LBK nr 1427 af 04/12/2009
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Jordforureningsloven § 49
Ejere af olietanke, der kan meddeles påbud efter § 48, stk. 1, jf. § 48, stk. 3, skal være omfattet af en forsikring, der dækker udgifterne, jf. dog stk. 2, til miljømyndighedernes krav om undersøgelser og oprydning efter bestemmelsen i § 48.
Stk. 2. Forsikringspligten omfatter ikke dækning af udgifter, hvor forureningen
-
er forårsaget forsætligt af tankejeren,
-
stammer fra installationer, som tankejeren vidste eller burde vide ikke opfylder offentlige forskrifter herom indeholdt i bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, eller
-
skyldes, at leveringen af olie i tankejerens ejertid ikke er sket efter offentlige forskrifter herom, indeholdt i bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods.
Stk. 3. Pligten til at være dækket af en forsikring ophører seks måneder efter, at tanken er taget ud af brug og sløjfet forskriftsmæssigt.
Stk. 4. Forsikringen skal være dækkende senest fra den af miljøministeren fastsatte dato, jf. § 48, stk. 1.
Stk. 5. Forsikringen skal dække udgifter som nævnt i stk. 1. Viser udgiften til opfyldelse af et påbud, jf. § 48, stk. 1, sig at ville overstige to millioner kr., skal forsikringsselskabet rette henvendelse til miljømyndigheden, for at denne kan godkende den del af projektet, der overstiger to millioner kr. Udgifter, der overstiger to millioner kr., skal betales af miljømyndigheden. Miljømyndigheden skal forlods på forlangende stille garanti herfor.
Stk. 6. Staten, regioner og kommuner er undtaget fra forsikringspligten.
Stk. 7. Et forsikringsselskab kan ikke bringe forsikringen til ophør på grund af manglende betaling af præmie uden dokumentation for, at anden forsikring er tegnet.
Stk. 8. Forsikringsselskabet har udpantningsret for præmier med påløbne renter og andre omkostninger. Selskabet har endvidere panteret for ydelser i den forsikrede ejendom efter ejendomsskat til stat og kommune i et år fra forfaldstid.
Stk. 9. Miljøministeren kan efter forhandling med udbydere af olietanksforsikringer fastsætte nærmere regler for indholdet af forsikringen.
Krydsreferencer
1 love refererer til denne paragraf
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
| JordforureningslovenLBK nr 282 af 27/03/2017 |