Jeg vil undersøge, hvilke nye love der er kommet inden for politiets brug af ansigtsgenkendelse i Danmark. Lad mig søge efter relevant information for dig.Baseret på min søgning har jeg fundet information om nye love og regler vedrørende politiets brug af ansigtsgenkendelse. Her er en sammenfatning af de vigtigste ændringer:

Nye love om politiets brug af ansigtsgenkendelse

Nyeste danske lovgivning

I 2024 er der kommet en ny politisk aftale, der giver politiet mulighed for at anvende ansigtsgenkendelse i efterforskningen af alvorlig kriminalitet. Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti.

Hovedpunkter i den nye aftale:

1. Anvendelsesområde: Politiet får mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse i efterforskningen af alvorlig personfarlig kriminalitet som drab og voldtægt samt i sager af betydning for statens sikkerhed.

2. Manhunt-situationer: Teknologien må også bruges i særlige operative situationer, herunder såkaldte "manhunt"-situationer, hvor politiet eftersøger en farlig gerningsperson.

3. Realtidsbegrænsning: Ansigtsgenkendelse må kun bruges i realtid, hvis der er tale om "en manhunt i forbindelse med terror".

4. Implementering: Teknologien ventes at kunne blive taget i brug i Københavns Politi inden udgangen af 2024.

Ifølge DM Digi har juridiske eksperter udtrykt bekymring over, at denne aftale er indført gennem en politisk aftale og ikke gennem et egentligt lovarbejde, hvilket kunne have sikret mere præcise rammer for anvendelsen.

EU-lovgivning på området

På EU-niveau er der kommet flere nye regler, der påvirker brugen af ansigtsgenkendelse:

1. Prüm II-forordningen (2024)

Prüm II-forordningen (EU) 2024/982, der trådte i kraft den 25. april 2024, giver medlemsstaterne mulighed for at søge efter ansigtsbilleder i andre medlemsstaters databaser:

• Artikel 20 tillader automatiseret søgning efter ansigtsbilleder med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af strafbare handlinger, der kan straffes med mindst ét års fængsel.
• Søgninger må kun foretages i individuelle sager og under overholdelse af national ret.
• Profilering baseret på særlige kategorier af personoplysninger er forbudt.
• Ved match skal mindst én kvalificeret medarbejder foretage en manuel gennemgang.

2. AI-forordningen (2024)

Forordningen om kunstig intelligens (EU) 2024/1689, der blev vedtaget den 13. juni 2024, indeholder specifikke regler om biometrisk identifikation:

• Forordningen forbyder som udgangspunkt biometrisk fjernidentifikation i realtid på offentlige steder med henblik på retshåndhævelse, med begrænsede undtagelser.
• Enhver behandling af biometriske data skal overholde kravene i artikel 10 i direktiv (EU) 2016/680 (Retshåndhævelsesdirektivet).

3. Retshåndhævelsesdirektivet (2016)

Direktiv (EU) 2016/680 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med retshåndhævelse:

• Artikel 11 forbyder afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, medmindre det er hjemlet i EU-retten eller national ret.
• Profilering, der fører til forskelsbehandling baseret på særlige kategorier af personoplysninger, er forbudt.

Implementering i Danmark

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke bundet af alle EU-regler på området. Ifølge Politiforbundet vil ansigtsgenkendelse give politiet mulighed for at:

1. Gennemgå store mængder videomateriale langt hurtigere og mere præcist
2. Bruge ressourcerne mere effektivt
3. Opklare alvorlige forbrydelser hurtigere
4. Skåne efterforskere fra at skulle gennemse store mængder ubehageligt materiale

Politiforbundet understreger dog, at der er behov for klare retningslinjer for brugen af teknologien, og at retssikkerheden skal være på plads.

Databeskyttelsesmæssige rammer

Politiets behandling af personoplysninger, herunder biometriske data som ansigtsbilleder, reguleres i Danmark af Retshåndhævelsesloven, der implementerer EU's retshåndhævelsesdirektiv. Loven stiller krav om, at behandling af biometriske data kun må ske, hvis det er strengt nødvendigt, og hvis der er lovhjemmel til det.

Datatilsynet har rettet henvendelse til politiet om udarbejdelse af en konsekvensanalyse i forbindelse med implementeringen af ansigtsgenkendelse, hvilket er et krav i retshåndhævelsesloven.

Konklusion

Der er kommet væsentlige nye regler for politiets brug af ansigtsgenkendelse, både i form af en dansk politisk aftale og gennem EU-lovgivning. Mens den danske aftale giver politiet nye muligheder for at anvende teknologien i efterforskningen af alvorlig kriminalitet, sætter EU-reglerne rammer for, hvordan biometriske data må behandles, særligt med henblik på at beskytte grundlæggende rettigheder.