Ægtefælleskifteloven § 30

Bestemmelsen angår afbrydelse af bobehandlingen uden udarbejdelse af et udkast til boopgørelse, jf. lovforslagets § 28. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer af stk. 2 og 3 til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Det foreslås i stk. 1, at hvis en bobehandler må afslutte sit arbejde, før der kan udfærdiges et udkast til boopgørelse, som opfylder kravene i lovforslagets § 28, skal bobehandleren udfærdige et udkast, der i videst mulige omfang sætter ægtefællerne i stand til selv at færdiggøre opgørelsen. Bestemmelsen har til formål at sikre, at al bobehandlerens arbejde ikke går til spilde, fordi det offentlige skifte ikke tilendebringes.

Bestemmelsen sigter navnlig på den situation, at bobehandlerens arbejde må afsluttes, fordi der ikke stilles fornøden øget sikkerhed, jf. lovforslagets §§ 37 og 38, eller fordi det timetal, en ægtefælle er blevet bevilget i medfør af en beslutning om fri proces, er opbrugt. Bestemmelsen finder imidlertid også anvendelse, hvis arbejdet må sluttes af andre grunde, f.eks. fordi ægtefællerne selv ønsker at afslutte skiftet uden boopgørelse.

I nogle tilfælde vil det i realiteten ikke være muligt for bobehandleren at udarbejde et udkast, som har nogen brugbar værdi for ægtefællerne. Det kan f.eks. være, hvis bobehandlingen kun lige er startet, eller hvis bobehandlingen afsluttes, fordi ægtefællerne genoptager samlivet. I sådanne tilfælde vil bobehandlerens udkast kunne være helt summarisk.

Det foreslås i stk. 2, at bobehandleren skal underrette skifteretten om, at arbejdet er afsluttet uden udfærdigelse af boopgørelse, samt indstille størrelsen af sit salær og fordelingen af boomkostningerne. Bobehandlerens underretning til skifteretten skal oplyse om årsagen til, at arbejdet er afsluttet uden udfærdigelse af boopgørelse, og skal være vedlagt det foreløbige udkast til boopgørelse som nævnt i stk. 1.

Ægtefællerne vil ikke have mulighed for at gøre indsigelse over det materielle indhold af det foreløbige udkast, de modtager, da det netop kun er foreløbigt. Med hensyn til indsigelse mod bobehandlerens indstilling vedrørende salær og fordeling af boomkostningerne henvises til det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at hver af ægtefællerne inden for en frist på 4 uger efter modtagelsen skriftligt kan gøre indsigelse til skifteretten over bobehandlerens indstilling til salær og fordeling af boomkostningerne. Med hensyn til skifterettens behandling af indsigelser henvises til lovforslagets § 31, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Ægtefællerne har en frist på 4 uger efter modtagelsen af bobehandlerens indstilling til at gøre indsigelse til skifteretten. Er indstillingen f.eks. modtaget tirsdag den 1. september, vil et brev modtaget af skifteretten senest tirsdag den 29. september inden for normal kontortid være rettidig. Indsigelsen skal fremsættes skriftligt, og det vil være mest hensigtsmæssigt, hvis den er begrundet, hvilket dog ikke er et krav for, at skifteretten kan behandle indsigelsen efter lovforslagets § 31, stk. 1.

Kravet om skriftlighed indebærer – indtil ikrafttrædelsen af lovforslagets § 70 om anvendelse af digital kommunikation – et krav om indlevering af et papirdokument med original underskrift. Fremsendelse af en telefax eller e-mail til skifteretten inden for fristen skal således i givet fald følges op af et papirbrev med original underskift, som skal ekspederes således, at det ved normal postbesørgelse kan forventes at være fremme første arbejdsdag efter fristens udløb.

Klager over en bobehandlers behandling af boet er ikke omfattet af det foreslåede § 30, stk. 3, men derimod af lovforslagets § 49.

Når skifteretten har truffet afgørelse om bobehandlerens indstilling om salær og fordeling af boomkostningerne, bør skifteretten ved tilførsel til retsbogen formelt fastslå, at bobehandlingen er afsluttet, da dette kan have betydning i forskellige sammenhænge. Som eksempel kan nævnes, at når skifteretten formelt har sluttet boet, vil en anmodning om »fortsættelse« eller »genoptagelse« af bobehandlingen retligt skulle kvalificeres som en ny anmodning til skifteretten om offentligt skifte, jf. lovforslagets § 9, som bl.a. udløser ny betaling af retsafgift. Som et andet eksempel kan nævnes, at en eventuel rådighedsfratagelse, jf. lovforslagets § 54, bortfalder ved bobehandlingens slutning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til kapitel 4

(Skifterettens behandling af boopgørelser)

Kapitel 4 omhandler regler for den behandling, som skal finde sted ved skifteretten, efter at bobehandleren har afsluttet sit arbejde. Modtages der ikke indsigelser, vil skifteretten i almindelighed straks kunne skride til stadfæstelse af bobehandlerens udkast til boopgørelse, jf. § 36. Ved indsigelser mod det materielle indhold af udkastet er udgangspunktet, at skifteretten henviser til sagsanlæg, jf. §§ 31 og 32. Indsigelser vedrørende salær og fordeling af boomkostningerne afgøres af skifteretten selv, jf. § 31, stk. 1. Muligheden for, at skifteretten af egen drift kan ændre bobehandlerens salær, er behandlet i § 33. Endelig indeholder kapitlet regler om partiel stadfæstelse, jf. § 34, og om rettelser efter afslutningen af eventuelle retssager, jf. § 35.

Kapitlets regler finder tilsvarende anvendelse i andre boer end ægtefællers fællesbo, jf. lovforslagets § 1, stk. 3.

De foreslåede regler knytter sig til den foreslåede nye ordning med behandling af ægtefælleskifter mv. ved en autoriseret bobehandler og er dermed alle nye.