Bekendtgørelse af lov om forsikringsformidling § 22

Til nr. 5 (§ 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling)

Den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling anfører, hvilke regler i øvrig lovgivning Finanstilsynet påser overholdelsen af, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er), forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20 juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-forordningen).

Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Den foreslåede ændring vil indebære, at Finanstilsynet skal påse overholdelsen af forordningen.

Disclosureforordningen fastsætter en række oplysningskrav for bl.a. finansielle rådgivere.

Ved finansielle rådgivere forstås bl.a. en forsikringsformidler, der yder forsikringsrådgivning om forsikringsbaserede investeringsprodukter (IBIP’er), jf. artikel 2, nr. 11, litra, i disclosureforordningen.

Efter artikel 14, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (disclosureforordningen) skal hvert medlemsland sikre, at den kompetente myndighed, der er udpeget i overensstemmelse med bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/97/EU af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution, udpeges som kompetent myndighed til at varetage de opgaver, der følger af disclosureforordningen.

Med den foreslåede indsættelse af forordningen i bestemmelsen vil Finanstilsynet blive udpeget som kompetent myndighed i relation til at påse overholdelsen af disclosureforordningen.

Med den foreslåede ændring vil Finanstilsynet også skulle påse overholdelsen af de regler, som Kommissionen har hjemmel til at udstede i medfør af disclosureforordningen.

Den foreslåede ændring vil også medføre, at Finanstilsynet bl.a. vil kunne udstede påbud og påtaler for overtrædelse af disclosureforordningen eller regler udstedt i medfør heraf.

Bestemmelsen supplerer artikel 14, stk. 1, i disclosureforordningen.

Til nr. 2 (§ 22, stk. 1, 2. pkt., i lov om forsikringsformidling)

Det følger af den gældende § 22, stk. 1, i lov om forsikringsformidling, at Finanstilsynet fører tilsyn med virksomhedernes efterlevelse af loven samt regler udstedt i medfør heraf, idet tilsynet dog ikke omfatter § 18 om beskyttelse af ansatte, som indberetter overtrædelser til virksomhedernes eller Finanstilsynets whistleblowerordninger. Endvidere omfatter tilsynet virksomhedernes efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1286/2014/EU af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er) og forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistributionom forsikringsdistribution. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med reglerne, idet bestyrelsen eksempelvis træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger, ligesom bestyrelsen træffer beslutning om at overgive sådanne sager til politimæssig efterforskning. Endvidere har Forbrugerombudsmanden mulighed for at anlægge sager om handlinger, der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 23.

Det foreslås, at der i § 22, stk. 1, 2. pkt., indsættes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-forordningen).

Finanstilsynet bliver med den forslåede ændring kompetent myndighed i relation til PEPP-forordningen for så vidt angår forsikringsformidlere, som efter forordningen anses for PEPP-distributører. Finanstilsynets tilsynsrolle i lov om forsikringsformidling bliver således udvidet med forslaget til at omfatte tilsynet med virksomhedernes efterlevelse af PEPP-forordningen.

I henhold til artikel 61 i PEPP-forordningen fører de kompetente myndigheder for PEPP-udbyderen løbende og i overensstemmelse med den relevante sektorspecifikke tilsynsordning tilsyn med overholdelsen af PEPP-forordningen. De kompetente myndigheder er i artikel 2, nr. 18 i PEPP-forordningen defineret som de nationale myndigheder udpeget af en medlemsstat til at føre tilsyn med PEPP-udbydere eller PEPP-distributører eller til at udføre de opgaver, der er omhandlet i forordningen. Efter artikel 62 skal hver medlemsstat sikre, at den kompetente myndighed har de tilsyns-, undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødvendige for at kunne opfylde sine opgaver i henhold til PEPP-forordningen.

Artikel 63 foreskriver, at de kompetente myndigheder som led i sit tilsyn skal have en række beføjelser i relation til produktintervention. Tilsynet med PEPP-forordningen vil svare til det tilsyn, som Finanstilsynet allerede i dag varetager i forhold til forsikringsformidleres efterlevelse af lov om forsikringsformidling samt direktivet om forsikringsdistribution. Finanstilsynet har efter loven en række beføjelser, herunder påbud om berigtigelse eller ændring af forhold i strid med loven m.v., iværksættelse af undersøgelser, inddragelse af tilladelser samt afsættelse af ledelsesmedlemmer. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre offentlige myndigheder offentliggøre resultaterne af sådanne undersøgelser. Dette indebærer bl.a., at virksomhederne er forpligtede til at give Finanstilsynet alle oplysninger nødvendige for at kunne varetage et effektivt tilsyn.

Det følger af forordningen, at en kompetent myndighed kan forbyde eller begrænse markedsføring eller distribution af et PEPP-produkt, hvis

a) de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at der er rimelig grund til at antage, at PEPP-produktet giver anledning til betydelig eller gentagen bekymring for opsparerens beskyttelse eller udgør en risiko for de finansielle markeders ordnede funktion og integritet eller for stabiliteten af dele af eller hele det finansielle system i mindst én medlemsstat

b) foranstaltningen er forholdsmæssig under hensyntagen til arten af de identificerede risici, kompleksiteten af de berørte PEPP-opsparere og de sandsynlige virkninger af foranstaltningen for PEPP-opsparere, der har indgået en PEPP- aftale

c) de kompetente myndigheder grundigt har hørt de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, som i betydelig grad kan blive berørt af foranstaltningen, og

d) foranstaltningen ikke har en diskriminerende virkning på tjenesteydelser eller aktiviteter, der udbydes fra en anden medlemsstat.

Udstedelse af et forbud forudsætter imidlertid, at der senest 1 måned inden påbuddets virkning er foretaget en fyldestgørende orientering til de berørte kompetente myndigheder samt EIOPA herom. EIOPA vil herefter foretage en vurdering af, hvorvidt begrænsningen er berettiget og forholdsmæssig.

Det forudsættes i forordningen, at der er et samarbejde mellem de respektive kompetente myndigheder i medlemsstaterne og EIOPA med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af forordningen inden for EU.