Få svar på baggrund af gældende lovgivning, domme og afgørelser mv.
"Vælg kilde", hvis du ønsker yderligere at afgrænse din søgning.
"Vælg kilde", hvis du ønsker yderligere at afgrænse din søgning.
Search for a command to run...
LBK nr 1013 af 21/08/2024
Erhvervsministeriet
Et pengeinstitut, der har fået tilladelse til at oprette et refinansieringsregister, skal i registeret registrere aktiver, som er solgt af pengeinstituttet til den i refinansieringsregisteret anførte berettigede enhed, jf. § 152 k, stk. 1. Refinansieringsregisteret skal indeholde et separat afsnit for hver refinansieringstransaktion.
Stk. 2. Refinansieringsregisteret skal indeholde oplysninger, der gør det muligt klart og entydigt at identificere de registrerede aktiver, herunder prioritetsstilling på tilhørende sikkerheder, og den berettigede enhed. Registeret skal endvidere for hvert enkelt aktiv indeholde oplysning om datoen for indførsel af aktivet og en eventuel dato for sletning af aktivet.
Stk. 3. Et pengeinstitut kan outsource førelsen af hele eller dele af refinansieringsregisteret.
Stk. 4. Der skal føres kontrol med tilstedeværelsen af aktiverne i refinansieringsregisteret af en tilsynsførende, jf. §§ 152 r og 152 s.
Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indretning, registrering og kontrol af tilstedeværelsen af aktiverne i refinansieringsregisteret.
Bestemmelsen er delvist en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende realkreditlov.
Forslaget tilsigter at hovedparten af realkreditinstitutters basiskapital, placeres i særlig sikre aktiver. Forslaget er med til at sikre realkreditobligationernes status som særlig sikre obligationer.
Det foreslås i stk. 1 som noget nyt, at 60 pct. kravet ikke skal ses i forhold til basiskapitalen men i forhold til kravet til basiskapitalen. Meningen med denne ændring er, at realkreditinstitutter ikke skal »straffes« for at have ekstra overdækning i forhold til basiskapitalkravet. For institutter med (stor) overdækning vil forslaget derfor betyde, at bindingerne lempes på den kapital, der er overskydende i forhold til kravet til basiskapitalen.
Det foreslås ligeledes som noget nyt i stk. 1, at der skal være mulighed for at placere i andre sikre midler end børsnoterede obligationer, samtidig med at institutterne begrænses til kun at kunne placere midler i særlig sikre obligationer. Baggrunden for forslaget er, at børsnoterede obligationer ikke længere betragtes som en entydig sikker størrelse, da udviklingen på kapitalmarkederne i Europa bl.a. har ført til udstedelsen af forskellige typer af erhvervsobligationer, hvoraf ikke alle har samme sikre værdi. I den foreslåede bestemmelse er der derfor udarbejdet en positivliste for obligationer m.v., der betragtes som tilstrækkeligt sikre. Positivlisten svarer til de aktiver, som forsikringsselskaber og pensionskasser kan placere aktiver i efter forslagets § 161, stk. 1, nr. 1-3.
I stk. 2 ændres den gældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 38, stk. 2, 1. pkt., om, at 60 pct. kravet kun gælder for koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut til en bestemmelse, hvor Finanstilsynet kan tillade, at 60 pct. kravet kan fraviges for det enkelte realkreditinstitut, hvis instituttet er koncernforbundet med et andet realkreditinstitut.
Formålet med forslaget er at fjerne den mulighed for at omgå 60 pct. kravet til det enkelte realkreditinstitut, som i dag er i den gældende lov om finansiel virksomhed § 38, stk. 2, 1. pkt.
60 pct. kravet kan kun fraviges i de særlige tilfælde, hvor et realkreditinstitut udsteder realkreditobligationer eller andre værdipapirer på vegne af realkreditinstitutter, der er koncernforbundne med realkreditinstituttet, jf. forslaget til lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., og hvor 60 pct. kravet, som følge af omfanget af udstedelsen, ikke kan opfyldes. En forudsætning for tilsynets tilladelse er, at tilsynet vurderer, at fravigelsen fra 60 pct. kravet er betryggende. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis 60 pct. kravet er opfyldt på konsolideret niveau.