Hvordan beskattes smartwatches og telefoner som personalegoder?
Beskatning af smartwatches og telefoner som personalegoder
Beskatning af telefoner som personalegode
Når en arbejdsgiver stiller en telefon til rådighed for en medarbejders private brug, beskattes medarbejderen efter reglerne om "fri telefon" i ligningsloven § 16, stk. 12. Ifølge Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.5.2.6.1 udgør den skattepligtige værdi ►3.300 kr. (2025)◄. Værdien nedsættes med det antal hele måneder, hvor telefonen ikke har været til rådighed.
Smartwatches skattemæssige behandling
I en nylig afgørelse fra marts 2024, SKM2024.203.SR, har Skatterådet taget stilling til, om et smartwatch skal anses for en telefon i skattemæssig henseende. Skatterådet konkluderede, at:
"På baggrund af den teknologiske udvikling i samfundet, og fordi et Smartwatch med eller uden eSIM med adgang til telefoni kan sammenlignes med en smartphone, er det Skatterådets opfattelse, at et Apple Watch eller lignende Smartwatch med eller uden eSIM må anses for en telefon omfattet af beskatningen af fri telefon i ligningsloven § 16, stk. 12."
Dette betyder, at smartwatches behandles på samme måde som telefoner skattemæssigt.
Beskatning ved flere telefoner/smartwatches
Hvis en medarbejder får stillet flere telefoner til rådighed, herunder også smartwatches, gælder følgende principper:
Én samlet beskatning: Den faste værdi på 3.300 kr. (2025) kan omfatte flere telefoner, hvis der er en reel arbejdsmæssig begrundelse for at have flere enheder.
Krav om reel arbejdsmæssig begrundelse: Som beskrevet i Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.5.2.6.1 stilles der skærpede krav til den arbejdsmæssige begrundelse, når en arbejdsgiver stiller flere af samme gode til rådighed.
Uden reel begrundelse: Hvis der ikke er en reel arbejdsmæssig begrundelse, beskattes yderligere telefoner/smartwatches efter de almindelige regler for personalegoder til markedsværdi.
I SKM2024.203.SR vurderede Skatterådet, at der var en reel arbejdsmæssig begrundelse for at stille et smartwatch til rådighed som telefon nr. 2, selv når det blev tilbudt gennem en lønomlægning. Skatterådet lagde vægt på, at:
Et smartwatch indeholder anvendelsesmuligheder og funktionaliteter, som en smartphone ikke har
Uret er nemmere at have med sig, da det bæres på håndleddet
Dette giver hurtigere adgang til at besvare opkald, beskeder og overblik over kalendere mv.
Skatterådet forudsatte dog, at smartwatch'et ikke reelt stilles til rådighed for andre i medarbejderens husstand.
Sædvanligt tilbehør
Sædvanligt tilbehør til telefoner, såsom opladere, covers, høretelefoner og andet tilsvarende udstyr, der ofte leveres sammen med telefonen, udløser ikke særskilt beskatning. Dette fremgår af Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.5.2.3.2.
Efter Skatterådets afgørelse betragtes et smartwatch ikke som sædvanligt tilbehør, men som en selvstændig telefon.
Valutavekslingsvirksomhed må kun udøves her i landet af virksomheder, der har tilladelse som valutavekslingsvirksomhed, eller af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder.
§ 34, stk. 1, i den gældende hvidvasklov fastsætter Finanstilsynets tilsynsansvar, og § 34, stk. 8, fastsætter, at tilsynet med filialer og agenter, betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter skal ske i samarbejde med tilsynsmyndigheden i instituttets hjemland.
Forslaget til § 40 vedrører Finanstilsynets tilsynsansvar og er en videreførelse af § 34, stk. 1 og stk. 8, i den nugældende lov med redaktionelle ændringer, dog foreslås som noget nyt, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed, for så vidt angår tilsynet med virksomheder og personer, og at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om midlertidige foranstaltninger over agenter og distributører. Anvendelsesområdet for den nuværende bestemmelse i § 34, stk. 4, udvides til en generel samarbejdsforpligtigelse i forhold til udenlandske virksomheders filialer, distributører og agenter.
Forslaget gennemfører artikel 48 i 4. hvidvaskdirektiv.
Tilsynet med de virksomheder og personer, der er omfattet af loven, er delt mellem Advokatrådet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og Finanstilsynet. Dog er Danmarks Nationalbank ikke underlagt tilsyn, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 21. Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, overholder loven, de regler, der er udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Tilsynet skal ske på grundlag af en risikovurdering på baggrund af de faktorer, der er opremset i artikel 48, stk. 6, i 4. hvidvaskdirektiv.
Det foreslås i stk. 1, at Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, overholder loven, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/1781/EU om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, og om ophævelse af forordning 2006/1781/EF og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Bortset fra virksomheder og personer omfattet af forslagets § 1, stk. 1, nr. 8, er de virksomheder og personer, som Finanstilsynet skal føre tilsyn med efter denne bestemmelse, allerede under Finanstilsynets tilsyn.
Finanstilsynet skal føre et risikobaseret tilsyn. Dette betyder blandt andet, at Finanstilsynet skal tage hensyn til det skøn, som den enkelte virksomhed eller person overlades i lovforslaget. Virksomheder og personer skal således overlades et skøn i relation til at identificere og håndtere deres risici i relation til hvidvask eller finansiering af terrorisme, så de har mulighed for at prioritere ressourcer til områder med øget risiko.
Ligesom i dag kan Finanstilsynet som led i tilsynsførelsen beslutte forskellige tilsynsreaktioner, herunder risikooplysninger, servicemeddelelse og politianmeldelser. En risikooplysning gives ved en væsentlig forøget risiko på et område, eller hvor der forefindes uholdbare elementer i forretningsmodellen, når der dog ikke foreligger en lovovertrædelse, men hvor Finanstilsynet vurderer, at adfærden bør ændres. En servicemeddelelse gives, når Finanstilsynet ønsker at gøre opmærksom på et eller flere mindre væsentlige forhold, som ikke vurderes at indebære en umiddelbar risiko for virksomhedens eller personens fortsatte drift, og er en del af den sædvanlige kommunikation mellem Finanstilsynet og de tilsynsbelagte virksomheder og personer.
Det foreslås i stk. 2, at Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed for så vidt angår tilsynet med virksomheder og personer omfattet af forslagets § 1, stk. 1, nr. 1-13.
§ 345 i lov om finansiel virksomhed fastlægger kravene til Finanstilsynets bestyrelse, hvilke opgaver bestyrelsen varetager, hvorledes bestyrelsen træffer afgørelse m.v.
Bestemmelsen er enslydende med lignende bestemmelser i den øvrige finansielle tilsynslovgivning. Således er eksplicitte henvisninger til reglerne om blandt andet tavshedspligten for bestyrelsens medlemmer ikke medtaget i bestemmelsen. I stedet henvises til § 345 i lov om finansiel virksomhed i sin helhed.
En sag har et principielt indhold, når der er tvivl af en vis betydning om fortolkningen af en bestemmelse, eller en hidtidig fortolkning ændres. At en sag vedrører en bestemmelse, der ikke har været anvendt før, gør ikke i sig selv sagen principiel. Videregående betydelige følger for en eller flere virksomheder eller hele branchen kan f.eks. være afgørelser, der påbyder, at en bestemt praksis skal følges, hvilket vil medføre anvendelse af betydelige ressourcer for virksomhederne.
Derudover skal bestyrelsen, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, træffe beslutning om at overgive sager til politimæssig efterforskning og godkende regler og vejledninger, som Finanstilsynet får bemyndigelse til at udstede i medfør af nærværende lovforslag, jf. § 345, stk. 7, nr. 7. Ved regler forstås bekendtgørelser og cirkulærer.
Ligeledes skal Finanstilsynets bestyrelse godkende de vejledninger, som Finanstilsynet måtte finde behov for at udstede i medfør af loven. Forslaget skal ses som en naturlig konsekvens af bestyrelsens øvrige beføjelser, idet vejledninger dels er en kodificering af praksis i henhold til loven, som bestyrelsen med tiden vil fastlægge, og dels angiver fortolkningsbidrag m.v. vedrørende lovens bestemmelser. En vejledning retter sig mod de virksomheder, der skal administrere de regler, som vejledningen udmønter, og forklarer, hvad virksomhederne i praksis skal gøre for at efterleve lovgivningens regler. En vejledning indeholder ikke egentlige lovkrav eller regler, men derimod snarere anvisninger, der er tilknyttet den lovmæssige regulering.
Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet skal samarbejde med de kompetente myndigheder i EU- eller EØS-lande om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 9, der er under tilsyn i en anden medlemsstat, eller en dansk virksomhed eller person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, der er underlagt dansk tilsyn, men opererer i andre EU- eller EØS-lande.
4. hvidvaskdirektiv indeholder regler om samarbejde mellem tilsynsmyndighederne. Af betragtning 53 i 4. hvidvaskdirektivs præambel fremgår det, at hvis en forpligtet enhed etablerer virksomheder i en medlemsstat, har værtslandet ansvaret for at håndhæve den etablerede virksomheds overholdelse af kravene til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Det fremgår yderligere, at der bør være et tæt samarbejde mellem hjemlandets kompetente myndigheder og den kompetente myndighed i værtslandet. Der bør således ske underretning af hjemlandets kompetente myndighed, hvis anliggendet kan have indvirkning på myndighedens vurdering af, om virksomheden eller personen lever op til politikker og procedurer vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
Betragtning 52 i 4. hvidvaskdirektivs præambel anfører, at hvis en forpligtet enhed driver virksomhed i en anden medlemsstat, herunder gennem agent eller et netværk af agenter, bør hjemlandets kompetente myndighed være ansvarlig for tilsynet med den forpligtede enheds anvendelse af koncernens politikker og procedurer vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Dette vil omfatte besøg på stedet i virksomheder, der er baseret i en anden medlemsstat.
En virksomhed, som har tilladelse i et andet land, kan efter regler i den finansielle lovgivning i flere tilfælde udøve virksomhed her i landet uden særlig tilladelse fra Finanstilsynet. Finanstilsynet har i overensstemmelse med 4. hvidvaskdirektiv tilsynet med virksomheder etableret her i landet som f.eks. filialer og agenter, jf. § 1, stk. 1, nr. 9. Beføjelserne til at meddele og inddrage tilladelser m.v. henhører imidlertid under hjemlandsmyndighedens kompetence. Finanstilsynet skal derfor samarbejde med de kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, om at medvirke ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner her i landet, når det gælder virksomheder og personer som omfattet af § 1, stk. 1, nr. 9, der er under tilsyn i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Samtidig skal Finanstilsynet samarbejde med værtslandet ved tilsynsaktiviteter, kontroller på stedet eller inspektioner i værtslandet af en dansk virksomhed. Der henvises i øvrigt til § 43.
Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om midlertidige foranstaltninger over for henholdsvis agenter for betalingsinstitutter og e-pengeinstitutter, herunder distributører med hjemsted i en anden medlemsstat, der ikke overholder regler i denne lov, regler udstedt i medfør heraf, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler, hvor dette er relevant, og forordninger indeholdende regler om finansielle sanktioner mod lande, personer, grupper, juridiske enheder eller organer. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 48, stk. 4, i 4. hvidvaskdirektiv.
Foranstaltningerne skal være passende og rimelige for at imødegå alvorlige overtrædelser, der kræver omgående afhjælpning. Foranstaltningerne kan f.eks. være krav om ekstern revision af procedurer, krav om uddannelse af ansatte, krav om ændring af procedurer, og i tilfælde med særligt grove overtrædelser af loven ophør af agenten eller distributørens virksomhed, indtil forholdene er bragt i orden.
Foranstaltninger skal være af midlertidig karakter og afsluttes, når de konstaterede overtrædelser er afhjulpet, herunder med bistand fra eller i samarbejde med Finanstilsynet eller den kompetente myndighed i den forpligtede enheds hjemland.
