Få svar på baggrund af gældende lovgivning, domme og afgørelser mv.
"Vælg kilde", hvis du ønsker yderligere at afgrænse din søgning.
"Vælg kilde", hvis du ønsker yderligere at afgrænse din søgning.
Search for a command to run...
LBK nr 1013 af 21/08/2024
Erhvervsministeriet
Har Finanstilsynet givet tilladelse til en aftale om koncernintern finansiel støtte i henhold til § 182 b, stk. 1, skal aftalen godkendes af kapitalejerne i hver af de virksomheder, der ønsker at deltage i aftalen.
Stk. 2. Bestyrelsen for hver af de virksomheder, der deltager i aftalen om koncernintern finansiel støtte, aflægger hvert år beretning for kapitalejerne om gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet i medfør af aftalen.
Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om finansiel virksomhed.
Bestemmelsen er dog ikke sat i kraft på grund af den særlige ikrafttrædelsesbestemmelse for regnskabs- og revisionsreglerne i den gældende lov.
Stk. 1 svarer til § 18, jf. §§ 22, 78 og 102, i årsregnskabsloven. I modsætning til hvad der kræves af virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D efter årsregnskabsloven kræver bestemmelsen ikke, at årsrapporten skal indeholde en pengestrømsopgørelse. Det skal vurderes nærmere, om og i hvilket omfang udarbejdelse af en pengestrømsopgørelse vil bidrage med yderligere information til regnskabslæserne, og i givet fald vil dette kunne kræves i administrative forskrifter.
Finansielle holdingvirksomheder skal efter stk. 1, 1. pkt., aflægge årsrapport efter reglerne for finansielle virksomheder og dermed ikke efter reglerne i årsregnskabsloven, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 3, nr. 1. Dattervirksomheder af finansielle virksomheder, der ikke selv er finansielle virksomheder, skal aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens bestemmelser. Dette er en ændring af de gældende regler for så vidt angår pengeinstitutternes dattervirksomheder, som hidtil har været underlagt regnskabsreglerne for pengeinstitutter.
Når virksomheden udarbejder et koncernregnskab, er koncernregnskabet en del af virksomhedens årsrapport, jf. forslagets § 195, stk. 2. De overordnede principper for årsrapporten, som fastlægges i loven, gælder således både for det virksomhedsregnskab, der er indeholdt i årsrapporten, og for et eventuelt koncernregnskab.
Det følger af stk. 2 , at årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 13 og regler, der er udstedt i medfør af § 195.