Sø- og HandelsrettenSagen drejede sig om, hvorvidt tre fordringstransporter fra det nu konkursramte L. Nygaard Holding Greve ApS (tidligere T & P Odorico Entreprise ApS) til det af sønnen stiftede T & P Odorico af 1883 ApS kunne omstødes. Sø- og Handelsretten fandt, at transporterne var givet som sikkerhed for allerede stiftet gæld og derfor omstødelige efter konkurslovens § 70. Boet blev frifundet for anmelderens krav om separatiststilling for 193.585,35 kr., og anmelderen blev dømt til at tilbagebetale 108.125 kr., ligesom retten ikke fandt grundlag for at afvise, at der var sket fuldstændig virksomhedsoverdragelse.
Anmelder (sagsøger): T & P Odorico af 1883 ApS (Anmelderen), stiftet 2. januar 1996 af Niels Nygaard Lauritsen, søn af Leif Nygaard Lauritsen, som ejede det senere konkursramte selskab.
Indstævnt (sagsøgt): L. Nygaard Holding Greve ApS under konkurs (Boet), tidligere kaldet T & P Odorico Entreprise ApS (Entreprise), drevet af Leif Nygaard Lauritsen og taget under konkurs 11. oktober 1996.
Entreprises virksomhed og konkurs – Entreprise drev murermesterforretning med hovedvægt på gulve fra lejede lokaler på Jyllandsvej 22, Frederiksberg. Leif Nygaard Lauritsen var eneejer og direktør. I efteråret 1995 havde Entreprise økonomiske problemer og indgik afdragsordning med Skattemyndighederne. Konkurs begæredes 11. oktober 1996 efter mangelsindsigelser og betalingsvanskeligheder.
Stiftelsen af anmelderen – Den 2. januar 1996 stiftede sønnen, Niels Nygaard Lauritsen, anmelderen med henblik på at udføre terrazzo- og mindre murerarbejder. Samtidig købte anmelderen retten til navnet »T & P Odorico« for 5.000 kr. Selskaberne delte i perioden adresse, telefonnummer og stort set identisk brevepapir. En række medarbejdere overgik fra Entreprise til anmelderen, og den 1. april 1996 indgik parterne en lejeaftale om biler og materiel.
De omtvistede transporter – I september 1996 udførte anmelderen arbejder for Entreprise på byggeprojekter for henholdsvis KBI-Entreprise A/S (Tingbjerg Vest) og Lejerbo (Husum Vænge). Fakturaer til debitorerne – på 112.500 kr., 90.650 kr. og 9.410,34 kr. (i alt 217.560,34 kr.) – blev påført transportpåtegning til fordel for anmelderen. Beløbet fra KBI-Entreprise på 108.125 kr. blev indbetalt direkte til anmelderen, mens beløbene fra Lejerbo gik til boet. Anmelderen anmeldte et separatistkrav på 193.585,35 kr. svarende til de to transporter, der endnu ikke var opfyldt.
Anmelderen anlagde sag ved Sø- og Handelsretten (sag P-0023-97) og påstod boet tilpligtet at anerkende anmelderen som separatist for 193.585,35 kr. samt at anerkende, at der ikke var sket fuldstændig virksomhedsoverdragelse. Boet påstod frifindelse og nedlagde selvstændig påstand om tilbagebetaling af 108.125 kr. (principalt). Parterne var enige om, at beløb indbetalt til boet skulle behandles som massekrav.
Anmelderens synspunkter
Boets synspunkter
Sagens centrale bestemmelse var konkurslovens § 70, hvorefter en sikkerhedsstillelse for gæld, der ikke er retsgyldigt stiftet, kan omstødes, hvis sikkerheden stilles senere end tre måneder før fristdagen, og skyldneren var insolvent, eller sikkerhedsstillelsen bragte ham i insolvens. I den foreliggende sag fandt retten, at betingelserne var opfyldt, idet transporterne var givet for forud stiftet gæld, og anmelderen var bekendt med Entreprises insolvens.
Retten lagde til grund, at anmelderen blev stiftet med henblik på at drive virksomhed svarende til Entreprises, og at der var en omfattende sammenblanding:
Anmelderen fremstod udadtil i vidt omfang som identisk med Entreprise, og indadtil havde anmelderen heller ikke en klar adskillelse fra Entreprise. De 2 selskabers virksomhed blev således drevet sideløbende på en sådan måde, at det kunne bero på tilfældigheder, i hvilket navn skrivelser og fakturaer blev udskrevet.
Retten fandt endvidere, at Leif Nygaard Lauritsen havde den reelle ledelse i begge selskaber – understøttet af Niels Nygaard Lauritsens manglende administrative indsigt og usikre forklaring.
Under disse omstændigheder, og da anmelderen vidste, at Entreprises konkurs var nært forestående, påhvilede det anmelderen at godtgøre, at transporterne var stillet for fremtidig gæld. Anmelderen havde ikke fremlagt noget bevis herfor, og retten kunne derfor lægge til grund, at de var meddelt som sikkerhed for forud stiftet gæld. Transporterne var dermed omstødelige efter konkurslovens § 70.
Den del af det omstødelige beløb, der allerede var tilgået anmelderen (108.125 kr.), skulle betales effektivt, og anmelderen kunne ikke modregne med eventuelle krav mod boet.
Vedrørende virksomhedsoverdragelse fandt retten ikke grundlag for at statuere, at der ikke var sket fuldstændig overdragelse, henset til overtagelsen af navn, materiel og medarbejdere samt forsøget på at overtage kontrakter.
Konklusion
