Ægtefælleskifteloven § 1

Bestemmelsen fastsætter skifterettens saglige kompetence for så vidt angår familieretlige og visse andre boer.

Bestemmelsen svarer som udgangspunkt til gældende ret. Det foreslås dog som noget nyt, at skifteretten skal kunne behandle sager om deling af ægtefællers fællesbo, uanset om bodelene er negative, jf. nedenfor om forslaget til stk. 1, nr. 1. Endvidere foreslås det som noget nyt, at et skifte kan angå en del af boet, jf. nedenfor om forslaget til stk. 2.

Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer med redaktionelle ændringer af stk. 1, nr. 4, og stk. 2 til Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen. Bestemmelsens stk. 3 svarer indholdsmæssigt til § 66 i Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen.

Det foreslås, at skifteretten skal have kompetencen til at dele ægtefællers fællesbo, opløse ægtefællers sameje om flere særejeaktiver, opløse ugifte samlevendes sameje om flere aktiver og opløse visse andre boer.

Det foreslås, at sådanne boer skal behandles med bistand fra en bobehandler, jf. lovforslagets kapitel 3 (om ægtefællers fællesbos behandling ved bobehandler) og henvisningen hertil i stk. 3 (om andre boer end ægtefællers fællesbo). Henvisning til bobehandler skal dog ikke ske, hvis parterne forliges eller boet på anden måde afsluttes under et indledende møde i skifteretten, jf. lovforslagets kapitel 2.

Er boet allerede delt ved parternes aftale eller ved en udenlandsk afgørelse, som anerkendes i Danmark, kan skifteretten ikke behandle sagen. Det samme gælder, hvis den, der anmoder om skifte, har udvist en sådan passivitet, at adgangen til skifte af boet er bortfaldet. Skifteretten må i sådanne tilfælde, hvor der rejses tvivl om, hvorvidt der er noget at dele, træffe afgørelse om sin kompetence efter lovforslagets § 14, eller, hvis en bodelingsaftale mellem ægtefæller ønskes tilsidesat, ændret eller fortolket, henvise vedkommende til at få sagen behandlet efter lovforslagets § 2, stk. 2, nr. 2.

I bestemmelsens stk. 1 fastslås skifterettens kompetence til at behandle deling af fællesboer mellem ægtefæller samt opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiver, opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse med samlivets ophør og opløsning af andre boer, herunder interessentskabsboer og lignende, der ikke behandles efter konkursreglerne.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at skifteretten behandler sager om deling af ægtefællers fællesbo, uanset om bodelene er negative.

Skifterettens kompetence til at behandle sager om deling af ægtefællers fællesbo, hvor en eller begge bodele er positive, svarer til gældende ret.

Derimod er det nyt, at skifteretten får kompetence til at behandle sager om deling af ægtefællers fællesbo, selv om begge bodele er negative. I dag kan offentligt skifte i en sådan situation alene indledes for at få konstateret, om bodelene er negative, idet dog spørgsmål om krydsende udtagelsesret, jf. den gældende fællesboskiftelovs § 63, stk. 2, i praksis behandles ved skifteretterne, uanset at begge bodele er negative.

Efter forslaget får skifteretten generelt kompetence til at behandle sager om deling af ægtefællers fællesbo, selv om begge bodele er negative. Som eksempler på tilfælde, hvor det kan være relevant at inddrage skifteretten i behandlingen af en sag, hvor begge bodele er negative, kan nævnes, at ægtefællerne er uenige om, til hvilken bodel et aktiv hører, eller om den indbyrdes hæftelse for fælles gæld. Et offentligt skifte kan desuden være nødvendigt for at få dokumentation for, at fællesboet er delt, så der ikke efterfølgende opstår tvivl vedrørende formueforholdet, f.eks. fordi nogle af aktiverne senere stiger i værdi.

Det er en forudsætning for skifterettens behandling af sager efter § 1, stk. 1, nr. 1, at der er indgivet anmodning til statsforvaltningen om separation eller skilsmisse, afsagt bosondringsdekret eller anlagt sag om ægteskabets omstødelse, jf. lovforslagets § 10. Det er også en forudsætning, at der ikke er indgået en fuldstændig bodelingsaftale mellem ægtefællerne.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at skifteretten behandler sager om opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiver. Skifteretten er således kompetent for så vidt angår spørgsmål om, hvorvidt der i ægteskaber med særeje er opstået sameje om flere aktiver erhvervet under eller før ægteskabet. Der er tale om en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at skifteretten behandler sager om opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver i forbindelse med samlivets ophør. Det er som efter den gældende fællesboskiftelovs § 82 et krav, at der er tale om et bo, for at få skifterettens bistand til deling af aktiverne.

For så vidt angår spørgsmål om opløsning af sameje om et enkelt aktiv kan en eventuel tvist, både ved ægteskaber med særeje og i ugifte samlivsforhold, fortsat ikke behandles af skifteretten. Opløsning af sameje om et enkelt aktiv må derfor fortsat ske på samme måde som opløsning af sameje mellem andre (f.eks. søskende), dvs. normalt ved en frivillig auktion gennem fogedretten, medmindre andet er aftalt, og eventuelle tvister om, hvad der er aftalt, vil skulle behandles af fogedretten eller civilretten.

De foreslåede regler i lovforslagets kapitel 2 og 3 om møder i skifteretten om fællesboskifte og om fællesboets behandling ved bobehandler er umiddelbart knyttet til § 1, stk. 1, nr. 1, da bestemmelserne i disse kapitler gør brug af ordet »ægtefælle« og angår »fællesboskifte«. Som det fremgår af det foreslåede stk. 3, behandles boer som omhandlet i stk. 1, nr. 2-4, imidlertid efter samme regler.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at skifteretten behandler sager om opløsning af andre boer end nævnt i nr. 1-3, herunder interessentskabsboer og lignende, som ikke behandles efter konkursreglerne. Bestemmelsen er sammen med nr. 2 og 3 en videreførelse af gældende ret, jf. fællesboskiftelovens § 82. Kravet om, at der skal være et bo, indebærer som udtrykkeligt nævnt i nr. 2 og 3, at der skal være tale om en flerhed af aktiver. Sager omfattet af nr. 4 skal også behandles efter de regler, der foreslås for fællesboskifter, jf. det foreslåede stk. 3.

Der foreslås i stk. 2 som noget nyt indført adgang til, at en anmodning om bistand til skifte kan begrænses til en del af boet (partielt skifte). Bestemmelsen skal understøtte mulighederne for at foretage et privat skifte, således at parterne privat kan skifte den del af boet, som de kan nå til enighed om. Er der enkelte elementer, som parterne ikke kan nå til enighed om, kan de gå til skifteretten og få foretaget et partielt skifte. Er der alene uenighed mellem ægtefæller om et enkelt aktiv eller et enkelt spørgsmål, må dette dog søges løst under en sag om en enkelttvist, jf. lovforslagets § 2, stk. 1. Tvister mellem andre end ægtefæller om et enkelt aktiv eller et enkelt spørgsmål hører efter forslaget ikke under skifteretten, hvilket svarer til gældende ret. Sådanne tvister mellem andre end ægtefæller vil derfor også fremover skulle indbringes for de almindelige domstole.

Hvis der er indledt offentligt skifte af en del af boet, vil bobehandlingen efter anmodning fra en part (herunder en anden part end den, der oprindelig anmodede om skifte) efterfølgende kunne udvides til at omfatte en større del af boet eller eventuelt hele boet. Dette forudsætter dog, at de almindelige betingelser for skifte af den yderligere del af boet er opfyldt, herunder at der ikke foreligger en bindende aftale eller afgørelse om deling af den yderligere del af boet, og at retten til at kræve bodeling af den yderligere del af boet ikke er bortfaldet ved passivitet.

Det bemærkes i den forbindelse, at behandling ved skifteretten af deling af ægtefællers fællesbo, jf. stk. 1, nr. 1, og opløsning af ægtefællernes sameje om flere særejeaktiver, jf. stk. 1, nr. 2, kun kan ske som én samlet bobehandling. Hvis en sag om deling af ægtefællers fællesbo er indbragt for skifteretten, og en af ægtefællerne indgiver anmodning om skifterettens bistand til opløsning af ægtefællernes sameje om flere særejeaktiver, anses anmodningen således som en anmodning om at inddrage opløsningen af ægtefællernes sameje om flere særejeaktiver under den verserende bobehandling. Tilsvarende gælder, at hvis en sag om opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiver er indbragt for skifteretten, og en af ægtefællerne indgiver anmodning til skifteretten om bistand til deling af ægtefællernes fællesbo, anses anmodningen som en anmodning om at inddrage delingen af ægtefællernes fællesbo under den verserende bobehandling.

En anmodning om at udvide bobehandlingen til at omfatte en større del af boet udløser ikke betaling af ny retsafgift efter den foreslåede § 34 a i retsafgiftsloven (lovforslagets § 85, nr. 4). Derimod skal skifteafgiften efter den foreslåede § 34 b i retsafgiftsloven beregnes af den del af boet, der på noget tidspunkt har været omfattet henvisningen til bobehandler. Hvis parterne efter henvisningen til bobehandler således udvider bobehandlingen til at omfatte en større del af boet, skal afgiften beregnes efter de aktiver, der efter udvidelsen er omfattet af bobehandlingen. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 34 b.

Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets kapitel 2-5 med undtagelse af §§ 10 og 44 skal finde tilsvarende anvendelse i sager som nævnt i stk. 1, nr. 2-4, dvs. sager om opløsning af ægtefællers sameje om flere særejeaktiver, opløsning af ugifte samlevendes sameje om flere aktiver og opløsning af visse andre boer.

Lovforslagets kapitel 2 angår møder i skifteretten om fællesboskifte før henvisning til bobehandler. Henvisningen i det foreslåede stk. 3 indebærer, at de foreslåede regler finder tilsvarende anvendelse på andre boer, som behandles af skifteretten i medfør af § 1. Dette gælder dog ikke lovforslagets § 10 om, hvornår anmodning om bistand til deling af ægtefællers fællesbo tidligst kan indgives til skifteretten.

Lovforslagets kapitel 3 og 4 angår ægtefællers fællesbos behandling ved bobehandler og skifterettens behandling af boopgørelser. Henvisningen i det foreslåede stk. 3 indebærer, at de foreslåede regler finder tilsvarende anvendelse på andre boer, som behandles af skifteretten i medfør af § 1.

Lovforslagets kapitel 5 angår omkostninger ved bobehandlingen i sager mellem ægtefæller. Henvisningen i det foreslåede stk. 3 indebærer, at de foreslåede regler finder tilsvarende anvendelse på andre boer, som behandles af skifteretten i medfør af § 1. Dette gælder dog ikke lovforslagets § 44 om en ægtefælles subsidiære hæftelse for statskassens krav mod den anden ægtefælle for omkostninger i forbindelse med skiftet.

Det foreslåede stk. 3 svarer som nævnt indholdsmæssigt til § 66 i Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast i betænkningen. Henvisningen til lovforslagets kapitel 6, der indeholder regler om bobehandlere, er dog udgået som overflødig, idet de foreslåede regler i lovforslagets kapitel 6 efter deres indhold ikke er begrænset til skifte af ægtefællers fællesbo. Det er samtidig præciseret, at lovforslagets § 10 ikke finder anvendelse i andre sager end sager om ægtefællers fællesbo.

Det bemærkes, at henvisningen i § 66 i Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast til lovudkastets §§ 5-8 ikke er medtaget i lovforslaget, idet lovforslagets §§ 4-8 (som erstatter §§ 5-8 i Ægtefælleskifteudvalgets lovudkast) er formuleret således, at de direkte omfatter alle boer omfattet af § 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.