Jeg vil først søge i gældende dansk lovgivning og officielle vejledninger for at se, hvad reglerne siger om uddannelse for retspatienter (retspsykiatriske patienter), herunder psykiatriloven, sundhedsloven og relevante bekendtgørelser. Derefter giver jeg et kort, præcist svar med henvisninger. Jeg starter med at søge i den danske lovdatabase.

Det vil jeg gøre: Jeg gennemgår de gældende danske regler og vejledninger om retspsykiatriske patienter og uddannelse/aktiviteter og forklarer kort, hvad loven kræver, og hvorfor tilbud kan være begrænsede i praksis. Nedenfor henviser jeg til relevante paragraffer og bekendtgørelser.

Hvad siger loven om uddannelse for retspsykiatriske patienter?

• Psykiatriloven stiller krav om, at psykiatriske afdelinger – for at forebygge tvang – tilbyder sygehusophold af god standard, herunder “beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud”. Det gælder som udgangspunkt også for retspsykiatriske patienter indlagt i henhold til strafferetlig afgørelse, idet Justitsministeriet kan fastsætte nærmere regler for anvendelsen på denne gruppe, jf. nedenfor.
  • Formålsbestemmelsen om aktivitets- og uddannelsestilbud: Psykiatriloven § 2
  • Reglernes anvendelse på personer indlagt efter strafferetlig afgørelse: Psykiatriloven § 42
• For personer, der er indlagt på psykiatrisk afdeling efter strafferetlig afgørelse (fx dom til behandling), fastslår bekendtgørelse, at psykiatrilovens regler finder tilsvarende anvendelse med visse undtagelser. Der er ikke et forbud mod uddannelsestilbud; udgangspunktet er de almindelige psykiatriregler, tilpasset sikkerhed m.v.
  • Anvendelsesområde: Bekendtgørelse om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse § 1, § 2
• Kommunal rehabilitering og uddannelsesforløb kan indgå i forløbet (fx VUC, ordblindeundervisning), ofte i samarbejde mellem region (behandling) og kommune/jobcenter (uddannelse/beskæftigelse), når patientens tilstand og sikkerhed tillader det.
  • Vejledning: VEJLEDNING OM KOMMUNAL REHABILITERING

Hvorfor opleves det så, at uddannelse ikke tilbydes?

• Sikkerhedshensyn og afsnittets regime: For retspsykiatriske patienter kan sikkerhedshensyn (fx på sikrede/forstærkede afsnit) begrænse adgang til uddannelsesaktiviteter, især uden for afdelingen. Dette følger af, at retsafgørelsen og de særlige regler for retspsykiatriske patienter giver mulighed for at tilpasse almindelige patientrettigheder ud fra ordens- og sikkerhedshensyn, jf. rammerne i Psykiatriloven § 42 og den særlige bekendtgørelse for retslige indlæggelser § 1, § 2.
• Behandlingshensyn og individuel vurdering: Uddannelsesaktiviteter forudsætter, at de kan indgå hensigtsmæssigt i patientens behandlingsplan og tilstand. Loven prioriterer behandling, pleje og omsorg – uddannelse er et led i at forebygge tvang og understøtte bedring, men kan udskydes eller begrænses, hvis behandlingen eller patientens tilstand kræver det, jf. Psykiatriloven § 2.
• Praktiske og organisatoriske forhold: Selv om der bør være “beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud”, varierer konkrete tilbud mellem afdelinger. Uddannelsesforløb kræver ofte koordinering med kommune/jobcenter og kan være svære at gennemføre under indlæggelse eller på sikrede afsnit. Vejledningen om kommunal rehabilitering beskriver, at uddannelse ofte planlægges ved udskrivning eller som led i et ambulant forløb i samarbejde med kommunen/jobcentret, når det er fagligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt: VEJLEDNING OM KOMMUNAL REHABILITERING.

Kort svar

• Der er ikke et generelt forbud mod uddannelse til retspsykiatriske patienter. Tværtimod forudsætter psykiatriloven, at patienter skal have adgang til bl.a. uddannelses- og aktivitetstilbud som led i en god psykiatrisk standard, også i retspsykiatrien, med de særlige tilpasninger som følger af sikkerhed og retsafgørelsen (Psykiatriloven § 2, § 42; Bek. § 1, § 2).
• Hvis det i praksis ikke tilbydes, skyldes det typisk sikkerhedsvurderinger, behandlingsmæssige hensyn og lokale/praktiske forhold – ikke at loven afskærer uddannelsesmuligheder. Kommunale uddannelses- og rehabiliteringstilbud kan desuden kobles på, når det er muligt og forsvarligt (VEJLEDNING OM KOMMUNAL REHABILITERING).

Jeg vil først tjekke, hvad reglerne siger om beskæftigelse for retspsykiatriske patienter (på en retsafdeling), herunder om der findes krav om eller mulighed for lønnet arbejde. Derefter forklarer jeg kort, hvad der er juridisk muligt, og hvilke praktiske/sikkerhedsmæssige rammer der typisk gælder.

Hvad siger reglerne?

• Ret til aktivitets- og beskæftigelsestilbud i psykiatrien: Psykiatriloven pålægger sygehusmyndigheden at tilbyde et ophold, der svarer til god psykiatrisk standard, herunder “beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud” med henblik på at forebygge tvang. Bestemmelsen gælder som udgangspunkt også retspsykiatriske patienter, men kan tilpasses af sikkerhedshensyn mv. Psykiatriloven § 2.
• Særlige regler for patienter indlagt efter strafferetlig afgørelse: Justitsministeren fastsætter, i hvilket omfang psykiatrilovens regler finder tilsvarende anvendelse for denne gruppe, og dette er udmøntet i bekendtgørelse, der gør psykiatrilovens regler anvendelige med visse undtagelser. Det er ikke forbudt at tilbyde beskæftigelse – udgangspunktet er de almindelige psykiatriregler, tilpasset sikkerhed mv. Psykiatriloven § 42, Bekendtgørelse: Bekendtgørelse om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse § 1, § 2.

Lønnet arbejde – kan man det på en retsafdeling?

• Der er ikke en særskilt lovbestemt ret til lønnet beskæftigelse for patienter i psykiatrien. Psykiatriloven kræver aktivitetstilbud, men siger ikke, at disse skal være lønnede Psykiatriloven § 2.
• Reglerne om ret/pligt til beskæftigelse og vederlag i Kriminalforsorgens institutioner (fængsler/arresthuse) gælder de indsatte under straffuldbyrdelse, ikke patienter indlagt på psykiatrisk afdeling. For “indsatte” reguleres vederlag og beskæftigelse i straffuldbyrdelsesloven (forarbejderne understreger, at undervisning/uddannelse ligestilles med arbejde, og at der ydes vederlag), men dette regime gælder ikke som udgangspunkt på et hospital.
  • Forarbejder: Undervisning/uddannelse ligestilles med beskæftigelse, og institutionen skal tilvejebringe beskæftigelsesmuligheder (for indsatte), men dette vedrører fængsler, ikke retsafdelinger.
• Konsekvens: Lønnet arbejde på en retsafdeling kan i praksis kun etableres, hvis afdelingen og regionen organiserer interne, forsvarlige ordninger (fx småjob/arbejdsopgaver på afsnittet) og fastsætter eventuel godtgørelse efter lokale/regionalt fastsatte retningslinjer. Loven forpligter ikke til at betale løn.

Mulighed for beskæftigelse uden for afdelingen

• Udgang/ekstern beskæftigelse for retspsykiatriske patienter forudsætter, at sikkerheds- og behandlingshensyn tillader det, og at eventuelle vilkår i den strafferetlige afgørelse, samt Justitsministeriets regler, overholdes. Den særlige bekendtgørelse fastholder psykiatrilovens anvendelse med undtagelser og indebærer, at ordens- og sikkerhedshensyn kan begrænse aktiviteter uden for afdelingen. Bekendtgørelse: § 1, § 2.
• Kommunale uddannelses- og beskæftigelsesindsatser kan indgå, når det er sundhedsfagligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt (ofte ambulant eller i udslusning), og planlægges i samarbejde mellem region og kommune/jobcenter. Vejledning: VEJLEDNING OM KOMMUNAL REHABILITERING.

Praktiske implikationer (hvorfor det ofte ikke er lønnet)

• Sikkerhed: Retsafdelinger (herunder sikrede/forstærkede afsnit) lægger typisk begrænsninger på adgang til eksternt arbejde og på, hvilke interne opgaver der kan udføres, af hensyn til orden og sikkerhed. Bekendtgørelse: § 2.
• Behandlingsprioritet: Aktiviteter er midler til bedring og forebyggelse af tvang; de tilrettelægges efter behandlingsplanen. Løn er ikke et krav i loven Psykiatriloven § 2.
• Organisering/finansiering: Lønnet beskæftigelse forudsætter lokale/regionale ordninger eller kommunale beskæftigelsesforløb, hvilket ofte først bliver aktuelt ved udslusning/ambulant forløb. Vejledning: VEJLEDNING OM KOMMUNAL REHABILITERING.

Kort svar

• Ja, beskæftigelse for retspsykiatriske patienter er forudsat af psykiatriloven som led i aktivitetstilbud; men der er ikke en lovbestemt ret til løn. Om beskæftigelsen er lønnet, beror på lokale/regionalt fastsatte ordninger og en konkret sikkerheds- og behandlingsvurdering Psykiatriloven § 2, § 42, Bekendtgørelse: § 1, § 2.
• Eksternt lønnet arbejde vil kræve, at sikkerheds- og behandlingshensyn tillader udgang/arbejde uden for afdelingen og koordineres med kommune/jobcenter; det er muligt i nogle forløb, men ikke et retskrav. Vejledning: VEJLEDNING OM KOMMUNAL REHABILITERING.