Jeg vil først slå op i gældende dansk lovgivning og praksis om økonomiske ydelser for indlagte retspsykiatriske patienter, herunder om en skattefri ydelse ca. 1.700 kr. samt mulighederne for lønnet beskæftigelse under indlæggelse. Herefter giver jeg et kort, præcist svar med henvisninger.

Jeg vil først tjekke gældende regler for økonomiske ydelser under længerevarende (rets)psykiatrisk indlæggelse og for eventuel lønnet beskæftigelse, og derefter give et kort svar med præcise henvisninger.

Hvad siger gældende regler?

• Beløb til personlige fornødenheder ved længerevarende indlæggelser
  • Sundhedsloven bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om, at sygehusvæsenet udbetaler et beløb til personlige fornødenheder til personer, der ikke oppebærer pension eller anden indkomst under længerevarende indlæggelser. Beløbets størrelse fastsættes administrativt af ministeren Sundhedsloven § 91.
• Lønnet beskæftigelse under frihedsberøvelse (hvis man er indsat under Kriminalforsorgen)
  • For indsatte i Kriminalforsorgens institutioner gælder, at der udbetales vederlag for beskæftigelse, og der findes regler om opsparing og betaling for ophold m.v. Straffuldbyrdelsesloven § 42, Straffuldbyrdelsesloven § 110. (Disse regler gælder indsatte i fængsel/arrest/udslusning – ikke almindelige sygehusindlæggelser).

Svar på dit spørgsmål

• Om den nye skattefri ydelse omkring 1.700 kr.: I den gældende lovramme ses, at der kan udbetales et beløb til personlige fornødenheder under længerevarende indlæggelser, og at størrelsen fastsættes administrativt af ministeren Sundhedsloven § 91. Det konkrete beløb/sats fremgår ikke af de hentede retskilder.
• Kan man få lønnet beskæftigelse for at dække ekstra udgifter?
  • For patienter indlagt på sygehus (herunder retspsykiatrisk afdeling): De gældende bestemmelser, jeg har fundet, regulerer alene beløbet til personlige fornødenheder under indlæggelse Sundhedsloven § 91. Der findes ikke i det fremsøgte materiale en regel, der direkte giver ret til (eller forbyder) lønnet beskæftigelse under sygehusindlæggelse.
  • Hvis personen derimod er indsat under Kriminalforsorgen (fængsel/forvaring), findes der særregler om beskæftigelsesvederlag m.v. Straffuldbyrdelsesloven § 42, § 110. De regler gælder ikke automatisk for patienter på sygehus.

Vigtigt for vurderingen

• Retspsykiatriske patienter kan være indlagt på sygehus (omfattet af Sundhedsloven) eller være under Kriminalforsorgens institutioner (omfattet af straffuldbyrdelsesregler). Hvilke muligheder der er for lønnet beskæftigelse, afhænger derfor af, om man er indlagt på sygehus eller indsat/under Kriminalforsorgen.

Begrænsning i datagrundlaget

• De informationer, jeg har hentet, viser rammerne i gældende lov (bl.a. Sundhedsloven), men indeholder ikke detaljer om den konkrete nye ordning/sats eller særlige regler for retspsykiatriske patienters adgang til lønnet arbejde under indlæggelse. Den gratis version her dækker kun gældende dansk lov; den betalte version rummer mere omfattende og nyere administrative regler og praksis. Hvis du ønsker, kan jeg undersøge nærmere med udgangspunkt i din konkrete situation (indlagt på sygehus vs. indsat/forvaring) og relevante lokale retningslinjer.

Jeg slår først op i gældende regler for retspsykiatriske patienter og beskæftigelse under indlæggelse, og forklarer derefter kort, hvorfor lovgivningen ikke giver ret til lønnet arbejde under indlæggelse – med præcise henvisninger.

Kort svar

• Loven regulerer retspsykiatriske patienter som sundhedspatienter under behandling, ikke som ”indsatte” under Kriminalforsorgen. Der findes derfor ingen hjemmel til lønnet beskæftigelse under indlæggelse i psykiatrien. Psykiatrien kan tilbyde aktiviteter som led i behandling, men det er ikke ansættelse med vederlag.
• Ordninger med ret/pligt til beskæftigelse og vederlag (løn) findes kun for indsatte efter straffuldbyrdelsesreglerne – ikke for patienter på hospital.

Hvad siger loven?

• Retspsykiatriske patienter er under sundhedssystemet

  • Regionen har pligt til at modtage personer dømt til psykiatrisk behandling; Sikringsafdelingen drives af Region Sjælland Lov om retspsykiatrisk behandling m.v. § 1, § 2.
  • Psykiatriloven fokuserer på behandling, værdighed og at tilbyde bl.a. beskæftigelses-, uddannelses- og andre aktivitetstilbud – altså behandlingsaktiviteter, ikke lønnet arbejde Psykiatriloven § 2, stk. 5.
  • Under længerevarende indlæggelser kan ministeren fastsætte regler om et beløb til personlige fornødenheder; her er fokus på et (lommepenge-)beløb, ikke løn Sundhedsloven § 91. Forarbejderne viser netop, at ordningen er tænkt som et beløb til fornødenheder under indlæggelse, ikke som beskæftigelsesvederlag (se bemærkningerne til den videreførte bestemmelse i forarbejderne til sundhedsloven, uddrag gengivet i værket) – Forarbejder til Sundhedsloven § 92 (uddrag i databasen).

• Lønnet beskæftigelse er en særordning for indsatte (Kriminalforsorgen)

  • Indsatte har ret/pligt til beskæftigelse; der udbetales vederlag (løn) efter straffuldbyrdelsesloven Straffuldbyrdelsesloven § 42. Forarbejderne understreger, at ”vederlag” er knyttet til indsattes beskæftigelse, ikke til patienter.
  • Reglerne om beskæftigelse (”Beskæftigelsesbekendtgørelsen”) gælder indsatte i kriminalforsorgens institutioner – ikke patienter på hospital Beskæftigelsesbekendtgørelsen § 1.

• Særligt om indsatte, der midlertidigt er indlagt på hospital

  • Hvis en indsat (ikke en patient dømt til behandling) bliver indlagt på hospital, modtager vedkommende som udgangspunkt sygevederlag efter fængselsreglerne – ikke løn for hospitalstid Beskæftigelsesbekendtgørelsen § 13. Dette understreger, at hospital ikke er et arbejdssted under beskæftigelsesreglerne.

Hvorfor er der så ikke en lovhjemlet ret til lønnet arbejde for retspsykiatriske patienter?

• Fordi den retslige ramme placerer dem i sundhedsvæsenet med behandlings- og sikkerhedshensyn – ikke under Kriminalforsorgens beskæftigelsesregime. Aktiviteter i psykiatrien er sundhedsfaglige/terapeutiske og reguleres ikke som ansættelse med løn Psykiatriloven § 2.
• Lovgiver har i stedet indrettet et (eventuelt) beløb til personlige fornødenheder under længerevarende indlæggelser – ikke en lønordning Sundhedsloven § 91. Forarbejderne til sundhedsloven viser, at beløbet netop er tænkt som patientstøtte under indlæggelse (ikke beskæftigelsesvederlag) – Forarbejder til Sundhedsloven § 92 (uddrag i databasen).

Konsekvens

• Retspsykiatriske patienter kan deltage i behandlings- og aktivitetsforløb, men der er ingen lovfæstet adgang til lønnet beskæftigelse under indlæggelse. Retten til løn knytter sig alene til ”indsatte” i Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelsesloven § 42, Beskæftigelsesbekendtgørelsen § 1.

Bemærk

• Reglerne ovenfor dækker gældende dansk ret. Detaljer om konkrete lokale aktivitets- eller terapitilbud på afdelinger fremgår af interne sundhedsfaglige retningslinjer, som ikke er en del af denne lovdatabase. Hvis du har brug for mere detaljerede administrative kilder, findes de i den betalte version; denne gratis version indeholder kun gældende dansk lov.

Jeg undersøger først den gældende retlige ramme for retspsykiatriske patienter versus indsatte og forklarer derefter kort, hvorfor de ikke sidestilles – med konkrete lovhenvisninger.

Hvorfor sidestilles de ikke?

• Forskellig hjemmel og hovedformål

  • Retspsykiatriske patienter er underlagt sundhedsvæsenet (regionerne) og behandles efter psykiatrilovgivningen. Formålet er behandling, omsorg og værdighed; tvang må ikke erstatte behandling, og afdelingerne skal tilbyde behandlings- og aktivitetstilbud som led i behandlingen Psykiatriloven § 2. De retspsykiatriske opgaver (inkl. Sikringsafdelingen) er placeret hos regionerne ved lov Lov om retspsykiatrisk behandling m.v. § 1, § 2.
  • Indsatte er derimod under Kriminalforsorgen, og fuldbyrdelsen styres af straffuldbyrdelseslovens formål (gennemføre straffen og påvirke til kriminalitetsfri tilværelse) Straffuldbyrdelsesloven § 3.

• Forskellige regelsæt om dagligdag, magt og rettigheder

  • I psykiatrien reguleres indgreb af psykiatriloven (fx aflåsning af patientstue i Sikringen som behandlings- eller sikkerhedsforanstaltning efter lægelig beslutning) Psykiatriloven § 18 a, og Justitsministeren kan bestemme, i hvilket omfang psykiatrilovens regler også gælder for retsafgørelses-indlagte patienter Psykiatriloven § 42. Der er særbekendtgørelse om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse Bekendtgørelse: Bekendtgørelse om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i henhold til strafferetlig afgørelse § 1.
  • I Kriminalforsorgen reguleres bl.a. magtanvendelse, fællesskab, udgang, beskæftigelse og disciplin særskilt efter straffuldbyrdelsesloven (fx magtanvendelse) Straffuldbyrdelsesloven § 62.

• Beskæftigelse og vederlag (løn)

  • Indsatte har en særlig ret/pligt-ordning til beskæftigelse og ret til vederlag for beskæftigelse efter straffuldbyrdelsesloven (arbejde/uddannelse/anden godkendt aktivitet) Straffuldbyrdelsesloven § 42.
  • For retspsykiatriske patienter er “beskæftigelses- og aktivitetstilbud” en del af behandlingsmiljøet – ikke en fængselsmæssig arbejdsordning med vederlag. Det afspejler sig i psykiatrilovens formål og krav til behandlingsstandard Psykiatriloven § 2.

• Placering og kompetence

  • Retspsykiatriske foranstaltninger fuldbyrdes i sundhedsvæsenet (regionerne har modtagepligt), ikke i fængsler Lov om retspsykiatrisk behandling m.v. § 1, Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. § 18.
  • Indsatte er underlagt Kriminalforsorgens institutionssystem, overførselsregler og sikkerhedsregime (fx valg/overførsel mellem fængsler og arresthuse) Straffuldbyrdelsesloven § 27.

• Retsgrundlag for at anbringe i psykiatrien

  • Når personer er utilregnelige efter straffeloven, kan retten idømme foranstaltninger til behandling/anbringelse; fuldbyrdelsen sker i psykiatrien som sundhedsopgave, ikke som straf Straffeloven § 68.

Konklusion

• Man sidestiller ikke retspsykiatriske patienter med indsatte, fordi de to grupper er reguleret af forskellige regelsæt med forskellige hovedformål og myndigheder: behandling under sundhedslovgivningen for patienter, og straf/fuldbyrdelse under Kriminalforsorgen for indsatte. Derfor gælder fx beskæftigelsesvederlag, disciplin- og magtregimer for indsatte, mens retspsykiatriske patienter modtager behandlings- og aktivitetstilbud efter psykiatrilovgivningen Psykiatriloven § 2, Straffuldbyrdelsesloven § 42, Lov om retspsykiatrisk behandling m.v. § 1.

Bemærkning om datagrundlaget

• Ovenstående bygger på gældende dansk ret i de anførte love og bekendtgørelser. Hvis du har brug for detaljer om lokale retningslinjer eller praksis på konkrete afdelinger, ligger de normalt uden for denne lovdatabase. Den betalte version indeholder mere omfattende administrative kilder; denne gratis version dækker gældende dansk lov.

Jeg tjekker først gældende regler om beskæftigelse og økonomi for retspsykiatriske patienter vs. indsatte. Derefter besvarer jeg, om lønnet beskæftigelse er “hensigtsmæssigt” og/eller hjemlet – med præcise henvisninger.

Hvad loven giver mulighed for i dag

• Formål og ramme i psykiatrien

  • Psykiatrien er behandlingssystem, ikke afsoningssystem. Hospitalet skal tilbyde behandlings-, uddannelses- og aktivitetstilbud som led i god psykiatrisk standard – men der er ingen lovhjemlet ordning om lønnet beskæftigelse for patienter under indlæggelse Psykiatriloven § 2.
  • Sikringsafdelingen og øvrig retspsykiatri drives som sundhedsopgave i regionerne, ikke som fængselsdrift Lov om retspsykiatrisk behandling m.v. § 2.

• Formål og ramme i Kriminalforsorgen

  • For indsatte gælder en særskilt beskæftigelsesordning med ret/pligt og vederlag (”løn”) for arbejde/uddannelse/aktivitet under afsoning Straffuldbyrdelsesloven § 42, og institutionen skal tilbyde fritidsaktiviteter mv. Straffuldbyrdelsesloven § 43.
  • Disse regler gælder indsatte, ikke patienter i psykiatrien.

• Beløb til personlige fornødenheder under indlæggelse

  • Sundhedsloven bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om et beløb til personlige fornødenheder for personer uden pension/indkomst under længerevarende indlæggelser (et “lommepenge-lignende” beløb; ikke løn) – beløbet fastsættes administrativt Sundhedsloven § 91. (Selve satsen fremgår ikke her.)

Hensigtsmæssighed og retligt spillerum

• Hensigtsmæssigt med meningsfulde aktiviteter: Ja – og det er allerede et krav, at psykiatrien tilbyder aktivitets- og uddannelsestilbud som led i behandlingen Psykiatriloven § 2, stk. 5.
• Lønnet beskæftigelse til patienter: Der er ingen hjemmel i den gældende psykiatrilovgivning til en generel løn-ordning for patienter. Løn- og vederlagsregimer og arbejdssatser er udtrykkeligt knyttet til indsatte i Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelsesloven § 42, ikke til patienter på hospital.
• Økonomisk behov under indlæggelse: Lovens svar er et administrativt fastsat beløb til personlige fornødenheder under længerevarende indlæggelser, ikke arbejdsvederlag Sundhedsloven § 91.

Konklusion på dit forslag

• At give retspsykiatriske patienter ”noget at bruge tiden på” er netop lovens krav til behandlingsmiljøet (aktiviteter/uddannelse) Psykiatriloven § 2.
• At gøre disse aktiviteter til lønnet beskæftigelse svarende til fængslernes vederlagsordning kræver ny lovhjemmel. De nuværende regler placerer løn- og beskæftigelsesregimer i Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelsesloven § 42, mens psykiatrien kan give behandlingsaktiviteter og et eventuelt beløb til fornødenheder Sundhedsloven § 91.
• Om ”mulighed for at tjene penge” ud over sundhedslovens beløb: Gældende regler i den viste retskilde giver ikke en generel ret til lønnet arbejde under psykiatrisk indlæggelse. Eventuelle lokale projekter/terapiaktiviteter i afdelingerne er ikke reguleret som ansættelse med vederlag og beror på interne retningslinjer, som ikke fremgår af denne lovdatabase.

Begrænsning i datagrundlaget

• Spørgsmålet om nye beløb/satser ”fra 1. januar” fremgår ikke af de ovenstående retskilder. Den gratis version her dækker gældende dansk lov; detaljerede, nyere administrative satser/vejledninger mv. findes i den betalte version. Hvis du ønsker, kan jeg gennemgå de specifikke satser og eventuelle nye administrative ordninger, hvis du oplyser præcis regel/sats, du sigter til.