Få svar på baggrund af gældende lovgivning, domme og afgørelser mv.
"Vælg kilde", hvis du ønsker yderligere at afgrænse din søgning.
"Vælg kilde", hvis du ønsker yderligere at afgrænse din søgning.
Search for a command to run...
LBK nr 807 af 21/06/2024
Erhvervsministeriet
Får en tilsynsmyndighed i henhold til denne lov eller told- og skatteforvaltningen kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, som er omfattet af underretningspligten i § 26, stk. 1, skal myndigheden underrette Hvidvasksekretariatet herom.
§ 9 i den gældende hvidvasklov indeholder krav til myndighederne om underretning. I spillelovgivning findes tilsvarende krav til Spillemyndigheden om underretning i § 10 i bekendtgørelsen om landbaserede kasinoer og § 31 i bekendtgørelsen om onlinekasino.
Den foreslåede § 28 omhandler tilsynsmyndighedernes underretningspligt. Bestemmelsen viderefører § 9 i den gældende hvidvasklov uden indholdsmæssige ændringer, dog udvides pligten til også at omfatte Spillemyndigheden, idet udbydere af spil omfattes af loven, samt told- og skatteforvaltningen. Sidstnævnte udvidelse lovfæster gældende praksis. Der henvises til afsnit 3.7.3 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen gennemfører artikel 36 i 4. hvidvaskdirektiv.
Der foreslås i § 28, at får en tilsynsmyndighed i henhold til denne lov eller told- og skatteforvaltningen kendskab til forhold, der formodes at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, som er omfattet af underretningspligten i forslaget til § 26, stk. 1, skal myndigheden underrette SØIK herom. Tilsynsmyndighederne pålægges hermed en underretningspligt. Tilsynsmyndighederne kan ved inspektioner eller på anden måde få kendskab til forhold, der kan have tilknytning til hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme, og i så fald skal disse underrette SØIK herom. Underretningspligten foreslås samtidig udvidet til også at omfatte told- og skatteforvaltningen. Den foreslåede udvidelse medfører, at told- og skatteforvaltningen på samme måde som tilsynsmyndighederne skal underrette, hvis de får kendskab til forhold, der kan have tilknytning til hvidvask af udbytte eller finansiering af terrorisme. Dette kan f.eks. være tilfældet ved kendskab til store beholdninger af kontanter ved personers ud- eller indrejse af landet eller uledsagede forsendelser af stor værdi, som sendes ud af eller ind i landet. Forslaget viderefører gældende praksis.
Forslaget til bestemmelsen vil, ud over at sikre en klar lovhjemmel for told- og skatteforvaltningen til at aflevere sådanne oplysninger, uden at det nødvendigvis sker som en anmeldelse, sikre en styrket indsats mod økonomisk kriminalitet, da told- og skatteforvaltningen i forbindelse med deres kontrolsager kan afdække forhold, som vedrører anden form for økonomisk kriminalitet end fiskal kriminalitet.