Find afgørelser om opsigelse af lejekontrakt på grund af støjgener
Vedrørende opsigelse af lejekontrakt på grund af støjgener
Baseret på de tilgængelige afgørelser har jeg fundet flere relevante sager om opsigelse eller betingede lejemål på grund af støjgener:
Direkte opsigelse pga. støjgener
Den mest direkte relevante afgørelse er en sag fra april 2024, hvor boligretten godkendte opsigelse af et lejemål på grund af støj fra et handicappet barn:
I denne sag fandt boligretten, at støjen fra lejerens handicappede barn i form af råb, skrig og bankelyde var af et betydeligt omfang og påvirkede de øvrige beboere i urimelig grad. Retten godkendte udlejers opsigelse af lejemålet, selv når der skulle tages hensyn til barnets handicap. Lejeren blev pålagt at fraflytte lejemålet senest den 30. juli 2024.
Betingede lejemål pga. støjgener
Flere afgørelser viser, at støjgener ofte fører til betingede lejemål, hvor fortsat støjende adfærd kan resultere i opsigelse:
Huslejenævnet afgjorde i denne sag, at lejeren havde tilsidesat god skik og orden, og gjorde lejemålet betinget i et år. Dette betyder, at udlejer kan opsige eller ophæve lejemålet, hvis lejeren inden for et år igen udøver uacceptabel støj til væsentlig gene for de øvrige lejere.
I denne sag gjorde huslejenævnet lejeforholdet betinget i 1 år. Nævnet lagde vægt på, at den støjende adfærd havde fundet sted over en længere periode, også efter sagens indbringelse, og at flere lejemål havde klaget over støjen. Hvis lejeren inden for betingelsesperioden igen forårsagede støj til væsentlig gene, ville det give grundlag for opsigelse eller ophævelse.
Huslejenævnet besluttede, at lejemålet skulle gøres betinget af, at lejeren inden for 1 år ikke overtrådte husordenen ved at larme om natten, spille høj musik, råbe eller udvise anden støjende adfærd. Nævnet vurderede, at det var veldokumenteret, at lejeren havde tilsidesat god skik og orden.
Huslejenævnet fandt det godtgjort, at lejeren gentagne gange og over en længere periode havde tilsidesat husordenen og overtrådt god skik og orden trods udlejers påmindelser. Afgørelsen betyder, at lejemålet kan opsiges eller ophæves, hvis lejeren inden for et år overtræder husordenen ved støjende adfærd.
Advarsler som forstadie til opsigelse
Før et lejemål gøres betinget eller opsiges, gives der ofte advarsler:
Huslejenævnet tildelte lejeren en advarsel på grund af chikanerende og støjende adfærd. Nævnet fandt det godtgjort, at lejeren over en længere periode havde tilsidesat god skik og orden, trods udlejers påmindelser.
Disse afgørelser viser, at vedvarende støjgener kan føre til opsigelse af lejekontrakter, især når støjen fortsætter efter advarsler og betingede lejemål. Domstolene og nævnene afvejer hensynet til den støjende lejer mod de øvrige beboeres ret til ro, og gentagne overtrædelser af husordenen vedrørende støj kan ultimativt resultere i opsigelse.
Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for de finansielle virksomheder. Erhvervsministeren fastsætter, jf. 1. pkt., regler om indholdet af en basal indlånskonto og om størrelsen af et eventuelt gebyr for en sådan konto.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter regler om omkostnings-, provisions-, pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser.
Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og filialer af udenlandske pengeinstitutter. Ministeren fastsætter endvidere regler om kompetencekrav for ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som præsenterer, tilbyder, rådgiver om eller administrerer boligkreditaftaler.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om udlevering af central investorinformation til detailinvestorer ved finansielle virksomheders formidling af andele i danske UCITS.
Stk. 6. Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 7. Erhvervsministeren fastsætter regler om finansielle virksomheders forpligtelse til at udlevere et standardiseret nøgletalsdokument til forbrugere ved fremsættelse af tilbud om realkredit- og realkreditlignende lån.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 43
Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A.
Bestemmelsen er et eksempel på en tilsynsregel, der vil kunne håndhæves overfor udenlandske virksomheder, der driver virksomhed her i landet, fordi bestemmelsen er begrundet i almene hensyn, herunder forbrugerbeskyttelse.
Stk. 1, indeholder krav om, at finansielle virksomheder og finansielle holdingselskaber skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet (god skik). God skik-regler skal sikre, at kunderne kan have tillid til markedet og de finansielle virksomheder. God skik regler bidrager til et velfungerende finansielt marked. Begrebet finansiel virksomhed omfatter efter den seneste ændring af loven også de finansielle virksomheders funktion som værdipapirhandlere.
I stk. 2 er kompetencen til at fastsætte regler om god skik for de finansielle virksomheder hos økonomi- og erhvervsministeren. Herved præciseres det, at en god skik bekendtgørelse ikke vil omfatte en regulering af de finansielle holdingvirksomheder.
Ved lov nr. 428 af 6. juni 2002 fik økonomi – og erhvervsministeren kompetence til at fastsætte regler om god skik, der alene vedrører de finansielle virksomheder. Dette fremgår nu også af § 17, stk. 5, i lov om markedsføring, hvorefter Forbrugerombudsmanden ikke kan udstede retningslinier, der alene retter sig mod finansielle virksomheder.
Ved lov nr. 428 af 6. juni 2002 blev markedsføringslovens §§ 1 og 2 samtidig ændret for at tydeliggøre, at på områder, hvor ministeren fastsætter bindende regler om god skik, skal finansielle virksomheder alene være reguleret af disse og ikke tillige af markedsføringsloven.
Økonomi- og erhvervsministeren vil således kunne fastsætte regler vedrørende forhold, der ellers ville være omfattet af markedsføringslovens §§ 1 og 2. Det kan f.eks. dreje sig om information i forbindelse med etablering og ophør af kundeforhold, om den finansielle virksomheds rådgivningsforpligtelser i forhold til kunden, øget gennemsigtighed, bonusprognoser for pensionsopsparing, m.v.
Regler på området fastsættes i praksis på baggrund af et oplæg udarbejdet af Finanstilsynet og Forbrugerstyrelsen. Indholdet vil forinden - efter sædvanlig praksis ved regeludstedelse - være drøftet med relevante brancheorganisationer. Forinden udkast til bekendtgørelse sendes i høring, skal dette forelægges Det Finansielle Virksomhedsråd med deltagelse af Forbrugerombudsmanden, jf. bemærkningerne til § 342, stk. 5. Efter rådets behandling af udkastet til regler afgiver deltagerne samlet deres bemærkninger hertil. Eventuelle forskellige holdninger til udkastet afspejles i de samlede bemærkninger. Denne fremgangsmåde er indføjet i rådets forretningsorden. På baggrund af bemærkningerne udarbejdes et revideret forslag, som økonomi- og erhvervsministeren sender i høring. Hvis der efter høringen er behov herfor, forelægges et revideret udkast på ny for rådet med deltagelse af Forbrugerombudsmanden. På baggrund af forelæggelsen udarbejder rådet en beskrivelse af problemstillingen og de synspunkter, som er fremført af høringsparterne, herunder en mulig løsning. De relevante parter indkaldes til møde i Økonomi- og Erhvervsministeriet med henblik på en drøftelse af sagen. Herefter udsteder ministeren de endelige regler. Samme procedure følges ved ændring af allerede udstedte bekendtgørelser.
For så vidt angår tilsyn med reglernes overholdelse, er god skik området i den finansielle sektor undtaget fra markedsføringsloven, hvilket indebærer, at det pågældende område samtidig undtages fra Forbrugerombudsmandens tilsyn. Sager vedrørende god skik i den finansielle sektor, hvor økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler, falder herefter uden for markedsføringslovens anvendelsesområde, og Finanstilsynet varetager herefter tilsynet med overholdelsen af disse regler.
Tilsynet er ikke forpligtet til at behandle alle klager, som tilsynet får forelagt, men kan på basis af en klage, af egen drift eller efter anmodning herom fra Det Finansielle Virksomhedsråd eller Forbrugerombudsmanden behandle spørgsmål om god skik.
Såfremt en sag om god skik har vidtrækkende eller principiel betydning, skal Finanstilsynet forelægge sagen for Det Finansielle Virksomhedsråd, der rådgiver Finanstilsynet om sagen, forinden Finanstilsynet træffer afgørelse.
Forbrugerombudsmanden deltager i møder i Det Finansielle Virksomhedsråd, når rådet drøfter disse konkrete sager. Når sådanne sager behandles, er medlemmerne af Det Finansielle Virksomhedsråd samt Forbrugerombudsmanden bundet af de særlige tavshedspligtsregler, der er fastlagt i lovgivningen.
Finanstilsynets afgørelser kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet.
Sager, hvori privatpersoner ønsker, at der træffes afgørelse af en konkret formueretlig tvist, dvs. angående et spørgsmål af økonomisk betydning, skal som hidtil behandles af de private finansielle ankenævn. Erhvervsdrivende kan som i dag indbringe sådanne sager for domstolene. I det omfang Finanstilsynet modtager sådanne klagesager, meddeles dette klageren.
Finanstilsynet påser alene overholdelsen af de offentligretlige regler og foretager en generel vurdering af, om de finansielle virksomheders aftaler og vilkår overfor kunderne er i overensstemmelse hermed.
Den civilretlige vurdering ligger udenfor det lovmæssige tilsynsområde.
En overtrædelse af de offentligretlige regler om god skik indebærer eksempelvis ikke uden videre, at den konkrete aftale mellem den finansielle virksomhed og kunden er ugyldig eller uvirksom. En sådan vurdering af aftalen må som hidtil henvises til afgørelse ved et af de finansielle ankenævn eller indbringes for de almindelige domstole.
Når Finanstilsynet træffer en afgørelse om, at en finansiel virksomhed har overtrådt reglerne om god skik på virksomhedsområdet, vil Finanstilsynet pålægge virksomheden at berigtige forholdet. Dette indebærer, at virksomheden tilkendegiver over for Finanstilsynet snarest muligt at ændre den kritisable handlemåde, og at virksomheden indretter fremtidig praksis i overensstemmelse med Finanstilsynets afgørelse, jf. § 347, stk. 2.
Undladelse heraf er sanktioneret med bøde, jf. § 372,stk. 1.
Finanstilsynets tilsyn omfatter tillige det offentligretlige tilsyn med kreditaftaledirektivet (87/102/EØF), direktivet om vildledende reklame (84/450/EØF) og direktivet om urimelige forbrugervilkår (93/13/EØF) på det finansielle område i det omfang regler om god skik omfatter forhold, der er dækket af disse direktiver. Finanstilsynet vil blive udpeget som søgsmålskompetent efter lov om forbud til beskyttelse af forbrugernes interesser til at anlægge forbudssager i andre medlemsstater for at stoppe en ulovlig grænseoverskridende markedsføring på det finansielle område.
Forbrugerombudsmandens kompetence til at træffe generelle foranstaltninger efter markedsføringsloven, der ikke specifikt vedrører den finansielle sektor, består uændret.
Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi– og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god skik og om erfaringerne med reglernes anvendelse.
