Begrænset skattepligt af renter allokeret til fast ejendom ejet af udenlandske selskaber i Danmark
Præcisering af indeholdelsespligt for royaltyskat og renteskat
Ikrafttrædelse 1. juli 2025
Disse lovforslag afspejler regeringens fokus på at implementere internationale standarder, forbedre vilkår for iværksættere, justere ejendomsbeskatningen og fremme grønne investeringer i 2025.
Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, Kommissionens delegerede forordning 2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1156/EU af 20. juni 2019 om lettere grænseoverskridende distribution af kollektive investeringsinstitutter og om ændring af forordning (EU) nr. 345/2013, (EU) nr. 346/2013 og (EU) nr. 1286/2014, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver og regler udstedt i medfør heraf, og denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. l og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87 og 91. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 a og i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder. Finanstilsynet er endvidere ansvarligt for tilsynet efter § 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 7, i revisorloven, for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder samt for forsikringsbranchen at varetage beskyttelsen af forsikringstagernes interesser. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. For forsikringsselskaber, der både har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed og skadesforsikringsvirksomhed i samme selskab, skal Finanstilsynet lægge vægt på holdbarheden af den samlede virksomhed samt holdbarheden af livsforsikringsvirksomheden og skadesforsikringsvirksomheden hver for sig. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos realkreditinstitutter og de pengeinstitutter, der er i gruppe 1-3 eller 6 i Finanstilsynets størrelsesgruppering. Væsentlighedshensynet medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret tilsyn med de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og de globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer beliggende her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-10 a nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentlige filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-10 a nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.
Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver eventuelt mod betaling for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.
Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.
Stk. 6. Vurderer Finanstilsynet, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder kravene i denne lov eller Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter til opretholdelse af sin tilladelse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede parter og interessenter med henblik på at finde en løsning på virksomhedens situation.
Stk. 7. Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et pengeinstitut eller et realkreditinstitut vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224 a, stk. 3, eller § 225, stk. 1, og der ikke er udsigt til en løsning på virksomhedens situation i henhold til stk. 6.
Stk. 8. Finanstilsynet skal orientere erhvervsministeren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 224 a, stk. 3, over for et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller en koncern om, at virksomheden eller koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, såfremt afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.
Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om Finanstilsynets forpligtelser i forhold til samarbejdet med andre kompetente myndigheder og afviklingsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, herunder krav til tilsynskollegier og afviklingskollegier.
Stk. 10. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.
Stk. 11. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for grupper omfattet af § 175 b, stk. 2, hvis den øverste virksomhed i gruppen ikke er beliggende i Danmark.
Stk. 12. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om samordning af tilsynspraksis.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 344
Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende tilsynslovgivning.
Bestemmelsen omhandler Det Finansielle Virksomhedsråd. Rådet blev nedsat i 2001 og foreslås opretholdt i sin nuværende form og med det nuværende ansvarsområde.
I bestemmelsen fastlægges Det Finansielle Virksomhedsråds sammensætning og opgaver.
Rådet beskæftiger sig med afgørelser for penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser, forsikringsmæglere, ATP, LD, fondsmæglere, sparevirksomheder, investeringsforeninger og specialforeninger, investeringsforvaltningsselskaber, firmapensionskasser, et skibsfinansieringsinstitut samt udstedere af elektroniske penge.
Det Finansielle Virksomhedsråd skal sikre, at der træffes ensartede afgørelser inden for de områder, hvor der er fælles regler for brancherne, og i de situationer, hvor fortolkningen af en regel, har betydning for flere brancher. Dette er bl.a. vigtigt ved afgørelser om koncerner.
Det Finansielle Virksomhedsråd er en del af den offentlige forvaltning og som følge deraf underlagt de forvaltningsretlige regler. Rådet er en del af Finanstilsynet. Rådets afgørelser kan ligesom Finanstilsynets andre afgørelser indbringes for Erhvervsankenævnet.
Stk. 1 fastsætter sammensætningen af Det Finansielle Virksomhedsråd. Rådet bliver sammensat af et flertal af medlemmer (5), der er uafhængige af den finansielle sektor. Herudover deltager medlemmer med finansielt branchekendskab (3). Formanden og næstformanden udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. Et medlem med økonomisk og finansiel indsigt udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Danmarks Nationalbank. De resterende medlemmer, suppleanter og særligt sagkyndige udnævnes af ministeren efter indstilling fra relevante organisationer samt ATP og LD.
Ved fastsættelsen af størrelsen og sammensætningen af rådet er der lagt vægt på, at rådet kan fungere effektivt. Endvidere er der lagt vægt på, at rådets sammensætning afspejler såvel branchekendskab som kendskab til brugerinteresser. Ligeledes er det væsentligt, at der - afhængigt af sagernes karakter - kan inddrages den nødvendige ekspertise.
I stk. 2 fastlægges Det Finansielle Virksomhedsråds opgaver. Rådet træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter, bortset fra sager i henhold til § 43. Ligeledes træffer rådet afgørelse i tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, bortset fra sager i henhold til § 43. Det Finansielle Virksomhedsråd rådgiver yderligere Finanstilsynet i forbindelse med tilsynets udstedelse af regler og i forbindelse med principielle sager om redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 43. Rådet rådgiver endvidere Finanstilsynet i tilsynssager om redelig forretningsskik og god praksis, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, i henhold til § 43. Endelig bistår Det Finansielle Virksomhedsråd med Finanstilsynets informationsvirksomhed.
De enkelte opgaver vil blive nærmere uddybet i det følgende.
Det Finansielle Virksomhedsråd træffer ifølge stk. 2, nr. 1, afgørelser i tilsynssager, som Finanstilsynet forelægger rådet. Finanstilsynet skal forelægge tilsynssager af principiel karakter samt tilsynssager, der har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder. Det Finansielle Virksomhedsråds generelle kompetence til at træffe afgørelser er indskrænket til ikke at finde anvendelse på sager om god skik i henhold til lovens § 43.
Det fremgår af stk. 2, nr. 2 , at Det Finansielle Virksomhedsråd kan komme med en rådgivende udtalelse om bekendtgørelser, som Finanstilsynet udsteder inden for sit kompetenceområde. Udtalelsen kan vedrøre hele bekendtgørelsen eller dele heraf. Udtalelsen kan bl.a. indeholde en vurdering af de administrative konsekvenser for erhvervslivet af den påtænkte bekendtgørelse. Eksempler på bekendtgørelser, der har været forelagt rådet, er kontributionsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om videregivelse af kundeoplysninger. I forbindelse med bekendtgørelser om god skik, kan Forbrugerombudsmanden deltage i rådets behandling af sagen, jf. stk. 5.
Den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, er indskrænket ved rådets behandling af sager om udstedelse af regler om god skik, jf. bemærkningerne til stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren har kompetence til at udstede regler om god skik vedrørende finansielle virksomheder. Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af disse regler. Det fremgår videre af stk. 2, nr. 2, at i sager om redelig forretningsskik og god praksis, der er principielle eller har videregående betydelige følger for finansielle virksomheder, at Finanstilsynet først træffer afgørelse, når sagen har været forelagt for Det Finansielle Virksomhedsråd . Når sådanne sager forelægges for rådet indkaldes Forbrugerombudsmanden til at deltage i rådets behandling af sagen, jf. stk. 5. Det Finansielle Virksomhedsråd og eventuelt med deltagelse af Forbrugerombudsmanden rådgiver Finanstilsynet, inden tilsynet træffer afgørelse. I disse sager er medlemmer af Det Finansielle Virksomhedsråd, suppleanter samt eventuelle sagkyndige og Forbrugerombudsmanden bundet af de særlige tavshedspligtsregler, der er fastlagt i lovgivningen.
Finanstilsynets behandling af spørgsmål om god skik vil ofte opstå på basis af en klage, men tilsynet kan også af egen drift behandle spørgsmålet, eller efter anmodning herom fra Det Finansielle Virksomhedsråd eller Forbrugerombudsmanden. Finanstilsynet er ikke forpligtet til at behandle alle de sager om god skik, som tilsynet får forelagt. Sager, hvor privatpersoner ønsker en afgørelse af en konkret formueretlig tvist, dvs. om et spørgsmål af økonomisk betydning, skal som hidtil afgøres af de private finansielle ankenævn. Der er tale om Pengeinstitutankenævnet, Realkreditankenævnet, Ankenævnet for Forsikring og Ankenævnet for Investeringsforeninger. Erhvervsdrivende kan som i dag indbringe sådanne sager for domstolene.
Endelig kan rådet ifølge stk. 2, nr. 3 , bistå Finanstilsynets med dets informationsvirksomhed.
Det har vist sig, at Finanstilsynet i visse situationer må forholde sig til problemstillinger eller bliver involveret i arbejdsopgaver, der falder uden for Finanstilsynet sædvanlige tilsynsvirksomhedsområde, f.eks. i forbindelse med kriser i finansielle virksomheder. Det er af den daværende økonomiminister oplyst overfor Folketinget i forbindelse med samrådsspørgsmål E (Alm. del – bilag 73) stillet af Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg den 19. januar 1998, at der er fastlagt en procedure for Finanstilsynet i disse situationer. Denne procedure omfatter også Det Finansielle Virksomhedsråds arbejde.
Det følger af stk. 3 , at rådets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen, og at de kan genudpeges.
Efter stk. 4 skal der udpeges en suppleant for hvert rådsmedlem. Suppleanter udpeges efter de samme regler, som gælder for udpegning af det pågældende medlem. I stk. 4 er der endvidere indsat en bestemmelse for særligt sagkyndiges deltagelse i møder. For at sikre, at der i rådets sagsbehandling kan inddrages den fornødne ekspertise i sager, der udelukkende handler om et bestemt sagsområde, f.eks. forsikring, kan der ifølge stk. 4 for hvert medlem, udpeget efter stk. 1, nr. 4-6, udpeges 2 særligt sagkyndige og for hvert medlem, udpeget efter stk. 1, nr. 7-8, udpeges op til 4 særligt sagkyndige, som deltager i rådets behandling af emner på deres respektive områder. De særligt sagkyndige fra det pågældende område kan medvirke i rådets behandling af sagen, selv om der ikke er forfald fra det pågældende medlem. De særligt sagkyndige har ret til at udtale sig om sagen i rådet, men har ikke stemmeret. Der kan højst deltage 2 særligt sagkyndige sammen med hvert medlem ved behandlingen af de enkelte sager på rådsmøderne. Det er rådets formand, der træffer beslutning om, i hvilket omfang de særligt sagkyndige skal deltage i rådets møder. Ved udpegning af særligt sagkyndige er det vigtigt, at de forskellige finansielle virksomhedstyper bliver repræsenteret således, at den fornødne ekspertise sikres inden for alle områder. Finansrådet har 2 særligt sagkyndige, og Den Danske Fondsmæglerforening har 1 særligt sagkyndig. Inden for forsikringsområdet har Forsikring & Pension 2 særligt sagkyndige, Forsikringsmæglernes Brancheforening og Forsikringsmæglerforeningen i Danmark har tilsammen 1 særligt sagkyndig og Arbejdsmarkedets Tillægspension/Lønmodtagernes Dyrtidsfond har tilsammen 1 særligt sagkyndig.
Det fremgår af stk. 5 , at Forbrugerombudsmanden kan indkaldes til at deltage i møder i Det Finansielle Virksomhedsråd ved behandling af spørgsmål om god skik. Rådet og Forbrugerombudsmanden har i denne sammenhæng en rådgivende funktion. Se bemærkningerne til stk. 2, nr. 2. Efter forslaget har Forbrugerombudsmanden ved behandlingen af sager om god skik – såvel konkrete sager som udstedelse af regler – samme beføjelser som rådes øvrige medlemmer. Dette indebærer blandt andet, at forbrugerombudsmanden omfattes af Finanstilsynets særlige tavshedspligt
Det følger af stk. 6 , at den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, finder tilsvarende anvendelse på medlemmer og suppleanter af Det Finansielle Virksomhedsråd samt de særligt sagkyndige. Baggrunden herfor er, at det er nødvendigt, at Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger om enkelte finansielle virksomheder til Det Finansielle Virksomhedsråd, for at rådet kan træffe afgørelse i overensstemmelse med de forvaltningsretlige krav om sagsoplysning.
Den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i Finanstilsynet, er indskrænket ved rådets behandling af sager om udstedelse af regler om god skik. Hvis rådets inddragelse i forhold til de hørte organisationer skal have en selvstændig betydning, er det imidlertid nødvendigt, at der i rådet kan ske en reel debat. Rådets medlemmer, suppleanter, særligt sagkyndige og Forbrugerombudsmanden er derfor i disse sager underlagt en begrænset tavshedspligt. Det fremgår af rådets forretningsorden, som udstedes af økonomi- og erhvervsministeren, i hvilket omfang tavshedspligten kan fraviges. Ifølge den gældende forretningsorden kan tavshedspligten fraviges således, at rådets medlemmer og Forbrugerombudsmanden forud for møderne i fortrolighed kan drøfte spørgsmålene i en videre kreds. Efter, at Det Finansielle Virksomhedsråd har afgivet sin udtalelse om sagen, kan Forbrugerombudsmanden og rådets medlemmer offentligt udtale sig om egne holdninger. Baggrunden for at fravige tavshedspligten i disse sager er, at det herved sikres, at offentligheden kan få kendskab til den meningsudveksling, der har fundet sted i Det Finansielle Virksomhedsråd til gavn for forbrugerbeskyttelsen.
I forbindelse med de forudgående drøftelser og de efterfølgende udtalelser må der ikke gives oplysninger om en virksomheds forretningsmæssige forhold, kunders forhold eller oplysninger, som efter deres karakter er fortrolige.
Det følger af stk. 7 , at rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Ifølge stk. 8 fastsætter økonomi- og erhvervsministeren rådets forretningsorden. Forretningsordenen fastlægger Det Finansielle Virksomhedsråds kompetenceområde. Forretningsordenen fastlægger tillige bestemmelser om rådets beslutningsdygtighed, rådets møder, sekretariatsbistand, inhabilitet, tavshedspligt mv.
