstanserne i nødvendigt omfang kan træffe beslutning om, at klage i konkrete tilfælde skal tillægges opsættende virkning.

Hidtil har det på grund af afgørelsernes karakter i praksis normalt ikke været relevant at overveje opsættende virkning, da der typisk har været tale om afgørelser om økonomiske rammer m.v., som påklages af det vandselskab, som de vedrører, og da vandselskabet i disse tilfælde ikke har en interesse i, at afgørelsen om økonomisk ramme for det pågældende år slet ikke gælder under klagesagsbehandlingen.

For visse af de afgørelsestyper, som foreslås indført med dette lovforslag, kan det dog være relevant at overveje opsættende virkning af klage i konkrete tilfælde. Det vil formentlig særlig gøre sig gældende i forhold til påbud om at afstå eller afvikle deltagelse i ulovlig tilknyttet virksomhed efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 31. Hvis et sådant påbud er opfyldt, vil virksomheden eller deltagelsen i den formentlig i mange tilfælde ikke eller kun vanskeligt kunne retableres. Det må forventes, at Konkurrenceankenævnet tager dette i betragtning, hvis vandselskabet i forbindelse med en klage over et sådant påbud anmoder om, at klage tillægges opsættende virkning.

Hvis det på baggrund af erfaringer med de nye afgørelsestyper vurderes hensigtsmæssigt, vil den foreslåede bemyndigelse kunne udnyttes til at fastsætte regler om, at klage over visse typer af afgørelser tillægges opsættende virkning, f.eks. klage over påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 4.

Der vil også i medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes regler om, at klage over afgørelser i øvrigt ikke tillægges opsættende virkning, og regler om, hvorvidt og under hvilke betingelser klageinstansen kan ændre udgangspunktet i konkrete sager.

Til nr. 41

Det følger af vandsektorlovens § 27, stk. 1, at det udelukkende er adressaten for afgørelsen, der kan påklage afgørelser efter vandsektorloven og regler fastsat i medfør heraf. Dog er, for så vidt angår spørgsmål om natur og miljø, endvidere følgende klageberettigede: Offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.

Det foreslås, at det i vandsektorlovens § 27 indsættes som stk. 3 , at Vandsektortilsynets afgørelser efter de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 19, stk. 7 og 8, kan påklages af det pågældende vandselskab og af andre parter i aftalen.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 7, giver hjemmel til, at Vandsektortilsynet kan fastsætte den markedsmæssige pris i tilfælde, hvor Vandsektortilsynet finder, at en aftale ikke er indgået på markedsvilkår, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 4. Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 8, giver hjemmel til, at Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at tilbageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæssige pris eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 35, og bemærkningerne hertil.

En afgørelse efter det foreslåede § 19, stk. 7, vil kun være adresseret til vandselskabet. Afgørelsen vil ikke være bindende for andre og vil ikke i sig selv medføre aftalens ugyldighed, jf. nærmere bemærkningerne til bestemmelsen. Afgørelsen vil derfor efter vandsektorlovens § 27, stk. 1, kun kunne påklages af vandselskabet, uanset i hvilket omfang aftaleparten også reelt måtte blive berørt af afgørelsen. Et påbud efter det foreslåede § 19, stk. 8, vil kun være adresseret til vandselskabets aftalepart og vil ikke være bindende for vandselskabet. Det vil derfor efter vandsektorlovens § 27, stk. 1, kun kunne påklages af aftaleparten, ikke af vandselskabet.

Hvis der om den samme aftale træffes afgørelse efter begge de foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 7 og 8, vil vandselskabet og aftaleparten således kunne klage over hver sin afgørelse, som imidlertid vil være nært sammenhængende. Det vurderes derfor, at det er mest hensigtsmæssigt, at både vandselskabet og dettes aftaleparter kan påklage begge afgørelser, uanset hvem af disse der er adressat for afgørelserne. Endvidere vurderes en aftalepart, som ikke får et påbud efter det foreslåede § 19, stk. 8, også at burde have adgang til at få prøvet den markedsmæssige pris, som Vandsektortilsynet har fastsat, også selv om vandselskabet vælger ikke at klage over afgørelsen.

Til nr. 42

Det følger af den gældende vandsektorlovs § 30, stk. 1, nr. 3, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at indberette oplysninger efter § 4, stk. 2.

Den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 4, stk. 2, fastsætter, at vandselskaber, som er omfattet af kravet om totaløkonomisk benchmarking i § 4, stk. 1, skal indberette oplysninger om vandselskabets økonomiske forhold til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet i form af totaløkonomisk benchmarking.

Det følger af den gældende vandsektorlovs § 30, stk. 1, nr. 4, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der undlader at indberette årsregnskaber til Forsyningssekretariatet, jf. § 6, stk. 6, eller § 6 a, stk. 4. Henvisningen til den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6, stk. 6, skulle rettelig have været til stk. 7, som omhandler pligt til at indberette årsregnskab.

I den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 6 a findes regler om fastsættelse af regnskabsmæssige kontrolrammer for vandselskaber omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, med en årligt debiteret vandmængde på højst 800.000 m3. Det fremgår af bestemmelsens stk. 4, at bl.a. vandsektorlovens § 6, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for den regnskabsmæssige kontrolramme.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 3 og 4 , ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 4, 14 og 17. Den foreslåede ophævelse af § 30, stk. 1, nr. 3 og 4, er en konsekvens af, at reglerne om indberetning af oplysninger til den totaløkonomiske benchmarking efter § 4, stk. 2, og reglerne om indberetning af årsregnskab i vandsektorlovens § 6, stk. 7, samt henvisningen hertil i § 6 a foreslås ophævet.

Bestemmelserne i § 30, stk. 1, nr. 3 og 4, vil herefter være overflødige.

Det bemærkes, at det er hensigten i medfør af vandsektorlovens § 30, stk. 2, at fastsætte regler om straf for overtrædelse af de regler om indberetning af oplysninger og dokumenter, der vil blive udstedt med hjemmel i den foreslåede § 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, ligesom det foreslås, at manglende efterkommelse af påbud efter den foreslåede § 22 a, stk. 1 og 2, om indsendelse af oplysninger og dokumenter, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, skal kunne straffes med bøde, jf. lovforslagets § 1, nr. 49.

Til nr. 43

Det følger af den gældende vandsektorlovs § 30, stk. 1, nr. 5, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der opkræver betaling fra forbrugerne i strid med den af Forsyningssekretariatet fastsatte indtægtsramme, jf. § 6, eller regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a, jf. § 13.

Det foreslås, at vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 5, der bliver nr. 3, ændres således, at »af Forsyningssekretariatet« udgår af bestemmelsen.

Forslaget skyldes, at Forsyningssekretariatet foreslås at skifte navn til Vandsektortilsynet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og at det desuden vurderes overflødigt at angive, hvilken myndighed der har fastsat den pågældende indtægtsramme eller regnskabsmæssige kontrolramme, da dette følger af lovens øvrige bestemmelser.

Til nr. 44

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 30 sanktioneres overtrædelse af lovens centrale bestemmelser med bødestraf.

Der kan efter gældende vandsektorlovs § 30, stk. 1, pålægges bødestraf for at undlade at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet om, at et vandselskab opfylder betingelserne for at være omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. § 2, stk. 6, for at undlade straks at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet, hvis vandselskabet ikke længere opfylder betingelserne for at være forbrugerejet på grund af ændringer i ejerforholdene, jf. vandsektorlovens § 3 c, for at undlade at indberette oplysninger og data til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet, jf. vandsektorlovens § 4, stk. 2, og for at undlade at indberette årsregnskaber til Forsyningssekretariatet, jf. vandsektorlovens § 6 stk. 6, eller § 6 a, stk. 4. Der kan endvidere pålægges bødestraf for at opkræve betaling fra forbrugerne i strid med den fastsatte indtægtsramme, jf. vandsektorlovens § 6, eller regnskabsmæssige kontrolramme, jf. vandsektorlovens § 6 a. Der kan tillige pålægges bødestraf for at udøve vand- eller spildevandsaktiviteter i strid med vandsektorlovens § 15, stk. 1, hvorefter kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af vandsektorloven, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Der kan også pålægges bødestraf for at udøve anden virksomhed inden for vandselskabet i større omfang end tilladt efter vandsektorlovens § 18, stk. 1, for at undlade regnskabsmæssig adskillelse, jf. vandsektorlovens § 19, og for at indgå aftaler i strid med vandsektorlovens § 19, stk. 4, eller stk. 5, 1. pkt., eller undlade at forelægge tilstrækkelig dokumentation, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt. Derudover kan der pålægges bødestraf for at undlade at efterkomme Forsyningssekretariatets påbud til foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21, jf. vandsektorlovens § 21, stk. 5 og 6.

Det følger endvidere af den gældende vandsektorlovs § 30, stk. 2, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes en straf af bøde for den, der overtræder bestemmelserne i reglerne.

Både fysiske og juridiske personer kan straffes for overtrædelser af vandsektorloven. Strafansvaret for de juridiske personer er udtrykkeligt fastsat i vandsektorlovens § 30, stk. 3. Ved lovovertrædelser begået af juridiske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person.

Det gælder især, når den juridiske persons lovovertrædelse er motiveret af økonomiske grunde, men også hvis den udviste uagtsomhed ikke er graverende, eller hvis forholdet er begået af underordnet personale, jf. afsnit 3.1.1. i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer.

Der foreslås i vandsektorlovens § 30, stk. 1, efter nr. 7, der bliver nr. 5, indsat et nyt nr. 6. Det foreslås efter den nye bestemmelse, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme Vandsektortilsynets påbud efter den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 18, stk. 4, indebærer, at Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskab at afstå eller afvikle deltagelse i virksomhed, der er i strid med reglerne om tilknyttet virksomhed efter lovens § 18, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 18, stk. 5, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 35. Såfremt vandselskaberne ikke efterkommer påbuddet, vil vandselskaberne kunne blive pålagt en bøde.

Sammen med den eksisterende strafbestemmelse i vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 5, som omfatter den, der udøver anden virksomhed inden for vandselskabet i større omfang end tilladt efter § 18, stk. 1, og strafbestemmelsen i § 8 i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed har den foreslåede bestemmelse til formål at sikre, at Vandsektortilsynet får adgang til at kunne sikre, at vandselskaberne overholder reglerne om deltagelse i tilknyttet virksomhed. Vandsektortilsynet vil således efter det foreslåede § 18, stk. 4, kunne fastsætte en frist for afståelse eller afvikling af den ulovlige tilknyttede virksomhed. Såfremt et vandselskab ikke efterkommer denne frist, vil det kunne straffes med bøde for overtrædelse af påbuddet.

Den foreslåede strafbestemmelse har således på samme måde som de gældende strafbestemmelser til formål at sikre, at vandselskaber underlægges og overholder den regulering, som vandsektorloven med tilhørende bekendtgørelser foreskriver.

Overtrædelsen af reglerne vil kunne straffes også for den periode, der ligger før fristens udløb, jf. den gældende bestemmelse i vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 5, og strafbestemmelsen i bekendtgørelsen om tilknyttet virksomhed.

Til nr. 45

Det følger af den gældende vandsektorlovs § 30, stk. 1, nr. 8, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader regnskabsmæssig adskillelse, jf. § 19.

En række aktiviteter skal efter den gældende § 19 være regnskabsmæssigt adskilt. Aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsforsyning skal holdes regnskabsmæssigt adskilt, jf. § 19, stk. 1, 1. pkt. Endvidere skal aktiviteter forbundet med vand- og spildevandsaktiviteter være regnskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter forbundet med affaldshåndtering efter lov om miljøbeskyttelse samt aktiviteter omfattet af lov om elforsyning, lov om varmeforsyning og lov om naturgasforsyning, jf. § 19, stk. 1, 2. pkt. Endelig skal et servicerende selskab holde de enkelte vandselskaber og aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning regnskabsmæssig adskilt, jf. § 19, stk. 3.

Det foreslås i vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 8, der bliver nr. 7, at indsætte »stk. 1 og 3,« efter »§ 19,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det præciseres, at det kan straffes med bøde, såfremt der ikke foretages regnskabsmæssig adskillelse efter reglerne i § 19, stk. 1 og 3.

Til nr. 46

Det følger af den gældende vandsektorlovs § 30, stk. 1, nr. 10, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der undlader at forelægge tilstrækkelig dokumentation efter § 19, stk. 5, 2. pkt.

Det foreslås i vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 10, der bliver nr. 9, at ændre »forelægge« til »tilvejebringe eller opbevare«, at ændre »2. pkt.,« til: »2. og 3. pkt.,« og at »eller« udgår.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 19, stk. 5, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 33, hvorefter vandselskaberne skal tilvejebringe og opbevare tilstrækkelig dokumentation for, hvordan priser og vilkår for væsentlige aftaler er fastsat, og af den foreslåede indsættelse af et 3. pkt. i § 19, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, hvorefter dokumentationen, jf. 2. pkt., skal være tilvejebragt inden aftalens indgåelse.

Til nr. 47

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 30 sanktioneres overtrædelse af lovens centrale bestemmelser med bødestraf.

Der kan efter gældende vandsektorlovs § 30, stk. 1, pålægges bødestraf for at undlade at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet om, at et vandselskab opfylder betingelserne for at være omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. § 2, stk. 6, for at undlade straks at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet, hvis vandselskabet ikke længere opfylder betingelserne for at være forbrugerejet på grund af ændringer i ejerforholdene, jf. vandsektorlovens § 3 c, for at undlade at indberette oplysninger og data til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet, jf. vandsektorlovens § 4, stk. 2, og for at undlade at indberette årsregnskaber til Forsyningssekretariatet, jf. vandsektorlovens § 6 stk. 6, eller § 6 a, stk. 4. Der kan endvidere pålægges bødestraf for at opkræve betaling fra forbrugerne i strid med den fastsatte indtægtsramme, jf. vandsektorlovens § 6, eller regnskabsmæssige kontrolramme, jf. vandsektorlovens § 6 a. Der kan tillige pålægges bødestraf for at udøve vand- eller spildevandsaktiviteter i strid med vandsektorlovens § 15, stk. 1, hvorefter kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af vandsektorloven, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Der kan også pålægges bødestraf for at udøve anden virksomhed inden for vandselskabet i større omfang end tilladt efter vandsektorlovens § 18, stk. 1, for at undlade regnskabsmæssig adskillelse, jf. vandsektorlovens § 19, og for at indgå aftaler i strid med vandsektorlovens § 19, stk. 4, eller stk. 5, 1. pkt., eller undlade at forelægge tilstrækkelig dokumentation, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt. Derudover kan der pålægges bødestraf for at undlade at efterkomme Forsyningssekretariatets påbud til foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21, jf. vandsektorlovens § 21, stk. 5 og 6.

Det følger endvidere af den gældende vandsektorlovs § 30, stk. 2, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes en straf af bøde for den, der overtræder bestemmelserne i reglerne.

Både fysiske og juridiske personer kan straffes for overtrædelser af vandsektorloven. Strafansvaret for de juridiske personer er udtrykkeligt fastsat i vandsektorlovens § 30, stk. 3. Ved lovovertrædelser begået af juridiske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person.

Det gælder især, når den juridiske persons lovovertrædelse er motiveret af økonomiske grunde, men også hvis den udviste uagtsomhed ikke er graverende, eller hvis forholdet er begået af underordnet personale, jf. afsnit 3.1.1. i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer.

Det foreslås i vandsektorlovens § 30, stk. 1, efter nr. 10, der bliver nr. 9, at indsætte et nyt nr. 10. Det foreslås efter den nye bestemmelse, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme Vandsektortilsynets påbud efter det foreslåede § 19, stk. 8, i vandsektorloven.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 19, stk. 8, vil indebære, at Vandsektortilsynet kan påbyde et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, at tilbageføre betalinger fra vandselskabet, der overstiger den fastsatte markedsmæssige pris, jf. § 19, stk. 4 og 7, eller foretage efterbetaling i tilfælde, hvor der er betalt mindre end den markedsmæssige pris til vandselskabet. Såfremt vandselskabets koncern- forbundne selskab eller en anden part, der er interesseforbundet med vandselskabet, ikke efterkommer påbuddet, vil påbudsadressaten kunne blive pålagt en bøde.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Vandsektortilsynet får adgang til at kunne sikre, at et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, overholder reglerne om indgåelse af aftaler på markedsmæssige vilkår. Vandsektortilsynet vil efter den foreslåede § 19, stk. 8, 1. pkt., kunne give et påbud, der omfatter en periode på op til 5 år før påbudstidspunktet.

Den foreslåede strafbestemmelse har således på samme måde som de gældende strafbestemmelser til formål at sikre overholdelse af den regulering, som vandsektorloven med tilhørende bekendtgørelser foreskriver, konkret, at et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, som er adressat for et påbud efter den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 8, opfylder påbuddet.

Til nr. 48

Det følger af den gældende vandsektorlovs § 30, stk. 1, nr. 11, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme Forsyningssekretariatets påbud, jf. § 21, stk. 5 eller 6.

Det foreslås i vandsektorlovens § 30, stk. 1, nr. 11, at ændre », jf.« til: »efter«, og »eller 6.« til: »eller 6, eller«.

Den første ændring har til formål at harmonisere formuleringen af henvisninger til påbudsbestemmelser i vandsektorlovens § 30, stk. 1.

Den anden ændring er en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt nummer efter gældende lovs § 30, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 49. Hermed vil den gældende nr. 11 ikke længere være det sidste, men næstsidste nummer i § 30, stk. 1, hvorfor ordet »eller« bør indgå i bestemmelsen.

Ændringerne vil ikke medføre nogen materielle virkninger.

Til nr. 49

Ifølge den gældende vandsektorlovs § 30 sanktioneres overtrædelse af lovens centrale bestemmelser med bødestraf.

Der kan efter gældende vandsektorlovs § 30, stk. 1, pålægges bødestraf for at undlade at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet om, at et vandselskab opfylder betingelserne for at være omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1, jf. § 2, stk. 6, for at undlade straks at indgive anmeldelse til Forsyningssekretariatet, hvis vandselskabet ikke længere opfylder betingelserne for at være forbrugerejet på grund af ændringer i ejerforholdene, jf. vandsektorlovens § 3 c, for at undlade at indberette oplysninger og data til brug for Forsyningssekretariatets beregning af vandselskabernes effektivitet, jf. vandsektorlovens § 4, stk. 2, og for at undlade at indberette årsregnskaber til Forsyningssekretariatet, jf. vandsektorlovens § 6 stk. 6, eller § 6 a, stk. 4. Der kan endvidere pålægges bødestraf for at opkræve betaling fra forbrugerne i strid med den fastsatte indtægtsramme, jf. vandsektorlovens § 6, eller regnskabsmæssige kontrolramme, jf. vandsektorlovens § 6 a. Der kan tillige pålægges bødestraf for at udøve vand- eller spildevandsaktiviteter i strid med vandsektorlovens § 15, stk. 1, hvorefter kommuner kun kan deltage i aktiviteter forbundet med vand- eller spildevandsforsyning omfattet af vandsektorloven, hvis aktiviteterne udøves i et eller flere selskaber, som drives i aktie- eller anpartsselskabsform. Der kan også pålægges bødestraf for at udøve anden virksomhed inden for vandselskabet i større omfang end tilladt efter vandsektorlovens § 18, stk. 1, for at undlade regnskabsmæssig adskillelse, jf. vandsektorlovens § 19, og for at indgå aftaler i strid med vandsektorlovens § 19, stk. 4, eller stk. 5, 1. pkt., eller undlade at forelægge tilstrækkelig dokumentation, jf. vandsektorlovens § 19, stk. 5, 2. pkt. Derudover kan der pålægges bødestraf for at undlade at efterkomme Forsyningssekretariatets påbud til foreninger oprettet i medfør af vandsektorlovens § 21, jf. vandsektorlovens § 21, stk. 5 og 6.

Det følger endvidere af den gældende vandsektorlovs § 30, stk. 2, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes en straf af bøde for den, der overtræder bestemmelserne i reglerne.

Både fysiske og juridiske personer kan straffes for overtrædelser af vandsektorloven. Strafansvaret for de juridiske personer er udtrykkeligt fastsat i vandsektorlovens § 30, stk. 3. Ved lovovertrædelser begået af juridiske personer er udgangspunktet ved valg af ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person.

Det gælder især, når den juridiske persons lovovertrædelse er motiveret af økonomiske grunde, men også hvis den udviste uagtsomhed ikke er graverende, eller hvis forholdet er begået af underordnet personale, jf. afsnit 3.1.1. i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for juridiske personer.

Det foreslås indsat i vandsektorlovens § 30, stk. 1, som nr. 12 , at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme et påbud efter de foreslåede bestemmelser i vandsektorlovens § 22 a, stk. 1 eller 2.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, stk. 1, vil indebære, at vandselskaber og foreninger omfattet af § 21 efter påbud fra Vandsektortilsynet skal indsende de oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter loven og regler udstedt i medfør af loven, inden for den af Vandsektortilsynet fastsatte frist, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Såfremt et vandselskab eller en forening ikke efterkommer påbuddet, vil vandselskabet, henholdsvis foreningen, kunne blive pålagt en bøde.

Den foreslåede bestemmelse i vandsektorlovens § 22 a, stk. 2, indebærer, at et vandselskabs koncernforbundne selskaber og andre parter, der er interesseforbundet med vandselskabet, efter påbud fra Vandsektortilsynet skal indsende de oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortilsynets opgavevaretagelse efter loven og regler udstedt i medfør af loven, inden for den af Vandsektortilsynet fastsatte frist, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, og bemærkningerne hertil.

Såfremt påbudsadressaten ikke efterkommer et påbud, vil denne kunne blive pålagt en bøde.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Vandsektortilsynet får adgang til de oplysninger og dokumenter, som er nødvendige for Vandsektortilsynets varetagelse af opgaver efter loven og regler udstedet i medfør af loven.

Den foreslåede strafbestemmelse har således på samme måde som de gældende strafbestemmelser til formål at sikre overholdelse af den regulering, som vandsektorloven med tilhørende bekendtgørelser foreskriver, konkret, at et vandselskab eller en part, der er koncern- eller interesseforbundet med et vandselskab, og som er adressat for et påbud efter de foreslåede bestemmelser i § 22 a, stk. 1 eller 2, opfylder påbuddet.