Få svar på baggrund af gældende lovgivning, domme og afgørelser mv.
"Vælg kilde", hvis du ønsker yderligere at afgrænse din søgning.
Abonnement påkrævet for chat
Køb abonnement for adgang til alle funktioner
"Vælg kilde", hvis du ønsker yderligere at afgrænse din søgning.
Search for a command to run...
LBK nr 1013 af 21/08/2024
Erhvervsministeriet
Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 52, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, og supplerende kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 63, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, i et pengeinstitut eller et realkreditinstitut til egentlige kernekapitalinstrumenter, hvis Finanstilsynet konstaterer, at pengeinstituttet eller realkreditinstituttet ikke vil være levedygtigt, medmindre beføjelsen anvendes. Det samme gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 267 e, stk. 1, nr. 4, uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 267 e, stk. 1, nr. 4, litra b, om en restløbetid på mindst 1 år.
Stk. 2. Et pengeinstitut eller et realkreditinstitut anses i relation til stk. 1 for ikke at være levedygtigt, hvis betingelserne i § 224 a, stk. 1, er opfyldt, og Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden må afvikles. Finanstilsynet skal foretage en høring af Finansiel Stabilitet om vurderingen i 1. pkt.
Stk. 3. Ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller nedskrivningsegnede forpligtelser efter stk. 1 i en dattervirksomhed til en afviklingsenhed skal beføjelsen til at nedskrive eller konvertere udøves på en måde, der sikrer, at tabene videregives til afviklingsenheden, hvis de relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser er ejet af afviklingsenheden indirekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern.
Stk. 4. Finanstilsynets konstatering i henhold til stk. 1 skal ske på baggrund af en værdiansættelse i overensstemmelse med kapitel 3 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Denne værdiansættelse foretages af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet. Beslutning om størrelsen af nedskrivningen eller konvertering foretages ligeledes på grundlag af denne værdiansættelse.
Stk. 5. Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser skal foretages i overensstemmelse med § 17, stk. 4, og § 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. For så vidt angår betingelsen i § 18, stk. 2, nr. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, er det Finanstilsynet, som skal godkende udstedelsen. §§ 44-46 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til stk. 1.
Stk. 6. Selskabslovens § 74, stk. 2 og 3, §§ 76, 104-107, 154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186 finder ikke anvendelse i relation til Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til denne bestemmelse. Finanstilsynet kan i forbindelse med konvertering af relevante kernekapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser på virksomhedens vegne foranledige udstedelse af det relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser. Med henblik på udstedelsen af egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med 2. pkt. kan Finanstilsynet påbyde virksomheden at anmode om den nødvendige tilladelse til at udstede det relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter.
Stk. 7. Det påhviler virksomhedens bestyrelse at sørge for de nødvendige ændringer af virksomhedens vedtægt og de nødvendige registreringer i henhold til selskabslovens regler.
Stk. 8. Kapitalejere og kreditorer, hvis krav er blevet nedskrevet eller konverteret i henhold til stk. 1, må ikke lide større tab end ved konkursbehandling af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet under afvikling.
Stk. 9. Finanstilsynets vurdering efter stk. 8 foretages på baggrund af værdiansættelsen i § 8 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Værdiansættelsen foretages af Finansiel Stabilitet efter anmodning fra Finanstilsynet. Konstateres det, at en kapitalejer eller kreditor, herunder Garantiformuen, har lidt større tab, end den ville have gjort ved konkursbehandling af pengeinstituttet eller realkreditinstituttet, betales forskellen af Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om forsikringsvirksomhed. Bestemmelsen gennemføres herudover inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A.
Sprogligt er bestemmelsen dog blevet tilpasset terminologien i det samlede lovforslag.
Ændringerne i bestemmelsen er for det første, at Finanstilsynet nu kan kræve, at et selskab udarbejder en plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling, såfremt de forsikredes rettigheder er i fare, og ikke kun når selskabets basiskapital ikke er tilstrækkelig. For det andet er bestemmelsen i stk. 3 ændret til også at omfatte skadesforsikringsselskaber og derudover er bestemmelsen ændret således, at mindst en tredjedel af solvenskravet skal være dækket af de nævnte kernekapitalelementer.
Bestemmelsen fastsætter i hvilke situationer Finanstilsynet skal kræve, at et selskab udarbejder en plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling.
Bestemmelser om genoprettelse har for skadesforsikringsselskaberne eksisteret siden den første skadesforsikringslov fra 1934 (§§ 53-54) og videreførtes i 1959 loven (§ 96). For livsforsikringsselskaber indførtes reglerne i 1980 (§ 249), da man fandt det hensigtsmæssigt at have fælles regler for livsforsikringsselskaber og for skadesforsikringsselskaber.
Bestemmelsen omhandler den situation, hvor selskabet er i en så truet økonomisk situation, at basiskapitalen er påvirket. Finanstilsynet er derfor også forpligtet til at kræve en genoprettelsesplan i de situationer, bestemmelsen omhandler. Den genoprettelsesplan, som selskabet skal udarbejde, er i princippet en driftsplan, der skal føre til, at basiskapitalen bliver genoprettet inden for en rimelig tid. Bestemmelsen fastlægger ikke en frist for, hvornår basiskapitalen skal være genoprettet. Fristen for basiskapitalens genoprettelse vil dog afhænge af, hvor alvorlig selskabets situation er. Et selskab, som er i meget alvorlige problemer, vil derfor af hensyn til de forsikrede skulle genoprette sin økonomiske stilling relativt hurtig. Ved vurderingen af planen vil Finanstilsynet først og fremmest lægge vægt på, om planen indebærer, at basiskapitalen genoprettes tilstrækkeligt hurtigt, og at der er tilfredsstillende sikkerhed for, at selskabets økonomiske stilling også i fremtiden vil sikre nuværende og kommende forsikringstagere tilstrækkeligt.
Efter stk. 2 kan Finanstilsynet fastsætte, hvilke oplysninger planen for genoprettelse skal indeholde, samt hvor lang en periode oplysningerne skal gives for.
Stk. 3 omhandler de situationer, hvor selskabet er særlig truet økonomisk, og hvor hurtige og effektive foranstaltninger er særdeles påkrævet. Til forskel fra stk. 1 er det her nævnt, at genoprettelsesplanen skal tilsigte genoprettelse over et kortere tidsrum, hvilket højest kan være et par måneder. Fristen længde vil som efter stk. 1 være proportional med, hvor truet selskabets økonomi er.
I overensstemmelse med hidtidig praksis indebærer reglen i det foreslåede stk. 3, nr. 3, fortsat, at et forsikringsselskab til enhver tid skal have kapitalelementer af den i bestemmelsen opregnede art, for en værdi, der tilsammen udgør - nu - mindst 1/3 af solvenskravet eller et beløb af mindst samme størrelse som minimumskapitalkravet. Dette krav gælder således også, selvom selskabet ikke er i en situation, hvor genoprettelsesplan er påkrævet.
Stk. 4 omhandler alle driftsplaner og ikke kun dem, der er indeholdt i en genoprettelsesplan. En driftsplan udarbejdet i forbindelse med en ansøgning om tilladelse er derfor også omfattet af stk. 3. Finanstilsynet kan således i alle de situationer, hvor der udarbejdes driftsplaner kræve, at der udarbejdes en ny, såfremt selskabets økonomiske stilling forringes.