LandsskatterettenSagen omhandlede Skattestyrelsens afslag på en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1. april 2018 til 31. juli 2018. Skattestyrelsen havde oprindeligt pålagt klageren en afgift på 663.143 kr., idet de mente, at klageren hæftede solidarisk for afgiften, da indkøbsprisen på ca. 42 kr. pr. kg slik inkl. chokoladeafgift ikke var realistisk.
Klageren anmodede om ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 og anførte, at prisen på 42 kr./kg var i overensstemmelse med priser, der kunne forhandles inden for branchen. Til støtte herfor fremlagde klageren 14 fakturaer fra forskellige leverandører, der skulle illustrere de varierende priser på markedet.
Skattestyrelsen afslog genoptagelsesanmodningen med den begrundelse, at klageren ikke havde fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af afgiftstilsvaret. Skattestyrelsen analyserede de fremlagte bilag og konkluderede, at:
Klageren fastholdt, at Skattestyrelsen havde lagt udokumenterede fakta til grund vedrørende rabataftaler og varekvalitet. Klageren understregede, at de fremlagte fakturaer primært skulle vise den store variation i slikpriser på markedet, og at en pris på 42 kr./kg derfor ikke burde have givet anledning til mistanke om manglende afgiftsbetaling.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afslag på genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1. april 2018 til 31. juli 2018.
Landsskatteretten fandt, at klagerens anmodning om genoptagelse var indsendt inden for den ordinære frist i . Dog blev det afgørende spørgsmål, om klageren havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af den beregnede afgift, besvaret negativt.
Retten lagde vægt på følgende:
Samlet set fandt Landsskatteretten, at klageren ikke havde fremlagt tilstrækkelige nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af den beregnede chokolade- og sukkervareafgift. Klageren var derfor ikke berettiget til ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.
