EU har en række centrale retsakter, der har til formål at beskytte naturen og biodiversiteten. Her er en oversigt over de vigtigste regler:

1. Naturdirektiverne (Grundlaget for Natura 2000): Disse to direktiver udgør kernen i EU's naturbeskyttelse og danner grundlag for Natura 2000-netværket af beskyttede naturområder (EU's naturbeskyttelsesdirektiver).

   • Habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF): Forpligter medlemslandene til at bevare udvalgte naturtyper (over 200) og vilde dyre- og plantearter (over 700), som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU (EU's naturbeskyttelsesdirektiver). Dette sker bl.a. ved udpegning af habitatområder. Direktivet kræver også streng beskyttelse af arter listet i Bilag IV, både i og uden for Natura 2000-områder. Se referencer i Naturgenopretning 29 (fodnote 8), CAP Strategiske Planer 161 (LF 4), LIFE Program 27 (fodnote 16), Græsarealer Høj Biodiversitet 5 (fodnote 4), EMFAF 32 (litra a).
   • Fuglebeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF): Forpligter medlemslandene til at beskytte alle vilde fuglearter, der naturligt lever på medlemsstaternes område i Europa (EU's naturbeskyttelsesdirektiver). Det kræver bl.a. beskyttelse af levesteder, især for truede arter og trækfugle, gennem udpegning af fuglebeskyttelsesområder. Se referencer i Naturgenopretning 29 (fodnote 9), Miljøkriminalitet 31 (fodnote 35), CAP Strategiske Planer 161 (LF 3), LIFE Program 27 (fodnote 17), Græsarealer Høj Biodiversitet 5 (fodnote 5), EMFAF 32 (litra a).

2. Forordning om Naturgenopretning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1991): Denne nye, centrale forordning sigter mod at genoprette forringede økosystemer i hele EU. Den fastsætter bindende mål for medlemslandene om at indføre genopretningsforanstaltninger, der dækker mindst 20 % af EU's land- og havområder inden 2030 (Historisk: Ny EU-lov skal beskytte og genoprette 20 procent natur i Danmark inden 2030). Målet er at vende tabet af biodiversitet og forbedre økosystemernes tilstand og modstandsdygtighed. Se Naturgenopretning 29.

3. Vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF): Etablerer en ramme for beskyttelse af indlands-overfladevand, overgangsvande, kystvande og grundvand. Målet er at forebygge forringelse og opnå "god tilstand" for alle vandområder, hvilket er afgørende for akvatiske økosystemer og den biodiversitet, de understøtter. Se referencer i Beskyttelse af Whistleblowere 30 (punkt 5.ii), Naturgenopretning 29 (fodnote 18), CAP Strategiske Planer 161 (LF 1), LIFE Program 27 (fodnote 25).

4. Havstrategirammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF): Etablerer en ramme for beskyttelse og bevarelse af havmiljøet. Målet er at opnå eller opretholde "god miljøtilstand" i EU's havområder senest i 2020 (selvom dette mål ikke blev fuldt ud nået, er direktivet fortsat centralt). Det kræver, at medlemslandene udvikler havstrategier for deres havområder. Se referencer i Naturgenopretning 29 (fodnote 10), LIFE Program 27 (fodnote 26).

5. Forordning om Invasive Ikkehjemmehørende Arter (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014): Fastlægger regler for at forebygge, minimere og afbøde de negative virkninger af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter på biodiversiteten og de dertil knyttede økosystemtjenester. Invasive arter er en af de største trusler mod biodiversiteten. Se referencer i Beskyttelse af Whistleblowere 30 (punkt 6.vii), Miljøkriminalitet 31 (fodnote 37), LIFE Program 27 (fodnote 18).

6. Forordning om Handel med Vilde Dyr og Planter (Rådets forordning (EF) nr. 338/97): Implementerer CITES-konventionen (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) i EU. Den regulerer handelen med truede arter for at sikre, at den ikke truer deres overlevelse. Se reference i Miljøkriminalitet 31 (fodnote 36).

7. Forordning om Skovrydning (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1115): Forbyder markedsføring i EU af visse råvarer (f.eks. kvæg, kakao, kaffe, palmeolie, soja, træ) og produkter afledt heraf, hvis de er forbundet med skovrydning eller skovforringelse efter 31. december 2020. Formålet er at reducere EU's bidrag til global skovrydning og dermed tab af biodiversitet. Se reference i Naturgenopretning 29 (fodnote 11).

8. Den Fælles Landbrugspolitik (CAP): Indeholder vigtige elementer for naturbeskyttelse på landbrugsarealer. Gennem konditionalitet (krydsoverensstemmelse) skal landbrugere opfylde visse basiskrav (Statutory Management Requirements - SMR'er) og opretholde arealer i god landbrugs- og miljømæssig stand (Good Agricultural and Environmental Condition - GAEC) for at modtage fuld støtte. Dette inkluderer krav relateret til Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne (SMR 3 & 4) samt GAEC-normer for beskyttelse af vådområder, bufferzoner langs vandløb, jorddække, sædskifte og afsættelse af arealer til ikkeproduktive formål for at fremme biodiversitet (GAEC 2, 4, 6, 7, 8, 9). Se CAP Strategiske Planer 161 (Annex III).

9. Forordning om Økologisk Produktion (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848): Selvom det primære formål er at regulere økologisk produktion og mærkning, er et af de centrale mål at bidrage til beskyttelse af miljøet, bevarelse af jordens frugtbarhed og en høj grad af biodiversitet (Økologisk Produktion 4). Se også reference i Beskyttelse af Whistleblowere 30 (punkt 8).

10. Taxonomiforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852): Etablerer en ramme for at klassificere, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige. Et af de seks miljømål er "beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer" (Taxonomi 15). Forordningen og dens delegerede retsakter (Taxonomi Teknisk Screening 0) fastsætter tekniske screeningskriterier for, hvornår en aktivitet bidrager væsentligt til dette mål og ikke skader de andre miljømål væsentligt. Dette skal fremme bæredygtige investeringer, der gavner naturen.

11. Direktiv om Miljøkriminalitet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1203): Styrker beskyttelsen af miljøet gennem strafferetten ved at fastlægge minimumsregler for definition af strafbare handlinger og sanktioner. Det dækker bl.a. ulovlig handel med vilde dyr og planter, ødelæggelse af beskyttede levesteder og andre handlinger, der skader naturen alvorligt. Se Miljøkriminalitet 31.

Disse regler suppleres af finansieringsinstrumenter som LIFE-programmet (LIFE Program 27) og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF) (EMFAF 32, EMFF Støtteberettigede Omkostninger 11), der støtter projekter til gavn for natur og biodiversitet. Desuden spiller direktiver om miljøvurdering (VVM og SMV) en rolle ved at sikre, at potentielle påvirkninger på naturen vurderes, før projekter og planer godkendes (Beskyttelse af Whistleblowere 30, punkt 5.iii).