Jeg vil undersøge, hvilke lovregler der styrer den internationale moms, både i dansk og EU-ret. Jeg søger efter relevante danske love og EU-regler, der regulerer moms ved grænseoverskridende handel.

Jeg vender straks tilbage med et overblik over de centrale regler.Jeg har undersøgt, hvilke lovregler der styrer den internationale moms, både i dansk og EU-ret. Her får du et samlet overblik over de centrale regler og principper:

1. Danske regler om international moms

Den danske momslov (Momsloven) implementerer EU’s momsregler og fastsætter de nationale rammer for moms ved grænseoverskridende handel:

• Afgiftspligt og leveringssted:

  • Momspligt ved erhvervsmæssig levering af varer og ydelser med leveringssted i Danmark, samt ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande og indførsel fra lande uden for EU (Momsloven § 1).
  • Regler for, hvornår leveringsstedet for varer og ydelser er i Danmark eller udlandet, er afgørende for, hvor der skal betales moms (Momsloven §§ 14, 14b, 14c, 15, 19, 20, 21e, Momsloven § 14b, Momsloven § 14c, Momsloven § 15, Momsloven § 19, Momsloven § 20, Momsloven § 21e).

• Omvendt betalingspligt (reverse charge):

  • Ved køb af ydelser og visse varer fra udlandet er det ofte modtageren i Danmark, der skal afregne momsen (Momsloven § 46, Momsloven § 46a).

• Særordninger for fjernsalg og elektroniske ydelser:

  • Særlige regler for fjernsalg af varer og elektroniske ydelser til private i andre EU-lande, herunder One Stop Shop (OSS) og Import One Stop Shop (IOSS) (Momsloven §§ 66a-66m, Momsloven § 4c).

• Fakturering og dokumentation:

  • Særlige krav til fakturering og dokumentation ved grænseoverskridende handel (Momsloven § 52, Momsbekendtgørelsen §§ 59, 62, 109, 29, 99, 102, 83, 79, 67, 45, 101, 2, 10, 11, 47, 85, 76, 138, 139, 120).

2. EU-regler om international moms

De danske regler bygger på og supplerer EU’s fælles momsregler, især:

• Momsdirektivet (2006/112/EF):

  • Grundlaget for det fælles EU-momsområde, herunder regler om leveringssted, omvendt betalingspligt, fjernsalg, elektroniske ydelser og særordninger for virksomheder, der handler på tværs af grænser (Momsdirektivet 2006/112/EF).

• Særordninger og forenklinger:

  • One Stop Shop (OSS) og Import One Stop Shop (IOSS) gør det muligt for virksomheder at afregne moms i ét EU-land for salg til private i andre EU-lande (Den Europæiske Unions fælles merværdiafgiftssystem (moms)).

• Nye regler fra 2025:

  • Fra 1. januar 2025 bliver reglerne for momsregistrering i EU yderligere harmoniseret, så små virksomheder med en samlet EU-omsætning under 100.000 EUR kan undgå momsregistrering i andre EU-lande (Nye regler for momsregistrering fra 2025).

• Bekæmpelse af svig og administrative samarbejdsregler:

  • EU har regler for administrativt samarbejde og bekæmpelse af momssvig, bl.a. gennem forordning (EU) nr. 904/2010 og tilhørende gennemførelsesforordninger.

3. Praktisk betydning

• Virksomheder, der handler internationalt, skal være opmærksomme på, hvor leveringsstedet er, og om de skal momsregistreres i andre lande.
• Særlige regler gælder for fjernsalg, elektroniske ydelser og brug af elektroniske platforme.
• Dokumentations- og indberetningskrav er skærpede ved grænseoverskridende handel.

4. Yderligere ressourcer

• Københavns Professionshøjskole: Moms ved internationale transaktioner
• Grant Thornton: EU-kommissionens quick fixes til de europæiske momsregler (PDF)

Sammenfatning

Den internationale moms styres af et samspil mellem danske regler (Momsloven og Momsbekendtgørelsen) og EU’s momsregler (især Momsdirektivet 2006/112/EF og tilhørende forordninger). Reglerne fastlægger, hvornår og hvor der skal betales moms, hvordan virksomheder skal registrere sig, og hvordan moms skal afregnes og dokumenteres ved grænseoverskridende handel.

Hvis du har brug for uddybning af specifikke regler eller eksempler, kan jeg hjælpe med det.

Er der nye høringer om international moms?

Efter gennemgang af de seneste høringsmaterialer fra danske myndigheder (februar–april 2025) fremgår det, at:

• Der er ingen aktuelle danske høringer, der ændrer momsloven eller momsbekendtgørelsen.
• De EU‑høringer, der er i gang, fokuserer på told (fx ny bekendtgørelse om DMS Import) og klimaafgifter (CBAM) – ikke på moms.
• De to brugeruploadede dokumenter (udkast til ændring af eksamensbekendtgørelse og en SHR‑kendelse) omhandler heller ikke moms.

Hvilke lovinitiativer kan forventes?

Konklusion

Der er pt. ingen høringsudkast fra danske ministerier, der ændrer reglerne om international moms. Hold derfor øje med:

1. EU’s ViDA‑pakke – forventet endelig tekst i løbet af 2025.
2. Efterfølgende danske implementeringsforslag, som typisk sendes i høring få måneder efter EU‑vedtagelsen.

Jeg følger gerne op, når der konkret udsendes et høringsudkast om moms.

Ingen aktuelle høringer om ændring af den internationale moms

Jeg har gennemgået alle høringsdokumenter udsendt fra danske ministerier i perioden februar–april 2025 samt de to senest uploadede filer. Ingen af disse høringer omhandler ændringer af momsloven, momsbekendtgørelsen eller de EU‑baserede momssærordninger (OSS, IOSS m.fl.).

Der foreligger derfor ingen nye lovforslag eller høringer om international moms fra danske myndigheder pr. 17. april 2025.

Hvad kan forventes?

1. EU‑pakken “VAT in the Digital Age” (ViDA):
   • Endelige forhandlinger forventes i anden halvdel af 2025.
   • Når direktivet er vedtaget, skal Danmark gennemføre ændringer i momsloven (bl.a. realtidsrapportering og udvidet OSS).
   • Der vil først komme danske høringsudkast, når EU‑teksten er endelig.

2. Eventuelle justeringer af fjernsalg / e‑handel (One Stop Shop):
   • Kommissionen varsler tekniske rettelser, men intet er endnu sendt i høring.

Konklusion: Hold øje med EU‑ViDA‑processen; danske lovudkast vil følge derefter. Jeg giver gerne besked, når der udsendes konkrete høringer om moms.

Hvad jeg gør nu

Jeg giver dig et struktureret résumé af Sø‑ og Handelsrettens kendelse af 25. februar 2025 (sagerne BS‑43205/2023‑SHR og BS‑55247/2024‑SHR). Gennemgangen bygger udelukkende på kendelsesteksten, som er gengivet i domsdatabase‑uddraget fra vores søgeværktøj.

Kendelsens hovedpunkter

1. Parter og genstand

Biogen hævdede, at Sandoz’ og Glenmarks generiske præparater (480 mg/dag) krænker Biogens patent på dimethylfumarat til behandling af multipel sklerose.

2. Påstande

Biogen:

• Principalt forbud mod alle former for MS‑behandling (krav 1).
• Subsidiært forbud begrænset til recidiverende‑remitterende MS (RRMS) efter patentets hjælpeaktion AR12.

Sandoz & Glenmark:

• Afvisning/frifindelse og anbringender om patentets ugyldighed (manglende basis, nyhed, opfindelseshøjde, utilstrækkelig beskrivelse).

3. Kendelsens nøgle‑bevæggrunde

1. Gyldighedsformodning svækket for krav 1
   EPO’s Opposition Division havde i dec. 2024 erklæret krav 1 ugyldigt, men opretholdt patentet i begrænset form (AR12 RRMS). Retten fandt derfor, at formodningen for krav 1 var “overvejende betænkelig”.

2. AR12 kunne sandsynligvis opretholdes
   Retten vurderede, at de generiske virksomheder ikke havde godtgjort, at OD’s afgørelse om AR12 hvilede på “klare fejl”. Post‑publiceret data (DEFINE/CONFIRM) måtte efter G 2/21 anvendes som støtte, og OD’s anvendelse af disse data blev ikke tilsidesat.

3. Betingelserne i Rpl. § 413
   Når patentretten (i AR12‑form) blev anset for sandsynlig, var de øvrige betingelser (krænkelse, nødvendighed, risiko for retsforspildelse) ubestridte.

4. Resultat

Forbuddene gælder kun for behandling af RRMS med 480 mg/dag dimethylfumarat, indtil patentet eventuelt ændres eller falder.

Retlige pointer

1. National domstol vs. EPO‑afgørelser
   Kendelsen illustrerer, at Sø‑ og Handelsretten lægger betydelig vægt på en (endnu ikke endelig) OD‑afgørelse, når den konkrete indsigelsesprøvelse er grundig og detaljeret.

2. Post‑publicerede data (G 2/21)
   Retten accepterer, at data offentliggjort efter prioritetsdagen må bruges til at dokumentere en effekt, hvis effekten “er omfattet og legemliggjort” af den oprindelige ansøgning. Det bliver sat på spidsen, da netop disse data var afgørende for at bevare patentet i begrænset form.

3. Sikkerhedsstillelse
   Beløbene viser domstolens skøn ud fra tidligere stillede sikkerheder og markedsomsætning (1 mio. kr. til Sandoz, 50 mio. kr. til Glenmark pga. Amgros‑kontrakten på 188 mio. kr.).

Praktisk betydning

• For generikaproducenter: Selv hvis det oprindelige krav er ramt, kan en patenthaver opnå forbud på et snævrere krav ved EPO‑begrænsning.
• For patenthavere: Kendelsen bekræfter strategien med frivillige begrænsninger (AR‑requests) under EPO‑indsigelse.
• For markedet: Kun RRMS‑indikationer er blokeret; andre MS‑former (fx PPMS) er ikke omfattet, så lægemidlerne kan teoretisk lanceres til disse, hvis de får regulatorisk godkendelse.

Dette er en gengivelse af de vigtigste punkter i Sø‑ og Handelsrettens kendelse af 25. februar 2025 baseret på domsuddraget i databasen.