Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 213 af 22/02/2013

Justitsministeriet

Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 10

Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes skriftligt og uden unødigt ophold om

  1. afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

  2. tilfælde, hvor det viser sig praktisk umuligt at fuldbyrde beslaglæggelseskendelsen, fordi formuegoderne er forsvundet, er blevet destrueret eller ikke findes på det sted, der er angivet i attesten, eller fordi det ikke, selv efter høring af udstedelsesstaten, er angivet tilstrækkelig præcist, hvor formuegoderne eller bevismaterialet befinder sig,

  3. en beslutning om udsættelse samt begrundelsen herfor og om muligt dens forventede varighed,

  4. ophør af grunden til udsættelse,

  5. enhver foranstaltning, som begrænser fuldbyrdelsen af beslaglæggelseskendelsen, og

  6. at fuldbyrdelsen er afsluttet.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union § 10

Den foreslåede bestemmelse opregner samlet de tilfælde, hvor de danske myndigheder vil være forpligtede til at underrette udstedelsesstatens myndigheder om sagens gang.

Det gælder, når der gives afslag efter §§ 6-8, når det viser sig praktisk umuligt at fuldbyrde kendelsen, når fuldbyrdelsen udsættes efter § 9, når udsættelsen ophører, hvis fuldbyrdelsen underlægges begrænsende foranstaltninger, og når fuldbyrdelsen er afsluttet.

§ 10, nr. 5, hvorefter der skal gives underretning om foranstaltninger, som begrænser fuldbyrdelsen, indebærer, at der skal gives underretning, hvis der er foretaget beslaglæggelse, men denne alene har sekundær prioritet. Der henvises herom til pkt. 3.3.4 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 9.

Som nævnt ovenfor findes der endvidere en særlig underretningspligt i forbindelse med ophævelse af beslaglæggelsen i overensstemmelse med lovforslagets § 11, stk. 2. Denne underretning har en sådan tilknytning til § 11, at det er fundet mest hensigtsmæssigt at lade underretningspligten fremgå direkte af § 11 i stedet for af § 10.

Underretning skal ske skriftligt og uden unødigt ophold, men der gælder ikke derudover formkrav til underretningen.