Lovguiden Logo
Politik

Datapolitik

Sidst opdateret 29. juli 2026

1. Indledning

Denne datapolitik beskriver, under hvilke forhold du må anvende data og materiale, der er tilgængeliggjort under Lovguiden AI ApS' ("Lovguiden", "vi" eller "os") domæner, herunder Lovguiden.dk.

2. Forbud mod data mining, data scraping og data crawling

Uautoriseret indsamling og brug af data fra Lovguiden.dk er ikke tilladt. Enhver automatiseret, systematisk og/eller analytisk brug, download, genanvendelse, udtræk eller lignende fremgangsmåder af de på Lovguiden.dk tilgængeliggjorte data og materiale til egne formål er forbudt, medmindre tredjemand forinden indgår en særskilt, skriftlig aftale med Lovguiden AI ApS om anvendelsen.

Det er således ikke tilladt for tredjemand at indhente, kopiere, lagre, analysere eller på anden måde automatisk eller systematisk behandle data eller andet indhold fra Lovguiden.dk eller vores relaterede tjenester. Forbuddet omfatter blandt andet:

  • Data mining, data scraping og data crawling
  • Systematisk download, udtræk eller genanvendelse af databasens indhold, helt eller delvist
  • Automatiseret indsamling af tekst og data til træning af AI-modeller eller opbygning af konkurrerende tjenester
  • Spejling, indeksering eller videredistribution af indhold fra Lovguiden.dk uden aftale

Denne datapolitik udgør et udtrykkeligt og passende forbehold i medfør af ophavsretslovens § 11 b (jf. DSM-direktivets artikel 4, stk. 3) mod eksemplarfremstilling og udtræk til brug for tekst- og datamining af indholdet på Lovguiden.dk og vores relaterede tjenester.

Forbuddet i dette punkt omfatter ikke brug af Lovguidens officielle API og MCP-server i overensstemmelse med API/MCP-vilkårene, der er tilgængelige på /information/api-vilkaar.

3. Ansvar ved uautoriseret brug

Udnyttes data eller materiale på/fra Lovguiden.dk uden tilladelse, betragtes det som en retsstridig handling, og enhver retsstridig udnyttelse vil medføre ansvar for tredjemand.

4. Adgang til data

Til programmatisk adgang tilbyder vi et officielt API og en MCP-server, som er inkluderet i ethvert betalt abonnement — se API-dokumentationen på /information/api-dokumentation. Brugen er reguleret af API/MCP-vilkårene, der er tilgængelige på /information/api-vilkaar.

Al anden brug af vores data — herunder bulk-adgang, særlige dataudtræk eller højere rate limits end API/MCP-vilkårenes — kræver en forudgående, skriftlig aftale med Lovguiden AI ApS. Kontakt os på oh@opkurser.dk for at drøfte mulighederne.

Sidst opdateret29. juli 2026