Lovguiden Logo
Gældende

LOV nr 994 af 30/08/2015

Beskæftigelsesministeriet

Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 26

Indtil beskæftigelsesministeren i medfør af § 29, stk. 2, fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19, opgør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de beløb, som en kommune modtager i refusion fra staten og skal betale som medfinansiering til staten, jf. §§ 27 og 28.

Detaljer

Forarbejder til Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 26

Det foreslås i § 26, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opgør de beløb, som kommunerne kan modtage i refusion og skal betale i medfinansiering af de offentlige forsørgelsesydelser, der fremgår af lovforslaget § 3, stk. 1, frem til det tidspunkt, hvor beskæftigelsesministeren fastsætter, at §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19 skal træde i kraft, og Ydelsesrefusion dermed skal anvendes af alle kommunerne i forbindelse med opgørelse af refusion og medfinansiering, jf. forslaget til § 29, stk. 2.

Med forslaget til § 26 fremgår det klart, hvilke bestemmelser af forslaget, der ikke gælder, mens den midlertidige ordning i §§ 27 og 28 anvendes.

Bestemmelserne om den midlertidige ordning i §§ 27 og 28 vil blive foreslået ophævet ved først mulige lejlighed efter, at Ydelsesrefusion er taget i brug.